Den danske velfærdsstat

  • Period: to

    Velfærdsstaten i Danmark

  • Louis Pio

    Stifter bladet "internationale", hvilket er et socialistisk blad med debatterne litteratur
  • Septemberforliget

    Retten til at organisere sig. Ny arbejdsmarkedmodel og mere fleksibilitet i arbejdsmarkedet.
  • Thorvald Stauning

    Thorvald Stauning
    Statsminister 1924-26 og 1929-42
  • Kanslergadeforliget

    Kanslergadeforliget
    Baggrunden for Kanslergadeforliget var den økonomiske verdenskrise. Forligets sidste fase fandt sted på Thorvald Staunings adresse Kanslergade 10, hvilket forliget er opkaldt efter. Forliget indgik mellem Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R) og Venstre (V). Forliget var også baggrunden for den danske velfærdsstat.
  • Folkepension

  • Velfærdsstatens guldalder

    Der er råd til at kunne skabe en stor velfærdsstat pga. det økonomiske opsving. Man siger at 1960'erne var den danske velfærds "guldalder", fordi der var stor økonomisk fremgang som gjorde at der var råd til at bygge daginstitutioner, sygehuse, plejehjem og uddannelsesinstituioner. Der var i denne tid mange kvinder på arbejdsmarkedet, og der mange der der arbejdede i den offentlige sektor. Fordi der var så god økonomi steg både reallønnen og forbruget.
  • Revalideringsordning

  • Lov om offentlig forsorg

  • Oliekrisen

    Der kom krig i Israel og de arabiske nabolande, og eftersom Vesten støttede Israel boycuttede araberne os. Vi fik derfor ikke nogen recurcer, oliepriserne steg og der blev indført bilfri søndag, og tilbagegang i økonomien. Folk fik færre penge og der kom mere arbejdsløshed. Der kom økonomisk krise.
  • Skolereform

    1958: skolereform giver bønder adgang til realskolen (byskoler)
    1973: ændring fra 7 til 9 års skolegang
  • Jordskredsvalget

    Jordskredsvalget. Antallet af partier steg fra 5 til 10. Fremskridtpartiet kom til og fik 16% af stemmerne, hvilket gjorde dem til Danmarks næststørste parti. Socialdemokraterne mistede mange stemmer, da de havde samarbejdet med DF, og stemmerne gik meget til Fremskridspartiet. Stor utilfredshed med de fire store partier. Der kom stor usikkerhed og store sving i den danske politik i de følgende år, fordi der var kommet så mange forskellige partier og spredningen af stemmerne var så bred at rege
  • Anker Jørgensen

    Anker Jørgensen
    Statsminister 1975- 82:
    Aktiv finanspolitik. Beskæftigelselsforvaltninger. Anker Jørgensen griber ind i overenskomsterne - forsøg på at undgå lønstigninger.
    Underskud på betalingsbalancen = Devaluering af kronen - danske varer bliver billigere.
    Efterlønsordning
  • Bistandsloven

  • Poul Schlüter

    Poul Schlüter
    Statsminister 1982-1993
    Underskud og arbejdsløshed. Man frygtede for ”social massegrav” hvor alle dem der ikke kunne finde job ville ende. De var bange for at der ville blive brudt det politiske system og en dramatisk omvæltning.
    Man brød sig ikke om de universialistiske love.
  • Kartoffelkuren

    Kartoffelkuren: Dyre at låne penge – flere tvangsaktioner som faktisk var godt for økonomien.