-
Barokkens livssyn
I barokken havde man et duralistisk livssyn. Det vil sige at man troede på to liv. Det på jorden og det i himlen. Men havde også en ide om at det jorddiske liv var underondet det himelske. Og man mente også at det jorddiske liv var overflasik eller forfængelige, modsat det himmelske. Det var også derfor man ofte satte fokus på gud i barokken. Og det gorde man ofte med store bygninger som mange vil kalde overfalsike og forfængelige. Så barokken var også en tid med store modsætninger -
Barokken i tekst og billede
Under barokken brugte man meget vanitas syboler i forbindelse med kunsten. Vanitas betyder forfængelighed, på latin, men vanitas forbindes også med døden. Derfor ser man på mange af barokkens billeder afbilledet med skeleter og smykker. (som ses på billedet til venstre) -
Period: to
Barokken
Vi har lavet nogle events i starten af parioden for at beskrive den da der ikke var plads i denne kommentar boks -
Period: to
Barokkens kendetegn
Kendetegn:
-Sydeuropa:
Skulle vise den katolske kirkes magt efter reformationen i nordeuropa
- Nordeuropa:
Iscenesætte kongens magt
- Verdenssyn:
Dualistisk verdensbillede, to verdener, jorden og paradis
- Vanitas:
tomhed og forfængelighed, vanitas symbolerne hersker virkelig i Barokken
-Man vil have styr på naturen
Eksempel Barokhaver (fint trimmede og perfektionistiske haver)
- Kongen:
Magtfuld, næst-gud
- Livet i barokken:
hårdt, fattigdom herskede blandt folket, men folk frygtede ikke døden. -
Danmark
Danmark er et forholdsvist stort rige som også har Norge under sig. -
Period: to
Eneveælden
Kongen sætter de adelige ud af spil og bliver eneveldeig
Fredrik 3. var den første konge under enevelden -
Kongeloven
Kongelgen slog fast at det var stænderne der frivilligt havde givet kongen magten -
Period: to
Oplysningstiden
Oplysnings Mændene så gerne en fremgang i videnskaben og tilbagegang i kirkens indflydels, ligestilling, både mellem kvinder og mænd, men også mellem adelig og husmand, var essentielt. det betød bl.a. at censuren og torturen blev ophævet i Danmark under oplysningsmanden J.F.S. Struensee. -
Period: to
Den Store nordiske krig
Krigen var mellem en Svensk-ledet alliance og en Dansk-Russisk-ledet alliance og formålet med krigen var at mindske Sveriges magt omkring østersøen. -
Stavnsbåndet indføres
stavnsbåndet blev indført pga. den samtidige landbrugskrise i landet, grundet mindre efterspørgsel fra vores største eksportlande. stavnsbåndet betød at fæstebønder ikke måtte forlade den går de blev født på, mens de var mellem 14 og 34 år. Det blev via reformer i løbet af det 18. århundrede, ændret til 4-40 år. -
Danmarks første bank
Danmarks første bank, Kurantbanken, åbnede i 1736. -
Period: to
Danmarks alliance med Rusland
Danmark var i en alliance med Rusland fra år 1765 og århundredet ud. -
Christian 7.
Den psykiske syge Christian 7. blev konge i Danmark -
Caroline Mathilde blev kronet
Den engelske prinsesse Caroline Mathilde blev kronet som dronning af Danmark -
Period: to
Christian 7. er på udenlandsrejse
Christian er på udenlandsrejse hvor han har lægen Johann Friedrich Struensee med. Kongen er så tilfreds med lægens indsats at han tager med til københavn -
Johann Friedrich Struensee bliver kongens livlæge
Johann Friedrich Struensee var meget optaget af oplysningens tanker og efter han bliver kongens livlage og for et forhold til dronningen (Caroline Mathilde), bliver det mugligt at gøre disse tanker til virkelighed. Han nærmest styre Danmark i 2 år indtil han bliver kuppet. -
Struensee og Brandt bliver henrettet
Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt blev i 1772 henrettet ve dhalshugning på Østre Fælled. Det siges at Struensee efter at have fået hugget sin hånd af, vred sig så meget at der skulle tre hug til, før at hans hovede var fuldstændigt adskilt fra hans krop. Efter henrettelsen blev hans kropsdele lagt på hjul og stejle, for at afskrække hans tilhængere. -
Loven om indfødsret i 1776
Loven om indfødsret i 1776: Man skulle være født i Danmark for at kunne arbejde.
