-
DK bliver medlem af FN
DK bliver medlem af FN. Sikkerheden for DK blev øget. Risikoen for krig mindskes. Det er forebyggende for krig. -
Minimal vækst
Efter Anden Verdenskrig, led DK konomi hårdt. Da der næsten ikke var nogen import eler eksport ind eller ud af landet. Faktorerne i det økonomiske kredsløb kæmpede hårdt efter krigen. Der var derfor kun en lille vækst. Da vi tog imod Marshallhjælpen, steg forbruget og det gik økonomisk godt, fordi at pengene blev investret i produktion. -
Period: to
Velfærdsstaten
-
Danmark bliver befriet af engelske tropper
DK bliver også medlem af FN -
Marshallhjælpen
Marshallhjælpen starter -
DK bliver medlem af NATO
Dette styrker Danmarks militære sikkerhed, og et samarbejde med de andre medlemslande om ikke og angribe hinanden og dermed hjælpe hvis nogen skulle angribe ens land. -
Lavkonjunktur
Fra 1950-57 --> lavkonjunktur. Danmark falder bagud med produktionen, folk var ikke effektive nok. I andre lande havde man været nødsaget til at investrer i nye moderne maskiner, hvorimod Danmark fortsatte med de gamle maskiner, og vi blev derfor sat bagud i produktionen-.
Der var ikke lavkonjekur, men andre lande klarede sig bedre end Danmark -
Ny Grundlov
Den gamle grundlov bliver revideret og opdateret til den vi kender i dag. -
Højkonjunktur
Fra 1957-73. Højkonjunktur i DK. høj vækst. etablering af velfærdsstaten. For at opbygge en stærk velfærdsstat, kræver det en stabil platform at begynde på. -
Det store boom
Det sekundære og tertiære erhverv voksede. Danmark går fra landrbrugs til industisamfund.
Vi går fra hjemme markede til det internationale markede -
Socialdemokraterne
Socialdemokraterne vil have frihed gennem social lighed. De taget voldsom afstand til kapitalisme og sammenligner dem i deres valgprogram med et diktatur. -
Det økonomiske råd bliver stiftet
Det økonomiske råd bliver stiftet. Det var økonomiske vismænd som skulle rådgive om økonomisk udvikling. -
Pensionsordning
Pensionsordningen oprettes ved lov for, at supplere folkepensionen. Ordningen finansieres af arbejdsgiver- og lønmodtager uden statstilskud. -
Det konservative folkeparti
Det konservative folkeparti vil øge samarbejdet mellem de Europæisme lande. De har ikke så meget fokus på velfærdsstaten, som fx socialdemokraterne, men mere økonomisk fremgang, et frit marked og konkurrenceevne -
Aborten lovliggøres
-
Medlemsskab i EF
Danskerne havde i 1972 stemt ja til at blive medlem af EF (Det Europæiske Fællesskab, senere EU), og selv om folkeafstemningen resulterede i et overvældende ja (63,4 %), var der modstandere, der mente, at debatten havde været alt for præget af trusler om, hvor galt det ville gå, hvis Danmark ikke kom med i EF fra 1. januar 1973. -
Oliekrise
Oliepriserne steg til det dobbelte. Lavkonjunktur i DK da folket ikke bruger så mange penge fordi de bliver nødt til at spare. Det gik derfor ud over de andre faktorer i det økonomiske kredsløb. -
Jordskrædsvalget
Alle yderpartierne(Fremskridtspartiet) går frem og de største/traditionelle partier som V,S,K går tilbage. -
Censuren ophæves
VKR regeringen ophævede pornocensuren og liberaliseringen af abort, blev opfattet som det sidste led i udviklingen. -
Jordskredsvalg
Jordskredsvalget var i 1973, men årene optil havde stor betydning for valgresultatet.
Man oplevede en kolossal velfærdsstigning i 1960’erne og samtidig steg skatterne – men der var nogen der ikke kunne følge med de høje skatter, det skabte stor debat – derfor blev de oprindelige gamle partier upopulære. De gamle partier var: de radikale, socialdemokraterne, de konservative og venstre. Derfor var det, at der under jordskredsvalget var (ukendte og mindre) partier, der opblomstrende, bl.a. centrum