-
LO (arbejdernes fagforening) og dansk arbejdsgivernes forening, havde en lang strid, og enden på den var denne ”grundlov”. De skulle acceptere hinanden og lave en overenskomst – en ting man stadig har i dag.
-
Parlamentarismen indføres
-
Det startede med børskrakket i New York i 1929. I Danmark havde der været økonomiske problemer på landet siden 1920'erne, men i 1929-1930 faldt kornpriserne drastisk. I januar 1933 var der samtidig udsigt til en storkonflikt på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden steg til over 30 %. Lockout-truslen fik den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning til at fremlægge Folketinget et forslag om forlængelse af overenskomsterne samt forbud mod strejker og lockouts.
-
1950'erne og 1960'erne var velfærdsstatens guldalder. Denne tid blev kaldt for den anden modernisering. Velfærden steg, arbejdsløsheden faldt, og mange sociale goder blev indført: 1956: folkepension for alle over 67.
1956: Sygelønsordning
1958: Hjemmehjælpsordning
1958: Skolereform; bønder må gå på realskolen I 1960'erne skete der overordnet: Kvinder på arbejdsmarket: vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, pleje
1960: revalideringsordning
1961: ofentlig forsørgelse. -
Med bistandsloven får alle danskere ret til en sagsbehandler.
-
Paul Schlüter bliver statsminister i Danmark i starten af det, der er kendt som fattig-80'erne. Han fik Danmarks økonomi i balnce igen efter 1970'ernes krise ved at udføre ekspansiv politik.
-
Alle danskere får ret til bistand fra staten, uden at det skal gå ud over personens andre rettigheder og sociale status