-
-
-
Påbegyndes i midten af 1800-tallet
Det var hårdt at ende på fattiggården, som havde en afskrækkende funktion. -
-
Borgeren kunne frivilligt melde sig ind og betale et kontingent. I tilfælde af sygdom gav staten tilskud. En slags forsikring.
-
Den var frivillig for arbejdsgiverne at tegne.
-
Skulle Sikre samfundet mod spirende kriminelle uden at sætte dem i fængsel sammen med hårdkogte kriminelle. Derudover havde den til formål at tage hånd om børn, der ikke fik en ordentlig opvækst
-
-
Tog f.eks. langt bedre hånd om de ældre (pleje)
-
Det lykkes Stauning at gennemføre dette med et bredt flertal i folketinget.
To formål:
1) rettigheder
2) social politik
I 1930'erne i øvrigt øget statslig regulering af familielivet gennem familiepolitik og socialreform. rettighedstanken begynder at vokse frem. ('offentlig støtte er ikke at betragte som en almisse, men er en ret') -
Industriproduktionen udvides og man effektiviserer i forskellige sektorer. Det er dog svært, at afsætte varerne til de krigsramte europæiske lande. Derfor er væksten forsigtig - men den er der!
-
-
-
-
Landstinget afskaffes, parlamentarisme grundlovsfæstes, valgretsalder nedsættes fra 25 til 23 og det bliver muligt for kvinder at arve tronen.
-
-
I 1950'erne er der bred politisk enighed om at gøre noget mere for de befolkningsgrupper, der ikke var så velstillede under Krigen, men ikke hvordan den skal se ud på lang sigt. Uenighed mellem borgerlige og socialdemokrater + SF Jens Otto Kragh: vækst, velfærd og fuld beskæftigelse
-
Vesttyskland, Frankrig Italien, Holland, Belgien og Luxemburg underskriver Romtraktaten og danner EF
-
DK afslås dog, da der nedlægges veto fra fransk præsident De Gaulle. Det samme sker i 1967
-
Børn i daginstitution, mødre på arbejdsmarked. Det giver højkonjunktur og lav arbejdsløshed. Således bliver der råd til mere velfærd.
Pensionen, skoler, børnehaver, børneforsorg og hospitaler udbygges.
Forsorgslov -
56,7 % stemmer ja, 32,9 stemmer nej - Venstre var det mest EF-venlige parti
-
DK, UK og IR bliver medlemmer (De Gaulle er gået af i 1967)
-
I 1970'erne er der lavkonjunktur, hvilket er skidt for både staten og velfærden. Socialreform, bistandslov mv. må omtænkes.
Der var en generel utilfredshed med den socialdemokratiske regering og inden den Venstreregeringen. Valget medførte, at der efter valget var dobbelt så mange partier i folketinget som inden valget, og man gjorde således op med traditionel partifordeling i Folketinget. Man gik fra traditionel partipolitisk vælgerfordeling til større andel marginalvælgere. -
Der sker i firserne en effektivisering og markedsliggørelse af den offentlige sektor. Man ser og taler om velfærdsstaten på en anden måde.
-
Stille revolution af velfærdsstaten.
større succes med at gennemføre sociale reformer. Stille revolution: arbejdslinjen (fokus på, at folk skulle i beskæftigelse), reformer på det arbejdsmarkedspolitiske område, bistandsloven, integrationspolitiken
Kampe mellem kommune og stat om, hvordan man skulle finansiere den offentlige sektor, rettighedstænkning, folk stiller større krav til den offentlige sektor. -