Dannebrog 393292a

Dansk/historie tidslinje

  • Period: to

    Barokken i Danmark

    Barokkens litteratur:
    Barokkens genre var hovedsaligt peosi, både sjove og alvorlige. De alvorlige digte var ofte rettet som en hyldest mod kongen eller til at formidle kirken. Barokkens digtere så sig selv som "ord-håndværkere" og bruge ofte svulsitge- og metaforiske nydannelser i form af sammensatte ord. Vanitas er også en central del af kunsten og litteraturen i baroken, og symboler fra dette kan findes ofte i malerier og tekster.
    I malerier ses det ofte som opsitillede og døde genstande.
  • Suplikken

    En genre som er meget karakteristisk for barokken og samtidig ville være utænkelig for en moderne forfatter at kaste sig ud i, er suplikken.
    I suplikken bruger forfatteren sine retoriske færdigheder til at anmode en velhavende person, oftest om financiel støtte.
    En af Kingos suplikker starter således:
    "...Forlad mig at ieg i dit Kongeskiød må græde
    Og øse der een Strøm af Vand og Siæle-Vee
    Som vælder udaf Nøds usoolet Iis og Snee..."
    Læg mærke til den stærke metafor og det 'selvopfundne' ord.
  • Period: to

    Enevælde

    Vi fik enevælde i Danmark i år 1660 da Frederik D. 3. blev valgt som enevældig konge.
    At være enevældig konge betød at man kunne styrre landet uden nogen andres hjælp, Kongen havde dog et råd som hjalp ham styre landet og bringe Danmarks økonomi tilbage på sporet, eftersom Danmark var på falittens rand efter svenskerkrigene.
  • Thomas Kingo

    Thomas Kingo
    En af barokkens helt store forfattere herhjemme, var Thomas Kingo, 1634-1703 (se billede).
    Kingo benytter sig flittigt af de stringente stilistiske rammer, som barokken kræver. Ligesom Versaillesslottet, og resten af barokarkitekturen kræves der symmetri. Det danske sprog udvikles, med inspiration fra antikkens stilistiske regler, således at det smukke kan indrammes, hjulpet på vej af svulstige metaforer.
  • Oplysningstiden (Dansk) 2

    I 1700-tallet udøver kongen censur og tillader ikke ret meget diskusion i det offenlige rum om samfundsmæssige spørgsmål.
    Under denne periode bliver borgerne rigere og hoffet bliver ikke længere centrum for kulturen. Man begynder at mene at argumentationer skal veje højere end autoriteter. Borgerskabet ændre sig og får en ny borgerskabs kultur, hvor man diskutere politik, filosofi, teologi, kunst osv. Dansk udviklede sig meget i denne tidsperiode. Man begynde at skrive mere på dansk...
  • Oplysningstiden (Dansk) 3

    .. Man oversatte forskellige kendte forfatteres tekster til dansk og pillede fremme ord ud af tekster. Man begyndte i oplysningtiden at skrive i prosa genre, hvilket der ikke var skrevet meget af på dansk før 1700-talltet. Rationalisme:
    Under oplysningtiden troede man stadig på gud som skaber, dog havde man ændret menneskesyn. Under oplysningstiden tænkte man mennesket som et fornuftsvæsen (styret af fornuften), altså hvis bare man tør, vil og bruger fornuften vil det kunne blive ....
  • Oplysningstiden (Dansk) 4

    ..vil det kunne blive en bedre verden. Derfor tænker man også oplysning som en hjælp til fornuften i individet og samfundet.
    Ved at tænke rationelt, påtager mennesket sig et stort ansvar, nu skal de selv sørge for samfundsindretning og hvad der er rigtigt og forkert. Dette er noget kongen eller gud tidligere har stået for at tage. Det er en åbenlys vej frem mod demokratiet som begyndte i oplysningstiden, dog fik Danmark først demokrati mange år efter.
  • Oplysningstiden (Dansk) 5

    Deisme:
    Man begynder at tænke rationalisme ind i kristendommen og ud af det kom deismen. I deismen mener man, at efter gud skabte verden trak han sig tilbage og lod menneskets fornuft om at indrette verden. Dog er der problemer med at forklare nogle steder i kristendommen ud fra fornuft. Man nedtonede desuden de overnaturlige elementer i biblen. I den rationelle kristendom tænkte man gerne Jesus som en lære ,der oplyste folk og helst ikke jesus som guds søn, da det var ret overnaturligt.
  • Period: to

