DHO tidslinje

  • Period: to

    Barokken

    Denne tidsperiode var præget af et kristent og ikke særlig optimistisk livssyn.
    Vores styreform var enevælde. Det var kongen, der bestemte, og kongen var Guds repræsentant på jorden.
    Vi får dansk sproget litteratur. Kingo er en af tidens største digter. Skrivestillen er regelstyrret af metrik og stilistisk/ retorisk.
    Kustighed er et nøgleord. Det kusntige og iscenesatte er det flotte. Der bringes orden i naturen, fordi det naturlige betragtes som rod.
  • Period: to

    Enevælde

    Kongedømmet i DK var et valgkongedømme, indtil enevældet blev indført i 1660 efter et statskup. Københavns borgmester foreslog at gøre kongeriget til et arverige. De gejstlige støttede straks op om det, og under pres gav adlen efter og accepterede. Den første enevældige konge var Frederik d. 3.
    Enevældet kan opdeles i tre perioder: den personlige enevælde (1661-1730), den bureaukratiske enevælde (1730-70) og det oplyste enevælde (1770-1849).
    Enevældet sluttede i 1849, da vi fik demokrarti i DK.
  • Stænderforsamlingen

    Stænderforsamlingen
    For at få betalt regningen efter krigen og få landet op at køre igen indkaldte Frederik d. 3 til Stændermøde i København. Adelige, gejstlige(kirken) og repræsentanter for borgerne var inviteret. Borgere og gjestlige blev enige om at acceptere forhøjede skatter, hvis alle stændere bidrog. Adelen nægtede at deltage, fordi de ville beholde deres skattefrihed, da de frygtede, at der ville opstå lighed mellem dem og borgerne.
  • Kongeloven - Enevældens grundlov

    Kongeloven - Enevældens grundlov
    Kongeloven blev underskrevet af Frederik 3. den 14. november 1665. Det stod meget klart i den, at det var stænderne selv, der havde overdraget magten til kongen, og forbrydelser mod kongen var meget alvorlige. Kongeloven indeholdte bestemmelser om arvefølgen, regentens kirkelige tilhørsforhold og rigets udelelighed, men udover det indeholdte den ikke nogle indskrænkning af den enevældige magt. Det er det eneste historiske eksempel på en forfatningslov for et absolutistisk styre.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Grundlæggende for oplysningens tænkere var, at hvis bare alle mennesker tør og vil bruge fornuften, vil verden være et bedre sted at leve i. I oplysningstiden begyndte man for første gang at diskutere offentligt. Det var mest rationelle argumenter og ikke afslørende sandheder, men man mente at argumenterne var vigtigere end autoriteten som fx kongen.
  • Period: to

    Oplysningstiden - litteratur

    I oplysningstiden blev litteraturen mere og mere fri. Nysgerrighed, refleksion og diskussionslyst som under censuren havde været forbudt kom ud i lyset. Karakteristiske genrer i oplysningslitteraturen var essayet, læredigtet og satire. Skrivestilen var den klassicistiske skrivestil og rokokoen.
    En kendt forfatter fra oplysinigstiden er Ludvig Holberg.
    Filosofen Immanuel Kant formulerer en etik, der bygger på tanken om menneskets fornuft frem for menneskets pligt overfor Gud.
  • Stavnsbåndet indføres

    Stavnsbåndet indføres
    Stavsbøndet betød, at 14-34 årige bønder skulle blive på den gård, hvor de var blevet født. I 1734 blev det udvidet til 4-40 år. Officelt var begrundelsen, at det var for at sikre nok militærtmandskab, men reelt var det for at sikre arbejdskraft til de ledige gårde.
  • Struensee til magten

    Struensee til magten
    Fra maj 1770 reagerede Kong Christian d. 7’s livlæge, Johann Fridrich Struensee og Kongens kone, Caroline Mathilde, i Kongens navn, da kongen var psykisk syg. Struensee var oplysningsmand, og han nåede at indføre mere end 1800 reformer som fx afskaffelse af tortur og trykkefriheden. Struensee havde en affære med dronning Caroline Mathilde.
  • Struensee afsættes

