-
Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1536
MIddelalderen
HIS
1070 600 kirker bygget af træ.
1200-1300 størst kirkebyggeri 3000 sogne kirker bygget. Kongen udnævnte bisperne og domkirkerne bygget i sten.
Kirken var den førende magt. Kirken tjente mange penge og ejede på et tidspunkt 1/3 af alt jord, kongen 1/3 og adelsfolk 1/3. Kirken tjente penge på aflad, folks dårlige samvittighed. Kirken kunne dømme folk og smide dem væk fra deres ”forbindelse med gud”. Kongen ikke dømme folk, men startede lille retssag, hvor han kunne dømme folk, der ikke fulgte -
Jan 1, 1200
DANSK: Folkeviser
Intet bestemt årstal. Først skrevet ned i 1400-1500 tallet. RIdderviser, tryllevise, kæmpevise, skæmtevise, historiske viser. Ridderviser: realistik, handler om konflikter i slægt. Kærlighed.
Tryllevise: Overnaturligt
Kæmpevise: Mytologi, stof fra den nordiske mytologi.
Skæmtevise: Minder om ridderviser, men anden synsvinkel. Fortæller om middelalderen, handler om erotik, frådseri, slagsmål og druk, og gamle mænds problemer med unge kvinder.
Historisk vise: Handler om historiske personer. -
Jan 1, 1200
DANSK: Folkevise
Komposition:
Besår af strofer med 2 eller 4 vers med enderim. Visen rummer en fortalt handling og et stemningsgivende omkvæd. Viser blev mundtligt overleveret, og først skrevet ned i 1400-tallet. -
Period: Jan 1, 1200 to Jan 1, 1300
HISTORIE: Kirkebyggeri
Det tidsrum hvor der er blevet bygget flest kirker i dk, ca. 3000.
De blev bygget i sten.
Gamle kirker blev renoveret -
Period: Jan 1, 1250 to Jan 1, 1350
HISTORIE: Højmiddelalderen
-
Period: Jan 1, 1340 to Jan 1, 1536
HISTORIE: Senmiddelalder
-
Jan 1, 1349
HISTORIE: Pesten
-
Jan 1, 1350
DANSK: Ebbe Skammelsøn
Ukendt årstal og forfatter. Ebbe er forlovet med en kvinde, mens han arbejder for kongen, bilder hans bror, Peder, Ebbes forlovede ind at Ebbe er død. "Ebbe han tjener i kongen gård
både for guld og ære;
hjemme sidder Peder, han broder,
han lokker hans hjertensskære" Peder bliver forlovet med Ebbes forlovede, men under bryllupet vender Ebbe tilbage. Da han ser hvem der skal giftes, dræber han Peder. Ebbe giver sin forlovede en chance for at stikke af med ham, men hun siger nej så Ebbe .... -
Jan 1, 1350
DANSK: Ebbe skammelsøn 2
.... så Ebbe dræber hende.
Han gav hende en chance for at retfærdigøre hendes handlinger da hun jo troede at hun var død. Derefter slår han sin bror Peder ihjel. "Det var stor ynk at se den nød,
den jomfru mon af sorrigen dø
Hvad hjælper det, vi kvider" 32 strofer med 4 vers i hver. Budskab: at retfærdigøre. Visen er en riddervise, den er realistik og handler om ære. -
Jan 1, 1375
DANSK: Forskel, Ebbe Skammelsøn/Elverskud
Ebbe Skammelsøn er en riddervise der handler om moral og ære, der er et budskab med visen, nemlig at retfærdigøre. Elverskud er en tryllevise der er overnaturlig. Budskabet er at man ikke skal sørge. -
Jan 1, 1400
DANSK: Elverkud
Ukendt årstal og forfatter Elverskud: man bliver forblændet 54 strofer med 2 vers i hver. Sagnet om elvere: Elverne lokkede folk til at danse med dem, og så kunne de forblænde dem. VIsen: Hr. Olaf som skal giftes, ridder ud og møder nogle elvere. En elver ligger armen om halsen på ham og danser med ham. Elveren tilbyder ham fantastiske gaver som guld, en bryne så han ikke skal frygte nogen, et sværd og en grå hest med guldsaddel der er meget hurtig, hvis Hr. Olaf vil elske hende og ..... -
Jan 1, 1400
DANSK: Elverskud 2
...hvis Hr. Olaf vil elske hende og blive og danse. Men Olaf vil gerne hjem til sin forlovede, elveren bliver su og slår ham og siger, at han ikke skal leve en dag uden sin forlovede.
