-
Slesvig forfatning
I marts 1863 meddelte reger8hgeh at jah v8ooe udarbejde en forfatning alene for Holstenm som kun skulle være i personalunion med Danmark mens kongeriget og Slesvig skulle have en fælles firfatning. Det var et brud på stormagtsaftalerne af 1851-52, så der kom forventede protester fra stormagtere. Men man troede på man kunne slippe igennem uden krig. -
Slesvig forfatningen sparker ind
Den 13. November vedtog rigsrådet fælles forfatning for Danmark og Slesvig. -
Frederik 7. død
Kongen havde ikke nået at underskrive novemberforfatningen men havde erklæret at han ville gøre det. Allerede dagen efter blev tronfølgeren Christian 9. annonceret. Folket troede ikke på ham da han regnedes for mere tysk end dansk, men han var "god nok." -
Afvisning af Novemberforfatningen
Samme dag som Christian 9. blev kronet, afviste han at underskirve Novemberforfatningen. Han frygtede at det ville føre til store ulykker for landet. Der var kold luft mellem regeringen og kongen da regeringen ikke mente at han skulle bestemme politisk. -
D.G. Monrad
D.G. monrad påtog sig at være konseilspræsident og ville styre landet ud af den uheldige situation. Han havde dog ingen ide om hvordan han ville bære sig ad. Han blev sat på af kongen. -
Ultimatum
Midt i januar stillede Preussen og Østrig Danmark et ultimatum, der forlangte, at novemberforfatningen skulle ophæves inden 48 timer, ellers var der krig. Monrad ville gerne forhandle, men ikke direkte gå med til dette. Bismarck fik sin krig -
Preussen og Østrig rykker ind
Den 1. Februar 1864 rykkede en preussisk-østrisk hær på 60.000 mand ind i Slesvig. Den danske hær på 40.000 mand var opstillet ved Dannevirke, ved en gammel lang grænsevold. Men da søere rundt om var frosset til var forsvaret ikke så godt. -
Tilbage til Dybbøl
De Meza samlede de ledende officerer og de besluttede at trække hæren tilbage til Dybbøl hvor de havde bedre chancer. -
Østrigske tropper overtager Jylland
I marts måned rykkede østrigske tropper nordpå og besatte Jylland til limfjorden. Der begyndte lige så stille at flyve granater ind på dybbøl i midten af marts måned. -
Dybbøl stormet
Samtidig med begivenhederne på slagmarken arbejdede særligt England på at få sluttet fred mellem parterne. Det lykkedes i foråret at få en aftale i stand om, at de krigsførende parter skulle mødes til en fredskonference i London den 12. april 1864. Bismarck fik dog i sidste øjeblik udskudt starten på konferencen til den 20. april, og to dage før konferencens start, den 18. april 1864, stormede de preussiske styrker den danske stilling ved Dybbøl. -
Period: to
London konferencen
Fredskonferencen i London foregik fra den 20. april til den 25. juni 1864 med deltagelse af repræsentanter fra England, Frankrig, Rusland, Sverige, Danmark, Østrig, Preussen og Det Tyske Forbund. En våbenhvile blev vedligeholdt mellem parterne under det meste af konferencen. -
Regeringen gav op, Danmark har tabt
Freden i WienDen 29. juni 1864 erobrede tyskerne Als og besatte Jylland til Skagen. Mistilliden til konseilspræsident Monrad voksede, og i juli dannede C.A. Bluhme (1794-1866) en regering, der efter benhårde fredsforhandlinger måtte acceptere modpartens krav. Danmark måtte afstå de tre hertugdømmer Lauenborg, Holsten og Slesvig til kongen af Preussen og kejseren af Østrig. Freden i Wien blev underskrevet den 30. oktober og ratificeret med stort flertal af Rigsrådets to kamre. Dermed havde det danske monarki