    Struensee afsættes
    Natten mellem d. 16. og 17. januar blev Struensee og Caroline Mathilde, samt deres nærmeste netværk, anholdt. Efter (muligvis tortur) blev Struensee og hans nærmeste samarbejdspartner Enevolde Brandt halshugget på Øster Fælled d. 28. august 1772. Caroline Mathilde blev forvist til Tyskland uden sine børn.
    Efter Struensees død blev mange af reformerne annulleret. Den nye magt var meget dansksindede og førte en godejervenlig politik.
  • Indfødsretten indføres

    Indfødsretten indføres
    I 1776 besluttede Christian 7.s en forordring om dansk indfødsret for embedsmænd – hvilket betød, at alle embedsstillinger altså skulle besættes af folk, som var født i det danske monarki. Medmindre arbejdet var påbegyndt inden 1776. Begrundelsen for forordningen forlød blandt andet ”Landets børn skal nyde landets brød”.
  • Stavnsbåndet ophæves

    Stavnsbåndet ophæves
    Stavnsbåndet var et tegn på borgerstandens mangel på frihed og lavere lavere plasering i samfundet. Det steg imod de fremtrædene tanker i Europa, som krævede frihed og lighed til alle. Stavnsbåndet var en skamplet på Danmark og blev ophævet.
    Ophævelsen ses som et sympol på de store reformer, der hævede borgerstanden op.
  • Period: to

    National romantikken

    Katastroferne efter Napoleonskrigene betød, at danskerne begyndte at samle sig i et nationalt fællesskab. Romantikken forstærkes og udvikles, fordi den nationale genopvækkelse indgår som en del af romantikkens program, dels fordi nye teorier om folk og kultur breder sig i Europa.
  • Period: to

    Nationalidentitet

    I takt med udbredelsen af det nationalromantiske i 1800-tallet begyndte danskerne at føle sig netop mere nationale og skabe deres egen identitet. De var stolte af deres land, de danske værdier og det nationale fællesskab.
  • Period: to

    National romantikken

    Livssynet i National romantikken er det perfekte. Det ligger meget vægt på harmoni og natur - dette kommer i høj grad til udtryk i litteraturen; blandt andet i periodens mange fædrelandssange. De præges nemlig af kærligheden til det danske landskab, historien, sproget og har fokus på fredelighed og de ægte værdier.
  • Slaget på Reden

    Slaget på Reden
    Den 2. April 1801 fandt et søslag sted ved en åben ankerplads ud for København – det var mellem en britisk og en dansk flåde.
    Slaget forløb sig over 4 timer. Det var 4 timer, hvor de britiske søfolk var markant overlegne med deres 1058 kanoner mod danskernes 630.
    Dette førte hermed til en dansk nederlag, som ødelagde landets flåde og tvang det danske rige til at opgive sin neutralitet i Revolutionskrigene.
  • Københavns bombardement

    Københavns bombardement
    England frygtede, at Danmark kunne blive tvunget til at afstå deres flåde til Frankrig og Napoleon. Derfor gik en engelsk innovationsstyrke i land nord for København og udsatte byen for historiens første terrorbombardement. Efter fire dage overgav København sig, og England kunne sejle væk med størstedelen af den danske flåde. Konsekvensen var, at Danmark ikke længere kunne forsvare sig til søs. Danmark gik i alliance med Frankrig og måtte efter nederlaget af stå Norge til Sverige.
  • Statsbankerot

    Statsbankerot
    I 1813 gennemførte den danske stat en pengereform med henblik på at genoprette tilliden med pengene. Denne pengereform bestod i, at staten oprettede en ny bank (Rigsbanken), som der skulle udste en ny valuta (rigsbankdaleren)
    Men pengene virkede ikke helt efter hensigten – staten begyndte nemlig at bruge for mange penge på krig, og de gik dermed tabt. Derfor blev denne pengereform efterfølgende kaldt statsbankerot (primært af liberalister).
  • Danmark må afstå Norge til Sverige

