Historie og litteraturhistorisk tidslinje

  • Barokkens livssyn

    Barokkens livssyn
    Barokkens livssyn er ikke særlig optimistisk, der var en interesse for døden og en dyrkelse af den.
    Modsætningsforholdet mellem livet på jorden og livet i himlen var meget karakteristisk for barokken.

    Vanitas var et symbol på tomhed og forfængelighed.
    Eksempler på vanitasmotiver: Sæbebobbler, kraniet, slukkede stearinlys og visne blomster.
  • Barokkens stil og genre

    1600-tallets stil kaldes barok, da det er en stilart som elsker det overpyntede og kunstfærdige.
    Poesi/lyrik (prosa), lejlighedsdigtning og salmer var populært i barokken. Salme af Thomas Kingo - Hver har sin Skæbne. Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe,
    Lykke, Ulykke de ganger paa Rad,
    Medgang og Modgang hin anden anraabe,
    Soelskin og Skyer de følgis og ad!
    Jorderiigs Guld
    Er prægtigt Muld,
    Himlen er Ene af salighed fuld.
  • Period: to

    Barokken (renæssancen)

  • Thomas Kingo

    Thomas Kingo
    Thomas Kingo er en af barokkens stilmestre. Han lever fra 1634-1703 hvor han er biskop og digter. Han er især kendt for sine salmer, der stadig synges i Den danske folkekirke.
  • Danmark i krig

    Danmark i krig
    Efter tre års krig kom freden til Danmark i 1660, men Danmark-Norge var blevet kraftigt reduceret. Vi havde mistet Skåne, Halland og Blekinge, og vores forsøg på at generobre mislykkedes.
  • Enevældens opståen

    Enevældens opståen
    Den enevældige konge ser sig selv som Guds repræsentant på jorden. Gud - Konge - Adel - Borgere - Bønder
    Der var enevælde i Danmark fra indførelsen i 1660 til indførelsen af demokratiet og den danske grundlov i 1849.
    Enevælden i 1660 blev indført af Frederik 3.
  • Socialt skel

    Socialt skel
    Der var et klar socialt skel i disse tider. Godsejeren var fæstebondens herre. Godsejeren havde derfor ret til at stræffe bønderne. En fæstebonde er en bonde som har sit fæste (gård) hele livet.
    På landet var denne periode en dårlig tid.
  • Period: to

    Enevælden

  • Kongeloven - enevældens grundlov

    Kongeloven - enevældens grundlov
    I modsætning til andre lande som have enevælde, så fik Danmark i 1665 en kongelov, hvori der stod at stænderne af egen fri vilje havde overdraget kongen magten. Kongeloven blev dog først offentliggjort i 1709.
  • Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg
    Ludvig Holberg (1684-1754) var en meget kendt dansk-norsk forfatter i oplysningstiden. Han var bl.a. professor på Københavns universitet. Holberg er særlig kendt for sine komedier, som "Jeppe på Bjerget". Holberg var en af dem som var med til at indføre oplysningstankerne i DK. Han argumenterede bl.a. for kvinders rettigheder og religiøs tolerance gennem hans tekster.
  • Søhelten Peter Wessel (Tordenskjold)

    Søhelten Peter Wessel (Tordenskjold)
    Tordenskjold (1690-1720) var en dansk-norsk søhelt. Han gjorde sig specielt gældende under Den store nordiske krig, hvor han stod i spidsen for nogle succesfulde angreb mod Sverige. Han blev i 1719 udnævnt til viceadmiral, hvor han året efter døde i en duel.
  • Period: to

    Oplysningstiden

  • Fornuft

    Man fik en større tiltro til det tænkende menneske. Dette skyldes at folk blev mere oplyste, da man gjorde store naturvidenskabelige opdagelser i perioden.
    Deisme: Gud havde skabt verdenen, men efter han var færdig, lod han menneskerne tage over. Jesus er ikke guds søn, men bare en slags profet.
    Man bliver mindre autoritetstro overfor Gud og bliver mere kritisk overfor kristendommen.
  • Optimisme

