-
Period: to
Ungdomsfilm gennembrud. 1930'erne - 1950 (de tidlige år). Det var der ungdomsfilmen brød igennem
Det er i 1950'erne hvor der begyndte at komme de ungdomsfilm som vi betegner dem i dag. Før 1950 var der stadig ungdomsfilm, men de handlede for det meste om forvoksede børn, eller barnlige børn.
De vigtigste forløbere finder vi i 1930'erne som for eksempel "fem raske piger" af A.W. Sandberg (1933) og "provinsen kalder" af Lau Lauritzen (1935) -
Period: to
Ungdomsfilms udvikling. 1950'erne. Ungdomsfilmen blev bedre, og den kom til USA
Der blev brugt meget tid og mange penge på at lave ungdomsfilm, man fandt ud af der var flere familier der fik tv, så de ville hellere sidde derhjemme. Så filmproducenterne vendte sig mod de unge i stedet, de begynder at lave en masse ungdomsfilm, med en genre såsom musical og gyser med plotelementer fra tidligere vilde unges historie. En populær film fra den tid er "farlig ungdom" af Lau Lauritzen jr. (1953) Filmene fra USA kom også til i 1950'erne, men de var ikke lige så gode som de danske. -
Period: to
Skift fra biograft til tv. 1960'erne. Tv'et bliver mere populært, mens at tage i biografen bliver mindre populært
Tv'et bliver danskernes fortrukne underholdningskilde, mens antallet af biografbilletter falder fra 60 til 20 mio. Så der er en totalomvæltning i normalen. Tv mediet får større og større anerkendelse som kunstform.
Ungdomsfilmene i denne periode bliver mere eksperimentelle i formen. De samtidigt mere psykologisk følsomme. Populære film i denne periode kan være "der var engang en krig" af Palle Kjærullf-Schmidt (1966) -
Period: to
Guldalderne for danske ungdomsfilm. 1970'erne. Ungdomsfilmene bryder virkelig frem
1970'erne bliver guldaldertid for danske ungdomsfilm. Grunden til det er på grund af solidaritet til børn og unge. Filmene begynder at henvende sig mere og mere til ungdommen, da filmene omhandler unge. Titlerne og virkemidlerne i filmene henvender sig mere til de unge end tidligere. Nogle af de mest betydningsfulde film for denne periode er "la' os være" (1975) "måske ku' vi" (1976) og "du er ikke alene" (1978) alle sammen er af instruktøren Lasse Nielsen. -
Period: to
Ny filmlov i Danmark. 1980'erne. Ny filmlov kommer til DK som har betydning for fremtiden for dansk ungdomsfilm
I 1980'erne (1982) bliver der lavet en ny filmlov i DK som har kæmpe betydning for fremtidens ungdomsfilm. Loven går ud på at give 25% af alle de offentlige støttemidler til filmproduktionen til børn og unge.
I 1980'erne kom der film til som stadig er kendt dagen i dag, såsom "Kundskabens træ" af Niels Malmros (1981), "Zappa" (1983) og "tro, håb og kærlighed" (1984) begge lavet af Bille August. Fælles for de 3 er at de handler om overgangen fra barn til voksen, i stedet for ungdommen. -
Period: to
Ny form for genre. 1990'erne - 2010. Ungdomsfilmene begynder at få nye genretræk
I 1990'erne begynder man at lave ungdomsfilm med nye genretræk, nogle af disse kommer fra USA. Filmene får nogle urealistiske Hollywood træk, men i Danmark bliver de brugt som ekstreme tabuer i forhold til sex, narko og kriminalitet på en realistisk og direkte måde.
Eksempler på disse film er "Bagland" (2003) af Anders Gustafsson og "Råzone" (2006) af Christian E. Christensen. -
Period: to
Poetiske stilgreb. 2010 - Filmene i denne periode begynder at bruge nye virkemidler
I 2010 og frem er ungdomsfilmene blevet afløst af en følsesmættet realisme. Filmene "hold om mig" (2010) af Kasper Munk er et bevis på dette da den kontrasterer barske historier om ungdomssvigt, med poetiske stilgreb i musik, farver og foto. Filmens stil er ny blevet en vigtigere rolle end tidligere. Nogle ungdomsfilm får farvemættede musicalnumre som ellers ikke er det oplagte valg når man laver en ungdomsrealisme. "Bora Bora" (2011) af Hans Fabian Wullenweber, er et godt eksempel på dette