Danmark efter 2. verdenskrig

  • Offentlig skolevæsen

    Der kom et offentlig skolevæsen i starten af 1800-tallet
  • Fattigdomslovgivningen

    Fattigdomslovgivningen
    Omkring 1800 fik man en statslig fattigdoms lovgivning
  • Fattiggårde

    I løbet af 1800 tallet blev der oprettet over 350 fattiggårde rundt i landet
  • Debat

    I slutningen af 1800-tallet begynder der at ske noget : internationalt får man en diskussion om, hvordan man håndterer de store sociale problemer, som følger med industrialiseringen. Og vandringerne fra by til land.
    Diskussionen om selvforskuldt og dem der er uforskyldte
  • Alderforsørgelsesloven

    Alderforsørgelsesloven
  • Sygekasseloven

    Sygekasseloven
  • Arbejdskadeforsikringen

    Arbejdskadeforsikringen
  • Børneloven

    Børneloven
  • Arbejdsløshedsforsikringen

    Arbejdsløshedsforsikringen
  • Politisk radikalisering

    I mellemkrigstiden fik man den politiske radikalisering ude på fløjene og hvor socialdemokratiet i et tæt samarbejde med de radikale venstre overtager magten på den politiske scene. i 1910’erne har de overtaget magten i en række lokale byer hvor de har erobret flertallet og brugt dette flertal til at opbygge en slags mønsterkommune med nye velfærdsinstutioner. Det var i mellemkrigstiden at velfærdsstaten rigtig begyndte at sprede sig.
  • 1933 socialreform

    Socialreformen af 1933 er samlebetegnelsen for fire love, der blev vedtaget af rigsdagen i 1933 som en del af Kanslergadeforliget. Det drejede sig om:
    - ”lov om offentlig forsorg”
    - "lov om folkeforsikring”
    - ”lov om ulykkesforsikring”
    - ”lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning”.
  • Kanslergade forliget

    Søndag d.29 januar 1933 mødtes repræsentanter for Venstre med medlemmer af den socialdemokratiske/radikale regering i Staunings bolig i Kanslergade på Østerbro i København, og sent på natten sluttede de forlig. Dets hovedpunkter var: Gennemførelse af socialreformen, vinterhjælp til de arbejdsløse, indefrysning af gæld på landbrugsejendomme, nedsættelse af kroneværdien, lettelse i ejendomsskatterne, forlængelse af overenskomsterne.
  • DK's industri i 1940'erne

    Dansk industri i 1940’erne var især små virksomheder, der producerede for hjemmemarkedet.
  • Medlem af FN

    Medlem af FN
    1945 blev Danmark en del af FN.
  • Period: to

    Den forsigtige vækst

  • Samarbejdspolitik

    Retsopgør - Politisk samarbejde - samarbejdspolitik
  • OEEC (1948)

    OEEC er en intrnationl organisation der blev oprettet 1948.
  • Marshall-hjælpen

    Marshall-hjælpen
    Denne hjælp fik DK af USA - for at hjælpe økonomien på gled
  • Bølge af ny social prislovgivning

    Bølge af ny social prislovgivning
    I slutningen af 1800-tallet fik man en bølge af ny social lovgivning i Danmark
  • Bølgerne i velfærdsdebaten gik højt

  • 1950'erne

    rationaliseringen bestod af, at mekanisering blev øget - traktor i stedet for heste, malkning med maskiner, Lønomkostningerne blev nedsat ved, at over 100.000 ennesker eller ca. en fjerdedel af arbejdsstyrken forlod landbruget fra 1945 til 1958
  • Period: to

