-
Period: to
Velfærdsstatens centrale begivenheder fra 1930'erne til i dag
De centrale og vigtige begivenheder i Danmark -
Økonomisk krise
-
2. verdens krig
- verdenskrig bryder ud.
-
Marshall-planen blever frmlagt
Amerikanerne tilbyder landene i EU økonomiske hjælpemidler efter anden verdenskrig. -
Marshall-planen JA TAK TIL DANMARK.
Den danske social-demokratiske regeringen søgte i årne 1948-1950 at udnytte Marshall-hjælpen -
Kvinderne hjemme
Det var kvinderne der gik hjemme og passede børn og lavede mad, gjorde rent og alt det huslige. -
NEJ TAK TIL MARSHALL-PLANEN
Venstre og konservativ sagde nej tak til hjælpen, pga. nogle krav -
Skoleloven
Skolen afskaffede forskellen mellem byskole og lanbyskole. De blev slået sammen til en. -
Ungdomsoprøret
Ungdomsoprøret begynder i starten af 60'erne. -
Græsrodsbevægelserne
Græsrodsbevægelser som fænomen først opstod, men det er alment accepteret, at organisationsformens storhedstid i Danmark begyndte med Kampagnen mod Atomvåben i 1960 -
Kvinderne på arbejdsmarkedet
På grund af manglende arbejdere på arbejdsmarkedet, kom kvinderne ind og fik arbejde for første gang. -
Uddannelse i 60'erne
Halvdelen af børnene forlod skolen efter 7 års skolegang. 5% tog studentereksamen. -
Skilsmisser
De årlige antal skilsmisser blev fordoblet til 14.000 og har været konstant siden, -
Flytter i parcelhus
Folk begyndte at flytte fra deres to-værelseslejligheder til deres eget parcelhus, og man havde gennerelt flere penge at bruge på både hus, bil, ferie, TV og luksusinventar til huset. -
Offentlig sygesikring blev indført
-
Rødstrømperne
Rødstrømperne kæmpede for ligeløn til kvinder. -
Christiania
Ungdomsoprørende indtog Christianshavn i 1971-72 og kaldte det for Christiania. -
Ligeløn
LO (Landsorganisationen i DK) og DA (Dansk Arbejdsgiver forening) bliver enige om en overenskomst, så der blev ligeløn mellem mænd og kvinder. -
Oliekrise
Nedskæringer i olieproduktionen og prisen på olie sættes op. Dette medfører arbejdsløshed og økonomisk krise. -
Skoleundervisning
Skoleundervisningen blev udvidet fra 7 år undervisning til 9 års undervisning. -
Lige behandling
Lov påbød lige behandling af mænd og kvinder på arbejdet. -
Efterlønnen bliver indført
Efterlønnen bliver indført, for at mindske arbejdsløsheden, og for at hjælpe de nedslidte på arbejdsmarkedet. -
Anker Jørgensen
Han overdrager statens ror til de borgerlige (Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Poul Schlüter danneede her "firkløverregeringen" -
Folk på arbejdsmarkedet (højeste antal)
I 1988 var det samlede antal beskæftigede 2,2 mio. som det højeste nogensinde. (folk på arbejdsmarkedet) -
1990'erne: 'Work for welfare'-strategi
Man går fra den klassiske "passive" forspørgselsmodel til "aktiv" arbejdsmarkedspolitik. Det gjorde at socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik blev knyttet tættere sammen. Stramninger af dagpengeregler, kontrol og aktivering af ledige. -
Poul Nyrup Rasmussen
Poul Nyrup Rasmussen træder ind som statsminister, for at prøve på at få arbejdsløsheden ned, da det borgerlige parti ikke kunne gøre det. -
Anders Fogh Rasmussen
Han fremlagde bogen "Fra socialstat til minimalstat" for at argumentere for at individet skulle tage ansvar for sig selv, og staten skulle spille en begrænset rolle. -
Lige antal på arbejdsmarkedet
Der var lige så mange kvinder som mænd på arbejdsmarkedet. -
Folketingsvalg
Anders Fogh Rasmussen træder ind som statsminister. (Venstre - Socialliberal)
