-
Handelskompagnier oprettet
Handelskompagnierne blev oprettet i 1600-tallet. Det er nogle, der fik penge fra kunder som grever eller noget, og så handlede de i udlandet for dem, så de har risikoen hvis der skete noget med det. Så deler de varerne ud til de forskellige alt efter hvor meget de har givet. Det er ikke en del af den danske stat, men er private der er gået sammen. De fik monopol på handel (eneret til salg). Handlen blev givet fri i 1700-tallet.
På billedet ses det Østindiske handelskompani's våbenskjold. -
Period: to
Frederik III
Frederik III var enevældig konge af Danmark og Norge fra 1648 – 1670, altså under Barokken. -
Period: to
Barokken
Barokken var en periode, hvor man fokuserede på tomhed, død og forfængelighed. Det var både i kunst og litteratur, og i hverdagen at man tænkte fokuserede på tomheden. - Hvis noget er barokt er det ikke godt eller også er det dårligt. -
Period: to
Thomas Kingo
Thomas Kingo var en dansk biskop og digter. Han var en af barokkens stilmestre. Han skrev bl.a. salmer med flere af barokkens typiske stiltræk. -
Enevælde i Danmark
Enevælden indføres i Europa i 1500 til 1800.
Enevælden indføres i Danmark i 1660.
Kongen styrede derfor landet, og kirken støttede konge, da man sagde, at Gud havde givet magten til kongen.
På billedet ses Christian 7. -
Period: to
Enevældens opståen og DK i krise
Vi fik enevælde i 1660. Der var stænderforsamlinger, hvor der var 30 gejstlige, 130 adelige og 70 borgere, som kunne få noget sagt.
Man siger at Gud har givet magten til kongen, og derfor støttede kirken kongen.
Danmark var i krise og manglede penge. Derfor indførte Christian V i 1671 at man kunne give penge for at blive adelig. Danmark indførte told ved Østersøen, så skibe kunne komme igennem, og derved indtjentes mange flere penge - størstedelen kom fra Øresundstolden. -
Period: to
Enevælde
Før enevælden bestemte Rigsrådet hvem der skulle være konge.
Der var mange andre lande der havde enevælde på samme tid - Frankrig, England, Tyskland (stort set alle i Europa)
Vatikanen, Saudi Arabien, Omai, Oman har stadig enevælde. Vi fik enevælde i 1660. I 1671 indførte Christian V at man kunne give penge for at blive adelig. Man skulle have 1000 sønderhartkorn land for at blive baron, og 2500 for at blive greve. I 1849 blev enevælden ophævet - ved Grundloven. -
Period: to
Ludvig Holmberg
Ludvig lensbaron Holberg var en norsk-dansk forfatter. Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader". Han var en forfatter, der udgav bøger om mange forskellige emner. Han skrev videnskabelige værker om historie, geografi og filosofi, men skrev også komedier, romaner og poesi. -
Slaveri/Slavehandel
DK var den 6 mest slavehandlede nation, og der var 66.000 slaver. I 1792 måtte man ikke handle med mørke længere, og i 1804 trådte det i kraft. Slavehandlen steg faktisk, da man kunne fornemme, at slaveriet ville lukke. Slaveriet blev forbudt i 1848.Vi får netop kolde fødder, da der bl.a. kom sange om rettigheder, og så ville England også forbyde det.
På billedet ses et par slaver. -
Poesi
Barokkens genre er poesi.
Lejlighedsdigtning: Et digt der passer til en bestemt lejlighed. I dag skriver man bare digte, når inspirationen indfalder sig.
Salmer: Salmer er også lejlighedsdigtning (Barokkens store salmedigter: Thomas Kingo)
Hyrdedigt: Bredt i Europa og handler om den jordiske kærlighed og om forelskelser mellem idealistiske hyrder og hyrdinder.
Prosa: Der blev skrevet prædikener, afhandlinger af forskellige slags og erindringer.
