Lange linjer, Historie-Dansk

  • Jan 27, 1040

    Vikingetidensafslutning og dannerne bliver kristne

    Vikingetidens afslutning katogariseres ved dannerne bliver kristne. Harald(ca 900) blåtand tager æren af at kristengøre dannerne, men det var først omkring 1050 at den katholske kirke for alvor havde organiseret sig i danmark
  • Jan 27, 1050

    starten til middelalderen

    Ca. starten til middelalderen. Kendetegnes ved den katholske kirkes magt og udbreddelse i Europa
  • Period: Jan 28, 1050 to Jan 28, 1536

    Middelalderen

    Kendetegnes i danmark, ved den katholske kirkes magt og udbredelse, og afsluttes ved reformationen
  • Jan 27, 1070

    Den katholske kirke

  • Jan 27, 1100

    Magtkamp, kirke - konge (kirkens magt)

    Der var magtkampe mellem kongen og kirke, om hvem der havde magten:
    ○ Magtkampe mellem konge og pave.
    ○ Hvem er øverst er det kongen eller kirken?
    § Paven havde stor indirekte magt, han var den øverste inden for kristendommen og igennem prædiker og troen kunne han presse kongen. Ofte blev konger også nød til at låne af kirken og derved underlagde han sig kirken.
    □ Kirken kunne true ved at smide en ud af kirken og derved forbande en til evig pinsel i helvedes flammer.
  • Jan 27, 1100

    Magtkampe, kirken-kongen (kongens magt) fortsat

    Kongen havde mere direkte magt end paven, til gengæld blev han nød til at til en hvis grad at følge kirkens bud, da de ville være en synd at gå imod kirken. Kirken var også meget rig, og var derfor kongens mulighed for at låne.
  • Jan 27, 1120

    Fra animalsk produktion til agerbrug

    Man gik fra animalsk produktion til agerbrug da det var mere effektive i forhold til udbytte/jord.
    - Et højere befolkningstal kunne skyldes dette
    - Højere kirke og kongeskatter tvinger højere produktion
  • Jan 27, 1200

    Ebbe Skammelsøn

    Oprindelsen er ukendt, men det formodes dens oprindelse er omkring 1100-1400.
    visen er en ridderviser, der handler om kærlighed og slægtsfejder. De adelige og er virkelighedsnært Peder snyder Adelus Ebbes forlovede til at gifte sig med ham i stedet for Ebbe, Ebbe føler der er noget galt og tager hjem, Familien tillader Peder at gifte sig med Adelus og derfor dræber Ebbe, Peder og Adelus(efter at give hende chancen for at komme tilbage) samt moderen og faderen der vendte det blinde øje til.
  • Jan 27, 1200

    Ebbe skammelsen 2

    Fortsat:
    Han slår derefter hånden af sin mor og sårer hans far.
    Visen fortæller om Ebbe hvis broder udøver svig, mens familien kigger på. Ebbe dræber broderen da han gjorde noget umoralt, han lod Adelus et moralsk valg men hun valgte Peder og Ebbe dræber hende også.
    Fortælling behandler morale og hvordan svig i familien kan ødelægge den. Peder synder derfor dør han, familien kiggede på derfor bliver også de straffet. Fortælling handler om ikke at lyve og ikke at udøve svig.
  • Jan 27, 1200

    Hvad fortæller Ebbe skammelsøn om tiden:

    Han er kongens lange arm, han straffer uret.
    Han gør op med slægterne nu da der er feudalt samfund og han gør tjeneste hos kongen.
    Rent tekstmæssigt straffer han familien fordi de gør ham urret.
  • Jan 27, 1250

    Elverskud

    Tryllevise: Handler om en elvers forbandelse.
    En mand drager til sin forlovede men bliver forbandet på vejen fordi han ikke vil med en elver. Brødrene henter bruden, og hun dør af sorg da hun ser hendes forlovede død.
  • Jan 27, 1300

    Den franske ballade

    Den franske ballade var et kort digt, ofte om kærlighed og elskov som blev sunget og danset til i kædedans. Den danske folkevise og ballade er afarter af den franske ballade.
  • Jan 27, 1320

    Feudal samfund

    I Danmark havde man en udgave af feudal samfund, hvor kongen uddelte kongelige privilegier så som skatteindtægt og bøde uddeling og bøde indtægter, tilgengæld for militær tjeneste.
  • Jan 27, 1349

    Den sorte død - Pest

    I 1349 blev Danmark ramt af den sorte død, den udrydede store dele af befolkning.
    - Dette forbedrede forholdene for de overlevende bønder som kunne inddrage døde naboers jorde, og der var færre munde at mætte.
  • Jan 27, 1400

    Folkeviser

    En fortælling om en vigtig begivenhed. Ofte fortæller folkevisen også om indre konflikter: splittelse, fortrængning og moderbinding.
  • Jan 27, 1400

    Vise typer:

    Der findes generelt 5 forskellige slags viser: Kæmpeviser eller mytisk heroiske viser med
    motiver fra nordisk og germansk sagnhistorie.
    Trylleviser om møder med overnaturlige væsner.
    Historiske viser, der omhandler historiske skikkelser fra 12-1300-tallet.
    ridderviser, der handler om kærlighed og slægtsfejder
    For sig selv står de mere folkelige skæmteviser.
  • Jan 27, 1536

