perioden indtil 1453

By gruppe1
  • 200

    Middelhavsverdenens hersker

    Efter ÷200 var Rom Middelhavsområdets stærkeste magt. Besejrede bl.a. i ÷168 Markedonien, samt Grækenland og den vestlige del af lilleasien.
  • 200

    Roms rigdom

    Skabelsen af det romerske imperium førte store rigdomme til Rom og Italien. Ydere mere åbnede etableringen af imperiet også op for handel og søfart. Dog måtte de romerske bønder betale en jøh pris for skabelsen af imperiet.
  • 264

    de puniske krige

    Rom udkæmpede tre krige med Karthagerne. Disse krige drejede sig ikke kun om herredømmet over Sicilien, men om selve herredømmet over den veslige del af middelhavet. den første krig fra ÷264-241 ende med romersk sejr.Rom fik Sicilien, Korsika og Sardinien.Den anden krig begyndte i ÷218 blev indledt af Hannibal-Karthagernes store feltherre- endte med romersk sejr. Rom fik spanien.Den sidste puniske krig fra ÷149-146 gik romerne i land i nordafrika og besejrede Karthagos hær. Dette blev underla
  • 300

    begyndelsen til middelalderen

    Det romerske rige brød sammen i årene 300-400 tallet efter Kristi fødsel, idet store germanske folke-vandringer tog til i årene. Da romerrigets ordnede forhold brød sammen kom der i hele Europa en form for kaos, idet romernes veludviklet samfund forsvandt. Her tænkes blandt andet på alt handel og et utroligt veludviklet vejnet mellem landene.
  • 300

    Republikkens styreform

    Den romerske befolkning var opdelt i patriciere og plebejere. Patriciere var den fornemme fødselsadel. Plebejere var en sammensat befolkningsgruppehovedparten var bønder. Den centrale politiske institution var senatet. Senatet bestod af embedsmænd og var kun rådgivende. Statens daglige styre varetog embedsmænd - to Konsuler, som var overordnede embedsmænd - Præstorer var stedfortræder for konsulerne, og de forvaltede domstolene. Kvæstorerne sørgede for lov og orden i byen. Censorembet stod for a
  • 400

    verdensmagt

    Verdensmagt
    I ÷400 tallet begyndte en række krige, der resulterede i samlingen af Italien under Roms herredømme. I ca. ÷340 blev Latium samlet under Roms lederskab. Derefter fulgte en række kampe med de samnistiske stammer i Appenninerne, som Rom besejrede i ca. ÷300 - herefter var rom stormagten i Italien. Rom kom i konflikt med de græske bystater i syditalien. det endte med, at Rom i ÷ 267 også fik herredømmet over syditalien. De besejrede bystater fik status som romerske forbundsfæller.
  • 500

    frankerne

    Fra omkring år 500 -600 tallet slår frankerne slår sig ned i Frankrig, vestgoterne slår sig ned i Spanien og Longobarderne i Nord og Syditalien sammen med resterne af det romerske rige.
  • 500

    Det middelalderlige samfund

    Det middelalderlige samfund i Europa var indrettet således, at man havde en form for en samfundspyramide, hvor man øverst havde en kejser eller konge. Denne konge eller kejsers magt/rige var arvelige, det vil sige, at når kongen døde var det hans sønner der fik magten.
    Under ham var kronvasallerne (fyrste) og under ham igen var undervasallerne. Undervasallerne var adelige og det var dem, der stillede rytteriet til rådighed for den eventuelt lensherres.
  • Jan 1, 600

    Ny religion: Islam opstår

    Muhammad modtager en guddommelig åbenbaring gennem ærkeenglen Gabriel. Islam mødte i begyndelsen stor modstand i byen Mekka.
  • May 2, 600

    Karl den Store

    Fra omkring år 600 -700 tallet dannede frankerne et kæmpe rige. I de efterfølgende år underkastede de alle stammerne og gjorde dem kristne under den frankriske konge Karl den Store, den mest magtfulde af dem alle. Han lod sig i år 800 krone som kejser af Rom. Efter hans død blev dette rige delt. Da Karl den Store døde overtog hans søn Ludvig den Fromme magten. Ved hans død gav Ludvig den Fromme sine tre sønner få magten i henholdsvis Frankrig, Tyskland og Italien
  • Jan 1, 630

    Islams opblomstning

    Muhammad og hans tilhængere erobrer Mekka. Det bliver begyndelsen til en stor udvikling af den muslimske kultur.
  • Jan 1, 700

    den arabiske renæssance

    Der skete en religøs omveltning af den arabiske verden. Den nye muslimske kultur var en blanding af arabisk, persisk og græsk-romersk kultur.
  • May 1, 753

