-
Period: 1050 to 1536
Middelalderen
Middelalderen strakte sig i Danmark fra omkring år 1050 til 1536. Det var en periode, der var præget af store konflikter (borgerkrig, kongemord, osv.). Middelalderen var dog også en periode, hvor størstedelen af den danske befolkning levede et stilfærdigt liv som bønder i bittesmå landsbyer. Her dyrkede de afgrøder på jordområder, som typisk var ejet af godsejere. Da store dele af befolkningen ikke kunne læse eller skrive, gik meget af tiden med at arbejde og passe familien. -
Period: 1347 to 1350
Pesten/den sorte død
I 1347 blev Danmark ramt af pesten. Det var en dødelig sygdom, der i løbet af to-tre år havde arbejdet sig op igennem Europa. Der fandtes 3 forskellige typer af pest: byldepest, lungepest og blodpest/blodforgiftning. I middelalderen havde man ikke folketællinger, så derfor er det svært at slå fast, hvor mange der rent faktisk døde af pesten - der er dog ikke nogen tvivl om, at ufatteligt mange mennesker døde. -
Period: 1400 to
Renæssancen
Renæssancen var en periode med øget fokus på kunst, litteratur, naturvidenskab og individet. Man brød også med kirkens autoritet og fik større fokus på individernes følelser og psykologiske tilstande. Renæssancen begyndte som en kulturel bevægelse i starten af 1400-tallet i Italien, som efterfølgende spredte sig til resten af Europa. Den danske renæssance startede ca. i midten af 1500-tallet samtidig med reformationen. Herhjemme fik man bl.a. en ny videnskabelig interesse. -
Jan 1, 1495
Bogtrykkerkunsten
Bogtrykkerkunsten kom til Europa i slutningen af 1400-tallet. Johannes Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i den vestlige verden. De protestantiske bevægelser så bogtrykkerkunsten som en stor mulighed for at formidle deres budskaber til samfundet. Martin Luther kunne via bøger informere om svindelen med afladsbreve. Dette var med til at svække tilliden til den katolske kirke. https://videnskab.dk/teknologi-innovation/bogtrykkerkunsten-banede-vejen-for-nutidens-massekommunikation -
Jan 1, 1517
Reformationen
Reformationen betragtes i dansk historie som en begivenhed, hvor den katolske kirke i Europa blev splittet i en romersk-katolsk kirke. Den tyske munk Martin Luther rejste i 1517 kritik af den katolske kirke. Han var en stærk modstander af afladshandel, og derfor udsendte han sine 95 teser. Mange unge borgere bragte de lutherske tanker til Danmark, og Hertug Christian, der var lutheraner, blev indsat som konge. Han fængslede de katolske biskopper og i 1536-1539 blev reformation gennemført. -
Period: 1517 to 1539
Adelsvælden
Denne periode afgrænses også som reformationen - dog omtales den ofte som adelsvælde, fordi det var en periode , hvor adelen havde stor politisk og økonomisk magt. Kirken blev fjernet som magtfaktor. Dermed blev adelen tildelt mere magt i rigsrådet sammen med kongen. Adelsvælden ligger i denne tidslinje placeret som en periode, og reformationen betragtes som en begivenhed. -
Period: 1533 to 1536
Bondeoprøret
Bondeoprøret udsprang under reformationen. I Sydtyskland gjorde mange bønder oprør, hvor de rejste sig mod fyrsternes undertrykkelse. Det samme skete i Danmark i årene 1533-1536, men det lykkedes dog Hertug Christian at nedkæmpe oprøret i takt med, at reformationen blev indført i Danmark. -
Period: Jun 1, 1534 to 1536
Grevens Fejde
Da Frederik 2. døde havde Rigsrådet svært ved at beslutte, hvem der skulle være landets nye konge. De udskød kongevalget med et år, og utilfredsheden med dette var så stor, at der opstod krig mellem to kongeemner, og adelen blev delt i to. Valget stod mellem et ønske om den reformerede eller katolske kirke. Danmark var i krig mod Sverige, da den svenske konge havde ambitioner om at udslette Danmark gøre landet til en del af det svenske område. Det endte med, at Christian 3. blev konge i Danmark. -
Angreb på København
Svenskerne indledede det største angreb på København, men efter voldsomme kampe lykkedes det de danske soldater at afværge kampene. Kort efter opgav svenskerne deres forsøg på at erobre Danmark. Frederik 3. bliver meget populær blandt befolkningen, da han har reddet landet. Han bliver hyldet som nationens frelser. Efterfølgende sætter han sig i spidsen for landets genopbygning. Denne begivenhed fører senere hen til enevælden og underskrivelsen af enevoldsarveregeringsakten. -
Period: to
Enevælden
Et enevældigt monarki betyder, at al magt og myndighed formelt var placeret hos monarken. Med indførelsen af enevælde blev Danmark nu til et arvekongedømme, og ifølge den enevældige forfatning (Kongeloven, 1665) havde kongen magten som både lovgiver, regent og øverste dommer. Det var dog meget almindeligt, at de støttede sig til rådgivere. Enevælden som styreform blev formelt set afskaffet med Junigrundloven d. 5. juni 1849. -
Frederik 3. bliver Danmarks første enevældige konge
Resultatet af de politiske forhandlinger blev, at stænderrepræsentanterne aflagde troskabsed til Frederik 3. som arvekonge på pladsen foran Københavns slot den 18. okt. 1660. Frederik 3. blev dermed Danmarks første enevældige konge. -
Stænderrepræsentanterne afligger troskab til Frederik 3.
