Bog

Dansk-Historie forløb

  • Period: to

    Barokken

    I 1600-tallet udvikles den dansk-sproget litteratur samtidig med, at bevidstheden om litteraturens virkemidler øges. Den litteraturiske stil i denne periode kaldes barok. Barokkens stilart er indbegrebet af det overpyntede og kunstfærdige.
  • Livssyn

    Livssyn
    Barokkens livssyn er langt fra optimistisk: livssyntet bygger på den kristne opfattelse af, at livet på jorden blot er kortvarigt og intetsigende, modsat det liv Gud har stillet mennesket til udsigt i himlen. Et centralt begreb, der underbygger dette livssynet, er 'Vanitas'. Vanitas symbolet betyder for denne tid, at det menneske, der er optaget af det jordiske, som gods og guld, er tomt. Det jordiske varer kun kort - modsat det evige liv i himlen.
  • Poetisk gennembud

    Poetisk gennembud
    I dette århundrede får dansksproget poesi sit gennembrud. Digtere fik stor fokus på at dyrke det danske sprog og blev derfor også opmærksom på virkemidlerne. Gennembrudet omhandlede derfor også det stilistiske. Barokkens digte havde strenge regler for, hvad angik meterik. Barokkens digte er derfor skrevet i de komplicerede klassiske strofeformer.
  • Malerkunst og litteratur

    Malerkunst og litteratur
    Jens Steen Schested skildre tomheden, som livet er præget af i 'Hvad er min Lefve-tiid' . Livet er en kort udsættelse af døden, der gør, at kroppen er udsat for en krænkelse, hvilket gør kroppen til et vanitasmotiv. I malerkunsten findes der også mange vanitasmotiver: sæbebobler, kranier, slukede starinlys og visnede blomster. Billederne er allegoriske, så man skal fortolke de opstillede ting som tegn.
  • Period: to

    Enevælden

    I 1660 ønskede borgerer og gejstlige at skatteafgifterne blev hævet, dog sådan, at alle stænder skulle bidrage. Det var adelen i mod, da han ikke gik ind for det lighedsprincip i, at alle skulle betale skat. Det resulterede i, at adelen blev afskaffet og borgerne ønskede en enevældig konge. Indadtil var enevældens formål at sikre opbakning til enevælden ved hjælp af et velordnet rige. Udadtil forsøgte man at opretholde Danmarks militær, da man følte sig truet af Sverige og den danske situation.
  • Naturvidenskabelig blomstring

    Naturvidenskabelig blomstring
    Naturvidenskabelige opdagelser blomstrede frem i Europa. Newton og Gallelei var to meget fremtrædende personer inden for videnskaben, der var med til at lægge grunden for et nyt verdensbillede. På den danske front havde vi Niels Steensen, der konkluderede, at hjertet var en muskel og altså ikke det, der rummede ånd, livskraft og følelse. Derudover arbejde den danske Ole Rønne videre på Tycho Brahes opdagelser. Oles største opdagelse var konklusionen af, at lyset har en endelig hastighed.
  • Opførelse af Versailles

    Opførelse af Versailles
    Slottet Versailles opføres 1661-1689 af den Franske Konge Louis d. 14. Arkitekturen illustrerer klart, at det er kongen, der sættes i fokus og centrum i denne tid: barokken. Den enevældige konge ser sig selv som Guds repræsentant på jorden. Barokkens stil sætter stor fokus på det overpyntede og kunstfærdige.
  • Leonora Christina indespæret

    Leonora Christina indespæret
    Fra 1663 til 1668 var Leonora Chritina indepæret i Blåtårn i København. Hun var datter af kong Chriatian 4. og Kirsten Munk. Leonora var langt fra som andre af tidens kvinder. Hun blev allerede gift i en alder af 15 år med adelsmanden Corfitz Uldfeldt - dog faldt han i unåde, der fik dem til at flygte til Sverige. Mens hun sad indespæret begyndte hun at skrive sine ærindringer "Jammers Minde", der i dag anses for tidens vigtigste prosaværk.
  • Kongelovens indførelse

    Kongelovens indførelse
    I 1665 kommer kongeloven, der er en forfatning af enevælden. Kongeloven fastslår at stænderne af fri vilje har overdraget kongen magten.
  • Køb af titler

    Køb af titler
    I 1671 gøt Christian 5. det muligt at købe sig til titlen greve, hvis man ejede 2500 tønder hartkorn land, eller baron, hvis man ejede 1000 tønder hartkorn land.
  • Slaget ved Lund