    Den tidlige Bystat fra ÷753 til ÷300

    Den italienske halvø ligger centralt i Middelhavet. Halvøen var beboet af italienske stammer, men mange grækere havde slået sig ned på øen i den græske kolonisationsperiode fra ÷750 til ÷550. Den nordlige del af øen var beboet af et folk, der hed etruskerne. Rom lå, som en mindre by i Latiumsletten. Romerne tidsbestemte byens grundlæggelse til ÷753. I ÷600 var Latium under etruskernes kontrol. Ifølge romersk sagnhistorie gjorde Romerne opgør - dræbte deres etruskiske konge - Rom blev en republik
  • Jan 1, 1000

    Islams splittelse

    Islam er splittet efter Muhammads død i 632. Indelt i to grupper Shia og Sunni muslimer. Splittelsen skyldes uenighed om hvem, der var den rette til at overtage muhammads position.Samtidig har Islam problemer med at fastholde styret i den arabiske verden på grund af fyrsters voksende betydning. Dog får Islam ny ekspansionskraft efter at tyrkiske stammer slutter op om religionen.
  • May 1, 1000

    Seldsjukkerne

    Seldsjukkerne var en tyrkisk klan, der havde underlagt sig store dele af den muslimske verden. Seldsjukkernes leder udråbte sig til sultan. Man fik derfor i Islam en sultan der repræsenteret magten, mens kaliffen var den øverste myndighed i Islam.
  • May 2, 1000

    Befolkningen

    Omkring i år 1000-tallet sker der en klimaforandring og temperaturen hæver sig adskillige grader. Dette medførte en stor befolkningsforøgelse og man kunne i 1340 konstatere at der i Europa var cirka 70 millioner mennesker. Denne store menneske forøgelse krævede også meget mad og i landbruget blev der blandt andet udviklet en hjulplov som gjorde bønderne i stand til at producere mere korn.
  • May 2, 1013

    Sven Tveskæg erobrer England

    Det såkaldte Ledningsvæsen var en landsdækkende organisation, som havde til opgave at bygge, udruste og bemande krigsskibe. Denne organisation går også tilbage til 900-tallets sidste halvdel og har dermed også været med til at dele landet. Man mener at denne organisation ha været en væsentlig forudsætning for Svend Tveskægs veldokumenterede erobring af England i 1013.
  • May 2, 1050

    Europa

    I år 1050 ses et kæmpe middelalderlig Europa grundlagt af fyrstedømmer som alle var kristne og som havde en forestilling om at de var en fælles civilisation - Europa.
  • May 2, 1086

    Knud Den Hellige myrdes

    Jyske storbønder var utilfredse, hvorfor uoverensstemmelserne må have været for store, idet Kong Knud blev forfulgt hele vejen gennem Jylland til Odense, hvor han blev dræbt i 1086 foran højalteret. Efterfølgende lykkedes det kirken at få kongen helliget, pga. udåden i at dræbe en konge i Guds hus, derfor blev han Danmarks første helgen, Knud den Hellige. Derved kan denne periode slutte med at Danmarks sidste vikingekonge bliver kristen helgen.
  • May 1, 1095

    Alexios Komnenos

    Efter de kristne mistede kontrollen i Asien, og det muslimske rige blev større og større, ønskede kejser Alexios Komnenos at gå i offensiv og bad derfor paven om hjælp. Dette var årsagen til det første korstog.
  • May 1, 1099

    Jerusalem tilbageeobres

    Det lykkes for korstogene at generobrer den hellige by Jerusalem. De muslimske borgere bliver dræbt. Massakren medførte at den ellers splittet muslimske verden blev forenet imod korsfarerne.
  • May 2, 1103

    Danmark får ærkebispesæde i Lund

    I 1104 var det fordelagtigt for paven i Rom at give Danmark dets egen ærkebiskop, grundet strid med den tysk-romerske kejser om retten til at besætte kirkelige embeder. Dette ærkebispesæde kom til at lægge i den rigeste landsdel, Lund i Skåne. Det var mellem år 1100-1250 at vores ca. 2000 landsbykirker er blevet opført, som de 10 % af skatten finansierede.
  • May 2, 1157