    Litteraturen i oplysningstiden ser meget optimistisk på nutiden og fremtiden. I modsætningen til Barokken, hvor alt handlede om død og mørke, så ser man her lyst på tingene.
  • Skrivestil

    Teksterne var meget enkle og fornuftspræget. Der blev brugt klassicistisk skrivestil, som gjorde teksterne præcise og entydige. Man ville også udvikle det danske sprog, specielt indenfor prosa.
  • Censur

    Der blev stadig udført censur, men der var alligevel kommet en øget debat/diskussion i litteraturen. Dvs. hån/kritik af samfundet.
  • Den store nordiske krig

    Den store nordiske krig
    Den store nordiske krig varede fra 1709-1720. Danmark ville sikre at Sverige ikke fik den dominerende stormagt i Norden. Derfor allierede Danmark sig med Rusland, Preussen og Polen. Rusland var en vigtig allieret under denne krig. Sverige alllierede sig derimod med England og Holland. Efter krigen fik Danmark frie hænder i Gottrup. Derudover så havde Sverige ikke længe toldfrihed gennem Øresund.
  • Borgerskab

    Borgerskab
    Borgerskabet bliver en ny magtfaktor i denne periode.
    De træder ind i litteraturen-> demokrati.
    Borgerne bliver rigere.
  • Period: to

    Oplysningstid og reformpolitik

    Den historiske periode
  • DK, Grønland og hertugdømmerne

    DK, Grønland og hertugdømmerne
    Danmark havde meget land på dette tidspunkt. Danmarks konge var konge over Danmark, Norge, Grønland og Færøerne. Derudover var han greve i Slesvig-Holsten.
    Danmark havde også følgende kolonier:
    Dansk-vestindiske øer
    Trankebar
    Serampore
    (Nicobarene)
    Guldkysten
  • Stavnbåndets indførelse og kvægsygdom

    Der var krise i landbruget omkring 1730, da prisen på korn blev for lav.
    Stavnbåndet indføres i 1733. Dette betød at man var tvunget til at arbejde på gården man var født på, da man var 14-34 år.
    I 1740’erne kommer der en kvægsygdom -> 60% af de ca. 500.000 danske kvæg døde Stavnsbåndet ændres i 1774 (4-40 år var man bundet på gården)
  • Oplyst enevælde

    Der var oplyst enevælde i oplysningstiden. Oplyst enevælde betyder at kongen gik fra at være valgt af Gud til at være samfundets førstetjener. Han skulle tjene og oplyse samfundet.
  • Handel

    Handel
    Danmark får sin første bank i 1736.
    Man brugte ofte handelskompagnier. Et handelkompagni er et kompagni, hvor man går sammen om at betale eks. import af varer, så man ikke selv mister så mange penge, hvis tingene går galt. Dvs. at de sender et skib ud for at hente varer, som de så kan sælge.
  • Succes i landbruget

    Succes i landbruget
    Efter krisen i landbruget og stavnbåndets indførelse stiger eksporten af landbrugsvarer med 50% (1730-1760). Prisen på varerne bliver fordoblet.
  • Christian Colbjørnsen (jurist)

    Christian Colbjørnsen (jurist)
    Christian Colbjørnsen (1749-1814) var en dansk-norsk jurist og embedsmand. Han havde stor betydning for lovgivningen i Danmark i oplysningstiden. Han var en del af Landbokommissionen, hvor han var sekretær. Han stod i spidsen for Landboreformerne.
  • Danskheden bliver vigtigere

    Danskheden bliver vigtigere
    Danskeheden bliver dominerende, og man ligger vægt på det nationale. Det tyske sprog bliver fjernet fra hæren i 1770’erne. Der oprettes også loven om indfødsret i 1776.
    Alt oversættes til dansk.
  • Christian d. 7 og Struensee

