-
Period: to
Enevælden
Efter 3 års krige var der i 1660 fred i DK, men DK var et land i krise. Skåne, Halland og Blekinge var gået tabt, og økonomisk set var DK i nød. På denne tid var det de adelige og gejstlige, der havde alt magten. I et forsøg på at få DK på rette køb igen, indkaldte konge Frederik d. 3. til et stændermøde. Stændermødet sluttede uden resultat og kongen valgte i 1660 at tage magten og gøre DK til enevælde. Derved havde kong Frederik d. 3. uden undtagelse alt magten. Kun Gud var over ham. -
Period: to
Barokken
Barokkens tid er en tid hvor fortatterne elsker det overpyntede og kunstfærdige.
I Barokkens tid så man meget negativt på tingene og skrev ofte om menneskets dårlige levevilkår. I barokkens tid var Danmark i krig 3 gange. I den sidste krig tabte Danmark det halve kongerige, som var: Skåne, Halland, Blekinge og Sverie.
Frederik d. 3 bliver konge i Danmark og det er ham som styre Danmark indtil Grundloven træder i kraft. -
Period: to
Thomas Kingo
Bioskob og digter. Kendt for hans salmer, der stadig bruges i dag i kirken. -
Kongeloven
Loven der gav kongen alt magten og bestemte at magten skulle gå i arv. -
af De Fattiges udi Odensee Hospital allerinderligste og underdanigste Suk og Søgning hos vor allernaadigste Herre og Konge
"af De Fattiges udi Odensee Hospital allerinderligste og underdanigste Suk og Søgning hos vor allernaadigste Herre og Konge" er et typisk hyldesdigt skrevet af en af barokkens største digtere: "Kingo". Det er skrevet i den klassiske barokstil med en meget svulmende og overdreven måde at beskrive og forklare. Det er skrevet i meget høj stil, med vægt på pathos. Teksten kan katalogiseres som et bøn skift til kongen, men den hensigt at bede om økonomisk hjælp til det lukningstruede hospital. -
Period: to
Oplysningstiden
I oplysningstiden ser man optimistisk på fremtiden men også på menneskers muligheder. Man får en større tro til at mennesket er et tænkende væsen og som selv kan bruge sin fornuft. Men man udelukker dog ikke troen på at det var Gud som skabte verden.
Under oplysningstiden forstillede man sig Jesus som en lærer, som drog rundt og oplyste folket.
Under oplysnignstiden gik man fra, at skrive om liv og død til at klasicisterne begyndte at skrive klart og oplysende. -
Stavnsbåndet indføres
-
Niels Klim af Holberg
"Niels Klim" af Holberg er et klassisk eksempel på en tekst fra oplysningstiden, der viser den skrivetil tiden var præget af.
I teksten beskrives et samfund og en folkegruppe, der på alle måde afspejler den virkelige verden på denne tid.
Ved at pakke hans meninger og syn ind i opdigtede karakterede og et skævt univers kan han lovligt ytre sig.
Han prøver i teksten af åbne folks øjne, og få dem til at indse, hviket samfund de lever i. -
Christian d. 7. og Caroline Mathilde giftes
-
Christian d. 7. og Caroline Mathilde giftes
-
Period: to
"En kongelig affære"
'En kongelig affære' er den danske film, der skildre det drama der finder sted i slutningen af 1760erne. Lettere sindssyge kong Christian d. 7. bliver gift med engelske Caroline Amalie, men deres ægteskab er kun en facade.
Selve dramaet ligger i, at Caroline indleder en affærer med kongens livlæge Struense. -
Struensee kommer til magten
-
Trykkefrihed indføres
-
Struensee afsættes
-
Kronprins Frederik tager magten
-
Filosoffen
Immanuel skriver i 1784 et essay om hvad oplysning er. Hans essay hedder "Hvad er oplysning?" og handler om, at mennesket mangler evnen til at bruge sin egen forstand. -
Stavnsbåndet ophæves
-
Period: to
Nationalromantikken
Nationalromantikken kommer til DK på et tidspunkt hvor det går rigtig skidt for Danmark. Danmark har tabt Englandskrigene i 1801-1813 og de mister floden under bombardementet i København.
Man begynder i Danmark at holde sig til det ægte danske og man forsøger at rejse sig op igen efter en forfærdelig tid.
Under nationalromantikken bliver de store danske fædrelandssange skrevet. Det er bl.a. Adam Oehlenschlägers "Der er et yndigt land" og H.C. Andersens "Danmark, mit fædreland". -
Slaget på reden
-
København bliver bombet. Mister sin flåde til England.
-
Danmark går bankerot
-
Period: to
Danmark bliver til en nationalstat
I begyndelsen af 1800-tallet voksede kravet om politiske reformer rundt om i Europa. Med inspiration fra bl.a. Eidsvollforfatningen i Norge 1814 og julirevolutionen i Paris 1830 opstod der i Danmark en liberal bevægelse. De liberale stillede krav om folkestyre.
Frederik 6. valgte at komme kravene delvist i møde. Ved love af 28. maj 1831 og 15. maj 1834 indførtes fire stænderforsamlinger. Igennem den tid, var der fokus på, at få individet til at betyde mere i samfundet. Ved mere demokrati. -
Danmark mister Norge
-
Fædrelands-sang
"Fædrelands-sang" af Oehlenscläger er en national hyldest sang til DK. I 1814 mister DK Norge, og DK er ikke længere en helstat. Netop derfor bliver der sat fokus på det nationale - det DK har til fælles. Sproget, kulturen, historien, religion osv..
I sangen fokuseres der på det skønne DK. Det smukke sprog. Den fantastiske natur. Det stærke folk og den fælles stolthed. -
The Philosophy of Manufactures af Andrew Ure
Skribenten Andrew Ure, prøver i denne tekst at fortælle lidt om hvordan forholdene er på arbejdspladserne. Det han især sætter i fokus, er børnene har godt af arbejdet, samt at det er god arbejdskraft. Med andre ord, så siger han at det er det bedste for os og børnene. Et god eksempel er, "Og jeg har ikke været ude for et eneste tilfælde af korplig tugtelse af et barn." I forhold til hvad man ellers har læst om den tid, tyder det på en form for betaling, da den virker meget utroværdig. -
Period: to
Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan var en meget kendt forfatter, som levede under det Moderne Gennembrud. Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han delte med den i dag glemte Karl Gjellerup, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark." Hans digte læses stadig af mange. -
Period: to
Industrialiseringen
Under industrialiseringen gennemgik Danmark og Europa en kæmpe forandring. En af de største forandringer de gennemgik, var den måde de fik forsynger på. Henholdsvis gennem gas, olie mm. De fik også udviklet store, og større maskiner derfor blev der mindre brug for arbejdskraft ude på landet, da de store maskiner var i storbyerne. Derfor flyttede bønderne ind til byerne, hvor der efterhånden blev mindre og mindre plads. Det resulterede i, dårlige leve miljøer i små lejligheder samt på arbejde. -
Period: to
Det moderne gennembrud
I Det Morderne gennembrud, var der meget fokus på menneskets frihed når det kom til lyrik mm. De begyndte at skrive friere ting, så som seksuele ting, som man ikke var vant til, samt kvindekroppen. Hvilket førhen havde været forbudt.
Henrik Pontoppidan er bare én af de mange kendte forfattere fra den tid. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat under det moderne gennembrud. -
Henrik Pontoppidan