    Valdemar Den Store

    Fra 1157, hvor Valdemar den Store kom til magten og til 1241 hvor Valdemar Sejr dør, blev før i tiden betegnet som Valdemarernes tidsalder. Her blomstrede det for Danmark, bl.a. fordi middelalderens konflikt mellem kirke og kongemagt blev afløst af fornuftigt samarbejde. Fra 1095 opfordrede paven i Rom til korstog for at befri Det Hellige Land og Jerusalem, for muslimerne, derved ville man omvende hedinge til kristendom.
  • May 2, 1167

    København grundlægges

    I 1167 anlægger biskop Absalon en borg ved købmændenes havn, København. Københavns placering var optimal idet man fandt det nødvendigt at stå stærkt omkring sildefiskeriet samt den afledede handel i Øresundsområdet. Generelt set på landsplan fik byerne hver deres love og straffe, dette stod de såkaldte gilder for, som var byens rigeste mænd. Dog udviklede alle de danske byer sig meget langsomt.
  • May 2, 1200

    kritik af korstogene

    I slutningen af 1200 tallet og starten af 1300 tallet begyndte folk at kritisere korstogsbevægelsen.
    Kirken mistede her en stor del af den magt som de ellers havde opbygget igennem korstogene. En af grundene hertil var at nye tiltag havde åbnet muligheden op for at købe sig til aflad. En anden grund var at troen på den åndelige fortjeneste ved at drage i hellig krig ikke var så stor som den havde været i starten. Der blev en generel mangel på entusiasme for korstogsbevægelsen.
  • May 2, 1219

    Dannebrog

    I denne periode blev Danmark ofte plyndret af venderne, fra Østersøens nordlige kyster, som ikke var kristne. Det lykkedes Valdemar og Absalon i 1169 at indtage den vigtigste by og dermed sejre, som var Valdemars højdepunkt i hans regeringstid. Senere hen erobrede Valdemar Sejr Estland i 1219, også ved et korstog - det er også her fra man hører om Dannebrog, der faldt ned fra himlen.
  • May 2, 1241

    Jyske lov

    Det er denne lov som markerer en forståelse mellem kirke og kongemagt og dermed afskiller sig fra andre landskabslove, og kommer til at fungere som landets reelle lov. Den er præget af centraleuropæisk og kirkelig, retsopfattelse og markerer et opgør med tidligere primitive vaner og blodhævn. Selvom loven lagde op til at alle skulle være lige, gik der mange hundrede år før samfundet blev nogenlunde lige for loven.
  • May 2, 1286

    Kong Erik Klipping myrdes

    Erik Klipping, søn af Christoffer som havde magten, skrev i 1282under på Danmarks første håndfæstning, hvor kongen blev underlagt en række begrænsninger af sin magt. Senere hen blev han myrdet, hvilket er det sidste danske kongemord, dog førte dette landet ind i en borgerkrig. Dette ødelagde den danske økonomi, og man så først en løsning i 1340, da Valdemar Atterdag blev Danmarks konge. Her imens skete en forværring af klimaet, som medførte den store pestepidemi, Den Sorte Død i 1349.
  • May 2, 1300

    Udviklingen også i byerne

    Hjulploven medførte også, at man blev nødt til at gå sammen i en ny form for dyrkningsfællesskab, idet denne plov krævede mange dyrs trækkraft, at man måtte være flere om det. Man fandt da også ud af, at gå fra tovangsbrug til trevangsbrug. Også udviklet vand - og vindmøller, som kunne male kornet hurtigere og bedre. Denne øgede fremgang i landbrugssektoren medførte, at der skete en opblomstring af handel i byerne i 1300-tallet. Udvikles handelsforbindelser mellem disse byer og Mellemøsten.
  • May 2, 1300

    klimaet og den sorte død

    I 1300-tallet blev det på ny køligere og mere ustabilt vedvarende regnskyl fra 1315-17. Dette medførte, at afgrøderne i Nordeuropa gik til grunde og der kom hungersnød. Det vil sige, at befolkningstallet faldt drastisk. Den dårlige kost medførte, at sundhedstilstanden var forringet og befolkningens modstandskraft blev svækket. Europa blev i 1300-tallet ramt af den sorte død, som var en pest. Historisk set kan man ikke blive enige om hvor mange der døde op til 50 % af befolkningen i Europa.
  • Triumviratet

    I ÷60 indgik de tre stærkeste politikere og hærførere i Rom en alliance, kaldet triumviratet(tremandsgruppen). Pompeius, Crassus og Cæsar hed de tre som indgik i dette.
  • Cæsar

