Kronologi over velfærdsstatens udvikling

By Ryborg
  • Period: to

    Velfærdsstatens centrale begivenheder fra 1930'erne til i dag

    De centrale og vigtige begivenheder i Danmark
  • Økonomisk krise

    Økonomisk krise
  • 2. verdens krig

    2. verdens krig
  • Marshall-planen blever frmlagt

    Marshall-planen blever frmlagt
    Amerikanerne tilbyder landene i EU økonomiske hjælpemidler efter anden verdenskrig.
  • Marshall-planen JA TAK TIL DANMARK.

    Den danske social-demokratiske regeringen søgte i årne 1948-1950 at udnytte Marshall-hjælpen
  • Kvinderne hjemme

    Kvinderne hjemme
    Det var kvinderne der gik hjemme og passede børn og lavede mad, gjorde rent og alt det huslige.
  • NEJ TAK TIL MARSHALL-PLANEN

    Venstre og konservativ sagde nej tak til hjælpen, pga. nogle krav
  • Skoleloven

    Skoleloven
    Skolen afskaffede forskellen mellem byskole og lanbyskole. De blev slået sammen til en.
  • Ungdomsoprøret

    Ungdomsoprøret
    Ungdomsoprøret begynder i starten af 60'erne.
  • Græsrodsbevægelserne

    Græsrodsbevægelserne
    Græsrodsbevægelser som fænomen først opstod, men det er alment accepteret, at organisationsformens storhedstid i Danmark begyndte med Kampagnen mod Atomvåben i 1960
  • Kvinderne på arbejdsmarkedet

    Kvinderne på arbejdsmarkedet
    På grund af manglende arbejdere på arbejdsmarkedet, kom kvinderne ind og fik arbejde for første gang.
  • Uddannelse i 60'erne

    Uddannelse i 60'erne
    Halvdelen af børnene forlod skolen efter 7 års skolegang. 5% tog studentereksamen.
  • Skilsmisser

    Skilsmisser
    De årlige antal skilsmisser blev fordoblet til 14.000 og har været konstant siden,
  • Flytter i parcelhus

    Flytter i parcelhus
    Folk begyndte at flytte fra deres to-værelseslejligheder til deres eget parcelhus, og man havde gennerelt flere penge at bruge på både hus, bil, ferie, TV og luksusinventar til huset.
  • Offentlig sygesikring blev indført

    Offentlig sygesikring blev indført
  • Rødstrømperne

    Rødstrømperne
    Rødstrømperne kæmpede for ligeløn til kvinder.
  • Christiania

    Christiania
    Ungdomsoprørende indtog Christianshavn i 1971-72 og kaldte det for Christiania.
  • Ligeløn

    Ligeløn
    LO (Landsorganisationen i DK) og DA (Dansk Arbejdsgiver forening) bliver enige om en overenskomst, så der blev ligeløn mellem mænd og kvinder.
  • Oliekrise

    Oliekrise
    Nedskæringer i olieproduktionen og prisen på olie sættes op. Dette medfører arbejdsløshed og økonomisk krise.
  • Skoleundervisning

    Skoleundervisning
    Skoleundervisningen blev udvidet fra 7 år undervisning til 9 års undervisning.
  • Lige behandling

    Lov påbød lige behandling af mænd og kvinder på arbejdet.
  • Efterlønnen bliver indført

    Efterlønnen bliver indført, for at mindske arbejdsløsheden, og for at hjælpe de nedslidte på arbejdsmarkedet.
  • Anker Jørgensen

    Anker Jørgensen
    Han overdrager statens ror til de borgerlige (Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Poul Schlüter danneede her "firkløverregeringen"
  • Folk på arbejdsmarkedet (højeste antal)

    I 1988 var det samlede antal beskæftigede 2,2 mio. som det højeste nogensinde. (folk på arbejdsmarkedet)
  • 1990'erne: 'Work for welfare'-strategi

    Man går fra den klassiske "passive" forspørgselsmodel til "aktiv" arbejdsmarkedspolitik. Det gjorde at socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik blev knyttet tættere sammen. Stramninger af dagpengeregler, kontrol og aktivering af ledige.
  • Poul Nyrup Rasmussen

    Poul Nyrup Rasmussen
    Poul Nyrup Rasmussen træder ind som statsminister, for at prøve på at få arbejdsløsheden ned, da det borgerlige parti ikke kunne gøre det.
  • Anders Fogh Rasmussen

    Anders Fogh Rasmussen
    Han fremlagde bogen "Fra socialstat til minimalstat" for at argumentere for at individet skulle tage ansvar for sig selv, og staten skulle spille en begrænset rolle.
  • Lige antal på arbejdsmarkedet

    Der var lige så mange kvinder som mænd på arbejdsmarkedet.
  • Folketingsvalg

    Folketingsvalg
    Anders Fogh Rasmussen træder ind som statsminister. (Venstre - Socialliberal)