-
Skift fra Asetro til den kristne tro. Vi dropper den Nordiske mytologi og her begynder vi så også at have konger.
-
Herremændene fik skattefri jord og til gengæld skulle de stille soldater til krig, når kongen befalede det.
Der var stridigheder mennem konngemagten, herremændene. -
Valdemar den Store bliver konge. Tæt samarbejde med kirken, specielt biskop Absalon. 1160 blev der foretaget korstoge mod ikke-kristne vendere.
-
Den er præget af store kriser og en opløsning i 1300-tallet, men i løbet af 1400-tallet kommer der en stabilisering. Specielt sker der en vækst i byerne og byerhververne, og magtfordelingen mellem kongemagten, kirken og stormændene ændres.
-
Valdemar Atterdag kom til magten med hjælp fra de tyske herturger. De første tyve år frem fik han generobret Jylland, Øerne, Skåne, Blekinge og Halland. Vi solgte Estland og brugte pengene til at indfri danske besiddelser.
-
40% af den danske befolkning døde af pest.
-
Margrethe Atterdag giftede sig med den norske konge og fik sønnen Oluf. 1380 døde kongen og Margrethe blev til fuldmægtig frue og til husbonde og til ganske rigens Danmark formynder. 1389 besejrede Magrethe og de svenske stormænd den tyske Albrecht af Mecklenburg og så var hun regent i Danmark, Sverige og Norge. KALMARUNIONEN da Erik af Pommern blev til konge. Magrethe var regent til 1412. Erik var ikke nogen succes. Blev afsat af Rigsrådet i 1439.
-
Det betyder, at Danmark får flere penge, da alle sørejsende skulle betale told/skat af sin passage i Øresund. Derfor kunne han købe jord og soldater og havde meget af magten
-
Martin Luther, en tysk munk, mente at den katolske kirke tog fejl. Han lavede den lutheranske tro/protestantisme som vi nu er under i dag.
Den katolske kirke blev afviklet i Danmark og resten af Norderuopa, i stedet for troede man på den direkte forbindelse mellem gud og menneskerne. -
Derudover ville han genetablere Kalmarunionen, som var en union mellem de Skandinaviske lande. Han prøvede at indtage Sverige med hjælp fra den svenske højadel. Da han havde gjort det, igansatte han det Stockholmske Blodbad. Chris 2. anklagede over 80 gejstlige, adelige og borgerlige for kætteri og de blev derfor henrettet.
-
Chris 2 vs Chris 3
Chris 3 vandt. Han var protestant, bønderne støttede Chris 2.
Rigsrådet vil ikke have Chris 3, så der blev ikke udnævnt nogen ny kongen i 1533, men han blev konge i 1534. -
Det var en stabil periode. Kongemagten buggede sin position på indtægterne på Øresundstolden. Indtægterne gik direkte til kongens pung og han blev meget rig.
en lang og meget stabil periode, hvor kirken er færdig i spillet om magten. Nu ligger magten hos kongen og adelsen, men mest hos kongen. Kongen og adelen deler altså magten, og der skal underskrives en håndfæstning. -
Da Frederik 1. døde i 1533 blevet landet kastet ud i en borgerkrig. Det blev et opgør mellem bønder og borgere mos adelsen. Lübeck var interesseret i at få Chris den 2. tilbage og hyrede en greve til at føre krigen - Grevens Fejde.
-
Gejstlighed, adel, borger og bønder. Tardaaaarh
-
Adelsvældet afskaffes og enevælden indføres.
Danmark blev besat af Sverige, bare ikke København. england griber ind, hvor vi skal underskrive en fredsaftale hvor vi giver afkald på flere steder (vi ikke lige kan huske)
Kongeloven er enevældens fundament - det er deres grundlov.
Denne periode er præget af de nye styreform, enevælden en forarmet bondestand, og af næsten konstant krise. -
Fordi vi mister alt og de adelige får skylden ;,,(
-
Egentlig forfatning af enevælden. Kongeloven
Den slog fasr at, stænderne havde overdraget kongen magten. Indskrækninger i denne lov gjorde at kongen skulle bekende sig til den lutherske tro, og ikke måtte ændre på kongeloven og skulle være gyldig til evi tid.
For adelen var dette ikke en god ide, de skulle nu betale skat. -
Danmark taber ... Selvfølgelig
-
Krigene mod England i 1801 og 1807 markerer afslutningen på en gylden periode for dansk handel og søfart
-
'terrorangreb' England tager vores flåde.
-
-
Danmark er en lille lorte stat, ikke særlig rige og ikke særlig magtfulde. En stat, der er afhængig af at have gode forhold til andre store magter.