    Afslutning af middelalder

    Reformationen
  • Jan 28, 1536

    Adelvælden

    Adelvælden
  • Period: Jan 28, 1536 to

    Adelsvælden

  • Skillingsvise

    På markedet blev det populært med nedskrevne viser, de fungerede som nyhedsbringerer, og omhandlede ofte begivender som var alment interessant, så som brande, mor osv.
  • Barokkens start

    Barokken skulle støtte op om den enevældige konge, og var på dansk, (et levn fra reformationen), man lærte og studerede ellers på latin. Men dansk var ikke kultiveret nok, for denne slags digtning, derfor blev sproget forfinnet og nye ord dannet.
    Digtning
    - Symetrisk opbygget - ordenhed
    - Advanceret metrik, rim og rytme Tre ting der præger barok-digtning.
    1. Æstetik - konge gud.
    2. Teologi - den protestantiske kirke.
    3. Magt - enevælden.
  • Thomas King

    Præst-biskop og digter:
    - Hyldest digte til kongehuset
    - Erotiske hyrdedigte
    - Mange salmer (Enderim og fast rytme, antitser(modsætningspar), billedsprog med mange vanitasmotiver (billeder på menneskets forgængelighed)
  • Frederik d. 3 og enevælden.

    Frederik d. 3 og enevælden.
    Frederik d. 3.s statskup markerer overgangen til enevælde. Baggrund for enevælde:
    - Bankerot efter svenskekrige (1658-1660)
    - Regning skulle betales, og adlen ville ikke.
    - Borgerne + gejstlige og konge gik sammen om at udråbe frederk. 3 til arvekonge.
    - 1660 udråbes Frederik til arvekonge
    (uddybbet i OneNote)
  • Period: to

    Enevælde

    Frederik d. 3.s statskup markerer overgangen til enevælde. Baggrund for enevælde:
    - Bankerot efter svenskekrige (1658-1660)
    - Regning skulle betales, og adlen ville ikke.
    - Borgerne + gejstlige og konge gik sammen om at udråbe frederk. 3 til arvekonge.
    - 1660 udråbes Frederik til arvekonge
    (uddybbet i OneNote)
  • Konge loven

    I 1665 fik kongen gennemført en lov som gav ham en lang række rettigheder.
  • Barokkunst

    Barokkunst
    Barok-kunst er fuld af symboler, specielt gude symboler, fx cheruber.
    Barok-bygninger er ofte meget voldsomme i deres udformning.
    Barok-haver er helt symetrisk opbygget og meget store og pompøse
  • Thomas Kingo: Ked ad verden, kær ad himlen.

  • Frederik 4.

    Frederik 4.
  • Period: to

    Oplysningstiden

  • Den danske skuespils plads

  • Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg
    (1684-1754)
    - Blev opfordret til at skrive komedier for den danske skuespils plads, i løbet af 2 år skrev han 15 stykker
    - Selv i dag er hans værker kendte, Jeppe på Bjerget.
  • Teater kunst forbud

  • Christian 6.

    Christian 6.
  • Frederik 5.

    Frederik 5.
  • L. Holberg: Om Maskerader (Epistel nr. 347)

    L. Holberg: Om Maskerader (Epistel nr. 347)
  • Landbore reformerne

  • Trykkefrihed

    Fra 1771-1779 blev der givet trykke frihed til folke, men da man fandt at der var nogen der brugte sin trykke frihed for meget blev den indskrænket igen
  • Det oplyste enevælde

  • Sammensværgelse mod Christian VII

    I 1784 sluttede en række unge og fremskridtsvenlige adelige, under ledelse af A.P. Bernstorff og Christian Ditlev, sammen med Den sindsyge konges søn Frederik VI(1808-1839), og overtog magten(alt skulle have kronprinsens underskrift ud over kongens.)
    - Kronprinsen regerede for Christian VIII, frem til kongens død, og Frederik VI blev konge.
  • Landborereform 2

  • A.P. Berstorffs død.

  • Dansk Handel

    1801-1807 var gode år for dansk Handel. Danmark havde en stor handelsflåde og tjente meget på den.
  • Napoleon har magten i Europa

  • Napoleon angreb Rusland

  • Prisfald på korn

  • Oprør i Paris

  • Spirende demokrati og nationalisme

  • Bønderne og magthaveren

  • Frederik VIII - afgivelse af enevælde

  • Den første slesvig-holstenske krig

  • Den danske grundlov

  • Grundtvigs indsamling af folkeviser.

    Grundtvig indsamlede og udgav mange folkeviser. Han inddelte dem i fem grupper: Kæmpeviser eller mytisk heroiske viser med motiver fra nordisk og germansk sagnhistorie, trylleviser om møder med overnaturlige væsner, historiske
    viser, der omhandler historiske skikkelser fra 12-1300-tallet, og ridderviser, der handler om kærlighed og
    slægtsfejder – for sig selv står de mere folkelige skæmteviser.
  • Den anden slesvig-holstenske krig

    Ved freden i Wien 1864, afstod Danmark de 3 hertugdømmer.
  • Konservatisme efter slesvig holsten krigen