Stilistik: Brugen af stilfigurer og billedsprog. -
Poesi - billedtekst
Billedet viser Valdemar Vedel. -
Oplysningstiden
Fornuft – Mennesket kan tænke selv + ansvar – kritisk tænkning. På baggrund af naturvidenskaben.Minus autoritetstro (minus Gud)Borgerskab som ny magtfaktor → Træder ind i litteraturen Dansk – Da man begynder at skrive dansk om fra Latin - Fortsat udvikling af det danske sprog – ProsaOptimisme – Fremskridtsoptimisme Klarhed + tydelighed i modsætning til barokken -
Oplysningstiden
Her ses et billede fra oplysningstiden, der viser optimismen og den positive tilgang. Det ser man b.la. ved lyset og menneskernes sammenhold på billedet. - Billedtekst -
Oplysningstiden
Fortsat censur, men alligevel øget debat/diskussion, hvor man sæter spørgsmål til samfundet. Det sker via litteraturen (F.eks. Holberg) og tidsskrifter, aviser, kaffe/tehuse = borgerlig offentlighed Sekulariseringsproces: Adskillelse af kirke og statEn stor del af oplysningstiden er stadig troende, men man begynder at tolke biblen på en anden måde. (Sætter spørgsmål til Jesus) Prøver at forene religion med fornuft → Deisme. -
Krig for at holde sverige nede
Store nordiske krig var en krig for at holde sverige nede. Den gik fra 1709-1720. Vi skulle sikre at Sverige ikke skulle blive en dominerende stormangt. Derfor lavede vi en alliance med Rusland (stormagten), og det var smart fordi det lå på den anden side af Sverige. Alliancen havde også Preussen, Polen. Sverige lavede også en alliance. Den lavede de med England, Holland og Osmannerriget (Tyrkiet).
På billedet ses et maleri af en af kampene. -
Øresundstolden ophævet
Det resulterer at Danmark får frie hænder i Gottorp (i Tyskland), og Sveriges toldfrihed gennem Øresund blev ophævet.
Billedet viser et klassisk eksempel på, hvordan skibe kunne se ud i denne tid. -
Rytterskoler oprettet
Undervisningen var sparsom i 1708, og i 1720 blev rytterskoler oprettet. Man skulle gå i skole indtil konfirmationsalderen ved skolereformerne i 1806 og 1814. Der kom også eksamen i stedet for at professoren bare sagde når man var klar.
Billedet viser Rytterskolen Randers' logo. -
Period: to
J. S. Sneedorff
Jens Schelderup Sneedorff var en dansk forfatter, professor og hofembedsmand. Han anses af sin samtid for en stor mester i den nye danske prosa. -
Eksport af landbrugsvarer stiger
Eksporten af landbrugsvarer steg med 50% fra 1730 til 1760. Prisen på dansk rug og hvede blev fordoblet. Der går det rigtig godt for Danmark. Det er industrialiseringen der gjorde det.
På billedet ses en illustration af eksporten, der stiger (Grafen er ikke præcis). -
Period: to
Oplysningstid og reformpolitik
Oplysningstallet går ca. fra 1690-1800-tallet dvs. at den foregik i 1700-tallet.
I oplysningstiden begyndte man at få fornuft, og mennesket kunne dermed tænke selv. Man tænkte mere kritisk. Der kom rationalisme, og man tænkte mere rationelt - naturvidenskaben har lige fået sit gennembrud. Man er begyndt at udforske naturen systematisk, og lever ikke bare af Biblen. - Baggrunden er i høj grad naturvidenskaben.
Man fik religionskritik - retten til at kritisere Biblen. -
Stavnsbåndet blev oprettet
Ved landbruget var der krise omkring 1730, og kornet blev meget billigt, og i 1733 indførtes stavnsbåndet. Senere blev stavnsbåndet ændret, så folk skulle være yngre og yngre inden de måtte flytte. I 1740 døde 80 % af køerne i Danmark af kvægsygdom, og derfor blev stavnsbåndet ændret i 1774 fra 14-34 år til 4-40 år.