Hr. Olaf bliver rigtig syg og dør. Olafs brud bliver meget ked af det.
"hvad hjælper det, vi kvider (sørger)" Elverskud er en tryllevise, fordi der er elvere med og det er overnaturligt. -
Jan 1, 1500
DANSK: Ældste folkevisesamling
Midten af 1500-tallet.
Ældste folkevisesamling, den hedder hjertebogen og er skrevet af en adelig kvinde. De vigtigeste genrer er trylle og ridder viser.
Trylle=overnaturlig
Ridder=realistisk, realistiske konflikter i adeligt miljø. -
Jan 1, 1536
HISTORIE: Reformationen
Matin Luther kæmpede for at kirken ikke skulle sælge aflad, prædken skulle foregå på nationalsproget og ikke latin, og kirken måtte ikke eje noget.
Fra katolsk til protestansk -
Period: Jan 1, 1536 to
HISTORIE: Adelsvælde
Mellem 1536 – 1660, falder adlens magt og de bliver færre og færre. 1540 og 100 år frem meget få adelige folk.
Da adlen havde magt, var det både økonomisk og politisk. Det ejede herregårdene og meget jord. Adlen havde eneret på at sidde i rigsrådet og andre magtfulde poster. Stillede med ryttere og soldater til militæret.
Adlen havde skattefrihed, eneret --> lensmænd - opkræve skat.
Lokal magt.
Reformationen - overgangen fra katolsk til protesantis, 1536 -> adelsvælde.
kirke ikke politisk mag -
Period: Jan 1, 1540 to
HISTORIE: Mindre adel
Adlen blev mindre og mindre, magten blev fordelt hos færre personer. Adlen bestemte hvem der skulle være konge -
Period: to
DANSK: Barokkenn
Samme tid som enevældes indførelse.
Dualistisk verdensbillede. - forskellen på himmel og jord, og at stræbe efter det evige liv i himmelen.
Digtene er præget af symmetri, metrik og dualisme.
Det sås over hele Europa.
Æstetik var vigtig. -
HISTORIE: Enevældes indførelse
Frederik d. 3 fik enevælde inført. Der kom enevælde fordi DK var ved at gå bankarot (svenskerkrige), og der var brug for beskatninger. Det blev kongens job at sørge for skatter og afgifter.
Adlen havde for meget magt, så for at indskrænke den kom der enevælde.
Hemmelige forhandlinger uden adlen, Frederik d. 3 blev tilbudt kongemagten - magt over DK/Norge. Planlægger militærkup - untagelsestilstand i KBH - adlel nødt til at gå med. -
Period: to
HISTORIE: Ældre enevælde
Fra enevældens inførsel i 1660, til Frederik d. 6s overtagelse af magten i 1784.
Frederik d. 6 fik magten, fordi Christian d.7, hans far, var for syg til at have magten.
Kongemagten gik i arv, arvefølge. Kongen herskede med absolut magt. Adlens magt blev reduceret.
Kun gud er over kongen. -
HISTORIE: Enevældens grundlov, Kongeloven
Uddrag, eksempler:
- Kun Gud er over kongen
- Kongen har al magt
- Må ophæve andres love, kongeloven undtaget
- Indsætter selv embedsmænd, både høje og lave
- Føre krig og pålægge told når han vil
- Kongen styrer kirken, overordnet
- Kongen underskrive regeringsærinder, ikke nødvendigt med andre underskrifter
- Magten overgives lige da kongen dør til næste i arvelinjen
- Kongen skal ikke give ed eller forpligtese fra sig, han er fri
- mænd>kvinder - mht. arveret
- Riget skal forblive kristent -
DANSK: Thomas Kingo, Ked af verden, og kær af himmlen
1) Teksten er meget stramt komponeret. Redegør for digtets komposition.
