-
Period: to
Første dampmaskine i Danmark
I 1790, blev den første dampmaskine i Danmark bygget af skotske mekaniker Andrew Mitchell, i Gammelholm i København. Dampmaskiner virker ved at der overføres en varmenergi med meget høj temperatur over i en kedel. Derefter sendes det ind i maskinen, og energien bliver omdannet til bevægelse, den brugte damp frigives i luften. Den første dampmaskine i Danmark havde en konstruktionsfejl, hvilket betød af den ikke holdt længe. Den havde været meget dyr at fremstille, og den blev revet ned i 1801. -
Skolepligt i Danmark
Den 29. juli 1814 blev skoleloven indført i Danmark. Med den kom bl.a. undervisningspligten for børn, fordi der før havde været skoler i Danmark, men det var ikke en forpligtelse at børn skulle i skole. Ideen med loven var at landets befolkning skulle lære at læse, skrive og regne. Det gik sådan, og selv bønderne lærte at læse, skrive og regne. Udviklingen medførte at man begyndte at læse aviser, magasiner, bøger osv. Der havde været latinske skoler siden 1500-tallet, men oftest for de rige. -
Opdagelsen af elektromagnetismen
I 1820, opdagede den danske fysiker H.C Ørsted elektromagnetismen. Han fandt ud af, at den magnetiske nål fra et kompas blev påvirket af en ledning med elektrisk strøm. Opdagelsen er skyld i, at vi idag har elektricitet overalt i samfundet. Årene efter opdagelsen var alle nysgerrige over de forskellige magneter og elektriske ledninger. H.C ørsted mente ikke videnskaben havde et praktisk mål, men han var i stedet optaget af romantikken og naturfilosofien. -
Dansk Industri (industriforeningen)
Industriforeningen dansk industri blev skabt i 1838. Deres formål var at arbejde for industriens styrke. Dansk industri var en forening helt frem til midt i 1910'erne, hvor aktiviteterne i foreningen blev udvidet, og foreningen blev mere til en interesseorganisation, og de deres navn blev til industrirådet. -
Fra land til by
I løbet af 1800 tallet begyndte rigtig store dele af den danske befolkning af flytte fra land til by. Landbruget koncentrerede sig om at producere landbrugsvarer. men skræddere, skomagere, smede og andre håndværkerjobs, blev erstattet med maskiner, og industri blev til et byfænomen. Det gjorde at mange flyttede fra landet, og ind til byen for at få arbejde, selvom der ikke var gode arbejdsforhold. Man tjente ikke meget, og man havde meget korte pauser. Folk flytter stadig fra land til by idag. -
Fra land til by
I løbet af 1800 tallet begyndte rigtig store dele af den danske befolkning af flytte fra land til by. Landbruget koncentrerede sig om at producere landbrugsvarer. men skræddere, skomagere, smede og andre håndværkerjobs, blev erstattet med maskiner, og industri blev til et byfænomen. Det gjorde at mange flyttede fra landet, og ind til byen for at få arbejde, selvom der ikke var gode arbejdsforhold. Man tjente ikke meget, og man havde meget korte pauser. Folk flytter stadig fra land til by idag. -
Danmarks første vandværk og gasværk
I 1853, blev der i odense lavet et moderne vandværk. Det var det første offentlige i Danmark. Den pumpede vand ud igennem støbejernsrør, og der blev vandet filtreret og kom ud til forbrugernes vandhaner. I de løbende år efter steg forbruget af vand meget, og det var blevet lettere at få det. I 1853, blev det første gasværk også åbnet i odense. Gasværket blev anlagt af de danske ingenøer Thomas Alfred English og C.J Hanssen. Værket producerede bygas, . -
Næringsfrihedsloven
Næringsfrihedsloven, var den lov der gjorde alle erhverv åbne for alle og enhver. Loven gjorde også sådan at håndværkerslaverne blev afskaffet. Det betød at alle folk kunne arbejde i alle erhverv. Hovedmålet med loven var at der blev indført fri næring, hvilket betyder at der var frihed til at drive næring. -