    Oplysningstiden (Dansk) 1

    I oplysningstiden fik man nye ideer, om hvorfor vi lever i den verden vi gør og fik en masse positiv tænktning om fremtiden. Oplysningstiden tager meget fat i at se frem ad, oplyse, rationalisme, optimisme, deisme og udvikling af det danske sprog.
    Oplysningstidens tænkere bruget metaforen "at kaste lys ind i et mørke" som deres opgave med det de lavede.
  • Period: to

    Store Nordiske Krig

    Sverige var blevet østersøeområdetsstørste magt. Derfor blev det også den største fjende for nabolandene.
    DK gik i 1699 i alliance med rusland, Prøjsen, Polen.
    Sverige gik i alliance med England, Holland, Osmanneriget
    Året efter DK's alliance med rusland, gik de i krig mod sverige, men der tabte de.
    I 1709 vandt rusland så over sverige. Dette endte med at Danmark fik frie hænder i gottorp og sveriges toldfrihed gennem øresund blev ophævet.
  • Det Danske rige

    Det Danske rige
    Det danske kongerige bestod i 1730 af:
    Danmark
    Norge
    Island
    Grønland
    Færørerne
    Slesvig*
    Holsten*
    Oldenburg*
    *Dette var kongens personlige herredømme også kaldet hans len.
    (billed viser DK's landområde på dette tidspunkt)
  • Landbruget

    Landbruget
    Fra omkring 1730 var der krise i landbruget pga. stort pris fald og manglende efterspørgsel. Kvægsygdom i 1740'erne
    I 1733 indføres stavsbåndet, det betød at man skulle blive på den gård man var født, fra man var 14-34 år. I 1774 blev det ændret fra 4 til 40 år.
  • Handselskompanier (handelskompani skib)

    Handselskompanier (handelskompani skib)
    Blev oprettet i 1600-tallet, men det var først i 1700-tallet de virkelig begynde at tjene penge.
    De gik sammen om at betale for et skib der kunne sejle varer fra steder som Kina til
    Det var fx handelskompaniner der ejede de dansk vestindiske ører. Dvs. de var privat ejet, så hvis der kom krig der var det ikke DK der var i krig, men handselskompaniet.
  • Period: to

    Oplysningstiden (Historie)

    Store Nordmænd
    - Ludvig holdberg
    - Søhelten Peter Wessel (tordenskjold) Kongen:
    Går fra at være guds nåde til at blive samfundets tjener. Skole
    Man havde undervisningspligt til konfirmationsalderen. Danskeheden kommer frem
    Tysk er ikke længere militæretssprog i 1770'erne
    Loven om indfødsret i 1776 (Man skal være født i DK for at være dansker)
  • Industri

    I 1750 blev der stor efterspørgelse efter landbrugsvarer igen og DK's landbrugsvarer steg med 50%
    Stavsbåndet ophævet i 1788, men træder først i kraft i 1800
  • Ludvig Holdberg

    Født: 3. december 1684, Bergen, Norge
    Død: 28. januar 1754, København, Danmark Han var en verdenberømt dansk/norsk forfatter og godsejer. Han var med til at indføre mange af de tidlige oplysningstanker i DK og Norege.
    En af hans mest berømte romaner er "Niels Klims underjordiske rejse" som han skrev på latin, hvilket også gjorde at den blev verdenskendt.
  • Period: to

    Chriatian d. 7

    Christian 7 overtog som 16årig tronen. Han var psykisk syg og gik ikke op i politik eller noget.
    Johann Friedrich Struensee blev kongens personlige læge, han endte med at styre i praksis DK i 2 år for Christian. Struensee brugte årene på at styre landet som de franske filosoffer skrev om. Dette gjorde også at DK i 4 år var dem der var mest fremme i skoene med at føre de tanker ud i livet.
    Det er den sidste offentlige henrettelse var da Struensee døde.
    Alle Struensees love blev trukket tilbage.
  • De store landboreformer

    I 1786 blev Den store Landbokommission nedsat, dette var noget Frederik 6. støttede. Dette var til for at gøre vilkårene bedre for bønnerne.
  • Period: to

    Romantikken

    Romantikken er en periode i dansk historie hvor digterer og malerer gik amok med natiolnalromantik. Det begyndte efter Københavns bombardament og tabet af Norge, og Danmark var på falliten rend. Romantikkens litteratur er præget af voldsom nationalromantik, hvor Danmark næsten altid betegnes som en smukt, rigt og velfungerende land.
    Malerier var fulde af lys og glæde. Landskabsmalerier viste Danmark fra den smukkeste side, og aldrig i gråt og dårligt vejr.
  • Slaget på Reden