Billedet viser en gruppe bønder og deres 'herre'. -
Første bank i Danmark
Danmark fik sin første bank i 1736. Begrebet bank kommer oprindeligt fra italiensk. På billedet ses en tegning af Danmarks første bank - Kurantbanken -
Højkonjunktur - den flourisante periode
Højkonjunktur gavnede København. Perioden fra 1760 blev kaldt den flourisante periode (den blomstende periode). Der var mange krige, så derfor havde stormagterne brug for en neutral havn. Danmark tog ikke parti, men var neutral, så Københavns havn blev brugt af mange forskellige lande - også lande der var i krig. Danmark tjente også mange penge på slavehandel - vi solgte 66.000 slaver.
Billedet viser et klassisk maleri fra den flourisante periode. -
Danskheden vinder frem + lov om indfødselsret
Danskheden vinder frem. Det tyske sprog blev fjerne fra hæren i 1770’erne, og loven om indfødsret kom i 1776. Det betød at man skulle være født og opvokset i Danmark for at bo og arbejde der, og man kunne ikke bare komme fra et andet land. Bøger blev også oversat til dansk. På billedet ses det danske flag, som er en stor del af danskheden. -
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Amerikanerne fik rettigheder.
Billedet viser den amerikanske uafhængighedserklæring. -
Period: to
Oehlenschläger
Adam Gottlob Oehlenschläger var en dansk guldalderdigter og forfatter af skuespil. Han har skrevet Danmarks nationalsang "Der er et yndigt lang". -
Landbruget - Ophævelse af stavnsbåndet
Stavnsbåndet ændres endeligt i 1774, hvor man så ikke skulle blive på sin egen gård længere. Man måtte flytte hjemmefra.
Ophævelsen blev vedtaget i 1788 og trådte først i kraft i 1800. Det var godt for bønderne, og knap så godt for dem der lå højere i samfundet som godsejere.
Billedet viser en gruppe bønder og deres 'herre'. -
Period: to
Den franske revolution
Den franske revolution er en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig. Det medførte enevædelsen fald og borgerskabets første store politiske fremstød. Efter den franske revolution sagde man at mennesket er frit og lige. -
Period: to
H. C. Andersen
Hans Christian Andersen var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr - stadig i dag læses hans eventyr, -
Københavnske Bombardement
Danmark fanges i Napoleonskrigene. Vi vil gerne være lidt mere magtfulde, så derfor går vi sammen med Napoleon fordi det går godt for ham. Han taber dog Rusland og taber også ved Waterloo. England forbyder alle franske skibe i at komme i havne, som ejedes af de andre. England er bange for at Danmark vil stille vores flåde til rådighed for Frankrig, da den var næsten lige så stor som Englands. Derfor bliver København terrorbombet, hvorefte England beslaglægger næsten alle vores skibe. -
Det Københavnske bombardement - billedtekst
Københavns bombardement natten mellem 4. og 5. september 1807. Set fra Kongens Nytorv. Maleri af Christian August Lorentzen. -
Period: to
Charles Darwin
Charles Robert Darwin var ikke mere begavet end andre mennesker, men han blev en britisk naturforsker, og er måske den enkeltperson, der har haft størst betydning for den biologiske udvikling.Darwins evolutionsteori er fremsat i værket ”On the Origin of Species by Means of Natural Selection” fra 1859, og blev oversat til dansk i 1872, og i 2009 nyoversat. Darwins evolutionsteori er bærende for al biologisk forskning, men har også været betydelig for f.eks. litteratur og filosofi. -
Period: to
Henrik Ibsen
Henrik Ibsen var en norsk dramatiker, digter og forfatter. Han regnes som en af hovedforfatterne i Det Moderne Gennembrud. Han har bl.a. skrevet "et dukkehjem" og "gengangerne". -
Period: to
Georg Brandes
Georg Morris Cohen Brandes var en dansk kritiker og litterat, der havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne.