    Slaget ved Lund
    I 1665 skabte Danmark en alliance mod Sverige, hvor Danmark var med til at erobre svensk besidelse i Nordtyskland. Krigen nåede sit højdepunkt i 1676: slaget ved Lund, der var det blodigste slag i Nordens historie. Det endte med svensk sejr. Dog vandt Danamark søherredømmet i 1677.
  • Danske lov

    Danske lov
    Danske lov var den første lov for hele Danmark. Her var det gennemgående princip "øje for øje, tand for tand".
  • Salmebogen

    Salmebogen
    I 1699 udkom salmebogen, der var redigeret af Thomas Kingo. Han var biskop og derudover også en af barokkens stilmestre indenfor digte og salmer. Kirken var en væsentlig og betydlingsfuld del af enevældens ideologi. Kirken havde da også støttet indførelsen af enevælden, da kirken mente, at over kongen var kun Gud, det havde givet kongen magten, således at kongen blot var konge af Guds nåde. Derfor var kongen også forpligtet til at opretholde den evangelsk-lutherske tro.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    I 1700 tallet har vi en enevældig konge - styreformen er dog kaldet oplyst enevælde. Kongen tillod altså en vis grad af samfundsmæssige diskussioner i det offentlige rum. I denne periode opstår der en ny forestilling om, at alle mennesker er styret af deres fornuft og altså ikke Gud, følelser eller drifter. Denne opfattelse kaldes Rationalisme, og byder nye forestillinger om mennesket plads i samfundet, om moral og kristendom velkommen.
  • Livs- og menneksesyn

    Livs- og menneksesyn
    I denne periode er der stor fokus på, at alle mennesker er fornuftsvæsner. Hvis mennekset tør og vil bruge fornuften vil verden blive et bedre sted at leve i. Mennesket er altså selv i stand til at skabe og finde frem til det gode ved hjælp af egen fornuft. Dette optimiskte menneskesyn adskiller sig stærk fra perioden inden, nemlig barokken. Dog udelukker oplysningstidens idéer og overbevisninger om, at mennesket er et fornuftvæsen ikke troen på Gud som Jordens skaber.
  • Skrivestil

    Skrivestil
    Denne periodes skrivestil er kaldet klassicismen. Her lægges der stadig ikke vægt på originalitet. Man efterlignede de franske, tyske og engelske digtere og de danske konkurrerede med hinanden og deres udenlandske kollegaer. I denne periode udvikles prosaens genre, med henblik på at formidle rationel tækning. Klassicisterne skrev klart, enkelt, præcist, fornuftpræget og entydigt, med det formål at oplyse.
  • Pestepidemi

    Pestepidemi
    Mellem 1711 og 1712 gennemgår København den væreste pestepidemi nogensinde. Pesten var et resultat af dårlig hygiejne. Pesten dræbte 22.000 indbyggere.
  • Tordenskjold

    Tordenskjold
    I 1709 led Sverige nederlag fra Russisk sejr. Danmark så sit snit og gik i land i skåne - dog for at tabe endnu engang i 1710. Efterfølgende blev Norge angrebet af Sverige i 1716 og 1718. Her gjorde den norske Peter Wessel - også kendt under navnet 'Tordenskjold' - sig gældende med tilbageangreb mod Sverige. Dog genvandt Danmark intet af det tabte land til Sverige efter freden på den Store Nordiske Krig.
  • Landbrugseksport

    Landbrugseksport
    Den engelske højkunjuntur og urbanisering omkring år 1750 medførte international højkunkunktur og efterspørgsel på landbrugsvarer. Landbrugseksporten steg med 50 % fra 1730-1760 og prisen på dansk rug og havre blev firdoblet. Livet som bonde blev altså nemmere i denne periode.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Denne perioder var præget af et Danmark i forandring. Landbrug og handel udviklede sig, samtidig med at envælden ændres af oplysningstiden og revolutioner i Europa. Kongen begyndte at opfatte sig selv som landets første tjener frem for konge af Guds nåde. Enevælden blev altså til en oplyst enevælde.
  • Stavnsbåndets indførelse

    Stavnsbåndets indførelse
    Det danske landbrug var i krise i 1730. Priserne havde nået et lavpunkt. I 1740'erne blev den danske kreaturbestand ramt af sygdom, der dræbte 60-80 % af den samlede bestand. Kongen sænkede skatterne, som forsøg på at hjælpe. I 1733 blev stavnsbåndet indført, hvilket betød at alle mellem 14-34 år skulle blive på deres gård. Officelt var grunden til denne indførsel at sikre nok mandskab til militærtjenste, men reelt set var grunden ,at der skulle sikres arbjedskraft på de ledige gårde.
  • Florisante periode