Lov om børn på fabrikken
Den 23. maj 1873, blev der indført en lov, der gjorde det blev forbudt at ansatte børn under 10 år på fabrikkerne. Arbejdestiden for børn mellem 10-14 år, måtte højst være 6 en halv time om dagen. Det var første gang man forsøgte, at formindske børns arbejde. Loven galte på arbejde i fabrikkerne, så børnene skulle stadig arbejde på landet eller i private hjem, hvis de havde noget. Arbejdsgiverne havde også en pligt til, at undersøge barnets alder, så de ikke bare kunne ansatte hvem som helst. -
Dansk arbejdergiverforening (DA)
Dansk arbejdergiverforening blev stiftet af Niels Andersen og Vilhelm Køhler, der fik ideen efter en strejke d. 29 februar 1896. Formålet med det var at opnå roligere og stabile forhold på arbejdsstederne. I 1907 laver DA en Lønstatistik med formålet at kunne skabe en troværdig statistik, så man kunne reducere antallet af misforståelser på arbejdspladserne i Danmark. -
Septemberforliget
Den 5. september 1899, blev septemberforliget indgået efter en 4 måneder lang løn konflikt. 40000 mennesker var udelukket fra deres arbejder. Septemberforliget var en aftale mellem Dansk arbejdsgiver - og mesterforening og De samvirkende Fagforbund, som engang var kaldt DA og LO. I forliget fastlagde de nogle principper, som vi stadig bruger idag, og det går under navnet "den danske model", og i det står der at arbejdsgivere og arbejdstage kan lave frivillige aftaler uden staten skal indblandes. -
8-timers-arbejdsdagen.
En vigtig sejr i industrialiseringen var da fagbevægelsen vandt kampen om hvordan døgnet skulle opdeles. De mente at man skulle have 8 - timers arbejdsdag. 8 - timers frihed og 8 timers hvile. Det tog 30 års kamp, og mange strejker før at de vandt. Op igennem 1900-tallet begyndte arbejderne der arbejdede i industrien også at få bedre løn, mere sikre arbejdspladser, og endnu kortere arbejdstider. -
Period: to
Danmarks første socialdemokratiske regering
Danmarks første socialdemokratiske regering var fra d. 23 april 1924 til den 14 december 1926. Det var Thorvald Stauning der kunne annoncere den første socialdemokratiske regering. Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet havde længe været tætte, og havde længe arbejdet ud fra De Radikale Venstre, men nu skulle de arbejde ud fra Socialdemokraterne, hvilket mange radikale ikke var glade for. -
Danmark får sin første ferielov
I 1938, blev Danmarks første ferielov indført, men i 1936 havde to ud af tre arbejdere allerede ret til en uges ferie. Den nye ferie lov gav arbejdere ret til to uges ferie med løn. Dengang var en mand ved navn Stauning bange for, at folk ikke havde noget at lave i den to uges ferie, så derfor oprettede man noget der hed Dansk folkeferie. Hvor der blev 150.000 tusind danskere sendt ud af byen enten til primitive hytter ved vandet eller på bus og cykelture. Folk var ville med Dansk ferie. -
Folkepension
Det blev i 1957 vedtaget at alle borgere fik ret til at få folkepension. Det gjaldt for alle mænd over 67 år. Kvinder kunne modtage folkepension hvis de var over 62 år. Folkepension afhænger ikke af hvor rig man er, indkomst, og tidligere arbejde. Inden der kom folkepension var der alderrenten, som også var en slags pension men til borgere over 65 år, som havde under en vis indtægt. -
Industrieksporten overhaler landbrugseksporten
I 1963, overhalede industrieksporten landbrugseksporten, og i slutningen af 1990´erne var industrieksporten 6 gange større end landbrugseksporten. Industrieksporten steg ret meget efter 2. verdenskrig.