Danmark efter 2.verdenskrig

  • Før 1890'erne

    Statens rolle var begrænset
    Offentligt skolevæsen
    Statslig fattigdomslovning
    Fattigdomsgårde: 350 fattiggårde blev etableret
    Stramme regler for arbejde og væremåde, da opholdet på fattiggårdene skulle virke afskrækkende
    Kontrol med ind -og udgang
  • Slutningen af 1800-tallet

    Man begyndte at ændre fokus og skelne mellem uforskyldt og selvforskyld fattigdom - særligt de uforskyldte.
    Forsikring efter død og sygdomme - familieopsparing og forsikringsordning, filantropi eller velgørenhed. Principperne i de social politiske regler
    Grundstrukturen i den danske model var fastlagt, men principperne var marginaliseret. Dvs. at man stadig var overladt størstedelen af sin egen sikkerhed.
  • Aldersforsøgelsesloven

    Funktion: Medførte at værdigt tærngende over 60 år der aldrig havde fattighjælp havde ret til understøttelse uden at miste deres stemmeret.
  • Sygekasseloven

    Funktion: Hjælp i sygdomstilfælde
    Finansiering: Betaling har kontingent og så supplerede staten med øvrige udgifter
  • 1898

    Arbejdsskadeforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring

    Arbejdsskadeforsikring
    Funktion:
    Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
    Erstatning for tab af erhvervsevne
    Godtgørelse for varigt mén
    Overgangsbeløb ved dødsfald
    Erstatning for tab af forsørger
    Godtgørelse til efterladte
  • Børneloven

    Børneloven
    Havde 2 sigte:
    1) At beskytte samfundet mod forbryderspirer
    2) At tage hånd om børn med mangel på ordentlig opvækst
    Efter loven kunne børnehjem søge om statsanerkendelse, så de kunne få tilskud
  • Arbejdsløshedsforsikring

    Loven var et offentlige støtte forsikringensordning rettet mod arbejdsløshed, og den var en udtryk for stigende offentlig hjælp. Men ud fra et forsikringsprincip, hvor den enkelte selv skulle bidrage mens det offentlige ydede tilskud.
  • Mellemkrigstiden

    Politisk radikalisering: Socialdemokratiet i samarbejde med det radikale venstre får magten i små (mønster)kommuner med fokus på reel omsorg og professionalisering
    Politisk strid om udviklingen Flere instituationer
    Statslig regulering af familielivet
  • Tanker i mellemkrigstiden

    Rettighedstanken. Den enkelte borger skal ikke modtage hjælp som almisse, men skal bedømmes efter behov Socialpolitikken breder sig
    Troen på videnskab og forebyggelse
  • Kanslergade-forliget

    Kanslergade-forliget
    Forliget omfattede tre hovedområder: Landbrugserhvervet opnåede lettelser gennem en devaluering, nedsættelse af ejendomsskatter, konvertering af gæld, henstands- og akkordordninger samt opkøb af oksekød og forlængelse af en række midlertidige kriseordninger. På arbejdsmarkedet blev arbejdsgivernes krav om 20% lønnedgang og en truende lockout afværget ved lovindgreb; i de følgende år faldt reallønnen dog som følge af devaluering m.m. Yderligere gennemførtes der vinterhjælp til arbejdsløse og stø
  • Den forsigtige vækst frem til 1958

    Årlig vækst var 2-3%
    Årsager:
    Industrialisering --> mekanisering, hvilket skabte problemer med beskæftigelsen / øgede arbejdsløsheden 8-19%.
    Marhall-hjælpen gav den endelige saltvandsindsprøjtning til væksten.
    Krigsramte lande værnede om deres interne marked og lavede derfor toldmure, som gjorde det svært for Danmark at eksportere varer. Overordnet set var der dog stor vækst og forbedring af velfærden.
  • Politisk stabilitet? Besættelsens sidste år

    I besættelsens sidste år var modsætningerne mellem Modstandsbevægelsen (Frihedsrådet) og politikerne, som havde gennemført samarbejdspolitiken, meget store.D. 5. maj 1945 formår modsætningerne at mødes, og de danner Befrielsesregeringen. Deres første opgave var: opgør med landssvigerne (de, som havde støttet tyskerne i krigen.)For at imødekomme retsopgøret lavede de love med tilbagevirkende kraft.
  • Venstre får magten