    Florisante periode
    Den internationale højkunjunktur gavnede dansk handel og søfart. København blev et europæisk handelscentrum, da de krisførende lande havde brug for en neutral havn at lægge til med deres varer.
  • Carsten Niebuhr

    Carsten Niebuhr
    Carsten Niebuhr var den eneste overlevene fra ekspeditionen til Egypten. Denne ekspedition fandt sted på baggrund af det naturvidenskabelige gennembrud. Foruden Egypten havde Carsten også besøgt Bombay, Bagdad, Konstantinopel og Jerusalem. Hans aftegninger fra Persepolis gjorde det senere hen muligt at tyde kileskrifterne.
  • Europæisk stormagt

    Europæisk stormagt
    For at sikre Danmarks overlevelse indgik Danmark og den europæiske stormagt Rusland et nært forhold i 1765. I 1773 overdrog den russiske tronfølger sine besidelser i Slesvig-Holsten til den danske konge.
  • Det danske sprog

    Det danske sprog
    I løbet af 1770'erne blev dansk indført som administrationssproget og som selvstændigt fag på latinskolen. Der var stor fokus på det danske, derfofr blev klassiske værker oversat til dansk.
  • Johannes Struensee

    Johannes Struensee
    Christian 7. var konge i Danmark og Norge fra 1766-1808. Christian var psykisk syg og derfor besluttede man, at han skulle have en livslæge. Lægen var den Tyske Johannes Struensse. Struensse fik hurtigt magtren over Christian, hvilket resulterede i, at han reelt regerede landet i 2 år. Han var optaget af oplysningstankerne og han indførte trykkefriheden i 1770 og fik tortur og dødsstraf afskaffet på samtidig.
  • Den amerikanske uafhængighedserklæring

    Den amerikanske uafhængighedserklæring
    Nogle af de tanker, der ligger bag den amerikanske uafhængighedserklæring, kommer fra denne tids nye idéer og forestillinger om, at mennekser i kraft af deres fornuft har rettigheder. Derfør var der et behov for, at samfundet skulle indrette sig efter, at mennekset var frit. Det er også nogle af disse tanker der førte til Den franske revolution i 1789.
  • Immanuel Kant

    Immanuel Kant
    "Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Hav mod til at bruge din egen forstand!" skriver filosofen Immanuel Kant i sit essay 'Hvad er oplysning'. Han formulerer en etik, der bygger på mennesket fornuft og tager afstand fra menneskets pligt overfor Gud. Moralen bliver altså frigjort fra kristendommen.
  • Ophævelse af stavnsbåndet

    Ophævelse af stavnsbåndet
    I 1788 - dog først med virkning i 1800 - ophæves stavnsbåndet og bønnerne fik deres frihed igen.
  • Embedsbogerskab

    Embedsbogerskab
    Den dominerende gruppe indenfor borgerskabet blev embedsborgerskabet bestående af lærere, præster, læger, jurister osv. Dette embedsborgerskab dannede kernen i udviklingen af en borgerlig enhedskultur, hvor de centrale værdier var familien og fædrelandet. Herudover var der også fokus på videnskab, kusnt og kultur.
  • J.G.Herder

    J.G.Herder
    I slutningen af 1700-tallet formulerer Herder en indflydelsesrig teori om forholdet mellem folk og kultur. I følge ham udgør et hvert folk en helhed med en helt særlig folkeånd, der kommer til udtryk i sagn og folkedigtining. Derfor var tidens littereatur især præget af folkeeventyr og folkeviser samt eventyr, som brødrene Grimms udgivelser. Grundvig er en anden stor person i denne tid, hvis tanker om danskhed netoip bygger på J.G.Herder.
  • Period: to

    Romantikken

    Efter katastroferne af revolutions- og napoleonskrigene, der resulterede i tabet af den danske flåde, dårlig økonomi, statsbankarot og afståelse af Norge til Sverige, samlede befolkningen sig i et nationalt fællelskab. Det er i denne periode oplysningtidens tanker bliver udsat for kritik og der istedet kommer et gennembrud af den romantiske filosofi og litteratur.
  • Slaget på reden