- 15 strofer med 7 vers i hver.
- Der er enderim, parrim – aa bb ccc
- Den første og de to sidste vers er korte, mens de fire midterste er længere. Der er indledning og slutning.
- Der står de samme i de to sidste vers i hver strofe. I de første 8 strofer står der ”forfængelighed”, i de sidste 7 står der ”i Abrahams skød”. -
DANSK: Thomas Kingo, Ked af verden, og kær af himmlen 6
6 Påvis typiske baroktræk i dette digt.
- Der er enderim, det jordiske liv er blot en forfængelig tilstand, der skabes et forbillede af at det himmelske liv skal man stræbe efter, kirken og enevælden er vigtig, det er dualistisk. -
DANSK: Thomas Kingo, Ked af verden, og kær af himmlen 2
2 Bestem digtets tema og hovedmodsætninger.
- Han er træt er det jordiske liv, sit jordiske legeme og mener at folk på jorden er forfængelige. Han glæder sig til at komme op i himlen og til gud.
- Hovedmodsætninger: Ved strofe 8 og 9, skifter handlingen i digtet, vi går fra at høre om det jordiske liv, og at menneskene er forfængelige, til at høre om himlen og Gud, ”i Abrahams skød” -
DANSK: Thomas Kingo, Ked af verden, og kær af himmlen 3
3 Hvorledes oplever digteren det jordiske liv?
Hvilke elementer trækker han frem som karakteriserer dette liv, og hvordan forholder han sig til dem?
- I hver strofe starter Kingo med at beskrive noget alle ønsker, eks. ære, venner, penge osv. i de fire følgende vers beskrive han så det dårlige. Til sidst slutter han med at skrive ”forfængelighed”. Han skriver f.eks. at hvis man har ære, bliver man også forfulgt af misundelse. -
DANSK: Thomas Kingo, Ked af verden, og kær af himmlen 4
4 Tilsvarende bedes I karakterisere livet i Himlen efter døden (når han hviler i Abrahams skød). Prøv i øvrigt at finde ud af, hvorledes dette billede skal tolkes (at han opfatter sig selv liggende i Abrahams skød)
- Han starter hver strofe med det samme som de første 8, gentager det, men skriver hvor godt det er i himlen i de følgende fire strofer. Han slutter af med at skrive ”i Abrahams skød”.
- Der er try -
DANSK: Thomas Kingo, Ked af verden, og kær af himmlen 5
5 Hvorledes afsluttes digtet? (Digtets budskab)!
- Digtet afsluttes med at fortælle at man skal stole og tro på Gud, og man behøver intet andet. Alting skal nok gå, selvom det jordiske liv er hårdt, for man kommer i himlen og får det evige himmelske liv.
- Den tredje sidste sætning kan forstås at man let kan blive fristet og skal overvinde lysten, så man kan nyde det evige liv i himmelen. -
Period: to
DANSK: Oplysningstiden
Under oplysningstiden kom der mange filosoffer. Nøgleord var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning.
Man opfattede Gud som Jordens skaber, der derefter har forladt Jorden, for at lade mennesket styre Jorden med fornuft. (diestisk). En mere religiøs opfattelse blev kaldt pietisk. Rationalisme er blvet stort. Man kan diskutere, agumentere.
I slutningen af 1700-tallet gik litteraturen fra oplysningstidens fornuftprægede objektive syn, til at være mere subjekttivt og følelsesfuldt. -
Period: to
HISTORIE: Oplyst enevælde
Det er en politisk styreform, som herskede i oplysningstiden. De brugte deres magt for at indføre reformation, der skulle fremme de lavesamfundsklasser velfærd og lykke. -
Period: to
DANSK: Ludvig Holberg: Epistel nr. 347
Holberg skrev brevformet essay i årene 1748-54. I de år skrev han Epistel nr.347. Hvor han forklarer i brevet hvordan de skjuler deres identitet, og alle var lige. På det tidspunkt var forskellen på høj og lav meget stor, derfor skriver han om at skjule identiet.
