-
Period: to
Velfærdsstaten i Danmark
-
Louis Pio
Stifter bladet "internationale", hvilket er et socialistisk blad med debatterne litteratur -
Septemberforliget
Retten til at organisere sig. Ny arbejdsmarkedmodel og mere fleksibilitet i arbejdsmarkedet. -
Thorvald Stauning
Statsminister 1924-26 og 1929-42 -
Kanslergadeforliget
Baggrunden for Kanslergadeforliget var den økonomiske verdenskrise. Forligets sidste fase fandt sted på Thorvald Staunings adresse Kanslergade 10, hvilket forliget er opkaldt efter. Forliget indgik mellem Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R) og Venstre (V). Forliget var også baggrunden for den danske velfærdsstat. -
Folkepension
-
Velfærdsstatens guldalder
Der er råd til at kunne skabe en stor velfærdsstat pga. det økonomiske opsving. Man siger at 1960'erne var den danske velfærds "guldalder", fordi der var stor økonomisk fremgang som gjorde at der var råd til at bygge daginstitutioner, sygehuse, plejehjem og uddannelsesinstituioner. Der var i denne tid mange kvinder på arbejdsmarkedet, og der mange der der arbejdede i den offentlige sektor. Fordi der var så god økonomi steg både reallønnen og forbruget. -
Revalideringsordning
-
Lov om offentlig forsorg
-
Oliekrisen
Der kom krig i Israel og de arabiske nabolande, og eftersom Vesten støttede Israel boycuttede araberne os. Vi fik derfor ikke nogen recurcer, oliepriserne steg og der blev indført bilfri søndag, og tilbagegang i økonomien. Folk fik færre penge og der kom mere arbejdsløshed. Der kom økonomisk krise. -
Skolereform
1958: skolereform giver bønder adgang til realskolen (byskoler)
1973: ændring fra 7 til 9 års skolegang -
Jordskredsvalget
Jordskredsvalget. Antallet af partier steg fra 5 til 10. Fremskridtpartiet kom til og fik 16% af stemmerne, hvilket gjorde dem til Danmarks næststørste parti. Socialdemokraterne mistede mange stemmer, da de havde samarbejdet med DF, og stemmerne gik meget til Fremskridspartiet. Stor utilfredshed med de fire store partier. Der kom stor usikkerhed og store sving i den danske politik i de følgende år, fordi der var kommet så mange forskellige partier og spredningen af stemmerne var så bred at rege -
Anker Jørgensen
Statsminister 1975- 82:
Aktiv finanspolitik. Beskæftigelselsforvaltninger. Anker Jørgensen griber ind i overenskomsterne - forsøg på at undgå lønstigninger.
Underskud på betalingsbalancen = Devaluering af kronen - danske varer bliver billigere.
Efterlønsordning -
Bistandsloven
- 1987 bistaden bliver en ret Velfærdsstaten voksede og mange begyndte at modtage hjælp fra det offentlige. Først til de ældre, så til dem, som ikke kunne arbejde p.g.a. Helbredsproblemer også enker med børn og sådan. I 1976 blev alle lovende om off. Forsørgelse samlet til bistandshjælpen. Alle får en sagsbehandler. I 1961 var fattighjæpen totalt ophævet og erstattet af den senere kaldet bistandhjælp. Dette betød at man ikke mistede sin stemmeret, hvis man fik hjælp far det offentlige
-
Poul Schlüter
Statsminister 1982-1993
Underskud og arbejdsløshed. Man frygtede for ”social massegrav” hvor alle dem der ikke kunne finde job ville ende. De var bange for at der ville blive brudt det politiske system og en dramatisk omvæltning.
Man brød sig ikke om de universialistiske love. -
Kartoffelkuren
Kartoffelkuren: Dyre at låne penge – flere tvangsaktioner som faktisk var godt for økonomien.
