-
Period: 500 to Jan 1, 1500
Den europæisk middelalder
Tidlig middelalder: 500 til 1050
Højmiddelalder: 1050 til 1300
Senmiddelalder: 1300 til 1350 -
Period: Jan 1, 750 to Jan 1, 1050
Viklingetiden
-
Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1500
Den danske middelalder
Betegnelse af perioden:
Der var feudalsamfund (stændersamfund), hvor 80-90% var bønder. De dyrker herremandens jorden og betaler 1/3 af udbyttet til ham. Kirken er stor, rig og højuddannet og har derfor meget magt. Den og adelen (dømmere og politi) vælger kongen. Min familie:
Selvejerbonde, der ejer egen jord og beholder udbyttet.
Pga. sygdom er vi kommet i stor gæld. -
Oct 30, 1100
Folkeviser
I 1100-tallet til 1400-tallet gik der trubaturer/gademusikanter rundt og sang og spillede folkeviser. Det var først senere, at man skrev dem ned.
Der fandtes to former for folkeviser: Ridderviser og trylleviser. Ebbe Skammelsøn er et eksempel på en riddervise, da den skildre en realistisk konflikt som tragisk kærlighed. I en tryllevise indgik der altid noget overnaturligt som elvere osv.
Det var tit emner som tragdie, kærlighed, magt, ægteskab og hævn, der blev behandlet i folkeviserne. -
Oct 31, 1348
Pesten
I 1348-50 udbrød der pest i Europa, som kaldes den "Den sorte død". -
Period: Jan 1, 1500 to
Enevælden
Betegnelse af perioden:
Pga. Reformtionen i 1536, mister kirken magten, da den går fra at være katolsk til protestantisk. Da en ny lovgivning om skat til alle indføres, mister adelen sin formelle magt. Nu har kongen altså al magt.
Pga. af pesten er der færre bønder, og derfor sås der en store velstand hos dem, fordi de kan få bedre aftaler med herremanden. Min familie:
Pga. gælden må vi sælge gården --> fæstebønder
Vi dyrker herremandens jord og yde ham hoveri og har dyr på landsbyens fælled. -
Oct 30, 1500
Hjertebogen
Adelige kvinder nedskrev folkeviser ned i en poesibog. Den ældste folkevisesamling er hjertebogen. Man begyndte allerede at skrive ned i 1500-tallet og nogle historikere mener at man skrev dem ned helt indtil 1800-tallet. En af folkevisene er Ebbe Skammelsøn, som finde i hele 8 versioner. -
Period: Jan 1, 1536 to
Renæssancen
-
Oct 30, 1536
Reformationen
Kirken gik fra at være katolsk til protestantisk. -
Period: to
Den europæiske barok
Betegnelse af perioden:
Barokken er kendt for sit overdrevne, svulmende, bizarre, farverige og iscenesættende kunst, hvor kontrasten med lys og skygge dyrkes. Det er med vilje, at det skal være sådan, og det er egentlig hypermoderne for sin tid, hvor den laver kunst, som skal behage og tilfredsstille vores sind. -
Period: to
Den danske barok
-
Krig mod Sverige (Karl-Gustav krigene) 1657-60
Danmark er i krig mod Sverige. Vi taber Skåne, Halland og Blekinge. Det resulterer i, at Danmark bliver hærget af krigen og økonomisk forgældet. -
Frederik 3. - skattelovning
Kong Frederik den tredje bliver valgt som konge. Han og hans efterfælgere havde magten indtil 1848. I efteråret 1660: Frederik 3. indkalder stænderne. De foreslår, at der skal være skat for alle. Adelen har indtil da været fritaget for skat. De gejstlige og borgerlige foreslår ny forfatning. Altså at kongemagten skulle være arvelig. Så skulle kongen ikke længere underskrive håndfæstninger. -
Thomas Kingo
Dansk biskop og salmedigter.
Levede fra den 15. december 1634 til den 14 oktober 1703. -
Lov om enevældig konge
Danmark får som det eneste land en nedskrevet lov, hvori den enevældige kongemagt defineres. -
Danske Lov udstedt af Christian 5.
En lovbog, som er grundlaget for den danske lovgivning. Idag er det meste blevet "afløst" af Grundloven. -
Period: to
Oplysningen
Betegnelse af perioden:
Kongen var blevet statens højre hånd i stedet for konge af Gud. Altså oplyst enevælde.