Han beskriver at folk der er imod maskaraderne, mener at det vil føre til usømmelig omgang med det andet køn.
Teksten er delt i to. Første del beskriver det gode ved maskeballe Holberg kunne godt lide en oplyst og rationel konge. -
Period: to
DANSK: Ludvig Holberg: Epistel nr. 347, 2
Den anden del handler om hverdagens maskarade. Alle tager masker på hver dag og udgiver sig for at væe en bestemt person. Han siger at de danske maskarader ikke skal blive som dem i eks. Spanien og Italien, der er for meget sex. Han argumenterer for at maskaraderne burde være tilladt, selvom han ikke selv har interesse i det. Maskaraderne er korrekte, og folk mødes på lige fod. -
Period: to
HISTORIE: Landbo reformer
En lang række reformer kom til skabe vidtgående sociale og økonomiske ændringer i det danske landbrugssamfund. -
Period: to
HISTORIE: Struensee under Chrastian 7
Christian 7 var syg, som led af skizofreni. I denne her situation fik en ung tysk læge og Struensee, en stærk position ved hoffet, han havde indflydelse på kongens heldbred. Struensee indførte trykkefrihed og gjorde noget godt for bønderne. Han fik et forhold til en ung, ulykkelig dronning og fik en datter med hende. -
Period: to
HISTORIE: Trykkefrihed
Der var der virkelig en udstarkt graf af trykkefrihed, men da regeringen fandt, at visse personens skrivefrækhed gik lovlig vidt, blev friheden igen indskrænket. -
HISTORIE: Struensee part 2
Han blev dømt til døden og dronningen blev landforvist, derfter døde hun. -
HISTORIE: Nationalfølelse 1800-tallet
Nationalisme=fædrelandskærlighed Nationalfølelse og bevidsthed begyndte at sprede sig i DK. For første gang i historien gik det op for folk, at det var væsentligt for dem at tilhøre et bestemt land med bestemt sprog, folk og kultur. I Tyskland begyndte tanker om at samle herugdømmerne under et fælles styre. Disse tanker kom også til Slesvig, hvor alt i princippet allerede var tysk. -
Period: to
DANSK: Romantikken
Fokus er på følelserne, indre følelse af at være dansk, ikke kærlighed og romantik. -
HISTORIE: Slaget ved Rheden
Danmark+Sverige+Rusland=neutralitetsforbundet Englands flåde gik til andgreb mod Kbh. Slaget ved Rheden forsvarede danskerne sig tappert, men endte med at danskerne måtte forlade neutralitetskforbundet og tillade visitation af deres handelsskibe. -
Period: to
DANSK: Nationalromantikken
- I nationalromantikken så man indad.
- Perioden opstod under en krisetid i Danmark, hvor landet var påvirket af englandskrigene.
- Flåden mistes under bombardementet af København i 1807 og efterfølgende mistes Norge ved Kielerfreden i 1814.
- Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbankerot.
- Forfatterne fokuserer herefter på; at hvad udad tabes, skal indad vindes. Man skrev mange fædrelandssange, skrivestilen var dramatisk og storslået.
-
Period: to
HISTORIE: Frederik VI
Frederik overtog tronen som 16-årig -
HISTORIE: Dk mistede Norge, Wienerkongressen
Ved Wienerkongressen i 1814, mistede Danmark Norge til Sverige.
Danmark havde støttet op om Napolion, og han havde tabt mange kampe, derfor mistede de Norge.
Danmark fik i stedet Lauenburg, mellem Hamborg og Lübeck. -
HISTORIE: Efter demonstrationer i Paris
Folk ønskede mere demokrati, og tvang kongen til at gå af. Opgøret i Paris inspirerede andre lande i Europa til demonstrationer. Men ikke Danmark. Frederik d.6 startede 4 rådgivende stænderforsamlinger, 1 for øerne der lå i Roskilde, 1 for Jylland der lå i Viborg, 1 for hertugdømmet Slesvig der lå i Slesvig by og en 1 for hertugdømmet Holsten der lå i Itzehoe. Han oprettede disse for at forebygge uro. -
HISTORIE: Det første valg i stænderforsamlinger
Det første valg var i 1835 og kun for mænd, velhavende byboere, godsejere og en del bønner - i alt kun 3% af befolkningen.