    Cæsar udnævnte sig selv til diktator på livstid i ÷44. Cæsar gennemførte en række reformer, osm styrkede hans egen magt og svækkede den gamle nobilitet.
  • Konsekvenser og årsager (Romerriget)

    hvorfor var bystaten Rom i stand til at underlægge sig middelhavsverdene? Hvorfor vandt romerne altid deres krige?
    romerne forklarede selv at deres militære succes med deres moralske kvaliteter. Romerne var afhængig af sine borgeres patriotisme. et andet forhold er, at romerne var meget smidige administrative og politiske praksis. den gav sig f.eks. udslag i, at man gav de besejrede bystater gode vilkår som forbundsfæller.
  • Republikkens undergang

    Den republikanske styreform kunne ikke rumme forandringen fra bystat til verdensmagt. Rom var præget af konflikter og borgerkrige i næsten 100 år. Republikken blev afløst af enmandsstyre, der fik navn efter Julius Cæsar og blev kaldt kejserdømme.
  • Byzans

    Begge religioner er repræsenteret i byen, der var under muslimsk styre. Man indså man havde hver sin livsform og gudsdyrkelse.
  • flere blev kristne

    Fra år 900-tallet udvidede det tyske rige sig til Polen, Ungarn og Böhmen-Mähren som også blev kristne.
  • Frankerne i Danmark

    Fra 800-1000 tallet nåede frankerne op til Jylland. Der opstod en krig mellem Karl den Store og den danske konge Godfred, idet man fra frankernes side var interesseret i handelsbyen Hedeby, som var handelsknudepunktet for varerne fra hele Østersøegnene. Endvidere var man også interesserede i at standse vikingernes plyndringstogter i hele Europa.
  • Harald Blåtand

    Slutningen af 900-tallet lod Harald Blåtand sig døbe og gjorde danskerne kristne (Jellingestenen). På trods af samarbejdet og kristendommens indførelse forsatte vikingerne deres togter og plyndringer.
    Haralds søn Svend Tveskæg (985-1014) tilkæmpede sig kongeværdigheden i England.
    Med kongeværdigheden for Knud den Store i England medførte også at vikingetogene ophørte.
  • feudalsamfundet

    I vikingetiden adskilte Danmark sig fra det øvrige Europa, idet magten i de forskellige landsdele ikke var arvelig.
    Feudalsamfundet opstod på baggrund af at man i Europa storgodserne blev selvforsynede, endvidere opstod der social utryghed som resulteret i private krigstjeneste, som de rige stod for.
  • Den store Jellingesten

    Harald Blåtand lader sig i år 960 omvende til kristendommen og bliver døbt. Nogle år senere rejser han en runesten til ære og minde for sine forældre, Gorm den Gamle og Thyra, Netop denne runesten regnes for at være Danmarks fødsels og dåbsattest og kaldes i dag Jellingestenen. Ud fra runestenen formoder man at han har kunne tillade sig at prale med at have vundet Norge, dog ved man ikke hvor store dele af Norge der er tale om.
  • Trelleborg bygges

    Derudover var store byggeprojekter også en del af år 900-tallets tid, bl.a. dele af Dannevirke i Sydslesvig som skulle beskytte Danmark imod fjender. Bedst kendt er de såkaldte Trelleborge, som både ligger ved Slagelse, Odense, Hobro og Limfjorden. Disse er opført stort set samtidigt, omkring 980, netop det samme tidspunkt, samme model og det at de er spredt ud over hele landet, betyder at en kongemagt havde kontrol med store dele af landet.
  • Starten på kristendommen

    Vikingerne havde deres egen tro, nemlig asatroen med Odin, Tor, Freja, Balder m.fl. befolkede en gudeverden, hvor guderne lignede mennesker, var i kamp med det onde, jætterne. I år 960 skal der ved Harald Blåtands hof i Jellinge have været en munk, Poppo, som forsøgte at overbevise Harald Blåtand om at Kristus var den største og eneste sande gud. Det siges at munken for at bevise styrken i sin tro skulle bære glødende jern og hvis hans hænder var uskadte talte han sandt.
  • Kampen mellem Patriciere og plebejere

    Plebejerne var utilfredse med deres underordnede stilling i staten. i ÷494 fik plebejerne to folketribuner, der havde retten til at lægge veto mod beslutninger taget af embedsmænd, senat og folkeforsamling. I ÷366 blev den første plebejer valgt til konsul. Patriciernes monopol på embederne var afskaffet. I ÷287 fik plebejernes folkeforsamling ret til at vedtage love. Der blev skabt en ny politisk overklasse, kaldet nobiliteten – bestod af de gamle patriciere og velstående plebejere.