Effektivitet og rationalitet var central => Bønderne blev rigere. Bønderne kunne mødes og diskutere (fokus på individet). Så Danmark har opinionstyret enevælde. Min familie:
Vi lånte penge af staten og købte en samlet jord udenfor byen og er blvet selvejerbønder igen. Vi betalter nu et fast beløb i skat og får selv overskuddet af vores produktion. Vores børn kan nu komme i skole. -
Ludvig Holberg (1684-1754)
Den folkelige og stilskabende dramatiker:
1720'erne: Skabte karakterkomedier for at vise publikum konsekvenserne ved forskellige typers karaktertræk og var på linje med folket.
Styret af den sunde fornuft, realismen, klassicimen og strukturprincippet orden-kaos-orden. Den oplysende historiker:
1732-35: 3 bind om Danmarkshistorien. Den selverkendende essayist:
Midten af 1700'tallet: Essays, som ses som et selvportræt. Den driftige borger:
Havde sans for penge og forstod at leve fornuftigt. -
Jeppe på bjerget
Skrevet af Ludvig Holberg.
Komedien omhandler, når herskab og tjenere bytter roller ifm. karnevalismen.
Jeppe drikker, og i dag ses det, som om man skal tage stilling til, hvorfor han drikker, men det gjorde man ikke den gang. Han bliver hundset rundt med af ridefogden, han får pisk af konen og hun er utro. Moralen er ikke, at det er synd for Jeppe, men at han er et fjols, der er til grin set med 1700-tallets øjne. Den er en klassisker, da hver tid har sin fortolkning på, hvorfor han drikker. -
21-binds Encyklopædi
En række franske vidensskabsmænd udgav et 21-binds Encyklopædi, som var et slags leksikon. Den gang var det kun en lille del af befolkningen, so fik indblik i oplysningstidens videnskabelige viden. Derfor udgav den denne Encyklopædi, som kombinerede fornuft og viden og indholdt al kendt viden i et værk. -
J.F. Struensee
Struensee var den sindssyge kong Christian 7.s livlæge.
Han fik hoffet til at kunne lide ham og blev kongens mest fortrolige mand, og han kunne derfor tage magten over den sindssyge konge og bruge sin overbevisning som oplysningsmand.
I 1770 ophævede han censuren på trykkefriheden for at få støtte hos befolkningen, men det førte ikke til andet end kritik. Nu blev der sat regler op for, hvad man måtte skrive og ikke måtte.
I 1772 brød hans styrelse sammen, og han blev afsat og henrettet. -
Encyklopædi-projekt
Et leksikon i 30 bind, som rummer alt den viden, man havde på samtlige områder. Filosoffen Denis Diderot, matematikeren Jean le Rond d'Alembert og tiden førende skribenter ledte det 20-årige lange projekt. -
Drejers Klub
Klubben består af et stort bibiolek på 3000 bind. Klubbens medlemmer kan komme hver dag for at læse interbationale tidsskrifter, aviser og moderne og klassiske værker. Men først og fremmest kommer de for at diskutere kunst, æstetik og filosofi. -
Den amerikanske revolution (Uafhængighedserklæringen)
Frihed og ejendomsret spillede en central rolle i denne første store revolution.
I Nordamerika var kolonierne blev til velfungerende samfund, siden europæerne slog sig ned.
England var stort set blevet enerådig efter de erobrede Canada og fordrev Frankrig.
Amerikanerne havde ikke valgret til parlamentet i London, som begyndte at opkræve skatter. Det blev en diskussionen om Englands ret til lovgivning og skatteopkrævning - et spørgsmål om uafhængighed. Det endte med krig, hvor Amerika vandt. -
Period: to
Industrialiseringen
Betegnelse af perioden:
Pga. et stigende befolkningstal var der ikke nok fødevarer og tøj. Derfor opstod masseproduktionen, som skabte vandring fra land til by. Samfundet gik fra at være landbrug til industri med de nye former for energi, som gjorde det nemt, hurtigt og billigt. En helt ny økonomisk magtinstans opstår: Fabrikanter og finansmænd. Min familie:
Vi snakker om at oprette et andelsslagteri i byen. Desuden har min mand fået stemmeret pga. vores visse formue og råd over eget hus. -
Ophævelse af stavnsbåndet
Dette betød, at bønderne ikke mere var bundet til deres stavn altså deres gods. -
Period: to
Romantikken
Man dyrkede guddommeligheden og idyllen. Det var næsten pligt at være forelsket. Forholde sig til den barske nutid og hverdag i Danmark, det ville man ikke. Folk boede tæt og i små kår, og perioden var præget af mange krige. Da vi mistede Norge, var Danmark under press, og det fik os til at holde sammen. Nationalismen kom, hvor man blev stolt af at være dansker, og der blev sat pris på naturen og de historiske hædringer fra Viklingetiden. De var begge et billede, der ikke kunne ødelægges. -
Adam Oehlenschläger (1779-1850): "Guldhornerne"
Oehlenschläger ses som indbegrebet af dansk romantik især med det meget berømte digt "Guldhornerne".