Stænderforsamlingen kunne ikke bestemme noget, kun rådgive kongen. De havde dog stadig stor betydning, fordi de fik lov til at tage stilling til offentlige sager. -
HISTORIE: Utilfredshed med enevælden
I 1840'erne voksede kritikken mod systemet. Den kom især fra præster, jurister, universitetsfolk, erhversfolk og andre veluddannede personer. De var liberalister og ønskede at enevælde blev afløst af "en fri forfatning" - et parlementarisk demokrati, hvor en folkevalgt forsamling har den øverste myndighed. De ønskede også at enevældens mange statsindgreb blev afskaffet. -
HISTORIE: bønderne utilfredse med enevælde
Bønderne var glade og tilfredse med kongen, men den holdning ændrede sig i 1845. Der blev samlet 10000 underskrifter ind, og sammen med ønsker om nogle forandringer blev det sendt til kongen. Kongen nægtede, og besluttede at bønderne ikke længere måtte forsamle sig. Der blev skabt en alliance med bønderne og de nationalliberale mod kongen og for demokrati. -
HISTORIE: Grundlovsdag
Personer med stemmeret: Mænd, 30+, han skal eje jord Man skulle være 40 for at blive valgt. Der var rigsdag, folketing og landsting -
DANSK: Danmark mit fædreland, H.C. Andersen
Analyse:
Det handler om at han er født i Dk, og at han elsker det. Han nævner hvor godt det er.
Der er 4 strofer med 8 vers i hver, det er symetrisk. Der er parim.
Gentagelser: Sidste vers i hver strofe "dig elsker jeg! - Danmark mit fædreland!". Kendetegn ved nationalromantikken: han elsker landet, sproget og alt ved landet, naturen osv.
Det hører under romantikken fordi han kun fortæller det gode, udelader alt det dårlige og problemerne. -
DANSK: Danmark mit fædreland, H.C. Andersen 2
Han sammenligner sproget med sin mors stemme - han kommer derfa han kommer, DK er hans familie, han elsker det lige så meget som hans mor. Negativ: strofe 3, han siger at DK er svagt og har tabt kampe mod andre lande. Men han siger dog stadig at DK er vidt om Jorden. Det vigtige: historie, Gud og fædrelandet.
Han skriver om guldhornene og at de lidt tilfældigt fandt, og det på en måde var en gave fra Gud. -
DANSK: Der er et yndigt land, Öehlenschläger
Analyse:
12 Strofer med 6 vers i hver, det er symetrisk. Der er krydsrim, abacdc. Den handler om hvor godt, smuk og dejligt DK er, meget om natur osv. -
Period: to
DANSK: Det moderne gennembrud, nordiske forfattere
Kendte nordiske forfattere:
J.P Jacobsen
Herman Bang
Henrik Pontoppidan
August Strindberg
Henrik Ibsen
Amalie Skram Mange af forfatterene skrev om kvindens liv, derfor også ægteskabet. De skrev om kvinders rettigheder og sekseuel frigørelse. Flere af forfatternes værker var impressionistisk skrevet. -
Period: to
DANSK: Det moderne gennembrud
Det danske samfund var præget af idustrialisering og urbanisering, KBH voksede og arbejderklassen opstod. Borgerne og bønderne blev udfordret. Litteraturen ændrede sig også på dette tidspunkt. Georg Brandes opfordrede forfattere til at debattere problemer i litteraturen, bla. ulige forhold mellem køn, dårlige sociale forhold og kristendommens negative indflydelse.
Litteraturen skulle tage samfundet op til debat. Forfatterne havde en mere naturvidenskabelig tankegang, ikke længere religiøs.