Da dette er under danskhedens tid blev denne lov modtaget med åbne arme hos det danske folk. -
Adam Oehlenschläger
Adam Oehlenschläger, Adam Gottlob Oehlenschläger, 14.11.1779-20.1.1850, menes at være manden der introducerede Danmark for Romantikken.
Hans skrev nogle meget betydningsfulde værker:
Anden April 1801. En dramatisk Situation (1802)
Digte (1803). bl.a. Guldhornene, Oldingen ved Werthers Grav og Sanct Hansaften-Spil
Poetiske Skrifter: bl.a. Freyas Altar, Langelands-Reise, Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur, Vaulundurs Saga og Aladdin, eller den forunderlige Lampe -
N.F.S. Grundvig
(8. september 1783 - 2. september 1872)
Grundvig var digter, filosof og teolog. Han var også præst og er den digter der er hypist fremkomende i Den Danske Salmebog. Derudover har han også lagt grund og navn til Grundtvigianisme som er en folkekirkelig retning. -
Stavnsbåndets ophævelse
Kong Frederik d. 6 vedtager ophævelsen af stavnsbåndet. ophævelsen gjorde sådan at fæstebønder igen fik lov til at forlade den gård de var født på, mens de var mellem 4 og 40 år. Stavnsbåndets ophævelse var ikke kun godt da det skabte et langt større skel i befolkningen, grundet at ikke alle bønder kunne blive selvejende. loven om ophævelsen trådte først i kraft i år 1800. Frihedsstøtten (billedet) blev bygget i 1792 som symbol på bondens nyvundne frihed efter stavnsbåndets ophævelse. -
Forordningen om negerhandel
Tanker om at alle mennesker har rettigheder, sætter tankerne i gang om at slaver også er mennesker.
Forordningen gik ud på at man, ca. 20 år efter den blev skrevet, ikke måtte handle med slaver mere. Det gjrode bla. at i de 20 år eksploderede slavehandlen da mange gerne ville købe flere slaver inden det blev forbudt. -
Period: to
Romantikken
I romantikkan hylder kunstnerne og forfatterne det idyliske og fokusere på sådan som de gerne så at tingene skulle være og ikke som de var. den meget stærke censur i denne periode var også med til at fremtvinge denne bevægelse. -
Slaget på Reden
Slaget på Reden var et søslag mellem en britisk og en dansk flåde den 2. april 1801. Det fandt sted ved Københavns Red, en åben ankerplads ud for København. I over 4 timer kæmpede danske søfolk mod briterne, en på alle måder overlegen fjende, der havde 1058 kanoner mod danskernes 630. Det danske nederlag ødelagde landets flåde og tvang det danske rige til at opgive sin neutralitet i Revolutionskrigene. -
Slavehandlen bliver forbudt
Efter slavehandlen blev forbudt var det stadiig lovligt at have slaver, men de fik bedre forhold da man gerne ville fremme avlen af dem, så når de slaver man havde blev for gamle til at arbejde så kunne deres børn overtage jobbet.