    Christian d. 7 og Struensee
    Johann Friedrich Struensee var en kongens læge og højre hånd.
    Christian 7. var psyskisk syg. Struensee var medbestemmende i de love, der blev indført. Han havde stor indflydelse på kongens beslutninger.
    Struensee indfører trykkefrihed 1770, tortur og dødsstraf fjernes.
    Struensee fik lavet en paragraf, som gjorde at kongen ikke skulle godkende alle love.
    Struensee og Grev Brandt (Stuensees ven) bliver henrettet i 1772. Dette var den sidste offentlige henrettelse i Danmark.
  • Landborefomer og stavnsbåndets ophævelse

    Landborefomer og stavnsbåndets ophævelse
    Stavnbåndet ophæves i 1788, men indførelsen træder først til i 1800-tallet.
    Landboreformer gik bl.a. ud på: at begrænse bøndernes hoveri og andre forpligtigelser, sikre bøndernes retsstilling, at ophæve stavnsbåndet og overgang fra fæste til selveje.
  • Forordningen om negerhandel

    Forordningen om negerhandel
    Danmark var det 6. mest slavehandlede nation (66.000 slaver)
    I 1792 kom der forordningen om negerhandel. Det betød at Danmark ikke længere måtte handle med slaver. Dette skyldes bl.a. at menneskerettighederne får indflydelse på DK. Forordningen trådte dog først i kraft 1. jan 1803
  • Undervisning gennem oplysningstiden.

    Undervisningen var sparsom i 1708. Der blev oprettet rytterskoler i 1720.
    Der kom i 1806 og 1814 skolereformer, som betød, at der nu var undervisningspligt til konfirmationsalderen.
  • Charles Robert Darwin part 1

    Charles Robert Darwin part 1
    Charles Robert Darwin, født den 12. feb. 1809 og døde 19. april 1882. Han var en britisk naturforsker, og var sikkert en person, der har haft størst betydning for den moderne biologis udvikling. Han har udviklet evolutionsteorien, og skrevet en bog baseret på den. Bogen (arternes oprindelse, 1872), handler om hvorfor hans teori holder stik, og den naturlige selektion.
  • Charles Robert Darwin part 2

    Charles Robert Darwin part 2
    Darwin var som ung vild med biologi, derfor kom han med på en rejse - uden løn, bare forskning. Rejsen skulle være 2 år, men kom til at være hele 5. Da rejsen nåede til Galápagosøerne opdagede Darwin 13 forskellige arter af finker. Finkerne havde tilpasset sig de forskellige øers levevilkår. De skabte grundlaget for hans evolutionsteori.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud

  • Period: to

    Industrialiseringen

    Danmark havde mistet en masse land til Tyskland, faktisk hele Sønderjylland helt op til Kongeåen.
    Eksporten og produktionen gik rigtigt godt og værdierne for vore produkter steg tredobbelt op til 1. verdenskrig.
  • Det morderne gennembruds livs- og menneskesyn part 1

    Det morderne gennembruds livs- og menneskesyn part 1
    KKK (ikke ku klux klan), nemlig køn, klasse og kirke blev der skrevet om på en helt ny, realistisk og naturalistisk måde. Man accepterede at mennesket nu var et dyr, som var styret af drifter, arv og miljø - ikke af værdier, forestillinger og ideer, som før. Man beskrev kvinder bedre end før, de dårlige klasser og vilkår, samt den nye måde at se Gud på.
  • Det morderne gennembruds livs- og menneskesyn part 2

    Det morderne gennembruds livs- og menneskesyn part 2
    Det moderne gennembruds livs- og menneskesyn er præget af realisme (det modsatte af idealisme). Det er meget naturalistisk bl.a. pga. Darwins forskning i arternes oprindelse. I denne tid dyrker man også monismen og ateismen. Det betød at man skubbede gud endnu længere væk (ligesom i oplysningstiden 1800 - 1900), og man begyndte kun at tro på ting, som man kunne se og røre ved.
  • Det morderne gennembrud stil og genre part 1

