Top 8 j0z6ajfpur7slvqln8uq

Den Franske Revolution

By Mille.s
  • Det franske samfund

    Det franske samfund
    Det franske samfund havde fra midten af 1600-tallet været en model for de enevældige monarkier i Europa.
  • Magt

    Frankrig havde i 1700-tallets slutning samlet alt den centrale statsmagt, i kongens person, og var nu blevet stærkt udbygget. Dette vil sige at Frankrig nu var den stærkeste og på mange måder mest moderne magt.
  • Enevældig stat

    Enevældig stat
    I slutningen i 1700-tallet begyndte den enevældige stat at vise svaghedstegn, fordi at statsmagten domineredes af en snæver, aristokratisk adelsstand.
  • Opbygning af det franske samfund

    Opbygning af det franske samfund
    Der var opstået en vældig økonomisk udvikling i Frankrig.
    Dog var der ikke sket en udvikling af samfundets sociale strukturer, og de er derfor ikke blevet moderniseret. Frankrig var på daværende tidspunkt et standssamfund, hvor enkelte stænder havde flere forskellige rettigheder og pligter. Man kan sige at Frankrig var et levn fra middelalderen.
  • Opbygning af det Franske samfund

    Opbygning af det Franske samfund
    Befolkningen var i juridsk forstand opdelt i tre stænder.
    Førstestand: var gejstligheden, som omfattede ca. 120.000 mænd.
    Kirken var meget rig, og ejede ca. 10% af Frankrigs landbrugsjord.
    og op mod 80% levede på landet.
  • Bøndernes liv

     Bøndernes liv
    Bønderne var belastet af ydelser, såsom at de skulle betale tiende tik kirken. Dette ville sige at de skulle betale 10% til kirken, da kirken stadig havde en del af magten her i 1700-tallet.
    Mange af bønderne boede på landet. Helt op til 80%. De fleste var selvejere, dog ejede kirken 10% af Frankrigs landbrugsjord.
    De franske bønder var bedre stillet end andre bønder i europa.
    De er frie, dog var få underlagt herremændenes ejendom.
  • Økonomi i det franske samfund

    Økonomi i det franske samfund
    Det meste af landets indkomst kom igennem bønderne.
    Bønderne var underlagt at skulle betale 10% af deres indkomst til kirken, skat til kronen og afgifter til godsejeren.
    De selvejede bønder var undergivet herremandsrettigehederne, og her kom der også penge ind igennem.
    Bønder afleverer over halvdelen af deres indkomst til herremand, kirke og konge.
  • Spændinger i samfundet

    Spændinger i samfundet
    Både I by og på land var der et voksende og stort proletariat. Det betyder at fattige, der levede på eksistensminimum som dagplejere med perioder som arbejdsløse. De levede med en regulær nød, når de stod som arbejdsløse.
    Det kunne også skabe spændinger, som i forvejen var voksende imellem forskellige grupper.
    Bønderne mod herremændene, borgerskabet mod adelen, imens den jævne befolkning var sure på kronen og kirken og beskatning og usle levevilkår.
  • Videre spændinger i samfundet i 1780'erne

    Videre spændinger i samfundet i 1780'erne
    De sociale spændinger skærpedes pga. flere år med fejlslagen høst og høje priser på fødevarer. De voldsomme uroligheder kom også til syne i 1780'erne, det gælder især hos det proletariat. I denne periode opstod der en statsadministration, som var i det nærmeste forfald, fordi at den var underlagt adelens standsinteresser.
    Derfor blev den revolution, der væltede den franske enevælde, iværksat af det velstillede borgerskab.
  • Den Franske Revolution (start)

    Revolutionen byggede på liberale idéer, lige så meget politisk som økonomisk.
    De liberale idéer byggede på oplysningstidens idéer om individernes frihed og retslige ligestilling. Denne ideologi hylder ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. Ved denne ideologi skal folket have mere at sige, så meget at den politiske magt skal ligge hos folket.
  • Den franske revolution (midten)

    I denne periode bliver stænderforsamlingen til nationalforsamlingen.
    i 1755-1763 og 1778-1783 var der krigene med England, som satte kong Ludvig d. 16. under dyb gæld. Dette var en kritisk tid for Frankrig fordi de ikke kunne betale lånet tilbage, og i denne situation var det svært at få underskuddet dækket af lån, da ingen ville frivilligt låne ud til en stat som næsten kunne gå faldt.
  • Videre på den økonomiske krise

    De turde ikke pålægge bønderne flere skatter, og adelen og de gejstlige holdt fast i deres skatteprivilegier, som kongen ikke tu/tilsidesætte. Til sidst var statskassen tom og kunne ikke dække løbende udgifter, så kongen måtte bruge andre midler. Han indkaldte til en stænderforsamling, der skulle bevilge nye skatter, for at statskassen ikke stod tom. Sidst man havde indkaldt til sådan et møde var i 1614, og betød at den kongelige enevælde var brudt omkring årene i 1788.
  • Stænderforsamlingen udløste propaganda

    Den kongelige enevælde var brudt, og dermed åbnede der sig en mulighed for en tredjestand for at lægge pres på den daværende konge fordi de ville have gennemført et vidtgående reformkrav. Forsamlingen udviklede sig til en voldsom propaganda imod standsprivilegierne og det kongelige despoti.
    Trejdestanden (velstillede borgerskab) vil have afskaffet adelens og gejstlighedens privilegier og at få indført en forfatning som gav folket den politiske magt.