I øvrigt så nåde Danmark at blive det 6. mest slavehandlende nation med 66000 salver. -
Adam Öehlenschläger skriver 'Guldhornene'
Man mener at det især er dette digt, der indleder den kunstneriske og litterere periode, romantikken. I digtet skildrer Öehlenschläger de bedre gamle tider og minder folket om de danske storhedstider. det er mange et bl.a. nogle af de ting der især kendetegner universalromantikken (1803-1814) -
Period: to
Napoleonskrigene
Napoleon Bon Aparte kom til magten i Frankrig efter flere års anarki efter revolutionen. Napoleonskrigene eller koalitionskrigene som de også kaldes var en række krige mellem skiftende alliancer hver gang med Frankrig og England på modsat side. Det er under Napoleonskrigene at Lord Horatio Nelson gør tjeneste i den engelske flåde. -
Hans Christian Andersen
Hans Christian Andersen 2,4,1805 - 4,8,1875. H.C. Andersen var en digter og betragtes som en af de originale forfattere. H.C Andersen var en af de store forfattere under romantikken hvor han bl.a. skrev "Danmark, mit Fædreland" (1850), "Jylland mellem tvende Have" (1860) og "Hist hvor Veien slaar en Bugt" (1829) -
Københavns bombardement
England bombede Danmark i 4 dage. København blev terrorbombet i august 1807 fodi England ville udslette den danske flåde - for at undgå en stærk modstander til søs og fordi Danmark havde stillet deres flåde til rådighed for Napoleon. Englænderne beslaglagde de danske skibe. -
Søren Kierkegaard
(5. maj 1813 – 11. november 1855)
Søren Kierkegaard skrev mange af sine første værker under pseudonymer. Siden har han vedkendt sig teksterne. Han var teolog, og har været med til at danne grundlaget af den kristne kirke vi har i dag. -
Danmark mister Norge
Danmark måtte afstå Norge til Sverige i 1814.
Det lykkedes dog Danmark at beholde Grønland, Island og Færøerne, selvom de egentligt hørte med til Norge. -
Adam Öehlenschläger skriver 'Der er et yndigt land'
Et digt der sammen med H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født' (1850) afspejler nationalromantikken som havde sin opblomstring i Danmark i guldalderperioden (1813-1848). -
Georg Brandes
(4. februar 1842 – 19. februar 1927)
Georg Brandes er en af de mest kendte personer under det moderne gennembrud. Han var med til at definere realismen og natur realismen. Og så var det han der udtalte: "Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat", som man nærmest kan kalde hoved temat under det moderne gennembrud. -
3-års krigen/1. slesvigske krig starter
det var en borgerkrig mellem Slesvig-Holsten, støttet af Preussen under Otto von Bismarck, mod Danmark, under Frederik d. 7.. Slesvig-Holstens mål med krigen var at løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig tyskpræget stat. krigen ender i 1950 med en dansk sejr, hvilket gjorde at den danske konge fortsat var Hertug af Slesvig-Holsten. freden blev sluttet ved london traktaten hvori det fremgik at Slesvig og Holsten ikke måtte adskilles. -
Grundloven træder i kraft
Den første grundlov "Juni grundloven" træder i kraft.
Junigrundloven, Danmarks første frie grundlov; markerer overgangen fra enevælde (iht. Kongeloven af 1665) til repræsentativt folkestyre. -
H.C. Andersen skriver 'I Danmark er jeg født'
-
Herman Bang
(20. april 1857 – 29. januar 1912)
Herman Bang har været inde i mange erhverv. Han har bla. være Journalist, mange forskellige ting inden for teater, foredragsholder, Oplæser og selvfølgelige også forfatter. Han blev kendt under en retssag fordi politiet mente hans første roman “Haabløse Slægter” krænkede sædeligheden. -
Henrik Pontoppidan
(14 Juli 1857 - 21 august 1943)
Henrik Pontoppidan var ingeniør og højskolelærer før han blev forfatter. I hans ungdom skrev han meget socialrealistisk. Han er mest kendt for “Det forjættede Land”, “Lykke-Per” og “De Dødes Rige”. I 1917 vandt han Nobelprisen i litteratur. -
2. slesvigske krig starter
Preussen og Østrig stiller Danmark et ultimatum om at afskaffe novemberforfatningen, hvis følger ville have ført Slesvig under den danske konge, og derved ville have adskilt den fra Holsten. dette ville have var et brud på London traktaten, som sluttede freden i 1950. Danmark taber mange store slag heriblandt slaget ved Dybbølmølle, og den danske grænse rykkes efter krigen op til kongeåen, da Slesvig og Holsten løsrives fra Danmark. -
