-
Period: to
Stor vækst
- Væksten opblomstrer indtil 50; bla. pga. eksport til tyskland, som er helt nede efter krigen. XXX
-
OECC og Marshallhjælp(1948-1952)
Hvilken indflydelse/påvirkning på økonomi havde det?? -
Sats på landbrug
-
Flere traktorer
Hvorfor er det vigtigt: = industialisering. Flere maskiner, færre menneskekræfter. -
Medlem af Nato
Hvilken påvirkning havde det? -
Period: to
Lav vækst, vækstproblemer
Lav vækst
Hvorfor? XX se s. 174 Det økonomiske kredsløb ved lavkonjunktur:Husholdningernes forbrug falder, og virksomhederne må fyre medarbejdere, hvis forbrug også falder. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft falder, og det samme gør husholdningernes efterspørgsel efter varer. Samtidigt kommer der færre penge til staten(færre skatter og afgifter) og flere udgifter i form af overførselsindkomster. Bankerne får ikke lånt så mange penge ud, fordi folk ikke vil bruge mange penge. -
Grundlovsændringer i 1953???
-
Uro mellem arbejder og arbejdsgivere slutter her
Der havde i 1956 og før væretulovlige general strejker, mange konflikter , lockout mm. I 1956 slutter en 40 års-periode, der havde været præget af dramatiske overenkomstforhandligner, arbejdsnedlæggelser, regeringsindgreb osv. -
Period: to
Økonomisk vækst
Økonomisk vækst indtil oliekrisen og jordskredsvalg i 1973. Væksttakten fordoblede og DK blev nu også placeret blandt høje væktlande. Industriporudktionen bliver fordoblet fra 1957-1970. Her var der stort set arbejdsro på arbejdsmarkedet. Udover bedre forhold for virksomheder oplevede byggeriet og håndværkedpræget virksomheder også et boom, både private og offentlige(skoler,sygehuse, institutioner, admin) havde brug for håndværkere til at bygge. Kvinder kom i arbejde=større indkomst i hjemmet. -
Ny Skattelovgivning i slut 50
Den nye skattelovgivning gjorde det fordelagtigt for vikrsomheder i at investere i nye bygninger, maskiner, biler. Virksomhederne kunne få skattelettelser ved at satse på de investeringer(s177). Virksomhederne fik det generelt meget bedre og kunne bliver spredt udover landet, hvor bl.a. Danfoss, B&O, Gram m.fl voksede i vækst. Se noter -
Period: to
Vækst i den offentlige sektor stiger
Offentligt ansatte bliver fordoblet fra 1960-1972, og skattetrykket stiger voldsomt= mere velfærd, fokus på velfærdssstaten. Vejnettet udvides bl.a. pga mere brug af biler pga. handel, pengestrømme. Den private sektors vækst tog den offentlige vækst med sig. -
Socialdemokratiets partiprogram
Det tager afstand fra den udemokratisk kommunismen og kapitalismen. Mange definerer dem for at have startet og defineret velfærdstaten bl.a. ud fra deres principprogram, hvor de taler meget om lighed, frihed og fælles ansvar. De htager afstand fra atomkraft. Kun kan skabe frihed på baggrund af fællesskab. -
Det konservative Folkepartis partiprogram
De fremhæver en konkurrence stat fremfor en velfærdsstat. lavere skatter, mere fokus på det private, og at man selv former sin kultur og liv.
Samarbejde og sammenhold mellem europa og fn er vigtige -
Jordskredsvalget
til fremskridtspartiet. Ændrede dansk politik. Det var en slags modreaktion til socialdemokraterne, og den velfærdsstat, som man var vant til.
De 4 gamle partier mistede 1/3 del af deres vælgere. Et stort mindretal var utifreds med skattestigningerne som især fandt sted op til slutningen af 60'erne. EF/EU modstanden hjaæp
også Glistrup til at få succes. Da han varm modstander. -
Årsager til Fremskridstpartiets succes, og de andre nedgang
Årsager til at de forlader de 4 gamle partier i 73 mistede mange vælgere til fordel for Z:
- EF afstemning
- Skattestigningerne/ kildeskat og høje løninger(hård for de private).
- Pornocensur afskaffes og fri abort-> kristelig folkeparti - Trætte af de andre partier(ligesom i dag faktisk). Arbejderne føler ikke, at deres interesser bliver hørt.