Han sagde at man skulle sætte problemer under debat, hvilket startede Det Moderne Gennembrud -
Period: to
J. P. Jacobsen
Jens Peter Jacobsen var en dansk forfatter under naturalismen - Det Moderne Gennembrud. J. P. Jacobsen skrives som hans rigtige navn, men udtales I. P. Jacobsen. -
Grundloven og demokrati i Danmark
I 1849 trådte Grundloven i kraft i Danmark, og der indførtes derfor demokrati frem for enevælde. På billedet ses en del af grundloven. -
Period: to
Herman Bang
Herman Joachim Bang var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han har bl.a. skrevet "den sidste balkjole" og "ved vejen". -
Period: to
Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev romaner. Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige. Han skrev dog også noveller som "nådsensbrød" og "den første gendarm". Henrik Pontoppidan skriver meget ironisk for at kritisere samfundet han levede i. - Han historier giver et omfattende billede af hans land og tidsalder. -
Danmark havde mistet 40% af landet+produktion
Mange danskere måtte leve under tysk herredømme. Vi mistede Slesvig-Holsten. På billedet ses en dansker, som var ked af at vi har mistet så meget produktion, da han er landmand. -
Rusland og USA begynder at producere billigt korn
Rusland og USA laver billigt korn, som de eksporterer til Europa. Derfor vil folk ikke købe det dyre danske, og Danmark er nødt til at gå fra mest vegetabilsk produktion til animalsk produktion. På billedet ses et kornstrå, da det var korn der blev eksporteret. -
Period: to
DK bliver moderne
DK blev reduceret i 1864, og 40% af det tidligere landområde og en stor del af industrien var gået tabt, og 150.000 sønderjyder måtte leve under tysk herredømme. Det tyske kejserrige blev dannet i 1871. DK var ikke længere en helstat med en stor tysk minoritet, men en nationalstat. Landbruget fortsatte sin positive udvikling, og industrien slog for alvor i gennem i DK. Perioden blev præget af voksende arbejderklasse. Det danske demokrati blev præget af hårde kampe mellem venstre og højre. -
Period: to
Det moderne gennembrud
Naturalismen træder i kraft, og industialiseringen kommer. Socialdemokratiet bliver stiftet i 1871, og der er kamp for lige rettigheder. Der er dårlige arbejdsvilkår, når de flyttede fra landet og ind til byen for at arbejde på fabrik.
Livssynet var realistisk og ateistisk, hvor man ikke troede på Gud. Naturalismen var hvor vi sås som dyr og var lige værdige som dem. -
Det moderne gennembrud
Realisme frem for idealisme og kønnet, kirken og klassen, hvor der blev sat problemer under debat. Litteratursynet var virkelighedsnært og der var fokus på miljø, personer og problemer. Indholdet i skrivestilene er realistiske, derfor bruges adjektiver. -
Det moderne gennembrud
Her ses billede "udslidt" fra 1889 der er malet af Georg Brandes, som også var en af de helt store forfattere under det moderne gennembrud - billedtekst -
Politik under det moderne gennembrud
Forfatningskamp mellem venstre og højre:De rige (Godsejere) stemte på højre, hvor de fattige (Bønder og husmænd) stemte på venstre.Der var både borgerting og landsting. I 1872 vinder venstre valget, men kongen giver regeringen til højre i stedet for, selvom venstre fik flere stemmer. I 1885-1901 faldt højre, og venstre sejrede. Det der var på tale i den tid var en ”ring” omkring København. (Københavns befæstning) 1901 er der ikke længere flertal mod venstre. -
Arbejderforhold
Arbejdsforhold:Der var dårlige arbejdsforhold, hvor børn under ti år skulle arbejde. Det blev så lavet om i 1873, og i 1913 blev grænsen hævet til 14 år. Man havde ikke råd til meget, og man arbejde 6 dage i ugen og 72 timer.