Jeppe Aakjer
(10 september 1866 - 22 april 1930)
Jappe Aakjer var en forfatter som skrev både Noveller, romaner & digte. Han var meget optaget af det moderne gennembruds tanker om at sætte problemer under debat og sad bla. i fængsel i 17 dage for en tale han holdte om den franske revolution. -
Martin Andersen Nexø
(26 Juni 1869 - 1 juni 1954)
Martin Andersen Nexø var forfatter og politiker. Han var med i socialdemokratiet ind til 1918 hvor han blev kommunist. Hans litteratur var mest kendt i sovjetunionen og i østtyskland. Han er mest kendt for pelle erobreren i danmark. -
Period: to
Det moderne gennembrud
det modernen gennembrud er en litterær-og kunsthistorisk periode, hvor at problemerne i samfundet bliver skildret gennem disse medier. -
Period: to
Industrialiseringen
Maskinerne kommer mere og mere i brug i landbruget og i produktion, Det gjorde at disse områder blev utroligt effektiviserede. der var en højere grad af urbanisering i forbindelse med industrialiseringen, og det er også i denne periode at de første arbejderbevægelser begynder at blive dannet. -
Dansk kvindesamfund dannes
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 på initiativ af Matilde og Fredrik Bajer og er Danmarks ældste kvindeorganisation. Foreningen har gennem alle år først og fremmest organiseret middelklassens kvinder og har altid været partipolitisk neutral. Den første formålsparagraf for Dansk Kvindesamfund var: ”… at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv.” -
slaget på fælleden
Slaget på fælleden var et sammenstød mellem politiet og socialistiske demonstranter. Dette sammenstød, viser bl.a. tankegangen i tiden, starten af det moderne gennembrud. demonstrationen blev afholdt og orkistreret af blandt andre Louis Pio via avisen 'Socialisten'. -
Fabrikslov for børn
I 1873 blev der indført en fabrikslov om at børn under 10 år ikke måtte arbejde på fabrikkerne. -
Første kvindelige studenter
I 1877 tog de første kvinder deres studentereksamen. -
Kvindeligt arbejderforbund blev oprettet
Kvindeligt arbejderforbund blev oprettet i 1885. Det skulle hjælpe kvinderne med deres rettigheder på arbejdsmarkedet. -
Reglerne på arbejdsmarkedet blev strammere
Arbejdsforhold: Reglerne blev strammet yderligere med en maskinbeskyttelseslov i 1889. -
Ny lærerlov
I 1899 blev det vedtaget at lærere nu skulle bestå en lærereksamen for at kunne undervise på landets skoler. -
Barselsorlov for kvinder
Der blev i 1901 åbnet for barselsorlov for kvinder. -
parlamentarismen indføres
Den første venstre-ledede regering kommer i dette år til magten. -
Højere almenskoler
I 1903 blev det vedtaget på folketinget at der skulle bygges højere almenskoler som skulle bruges som en "bro" mellem de gamle folkeskoler og gymnasiet. -
Kvinderne valgret til menighedsråd
I 1903 fik kvinderne valgret til menighedsråd. -
Teknologiske institut grundlægges
- Teknologisk institut blev grundlagt i 1906 for at styrke den teknologiske udvikling i handel og industri. Nye opfindelser:
- Motor - Diesel, el
- Centrifugen
- Bryggerier
- Telegraf forbindelser
-
Kvinderne fik til kommunalvalg
Kvinderne fik til kommunalvalg i 1908. -
Grænsen for ørns fabriksarbejde bliver hævet
I 1913 blev grænsen for børns fabriksarbejde hævet til 14 år. -
Første verdenskrig begynder
Med starten på første verdenskrig slutter industialiseringen.
1. Verdenskrig varede fra 1.8.1914, da Tyskland erklærede Rusland krig, indtil våbenhvilen 11.11.1918. Den førtes mellem de allierede, dvs. Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede, herunder Japan og USA, og Centralmagterne, dvs. Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller. -
Kvinderne fik stemmeret i Folketinget
Kvinderne fik stemmeret i Folketinget i 1915 -
Den franske revolution
Den franske revolution starter for alvor ved stormen på bastilien, bastillien (fransk: la bastille) var et gammelt fængsel. oplysningtankerne om frihed, lighed og broderskab er også de slagord der bliver brugt under den franske revolution.
