De Slesvigske Krige

By ellenhojlund

  • Grundlovsforfatning i Slesvig-Holsten

    Den slesvig-holstenske regering nedsatte en grundlovgivende
    landsforsamling, der udarbejdede en liberal forfatning,
    vedtaget i september 1848.

  • Liberale og nationale revolutioner skyllede over Europa

    I 1848 skyllede en bølge af liberale og nationale
    revolutioner over Europa og ramte også den danske
    helstat.
  • Period: to

    Den første slesvigske krig - 3-årskrigen

    Ikke blot det enevældige styre, men også
    helstaten brød sammen under trusler om revolution.
    Der blev dannet to regeringer med hver sit nationale
    samlingsprojekt: en dansk(-slesvigsk) i København
    og en slesvig-holstensk i Kiel. Den udviklede
    sig hurtigt til en international konikt.
    Da Rusland ikke så Tyskland vokse sig større blandede de sig i krigen -> DK vandt

  • Casinomødet

    Orla Lehmanns tale til Casinomødet hvor han kritiserede enevældet og var talsmand mod enevældet.

  • Grundslovsforfatning i kongeriget

    Grundslovsforfatning i kongeriget
    I kongeriget blev der ligeledes nedsat en grundlovgivende rigsforsamling, der udarbejdede en liberal forfatning, vedtaget
    i juni 1849. ”Danmarks Riges Grundlov” skulle
    gælde for hele staten, men på grund af borgerkrigen
    gjaldt den foreløbigt kun i kongeriget.
  • Period: to

    Dansk sejr ved Fredericia og Isted

    Disse sejre havde stor moralsk betydning, men de forandrede ikke den politiske situation og kun i
    begrænset omfang den militære. Derimod lagde
    det grunden til en dansk militær selvovervurdering,
    der senere skulle få fatale følger.

  • Nederlag for Slesvig-holsterne

    Slesvig-holsterne blev i januar 1851 tvunget til at
    nedlægge våbnene og opløse den slesvig-holstenske
    regering og statsdannelse.

  • London konference

    Rusland og England krævede af Danmark, at de skulle forblive en helstat med Holsten, Lauenborg og Slesvig som delvist selvstændige dele af det danske rige.
  • Period: to

    Ny konservativ dansk regering

    Den danske nationalliberale
    regering blev tvunget væk til fordel for en konservativ,
    som 1851-1852 indgik en række internationale
    aftaler med udgangspunkt i tilstanden før 1848.
    Her lovede den danske regering, at der ville blive indført
    en fællesforfatning for helstaten, at Slesvig ikke ville
    blive knyttet nærmere til kongeriget end Holsten, og
    at alle dele af staten skulle være ligestillede.
    I hertugdømmerne var der fortsat enevælde med rådgivende
    stænderforsamlinger.

  • Tosproget fællesforfatning

    I 1855 fik den danske regering gennemført en tosproget
    fællesforfatning med et rigsråd fælles for helstaten. Man forsøgte herved at forbinde kongerigets demokratiske valgte rigsdag, der havde lovgivende magt, med hertugdømmernes konservative organer, der kun havde rådgivende status.

  • Forfatning forkastet

    Rigsrådets første samling i 1856 endte i sammenbrud, hvor
    de nationale spændinger viste sig uoverstigelige. I forfatningen var hertugdømmerne ikke ligestillet med kongeriget, og forslaget blev derfor forkastet af den holstenske stænderforsamling samme år.

  • Ruslands nederlag i Krimkrigen

    Rusland havde nederlag i Krimkrigen 1856, og dermed
    svækkedes det konservative, russiske greb om
    europæisk politik.

  • Nationalliberale med regeringsmagten

    Fra 1857 havde de nationalliberale igen regeringsmagten
    i Danmark, og ud fra den opfattelse, at indrømmelser
    til Det Tyske Forbund og den holstenske
    stænderforsamling blot ville føre til ere krav, blev
    helstatspolitikken opgivet til fordel for ejderpolitikken,
    dvs. en tættere tilknyting af Slesvig til kongeriget.

  • Forfatning ugyldig

    I 1858 blev 1856's forkastede forfatning erklæret for ugyldig af Forbundsdagen i Frankfurt.

  • Deutscher Nationalverein - tysk enhed "nedefra"

    Frankrig søgte at overtage rollen som den dominerende stormagt på kontinentet. Inspireret af Italiens samling blev den liberale
    sammenslutning Deutscher Nationalverein oprettet
    i 1859 med det formål at skabe tysk enhed ”nedefra”.

  • Fællesforfatning; udskille Holsten og Lauenburg

    I marts 1863 blev der proklameret en fællesforfatning,
    der kun skulle omfatte kongeriget og Slesvig
    og dermed udskille Holsten og Lauenburg. Selvom
    der ikke var tale om en regulær indlemmelse af Slesvig
    i kongeriget, var forfatningen et klart brud med de
    internationale aftaler fra 1851-1852, og den bragte
    Danmark på kollisionskurs med stormagterne, de
    tyske stater og hovedparten af borgerne i hertugdømmerne.
    Få var i tvivl om krig på vej,
    og i løbet af 1863 blev forberedelserne sat i gang.

  • Novemberforfatningen

    Den 13. november blev den nye forfatning vedtaget
    af Rigsrådet, men kongen, Frederik 7., der opholdt
    sig i Slesvig, nåede ikke at underskrive den. Efter en inspektion af hæren i Danevirke-stillingen døde han uventet 15. november. Efterfølgeren, Christian 9., advarede indtrængende om, at Novemberforfatningen ville føre til krig og ende med en katastrofe.
    Men regeringen var under voldsomt pres af en ophidset, nationalistisk offentlighed, og den nye konge presset til at underskrive forfatningen.

  • Novemberforfatningen står ved

    I januar 1864 krævede Preussen og Østrig, at Novemberforfatningen
    skulle ophæves straks. Regeringen
    måtte afvise kravet. Der var tilsyneladende
    kun en vej tilbage: Krig.

  • Krigen sat igang

    Den 31. januar anmodede chefen for den preussisk-
    østrigske hær ved en note om dansk tilbagetrækning
    fra Slesvig. De Meza afviste kategorisk. Dagen efter,
    den 1. februar, gik de preussiske og østrigske tropper
    over grænsen ved oden Ejderen ind i Slesvig. Krigen
    var dermed en realitet.

  • Slaget ved Dybbøl

    Det afgørende slag mellem danske og slesvigske tropper.