    Slaget på Reden
    I 1797 slog DK ind på en mere aggressiv politik ved at gå i en væbnet neutralitetsforbund med Rusland, sverige og Preussen.
    England bliver sure og sender Lord Nilson mod DK.
    I 1801 var mange af de danske skibe er ved at blive repareret så de fleste lå uden sejl på. Derfor lagde DK så sine skibe i en ring rund om havnen. Dette var ikke specielt svært at komme igennem og derfor måtte DK overgive sig og opgive sin politik.
  • Slavehandel og slavers vilkår

    Slavehandel og  slavers vilkår
    DK er den 6 mest handenede nation med slaver, 66.000 slaver
    De vestafrikanse slaver var de stærke slaver (de dyre), de østafrikanske slaver var lidt slappere (billigere)
    1792 - oplysningenstiden giver os tanker om lighed, der medfører forordningen om negerhandel (man måtte ikke handle med dem, men måtte godt have dem). Dette trådte dog først i kraft 1 jan. 1803. Eftersom man ikke måtte købe nye slaver, begynd man at give dem bedre forhold og håbede på at de ville få børn sammen (=flere slaver)
  • Københavnsbombardament 1

    Københavnsbombardament 1
    Napolionskrigen var i gang og havde sejret til lands over det meste af europa. Dog var england (med den største flåde) stærkes til søs.Derfor indførte Napolion at de engelske skibe ikke kunne sejle i nogen som helst havn der var kontrolret af eller i alliance med frankrig.
    England frytede at DK kunne blive tvunget til at stille deres skibe til rådighed for Napolion. Derfor valgte de i 1807 at gå i land nord for KBH og bombaderede KBH. Dette var verdens første terrorbombardement. Det fortsatte..
  • Københavnsbombardement

    Københavnsbombardement
    Det fortsatte i 4 dage før KBH overgav sig. England beslaglægger 15 af DK's største skibe. Dette gjorde at DK ikke længere kunne forsvare sig og gik derfor i alliance med Frankrig i 1814. Frankrig tabte og DK mister Norge til sverige.
  • Danmark taber Norge

  • Period: to

    3års Krigen

    Danmark slår Slesvig-Holsten.
  • Danmarks Riges Grundlov

    Danmarks Riges Grundlov
    Grundloven (se figur) blev i 1849 underskrevet.
    Dette markerer starten på en proces, som efterhånden munder ud i det moderne demokrati, velfærdstaten og rettigheder, som arbejderklassen kæmper hårdt for at få slået igennem i løbet af industrialiseringen.
  • Slaget ved Dybbøl

    Slaget ved Dybbøl
    Som konsekvens af nederlaget Slesvig/Holsten til Tyskland. som udgjorde 40% af tidligere danske landområder (som illustreret på figuren). Desuden mistede vi en stor del af industrien, og 150.000 dansksindede sønderjyder.
    Som konsekvens vækkes interessen nu for at opdyrke de store hedearealer i det tilbageværende Danmark. For som Enrico Dalgas, stifter af hedeselskabet siger: ''Hvad udad tabes, må indad vindes''
  • Period: to

    Industrialiseringen (Historisk periode)

    Under industrialiseringen kom der mange nye opfindeleser fx. dampmaskien, motoren, centrifugen, bryggerier, telegrafforbindelser
    Der er kummerlige forhold for de mange arbjedere, som følge af urbaniseringen flytter til byerne. En normal arbejdsuge for en fabriksarbejder var på 6 dage, 72 timer. 75% af lønnen gik til mad, 15% til bolig (typisk en lille lejlighed med lokum i gården).
    Forholdene forbedres dog en smule efterhånden, bla med lovindgreb mod børnearbejde og oprettelse af fagforeninger.
  • Period: to

    Kornsalgsperioden stopper

    Danmark stopper med kornproduktionen pga. faldende konkurrenceevne med det billige korn Amerika og Rusland producerer. Danmark begynder derfor at producre animalske produkter fx. smør og bacon.
  • Litteraturen i det moderne gennembrud

    Litteraturen i det moderne gennembrud
    Brandes' forelæsninger, hvor han ansporede flere nordiske forfattere, herunder J. P. Jacobsen , Henrik Pontoppidan (billede), August Strindberg m. fl.
    Litteraturne handeler nu om propletariatets problemer, og der stås ikke tilbage for det realistiske, ofte negative, som i Pontoppidans "Ane Mette", 1887
    "...og nu kom der flere spinkle Knokler til syne mellem Kistestumperne i det opkastede grus og til sidst et lille Barnehoved, paa hvis nakkeparti der endnu sad lidt Hud med en Lok rødligt Haar"
  • Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur

    Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur
    Den 3. November 1871 begynder Georg Brandes (billede) sin serie af forelæsninger på Københavns universitet om litteraturens standpunkt, som han kritiserer for at være fanget i en romantiseret fortid, langt bagud resten af Europa.
    Med de berømte ord ''Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat'' sætter dette gang i litteraturbevægelsen ''det moderne gennembrud'' i de nordiske lande.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud (Litteraturhistorisk periode)

    Det moderne gennembrud er en litteraturhistorisk periode karakteriseret ved et meget beslutsomt opgør med det romantiske livssyn. I det moderne gennembrud er litteratuens fremmeste opgave at sætte det moderne samtidsmenneskes problemer under debat. Med et stort fokus på realisme, beskrives de ofte meget dårlige vilkår for den almene borger. Livssynet er nu monoistisk – ’’Gud er død’’ vi befinder os i en verden hvor naturvidenskaben har svarene – KKK eller køn, klasse og kirke er til stor debat.
  • Arternes oprindelse i dansk version

    Arternes oprindelse i dansk version
    J. P. Jacobsens danske oversættelse af Charles Darwins (se figur), i datiden, kontroversielle værk: ''Arternes oprindelse'' udkommer.
    Darwins tanker er et udtryk for tidens atetistiske, naturvidenskabelige syn på livet, med sine kontroversielle, antikirkelige tanker om at mennesket ikke er et perfekt objekt skabt af gud. Verdenssynet er monoistisk - det jordiske liv er nu adskilt fra det guddommelige. Miljø er vigtigere end arv - det er op til den enkelte at skabe sin identitet.
  • Venstre vinder folketingsvslget

    Det politiske parti Venstre (som politisk ligger venstre for midten), vinder folketingsvalget. Dette er dog ikke nok til at få en egentlig regeringsmagt, da den lovgivende forsamling i datiden er et tokammersystem, hvor der udover Folketinget eksisterer det såkaldte Landsting. I Landstinget har kun de velhavende og kongen stemmeret, hvilket betyder nederlag for de venstreorienterede.
  • Danmarks første andelsmejeri

    Danmarks første andelsmejeri
    Bønderne gik sammen i andelsforeninger, og samarbejde om forarbejdningen af mælk. det gjorde at de opnåede en større effektivitet og højere ensartet kvalitet
    Varerne steg i pris, og Danmarks indtjening på eksport steg.
    På billedet ses en tegning af det første andelsmejeri.
    Andelsforeningerne var demokratiske, og alle havde en stemme uanset hvor meget mælk man kom med.
  • J. B. S. Estrup

    J. B. S. Estrup
    Højrepolitikeren J. B. S. Estrup regerer i øjeblikket DK, uden om Venstres flertal i Folketinget, gennem provisoriske love. Disse love tillod Estrup, med kongen bag sig, at opretholde sin politiske stilling, og støtte sit partis interesser, trods stor modstand fra Venstre, som opretter riffelorganisationer og bliver skattenægtere
    Kulminationen bliver et skudattentat mod Estrup (se fig.). Estrup reddes dog af sin frakkeknap, og bruger derefter sin position til at oprette særlige sikkerhedskorps.
  • Systemskiftet

    Venstre får flertal i både Lands- og folketinget, og danner regering, da Højre lider nu så stort et nederlag, at kongen, som indtil systemskiftet endeligt skulle udpege regeringen, må bøje sig.
    Der indføres nu parlamentarisme i Danmark.
  • Kvinders stemmeret ved menighedsråd

    Som led i en lang række lovændringer til fordel for kvinders rettigheder, får kvinder i 1903 stemmeret med menighedsrådene.
    Dette følger i kølvandet på flere andre ændringer i kvinders rettigheder, bla. kvinders ret til rådighed over egne midler i 1857, og kvinders selvmyndighed i 1899.
    Det er dog først i 1915 at loven ændres, så kvinder får stemmeret ved folketingsvalget, efter at de i 1908 fik stemmeret ved kommunalvalget.
  • Første verdenskrig starter

    Første verdenskrig starter
    Danmark formår at holde sig neutral under krigen, hvilket betyder en enorm indtjeningskilde i form af eksport af varer til de krigsførende lande.
    De såkaldte 'Gullaschbaroner' i Danmark tjenrer kassen på at sælge 'gullasch' til Tyskland, som feltrationer til soldater. Det blev veludnyttet, at man i en gullasch ikke kan se indholdet, hvilket betød at tyske soldater (se figur) ofte blev mødt med det allertarveligtste kød som danskerne ikke selv gad spise, muligvis også rotter.