    Slaget på reden
    England ville ikke finde sig i at Danmark gik ind i et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen. Det resulterede i, at en engelsk flåde med Lord Nielsson i spidsen angreb København 1801, hvilket endte med en sejr til England.
  • Det københavnske bombardement

    Det københavnske bombardement
    England frygtede at den danske flåde skulle blive brugt imod dem af Frankrig. Det fik England til at angribe Danmark i 1807, hvilket var historiens første terrorbombardement.
  • Undervisningspligt

    Undervisningspligt
    I 1814 blev der indført undervisningspligt indtil konfirmationen. Det gjorde uddannelsesniveauet bland befolkningen mere jævnt end før indførelsen af denne skolelov.
  • Napoleons nederlag

    Napoleons nederlag
    Efter Napoleons nederlag i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige. Derudover gik Danmark statsbankerot i 1813 pga. manglende handelsindtægter og alt for store afgifter til militæret.
  • Nationalromantik

    Nationalromantik
    Oehlenschlägers "Der er et yndigt land" 1823, H.C.Andersens "I Danmark er jeg født" og Grundtvigs "Langt højere bjerge" 1820, er alle gode eksempler på den stigende nationalfølelse, der netop kom til udtryk i fædrelandssange, der rummede stor kærlighed til det danske landskab.
  • Treårskrigen

    Treårskrigen
    Slesvig-Holsten øsnkede at blive selvstændige. Det udløste en 3 årskrig mellem Danmark og de Slesvig-holstenske tropper, der endte med sejr til Danmark i 1850. Helstaten bestod - dog kun i kraft af. at stormagterne ikke ønskede at dele monarkiet.
  • Grundloven

    Grundloven
    Frederik d. 7 underskrev grundloven d. 5 juni 1879, hvilket resulterede i, at enevælden blev afskaffet og adlens privilegier forsvandt. Dog fik kun 14 % af befolkningen stemmeret.
  • Krigen 1864

    Krigen 1864
    Efter treårskrigen i 1848 havde helstaten problemer med at få det til at fungere. Der blev istedet udarbejdet en ny grundlov, der skulle gælde for Danmark og Slesvig. Det resulterede i, at Preussen og Østrig stillede Danmark et ultimatum om, at trække forfatningen tilbage inden 48 timer. Det endte med et slag ved Dybbøl, der efterfølgende blev fulgt af en fredskonference i London. Krigen blev dog genoprettet. Danmark tabte og den nye grænse kom til at gå helt op til Kongeåen.
  • Dannelse af politiske partier

    Dannelse af politiske partier
    Arbejdere bliver inspireret til at organisere sig politisk af den voksende socialistiske bevægelse i Europa. Arbejdere organiserede sig i fagforeninger og begyndte at strejke for at opnå bedre arbejdsforhold. Bønder og arbejdere gik i 1870 sammen i Det forenede Venstre. Efterfølgende samlede de konservative godsejerer og borgerskabet sig i Højre. Det forende venstre havde reelt set flertal i folketinget i 1872, men da det var kongens opgave at udpege regeringen, valgte han fortsat Højre.
  • Livssyn

    Livssyn
    Romantikkens idealisme er udskiftet med en naturvidenskabelig tilgang til verden. Derudover har livssynet løsrevet sig fra den kristne tro. I denne periode fastlås det, at der kun findes én verden - den verden som kan ses, måles, vejes, beskrives og analyseres. Dette livssyn bunder i den naturvidenskabelige opblomstring der finder sted i 1800 tallet. Videnskabsmanden Darwin og filosoffen Fredrich Nietzshes kritik af kristendommen præger litteraturen fra denne perioden.
  • Naturalismen

    Naturalismen
    I 1800 tallet udvikles en ny tilværelsesforståelse kaldet naturalismen. Denne forståelse bygger på et naturvidenskabeligt grundlag. Verdenen er Monistisk - hvilket vil sige man kun accepterer den materielle verden. Derudover er livssynet ateistisk - man har altså ingen tro på Gud. Dette livssyn ser mennesket som dyr styret af arv, drifter og miljø - ikke af værdier, forestillinger og ideer.
  • Period: to

    Moderniseringen

    Efter nederlaget i 1864 var Danmark ikke længere en helstat, men istedet en nationalstat. Landbruget fortsatte sin udvikling, samtidig med at industrien fik sit gennembrud. Denne periode var i sær præget af urbanisering - vandring fra land til by, en voksende arbejderklasse, samt politiske magtkampe mellem Venstre og Højre.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud

    Romantikkens idealisme bliver udskiftet med denne nye periodes realisme med ønsket om at "sætte problemer under debat". Periodens forfatter lægger stor vægt på at litteraturen ikke blot skal underholde, men at den istedet fungerer som et forum for diskussion af vigtige problemer, hvilket også rummer hverdagens problemer. Diskussionerne omhandler forholdet mellem kønnene, forskellen mellem de sociale klasser og forholdet til kirken og religionen.
  • Georg Brandes

    Georg Brandes
    Georg Brandes er tidens mest markante debattør. Han kritiserer danske forfattere for at leve i en virkelighedssky drømmeverden, hvor litteraturen skjuler de faktiske problemer i samtiden. Han er kendt for at formulere kravene til det moderne gennembruds litteratur: "sæt problemer under debat".
  • J.B.S Estrup

    J.B.S Estrup
    Estrup havde ingen respekt for flertal. Under hans styre blev de provisoriske love udnydtet til det yderste, hvilket betød, at når folketinget var stemt hjem, kunne regeringen udstede love. Regeringen gennemtvang Københavns befæstning, der var en kæmpe konflikt, som nåede sit højdepunkt i 1885. Her var Estrup offer for et skudattentat, han dog ikke døde af. Det resulterede i en indskrænket ytringsfrihed. Partierne gik dog på kompromis: Venstre accepterede Københavns befæstning og Estrup gik af.
  • Skrivesti

    Skrivesti
    Litteraturen er præget af realisme både inholdsmæessigt og på formen. Der er fokus på hverdagen, mennekser samt de problemer og diskussioner, der findes i samtiden. Skrivestilen er yderst detaljeret og beskrivende. Realismen betyder altså, at litteraturen skildrer verden og livet på en troværdig realistisk måde.
  • Arbejdsforhold

    Arbejdsforhold
    Arbejdsforholdene var i starten af denne perioden rigtige ringe. Børn blev brugt flittigt, da de var billig arbejdskraft. Dog kom der en fabrikslov i 1873, der forbød børn under 10 år at arbejde. Leveomkostningerne var høje, og det var almindeligt at arbejde 72 timer om ugen. En familie omkring 1880 brugte 75 % af deres indkomst på mad, 15 % på bolig og kun 1-2% på opsparing og sygeforsikring.
  • Andelsbevægelsen

    Andelsbevægelsen
    Det første andelsmejeri blev oprettet i 1882 i Vestjylland. Andelsmejerierne havde en demokratisk opbyggelse, der sikrede at husmændene havde chance for at være med. Andelsmejerierne var en stor succes, der bredte sig til hele landet. Andelsbevægelsen var en kæmpe del af det danske samfund, der samtidig sikrede en magtbase for bønderne. Der blev yderligere oprettet landboforeninger i hele landet, der skulle styrke bøndernes sammenhold og sprede kendskab til nye metoder indenfor landbruget.
  • Landbrugets omlægning

    Landbrugets omlægning
    Det danske landbrug omlagde produktionen af korn til forarbejdede animalske produkter, da det amerikanske og russiske billige korn satte en stopper for den danske korneksport. Bønderne gik sammen i andelsforeninger om forarbejdning af prdukterne, hvilket resulterede i højere effektivitet og samtidig mere ensartet kvalitet.
  • Industrialiseringen

    Industrialiseringen
    Omlægningen af produktionen i Landbruget skabte efterspørgsel efter nye maskiner. Det skabte handværks- og industrivirksomheder i byen. I 1890'erne voksede antallet af arbejdende til det dobbelte. Der var nu kommet fabriksdrift. Omkrig 1990 effektiviseres produktionen i den industrielle udvikling med værktøjsstål, specialmaskiner til massefremstilling og elmotoren.
  • Kvinder

    Kvinder
    Sammen med de frihedstanker, der blev spredt i denne periode, kom også tankerne om kvinderettigheder. Der var en streng seksualmoral, der sat normer for, at kvinder skulle være seksuelt afholdende inden ægteskab, modsat mændene der frit og lovligt benyttede sig af bordellerne. Forfattere som Henrik Pontoppidan og Henrik Ibsen begyndte at skrive realistisk om kvindeforholdende. I 1903 fik kvinder stemmeret til menighedsrådet, 1908 til komunalvalget. 1899 fik kvinder deres selvstændig myndighed.
  • Parlamentarisme

    Parlamentarisme
    I 1901 mistede Højre flertal og Venstre kunne endelig danne regering. Princippet om, at regeringen ikke må have et flertal i mod sig blev indført.