da-hi

  • Jan 1, 1536

    kirken går fra katolicisme til Luthers protestantiske kristendom.

    kirken går fra katolicisme til Luthers protestantiske kristendom.
  • Period: to

    Barokken 1

    I barokken skriver forfattere ofte om menneskets livsvilkår. negativt livsyn. livet på jorden - kort og ubetydeligt, livet efter døden - eneste betydningsfulde og evigt. dette livsyn beskrev digterne også i deres digte. det naturlige var først smukt når det var ordnet og i scenesat, dette dyrkede kunsterne.
    kunst arkitektur i danmark var domineret af den barokke stil i ca. 100 år (1620-1720) der bliver dog også skrevet tekster o.s.v med barokkens stiltræk efter 1720.
  • Period: to

    barokken 2

    digterne i barokken ville udvikle det danske sprog, grammatik og ordforåd. de ville overføre klasisk retorik, retoriske stilfigurer og billedesprog til dansk. den domminerne genre var først og fremmest poesi. i barokken blev der bl.a. skrevet lejlighedsdigte, supplikken, suplikken og salmer. dette var barokkens mest andvendte genre. digterene begyndte også at skrive politisk satire og sjofle platheder altså humoeristiske digte, de andre var skrevet med alvor og respekt og var meget højtidlige.
  • Danmark som rige

    Danmark bestod af Danmark, Slesvig-Holsten, Norge, Færøerne, Island, Oldenburg, Guldkysten, Grønland, De Dansk Vestindiskeøer og en række kolonier over i Asien.
  • stænder møde

    Frederik d. 3 kaldte ind til stændermøde for at få riget tilbage på det rette spor. adelige, gejstlige og repæsentanter fra borgerstanden deltog i mødet. borgerne og de gejstlige blev enige om at acceptere forhøjede skatter og afgifter hvis alle stænder skulle bidrage. adelen nægtede, da de ikke ville af med deres skattefrihed og sociale status. under pres fra de andre stænder begyndte adelen at give sig. men i mellemtien var Hans Nase kommet med forslaget om at gøre Dk til et arverige.
  • Period: to

    enevælde

    Ved enevælde er det 100% kongen der har magten. Under enevælde går Tronen i arv. man har en ekstremt hierarkisk samfundsstruktur. Det eneste der var over kongen var gud, han skulle være en del af den lutherske tro. der ud over måtte han ikke dele riget, eller ændre på kongeloven. Uddannelse blev mere organiseret, og der var ensartet skatter. Man var meget ortodokse, og troede at kongen var sendt som en repræsentant fra gud.
  • Versailles slottet

    Versailles slottet
    versailles slottet er bygget af de franske konge Louies d. 14. Som viser hvordan kongen er placeret i centrum, for at kunne styre og overskure en velordnet verden. det stod færdig i 1689.
  • kongeloven

    Kongeloven var forfatningsloven for det danske enevælde. Frederik d. 3 udskrev den på hans fødselsdag i 1665, men den blev først læst op i 1670. I Kongeloven indgik forfatningsbestemmelser og udførlige arvefølgebestemmelser.
  • Jakob Worm - dømt til døden.

    Jakob Worm er en digter. han havde skrevet anonyme smædeskrifter, hvor i der indgik kritik af staten og kongen. han skrev satirisk om magtens mænd og deres handlinger. det bliver set på som politisk kritik, og han bliver dømt til døden.
  • Period: to

    Oplysningstiden - Historisk

    Oplysningstiden var en periode, med dårlige levevilkår og spædetanker om samfundsændring. Det var her vi første gang så noget til samfundskritik. Trods folk stadig var underlagt censur.
    Borgerskabet begynder at vokse, itakt med at de får flere penge.
    Man tror på Deismen, at gud er skaber, men overlod beslutninger til mennesker og dets fornuft, specielt troen på biblen bliver mindre.
    Urbanisering starter så småt.
    Optimistisk livssyn modsat barokken!
    Autoritet betyder mindre og mindre.
  • Period: to