På billedet ses nogle fabriksarbejdere -
Andelsmejerier oprettet
I 1882 blev andelsmejerierne oprettet. Andelsmejerier var, hvor flere bønder gik sammen for at have et mejerie - man havde ikke råd til selv at have et dengang.
Efterhånden kom der både andelsslagterier, andelsboliger m.m.
Der kom også landbrugsforeninger, så det var lettere at få ny viden ud til de forskellige bønder. -
Andelsmejerier oprettet
I 1882 blev andelsmejerierne oprettet. På billedet ses en mand på et andelmejeri, hvor flere bønder gik sammen for at få et stort mejeri - eller større end de ellers kunne alene. -
Landbruget var i vækst før 1. verdenskrig
Før 1. verdenskrig var landbruget i vækst, og produktionen blev tredoblet. 63% af al produktionen blev eksporteret til udlandet, og 90% af eksporten blev eksporteret til Tyskland og England. -
Landbruget var i vækst før 1. verdenskrig
Før 1. verdenskrig var landbruget i vækst, og produktionen blev tredoblet. 63% af al produktionen blev eksporteret til udlandet, og 90% af eksporten blev eksporteret til Tyskland og England. På billedet ses nogle arbejdere i gamle dage. De havde det meget hårdede end nutidens landmænd, da de ikke havde maskiner til at gøre arbejdet for dem, men alt skulle gøres med håndkraft. -
Kvindernes rettigheder
Kvindernes rettigheder:De varer som kvinderne producerer i hjemmene (Øl og brød), bliver nu solgt videre, så de selv får gavn, af det de laver. Kvinder måtte ikke dyrke sex før ægteskabet, hvor mænd derimod gerne måtte have sex. Kvinder får stemmeret i 1915.Hvis en mand havde gjort en kvinde gravid, var han tvunget til gifte sig med hende. I 1903 starter det med, at kvinderne får lidt at skulle have sagt. Bl.a. ved et meningsråd. På billedet ses en avis fra da kvinder fik stemmeret. -
Første diesel-drevet fragtskib
I 1912 blev det første fragtskib, som var drevet af diesel, fremvist i England. Det var blevet produceret i København, og derfor fik Danmark et godt ry under skibsproduktion. -
Første diesel-drevet fragtskib - billedtekst
På billedet ses verdens første diesel-drevet fragskib. Det blev oprindeligt bygget i København, men blev fremvist i England. -
Danmark måtte afstå Norge
Danmark fanges i Napoleonskrigene, og København blev terrorbombet i august 1807. I 1914 måtte vi afstå Norge til Sverige, men beholder, Færøerne, Island og Grønland. -
Danmark måtte afstå Norge - billedtekst
På billedet ses Danmark før vi måtte afstå Norge. Førhen var Danmark et meget stort land, som havde land både i Danmark, Norge, Sverige, lidt af Tyskland, Grønland, Færøerne m.m. -
1. Verdenskrig
Industrien op til 1. Verdenskrig bliver bedre og bedre, og vi sælger meget ud til England og Tyskland. Ud over at Danmark holdt sig neutrale, så hjalp Danmark mest Tyskland under 1. Verdenskrig. Bl.a. ved hjælp af mad til tyske soldater.
På billedet ses nogle tyske soldater fra 1. verdenskrig -
Period: to
1. Verdenskrig
Første verdenskrig var fra 1914-1918. Årsagen var mordet på den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand. Frankrig, Storbritannien, Rusland og Serbien, Italien og USA var en del af ententemagterne. I 1917 trådte USA ind i krigen pga. den tyske ubådskrig mod selv neutrale skibe. I 1817 trak Rusland sig ud af krigen, og kommunismen overtog magten i Rusland. Fredstraktaten blev underskrevet på slottet Versailles af Tyskland d. 28. juni 1919.