    Da der er kommet mere ro efter krigen, udskrives et Folketingsvalg.Knud Kristensen (Venstre) bliver statsminister i mindretalsregering.
  • Flygtninge i Sydslesvig - Socialdemokratisk regering

    Mange mente, at flygtningene fra Tyskland skulle anvendes som et led i at flytte den danske grænse syd mod Tyskland.Flertallet af politikere er i mod dette - men Knud Kristensen er for.Derfor sættes han i mistillidsvotum, og han udskriver valg. Socialdemokratiet vinder valget og danner regering med de Radikale.
  • Kommunistisk fremmarch

    Kommunisternes aktive medvirken i modstandskampen var formentlig årsager til deres pludselige tilslutning, som gjorde sig gældende i store dele af Europa. Arbejderne havde ikke tillid til Socialdemokratiet, der var blevet kompromitteret (skadet) pga. Samarbejdspolitikken.Derfor satte de deres lid til DKP (Dansk Kommunist Parti), som skulle forsvare deres interesser.
  • Kommunistisk fremmarch

    Kommunisternes aktive medvirken i modstandskampen var formentlig årsager til deres pludselige tilslutning, som gjorde sig gældende i store dele af Europa. Arbejderne havde ikke tillid til Socialdemokratiet, der var blevet kompromitteret (skadet) pga. Samarbejdspolitikken.Derfor satte de deres lid til DKP (Dansk Kommunist Parti), som skulle forsvare deres interesser.
  • Velfærdsdebatten

    Diskussion om velfærdsstatens udvikling
    Debat om velfærdsstat eller ej Venstre var imod det stigende skattetryk
    Og alliance mellem socialdemokraterne og de radikale så velfærdsstaten som en rationel måde at organisere den sociale tryghed
  • Venstre får magten - grundlovsændring

    Venstre vinder regeringsmagten (Erik Eriksen) med Konservative.De lavede grundlovsændringer i 1953.- Landstinget afskaffes.- Parlamentarismen grundfæstes.- Valgretsalderen nedsættes fra 35 til 25 år.- Ny tronfølgelov: mulighed for kvindelig arvefølge.
  • Politisk stabilitet? Socaildemokratisk regering 15 år frem

    Socialdemokratiet dannede regering fra 1953-1968. Efter 1958 er der voksende 'samfundskage' dvs. staten har fået mere at dele ud, og derfor kan de tildele borgerne forskellige ydelser, heriblandt:- Folkepension- Social forsorg- Sygehusvæsen- Mere undervisning
  • Politisk stabilitet? Socialdemokratisk regering 15 år frem

    Socialdemokratiet dannede regering fra 1953-1968. Efter 1958 er der voksende 'samfundskage' dvs. staten har fået mere at dele ud, og derfor kan de tildele borgerne forskellige ydelser, heriblandt:- Folkepension- Social forsorg- Sygehusvæsen- Mere undervisning
  • Folkepensionen

    Velfærdsstaten kom som endelig resultat ved folkepension
  • Overenskomstforhandlinger - Arbejdskampen

    Fagforeningen satte krav om lønforhøjelse, som Socialdemokratiet ikke kunne stå inde for.Regeringen ophævede mæglingsforslaget til lov, hvilket skabte stor vrede blandt arbejderne.
  • Overenskomstforhandlinger - Arbejdskampen

    Fagforeningen satte krav om lønforhøjelse, som Socialdemokratiet ikke kunne stå inde for.Regeringen ophævede mæglingsforslaget til lov, hvilket skabte stor vrede blandt arbejderne.
  • Venstres partiprogram

    Et kryds ved Venstre side 4 Hvad kan kilden bruges til?
    Kilden kan bruges til at få en idé om de ideologiske forskelle, samt hvilke økonomiske udfordringer Danmark stod over for.
    Derudover viser kilden, at velfærdsdebatten endnu ikke har slået igennem, fordi Venstre nemt kan finde kritikpunkter.
  • Stigning i beskæftigelsen - virkning af højkonjunktur