    Venstre og Konservati regering

  • Socialdemokraterne vandt folketingsvalget

    Socialdemokraterne vandt folketingsvalget
  • Period: to

    Socialdemokratisk regering

  • Grundlovsændring

    Venste og Konservativ regeringen, med Erik Eriksen som statsminister, fik en grundlovsændring gennemført. Landstinget blev afskaffet,parlamentarismen blev grundlovsfæstet. Det nye folketing skulle have 179 medlemmer. Valgretsalderen blev sat ned til 23 fra 25år. EN ny tronfølgerlov gav mulighed for kvindelige arvefølgere.
  • Folkepension

    Pensionsystemet var velfærdsstatens rygrad
  • Socialdemokraterne valgt folketingsvalget

  • Romtraktaten

    I 1957 underskrev seks lande; Vesttysklande, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg, Romtraktaten, og fra 1958 var fællesmarkedet (EF), "De seks", en realitet.
  • EF - De Seks

    EF - De seks:
  • Period: to

    De glade tressere

    Fra 1958-1973 fordobles industriproduktionen
    landbrugets arbejdskraft blev halveret fra 320.000 i 1958 til 160.000 i 1973.
  • Højkonjuktur

    International højkonjunktur, der skulle komme til at vare i 15år. Skabte økonomisk vækst mere end 5%
  • En række faktorer satte ydeligere skub i udviklingen

  • Beskæftigelse

    I 1958 var der 2 millioner mennesker beskæftiget i DK, 1,5 millioner mænd og 500.000 kvinder.
  • Period: to

    Industriproduktionen fordobles

    Værdien af industriens eksport overhalede landbruget og udgjorde 66% af den samlede eksport, hvorimod landbrugsvarenes andel var skrumpet til 22%.
  • 1960'erne begyndte det at gå stærkt

    1960'erne er en periode hvor det begynder at gå rigtigt stærkt. Højkonjunkturen kommer til landet og det betyder at danskerne bliver rigere of arbejdsløsheden forsvinder næsten. Derfor får man råd til velfærdstaten. Man får en lang række nye reformer, som hovedprincip som forebyggelse.
  • EFTA

    ETFA blev oprettet i 1960, som omfattede England, Svergie, Norge, Danmark, Schweiz, Østrig og portugal, kaldet "De syv". Det var et frihandelsområde med indbyrdes frihandel, men egne toldgrænser overfor tredielande.
  • 1960'ernes BOOM

    DK blev en industination og det var industrien der skabte 1960ernes boom!
  • EFTA

    EFTA
    EFTA:
  • Værdi af industriens eksport vs. landbrugets

    værdien af industriens eksport overhalede landbrugets i 1961
  • DK bliver et industrisamfund

  • Servicesektoren

    I service sektoren voksede beskæftigelsen kraftigt. Dette var et led i en bevidst socialdemokratisk politik, hvis mål var at skabe en god velfædsstat og stræbe efter økonomisk lighed, social tryghed og velstand.
  • Beskæftigelsen i service sektoren voksede

  • Valgtemaer - Jordskredsvalget

    Oliekrisen, abort, porno, skat, velfærdsstaten og EF
  • Medlem af EF

    Medlem af EF
  • Beskæftigelsen i 1973

    i 1973 var arbejdsstyrken steget til 2,5 millioner, stadig 1,5 millioner mænd men nu 1 million kvinder.
  • Samlede eksport

    i 1973 udgjorde industrivarer 66% af den samlede eksport
  • Jordskredsvalget

    Der blev dannet en venstre mindretalsregering med Poul Hartling som statsminister, støttet af CD, Kristeligt folkeparti, de konservative og de radikale.
    Enig var partierne om, at holde fremskridtspartiet ude for ethvert samarbejde
  • Konsekvenser

    Der kom dobbelt så mange partier end førhen.
    De 4 gamle partier faldt i mandater.
  • Bistandsloven

    Bistandsloven
    I 1976 kom Bistandsloven, og den kaldes ofte kronen på velfærdsstatsværket. Med loven fik hver borger en sagsbehandler, når man søgte hjælp fra det offentlige, og ansvaret for borgernes velbefindende blev i endnu højere grad lagt over til staten