-
Period: to
Enevælde og krise
-
Danske lov bliver vedtaget
Kong Christian Den Femtis Danske Lov. Det betød blandt andet, at ægtemandens ret til at afstraffe sin hustru fysisk blev ophævet. -
Period: to
Oplysningstid og helstat
-
Den første folkeskolelov
Her vedtages den første folkeskolelov, den pålægger begge køn undervisningspligt. -
Period: to
Helstat til nationalstat
-
Myndigheds-, nærings- og arveloven vedtages.
Det betyder blandt andet, at ugifte kvinder får samme ret til næringsbrev som mænd, at ugifte kvinder kan arve på lige fod med mandlige slægtninge, og at ugifte kvinder bliver myndige, når de fylder 25 år. -
Lov om abort
Der bliver indført en lov om, at kvinder, der får foretaget abort, kan straffes med forbedringshusarbejde i op til 8 år. -
Period: to
Danmark bliver moderne - den første industrialisering
-
Universitetsadgang
Kvinder får adgang til universitetet med undtagelse af det Teologiske Fakultet. -
Retten til egne penge
Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. -
Første vuggestue
Den første vuggestue åbnes i København. -
Den første kvindelige læge
Mathilde Nielsen bliver Danmarks første kvindelige læge og var i øvrigt også var den første kvindelige akademiker. -
Klasser på kunstakademiet
På Kunstakademiet oprettes særlige klasser for kvindelige malere og billedhuggere. -
Gifte kvinder bliver myndige.
Gifte kvinder bliver myndige. -
Ret til barsel
Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til 4 ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs tab af valgret, pligt til tilbagebetaling mm. -
Menighedrådene
Kvinder opnår stemmeret og valgbare til menighedsrådene. -
Teologisk embedseksamen
Kvinder får adgang til at tage den teologiske embedseksamen. De får dog ikke ret til embedsansættelse før 1947. -
Kommunal valgret
Kvinder opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. -
Forældremyndigheden
Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. -
Retshandlinger og forlovere
Kvinder får ret til at være vidner til retshandlinger og de kan fungere som forlovere -
Period: to
Danmark og verdenskrigene
-
Kvinderne får stemmeret (Rigsdagen)
Danske kvinder får stemmeret og er valgbare til rigsdagen på samme betingelse som mænd. -
Princippet om lige løn
Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. -
Det offentlige arbejdsmarked
Med undtagelse af militæret og kirken, får kvinder nu adgang til hele det offentlige arbejdsmarked. -
Udvikling af forældremyndigheden
Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. -
Aldersrenten
Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. -
Den første kvindelige minister
Den første kvindelige minister vælges (Nina Henriette Wendeline Bang) -
Forlænget ret til barselshvile
Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. -
Period: to
Den kolde krig
-
Folkepension og præsteembeder
Folkepensionens størrelse skal nu være ens for kvinder og mænd. Kvinder får adgang til præsteembeder. (Ret til embedsansættelse) -
De tre første kvindelige præster
De tre første kvindelige præster ordineres. -
Kvindelige dommere
De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret. -
Selvangivelsen og ordener
Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. -
Ligestilling mellem forældre
Forældre ligestilles som værger for deres børn -
Ligeløn for kvinder
Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. -
Barselshvile forlænges yderligere
Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. -
Efternavne
Det bliver muligt for kvinder at beholde deres eget efternavn, når de bliver gift. -
Funktionærloven
Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. -
Prævention
P-pillen bliver frigivet i Danmark. -
Den første rødstrømpeaktion.
Den første rødstrømpeaktion. -
Femøllejren og militæret
Rødstrømpebevægelsen opretter Femølejren. Kvinder får adgang til militæret. -
Dronning Magrethe II
Dronning Margrethe II bliver Danmarks regent. -
Fri abort
Loven om fri abort bliver vedtaget. -
Lov om ligestilling
Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. -
Lov om lige behandling
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bliver vedtaget. -
Krisecenter for kvinder
Dannerhuset bliver besat og Danmarks første krisecenter for kvinder oprettes. -
Graviditetslov og barselslov
Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. -
Ligestillingskonsulenter
Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. -
Kønsneutral navnelov
Navneloven bliver kønsneutral. -
Kvinder i alle kommunakbestyrelser
Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. -
Kønsneutral skattelovgivning
Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. -
Forlængelse af barsel og fædreorlov
Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. -
Mænd kan tage barselsorlov
Mænd får mulighed for at tage barselsorlov. -
Første kvindeforskningsdisputats
Første kvindeforskningsdisputats, Pil Dahlerups Det moderne gennembruds kvinder. -
Lov om fælles forældremyndighed
Lov om fælles forældremyndighed. -
Ligestilling ved offentlige valg og handlingsplan for ligestilling
Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. -
Fremme ligestillingen
Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. -
Første kvindelige partileder
Mimi Jacobsen bliver Danmarks første kvindelige partileder. -
Period: to
Moderne danmark og vidensalderen
-
Bestyrelsesloven vedtages
Bestyrelsesloven vedtages. -
Forældrelovsydelse og ligestillingsrådet
Lov om forældreorlovsydelse vedtages.
Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. -
Første kvindelige økonomiminister
Første kvindelige økonomiminister. -
Børnepasningsorlov indføres
Børnepasningsorlov indføres. -
De første kvinder i førersædet
Posten som politidirektør i København går til Hanne Bech Hansen. Bodil Nyboe Andersen udnævnes til direktør for Nationalbanken. Lise-Lotte Rebel vælges til biskop i Helsingør Stift. Nina Smith indtræder i Det Økonomisk Råd som den første kvindelige vismand. -
Fædreorloven udvides
Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. -
Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget
Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. -
Endelig barselsorlov
Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Moderen har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. -
Kvindelig statsminister
Danmark får sin første kvindelige statsminister. (Helle Thorning Schmidt) -
Tildækningsforbud
Tildækningsforbuddet træder i kraft i Danmark -
Den anden kvindelige statsminister
Danmark får sin anden kvindelige statsminister. (Mette Frederiksen)