I 1802 gribes han af Steffen's inspirerende tanker, da de går en timerlang tur sammen. Derefter skriver han "Guldhornerne" i et ryk. Digtet skrives, da de bliver stjålet og smeltet om. Han behandler en tabt storhedstid, og hornerne sammenlignes med kontakten til guderne. Da de bliver stjålet mistes kontakten. Historiskmæssigt passer digtet - de blev fundet i henholdsvis 1639 og 1734. -
Skolegang for alle
Som et resultat af oplysningstidens tanker som byggede på viden/lærdom, skulle det ikke kun være samfundets elite som skulle have viden.
Det var smart for staten og kirken som stod for undervisningen, at de kunne kontrollere, hvad man skulle lære i skolen. -
Danmark må afgive Norge
Danmark led nederlag i Napoleonskrigene, da vi var allieret med Napoleon, gik fallit i det såkaldte statsbankerot i 1813 og måtte derfor afgive Norge året efter. -
Stænderforsamlinger
Op gennem 1830'erne opstod der mange nyoprettede stænderforsamlinger, hvor man endelig for første gang havde en offentlig debat. -
Enevælden afskaffes: "Ånden fra 48"
Liberale oprør mod den enevældige konge udbrød i hele Europa. En gruppe københavnske borgere plus byrådet krævede enevælden afskaffet og indført en fri forfatning. Samtidig indledte hertugdømmerne nationallberalt opør mod den danske enevælde. Den nationalliberale regering sendte en hær til Slesvig at få dem under det danske kongerige. Men England og Rusland gennemtvang en aftale om, at forholdene ikke skulle ændres, men være ligesom før krigen start. -
Grundloven vedtages
- juni 1849 underskriver Frederik 7. Grundloven. Den medførte at 15% af befolkningen fik stemmeret og magten blev delt i tre. "§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene."
- Grundloven
-
Krig mod Preussen
Danmark ville have Slesvig indlemret i kongeriget, fordi vi syntes hertugdømmet tilhørte det gamle Danmark. Derfor skreves Slesvig ind i Grundloven (November-forfatningen). Det syntes Preussen ikke særlig godt om, og det førte til krig i 1864.
Det endte med, at Danmark taber 2/5 af landet inklusiv Norge. -
Grundlovsrevision
De konservative og de svækkede nationalliberale satte sammen et skel mellem befolkningsgrupperne. De opdelte dem i velstillet borger- og godsejerklasse og en mindre priviligeret gruppe beståense af bønder og husmænd. -
Period: to
Det moderne gennembrud
Betegnelse af perioden:
Georg Brandes forelæsninger (1871) indleder perioden. Samfundets problemer sættes under debat. -
Georg Brandes (1842-1927)
Den 3. november 1871 påbegyndte Brandes sine forelæsninger, hvor han sætter samfundets problemer under debat. Folk strømmer til af forargelse. Han kritiserer romantikkens billede på den "perfekte" verden, hvor alt er godt. Han tager emner op som forholdet mellem de to køn, religion, ejendomsforhold og samfundsforhold.
Forfattere som J.P. Jacobsen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan tog Brandes tanker til sig. -
Første adelsmejeri
Andelstanken:
Mange bønder havde en andel i et mejeri. Det var rigtig smart, fordi alle kunne være med uanset hvor mange køer man havde. Alle kunne få et udbytte, når man samlede råvarerne. Det resulterede i en øget produktion, og det udjævnede klasseforskellen. -
Systemskiftet
Det er her det parlamentariske princip, regeringen må ikke have et flertal mod sig, indføres. Det betyder altså, at Venstre nu også kan danne regering. -
Kvinderne får stemmeret
Kvinderne i Danmark får stemmeret som et af de første lande i verdenen. -
Grundlovsændring
Parlamentarismen vedtages formelt.
Kongens magt begrænses.
Landstinget afskaffes.