    Oplysningstiden - Litteraturhistorisk

    Forfattere var klar over, at udvikle sproget - især prosa.
    Der skulle være enighed om det danske skrivesprog
    Stadig (som i barokken) vægter man ikke originaliteten ret højt, det smukke er kunstigt!
    Man søger inspiration i den romerske og græske oldtids utrolig normative stilart og genrer. (klassicismen præger hele Europa, man bliver stærkt præget af udenlandsk skrift)
    Diskusion om samfundet starter, og derfor skriver man klart så alle kan forstå det.
  • Degnen skulle undervise børn

    I 1708 kom der en paragraf om, at degnen skulle undervise børn, hvis forældre ikke havde råd til at få deres børn undervist.
  • Rytterskoler indført

    I 1720 indførte Frederik IV rytterskoler.
  • Stavnsbåndet bliver indført

    Stavnsbåndet bliver indført
    Stavnsbåndet bliver indført af ønske fra godsejere og militær, fordi folk begyndte at flytte til byerne, så for at godsejerne kunne beholde deres autoritet. (uden bønder ville de intet værre!)
  • Period: to

    Johan Struensee

    Johann Friedrich Struensee var en tysk læge der kom til Danmark i 18. århundrede. Han blev Christian den 7.’s livlæge og gode ven. Struensee fik sammen med ,Christians kone, Caroline Mathilde. Struensee fik utrolig meget politisk magt, og fik bla. afskaffet censur (for en periode), afskaffelse af tortur inden for retvæsenet og bedre forhold for fæstebønder. Han fik også tildelt posten som greve. Struensee blev ramt af et kup, som så endte med hans henrettelse.
  • Danmark som rige

    Danmark som rige
    Danmark, Slesvig-Holsten, Norge, Færøerne, Island, Oldenburg, Guldkysten, Grønland, De Dansk Vestindiskeøer og en række kolonier over i Asien.
  • Stavnsbåndet bliver ophævet.

  • Den Franske Revolution

    Den Franske Revolution
    Den franske befolkning var efterhånden godt træt af den enevældige konge Ludvig XIV, og det endte i 1789 i Den Franske Revolution, hvor de adelige og konge bogstaveligt talt fik hugget hovedet over.
  • Period: to

    Romantikken

    I 1800-tallet gik det ikke særlig godt for Danmark. Fattigdommen var stor, og folk var lettere deprimerede. Netop pga. den triste tilværelse opstod en trang og tendens til at drømme sig væk til bedre tider. Litteraturen og kunsten er begge glimrende eksempler på drømmen om et mere idyllisk og romantisk liv. Den stigende nationalfølelse ses også i periodens mange fædrelandssange.
  • Slaget på Reden

    Slaget på Reden
    England vil have at vi ophæver Danmarks samarbejde med Rusland, men vi nægter og England erklærer krig mod Danmark, vi taber med stolthed!
  • England bomberderer Danmark

    England vil have os til at udlevere hele vores flåde, vi nægter, så England bombarderer os (første kendte terrorhandling)
  • Skolepligt

    I 1814 blev der indført skolepligt indtil konfirmationen.
  • grundloven træder i kraft

  • Jammers-Minde

    en af de mest kendte prosastykker er Jammers-Minde som er kongedatteren Leojora Chrisrinas selvbiografi. den er skrevet i slutningen af 1600-tallet men blev først udgivet i 1869. selvbiografien handler om hendes tid som fange i blåtorn. hun skriver meget dramatisk og i scenesat om hendes tid som fange, for at læseren kan se hvordan det hele så ud fra hendes synspunkt.
  • Period: to

    Industrialiseringen

    Danmark var gået fra en helstat til en nationalstat. Landbruget fortsatte dog sin positive udvikling, og industrien voksede. Folk søgte til byerne for arbejde. Denne urbanisering skyldtes lave kornpriser i USA og Rusland, hvilket medførte en omlægning og effektivisering af det danske landbrug. Bønderne gik sammen i andelsforeninger, og der blev mindre og mindre manuelt arbejde i landbruget.