    1958 til år 1973 steg arbejdsstyrken.Afgørende var, at kvinder kom på arbejdsmarkedet - særligt pga. nye offentlige job i serveindustrien.
  • Landbrug og industri

    Værdien i industrien overhalede værdien i landbrug i 1961.Industrivarer udgjorde 66 % af dansk eksport i 1973 - modsat landbrugets varer, som udgjorde 22 %. Langbruget fik dt skidt:Mindre landbrug blev lagt sammen, og de små landbrug kunne ikke klare sig.Derfor kom der statsstøtte til landbruget, der kunne holde fødevarerpriserne kunstigt i vejret.
  • Højkonjunktur - Den Anden Industrielle Revolution

    Der kommer international højkonjunktur, hvilket øger velstanden markant.De danske virksomheder klarer sig overrasckende godt. Højkonjunturen viser sig ved:- Stigende efterspørgsel på industrivarer- Højkonjunkturen blev forstærket af det gunstige bytteforhold: u-landenes råvarer faldt i pris, mens prisen på færdigvarer steg.- Den Anden Industrielle Revolution, der sker yderligere teknologiske fremskridt, som øger produktionen.
  • 1960'erne - Velfærdsstatens guldalder

    Karaktertræk:
    Socialdemokratiet ved roret
    Etablering af positivt sammenspil mellem vækst, velfærd og fuld beskræftigelse
    Høj konjunktur: Rigdom og mindre arbejdsløshed
    Dynamisk boligmarked
    Forbedring af ydelser
  • Oprettelse af SF

    Dannes af formanden fra DKP. Han brød ud af DKP, og lavede SF som et socialistisk parti, der gik af demokratiske veje.Senere støttede SF op om Socialdemokratiet på den indenrigspolitiske front, og sammen dannede de Det Røde Kabinet (øgenavn fra Borgerlige partier), hvor de planlagde økonomisk politik. DKP røg ud efter, at SF kom ind i Folketinget.
  • Det pædagogiske princip

    Reform
    Det blev populært at sætte sine børn i daginstitutioner fremfor pasning i hjemmet
    Udbygning af institutioner
    Børneforsorgen, hospitaler, skoler
  • Venstre, Konservativ, Radikal regering - VKR

    VKR samarbejde afløser den Socialdemokratiske regering.De Radikale har følt sig udstødt af Socialdemokratiet og støtter derfor Venstre.Statsminister fra De Radikale.
  • Den økonomiske krise

    Økonomisk krise: Arbejdsløshed, inflation og lav vækst
    Oliekrisen
    Kaos og konflikt i forlængelse af Jordskredsvalget i 1973
    Fremskridtspartie(ingen skat eller skat) vs. venstrefølgen
    Tilpasning af den danske model til den økonomiske krise
    Bistandloven kom under overvejelse, men blev ikke gennemført
  • Jordskredsvalget

    Protester imod det stigende skattetryk - utilfredshed
    Forhenværende VKR-regering havde ikke leveret de lovede skattelettelser
    Medlemsskabet i EF 1972 viser brudflader i det politiske billede Valgteamer: Billedpornografi, abort og velfærd eller ej
    Konsekvenser: Partierne i folketinget blevet udvidet fra 5 til 10. De 4 gamle partier oplevede tilbagegang og blev udfordret af nye kræfter. Skabte muligvis baggrunden for issue-voting
  • Efterlønsreformen

    Efterlønsreformen
    Først var den tænkt som en lov mod nedslidning af arbejdere, men den fik først succes da Sven Auken sammenkoblede den til lov som kunne afhjælpe arbejdsløshed
  • Borgerlig regering melder ind igen

    Borgerlig regering melder ind igen
    Poul Schlüter får magten i 1892 Omstrukturering og effektivisering af den offentlige sektor Schlüters epoke: De egentlig nedskæringer var ikke særligt store, men den borgerlige regering ændrede italesættelsen af velfærdsstaten(udlicitering og markedsliggørelse)
  • Socialdemokratiets epoke

    Socialdemokratiets epoke
    Poul Nyrup Rasmussen overtog regeringensmagten
    Ny velfærd, som følge af mistroen til velfærdsreformerne
  • Idag

    Idag
    Samme udfordringer:
    Voksende forsørgerbyrde
    Finansieringen af den offentlige sektor
    Immigration