    Det morderne gennembrud stil og genre part 1
    Denne litteraturhistoriske periode foregik under perioden industrialiseringen (1870 - 1914). Mange flyttede til byerne for at få arbejde, og det var især her, hvor man under det moderne gennembrud, beskrev arbejdernes forhold. Det gjorde man for at gøre op på det idealistiske syn man havde på verdenen i nationalromantikken. Man begyndte at skrive mere realistisk, og kommer helt ind under huden på folk, ved at beskrive de dårlige vilkår der var på denne tid.
  • Det morderne gennembrud stil og genre part 2

    Det morderne gennembrud stil og genre part 2
    For det morderne gennembruds forfattere (Henrik Pontoppidan, Herman Band, Georg Brandes osv.), blev det vigtigt ikke kun at underholde med litteratur, men også skabe debat og diskussion.
  • Første kvindelige studentereksamen

    Første kvindelige studentereksamen
    I 1877 tog kvinder for første gang studentereksamen. En vigtig kvinde i denne periode var Nathalie Zahle som gjorde meget for at få kvinder til at få en uddannelse såvel som mænd.
  • Oprettelse af første andelsmejeri

    Oprettelse af første andelsmejeri
    Lande som Amerika begyndte at producere korn så kornpriserne var lave hvilket betød at ingen ville købe det dyre danske korn. I stedet begyndte Danmark at producere animalske produkter som fx bacon og smør. Der blev dannet andelsmejerier som bestod af bønder der havde slået sig sammen for at lave mere ensartet kvalitet. Det første andelsmejeri blev oprettet i Hjeding i Vestjylland.
  • Parlamentarisme i Danmark

    Parlamentarisme i Danmark
    I industrialiseringen var der to politiske partier. Venstre som bestod af husmænd og bønder og Højre som bestod af rige og adelige. Til folketingsvalg fik Venstre stort flertal men kongen valgte dog Højre som regering fordi han havde så meget magt. J.Estrup var en politiker som var stærk tilhænger af de højreorienterede meninger. Han mente at der kun var én majestæt og at han skulle bestemme over sit rige.
    Til sidst endte det dog med at Venstre dannede regering og så kom parlamentarismen til DK.
  • Vedtagelse om højere almenskoler

    Venstre og socialdemokraterne vedtog at der skulle være højere almenskoler, altså en "bro" mellem folkeskolen og gymnasiet.
  • Stiftelse af radikale venstre

    Stiftelse af radikale venstre
    Efter Venstre havde fået magten kunne de alligevel ikke blive enige, og derfor stiftede man i 1905 Radikale Venstre.
  • Første fragtskib drevet af dieselmotor

    Første fragtskib drevet af dieselmotor
    I 1912 blev det første fragtskib drevet på en dieselmotor fremvist i London.
    Der blev i det hele taget udviklet rigtig mange ting i industrialiseringen fx. El- og dieselmotor, dampmaskine, centrifugen, bryggerier, telegrafforbindelser
  • Ny lov om børnearbejde

    Ny lov om børnearbejde
    Da der blev opfundet en masse nye maskiner, og urbaniseringen fortsatte var det nødvendigt med mere arbejde på fabrikkerne inde i byen.
    I 1873 blev der indført en lov der forbød børn under 10 år at arbejde på fabrikker. I 1913 steg den til 14 år.
  • Kvindelig stemmeret

    Kvindelig stemmeret
    Sidst i 1800-tallet fik kvinder mere og mere at sige.
    I 1903 fik kvinder stemmeret ved menighedsvalg, og i 1908 fik de ved kommunalvalg.
    Det store skridt skete i 1915 hvor de fik fuld stemmeret.