    Danmark må afstå Norge til Sverige
    Konsekvensen af at Danmark allierede sig med Frankrig/Napoleon og bliver indbraget i deres nederlag. Danmark går fra Helstat til national stat.
  • Demokrati i Danmark

    Demokrati i Danmark
    Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med et flertal i Den Grundlovgivende Forsamling . 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik VII d. 5. juni 1849. Det var de nationalliberalle ledere , der skrev forfatningsudkastet, som blev fremlagt til forhandling.
    Ved grundlovens indførsel havde ca. 14% af befolkningen stemmeret, hvilket var meget demokratisk dengang. Det var alle uberygtede mænd over 30 med egen husstand, der ikke nød eller havde nydt fattigunderstøttelse, der kunne stemme.
  • Period: to

    Det Moderne Gennembrud

    Kendte kunstnere og forfattere var bl.a. Erik Henningsen, Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan, Georg Brandes og Herman Bang.
    ”Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat. Således sætter f.eks. George Sand forholdet mellem de to køn under debat, (...) Turgenjev, Spielhagen og Émile Augier samfundsforholdene. At en litteratur intet sætter under debat er det samme, som at den er i færd med at tabe al betydning” – Georg Brandes.
  • Period: to

    Industralisering

    I 1870'erne satte amerikansk og russisk korn et stop for kornsalgsperioden, og priserne på korn raslede ned. I Danmark imødegik landbruget krisen ved at omlægge produktionen fra korn til animalske produktet som bacon og smør, der var forarbejdet i fællesejede mejerier og slagterier.
    Ved at bønderne gik sammen i andelsforeninger om forarbejdningen af landbrugsvarerne, opnåede man større effektivitet og samtidig højere og mere ensartet kvalitet.
  • Period: to

    Det Moderne Gennembrud

    Det moderne gennembrud startede for alvor d. 3. november 1871, da en ung George Brandes trådte op på talerstolen på Københavns universitet. Her fortalt han om det 19. århundrederes strømninger.
    Det moderne gennembrud var en stor kontrast til Romantikken, som var den forhenværende periode. Det Moderne Gennembruds hovedtræk var at sætte problemer under debat. Litteraturen og kunsten skildrede hverdagens miljø og personer.
  • Period: to

    Industrialiseringen

    Bønderne flytter indtil byen for at arbejde på fabrikkerne. Grundet de dårlige arbejdsforhold, begynder arbejderne at organisere sig i fagforeninger.
  • Louis Pio grundlægger sin socialistiske bevægelse

    Louis Pio grundlægger sin socialistiske bevægelse
    Pio gør opmærksom på arbejdernes vilkår i Danmark og grundlægger en socialistisk bevægelse.
  • Slaget på Fælleden

    Slaget på Fælleden
    I forbindelse med en murestrejke opfordrede Pio til fællesmøde på Fælleden i København. Det blev tolket som en trussel mod den daværende samfundsorden, der førte til en fængselsdom til Pio. Da arbejderne alligevel mødte op på Fælleden, udviklede det sig til slagsmål mellem arbejdere og politi. Slaget på Fælleden markerede for alvor at socialismen var kommet til Danmark.
  • Lov der forbyder børn u. 10 år at arbejde på fabrikker

    Lov der forbyder børn u. 10 år at arbejde på fabrikker
  • De første to socialdemokrater vælges til Folketinget

    De første to socialdemokrater vælges til Folketinget
    Arbejderne organiserer sig i Socialdemokratiet. I 1884 fik de sine første to medlemmer i Folketinget.
    På billedet ses et portræt af C.C. Andersen, Chr. Hørdum og P. Holm: "genrejsningens mænd"