Inden enevældens indførelse havde man adelsvælde, hvor kongen, adelen og Rigsrådet i fællesskab havde magten. Store dele af befolkningen var dog utilfredse med adelen, da de mente, at de havde svigtet under Grevens Fejde. Kongen havde også fået nok, og sammen med kirken planlagde han et statskup, som skulle sørge for give ham magten. Han erklærede militær undtagelsestilstand og spærrede rigsrådet og adelen inde. Efter tre dage gav adelen op, og Frederik 3. blev den første enevældige arving. -
Enevoldsarveregeringsakten bliver underskrevet
Den 18. oktober 1660 aflagde stænderrepræsentanterne troskabsed til Frederik 3. som arvekonge på pladsen foran Københavns Slot.
Den næste begivenhed var derfor underskrivelsen af enevoldsarveregeringsakten, som to mænd blev sendt rundt i landet med. I dette dokument var både tale om Danmark som et arverige, men også et rige, hvor ingen anden end kongen formelt var i besiddelse af magten. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/ -
Period: to
Oplysningstiden
I oplysningstiden henviser man til værdier, som man i dag finder meget normale og naturlige - nemlig indsamling af viden og evnen til at kunne forholde sig kritisk og fornuftig til verden omkring sig. Man fik større viden om universet og verden. Omvæltningerne i den menneskelige viden gjorde kirkens autoritet en anelse uklar. Kirken holdte længe fast i, at jorden var universets centrum, selvom astronomerne kunne bevise noget andet. I Europa var kongen enevældig, og samfundet var delt i klasser. -
Censur og trykkefrihed
I 1755 var Frederik 5. enevældig konge i Danmark - der herskede censur i landet, og det betød, at alt hvad der blev skrevet og trykt i aviser, bøger mm. skulle kontrolleres og i nogle tilfælde censureres, inden det kunne publiceres. Overtrædelser blev straffet hårdt. Da Struensee kom til magten i 1770 blev censuren ophævet. Trykkefriheden kunne dog ikke opretholdes, da kritikken af regeringen fulgte med den nyindførte trykkefrihed. I 1772 kollapsede Struensees regime, og han blev henrettet. -
Freden i Kiel
Freden i Kiel var en konsekvens af Napoleonskrigene, der varede fra 1803-1815. Danmark var allieret med Napoleon - denne alliance var en del af Napoleonskrigene, og da Napoleon faldt blev den dansk-norske stat trukket med ned, hvilket resulterede i, at Danmark ved Freden i Kiel d. 14. januar 1814 måtte afstå Norge til Sverige. -
Lehmanns tale på Falster
I 1840'erne begyndte den liberale politiker Orla Lehmann at formulere sine første idéer om behovet for en fri forfatning. På daværende tidspunkt var Christian 8. enevældig konge af Danmark. Han mente ikke, at Lehmanns tanker var udtryk for en generel holdning blandt befolkningen. I Falstertalen kom han ind på, hvor utaknemmelige bønderne burde være overfor de enevældige konger. Han argumenterede også for, hvor stor en gevinst det ville være for dem, hvis de bankede op om den frie forfatning. -
Orla Lehmann fængsles
Efter Orla Lehmanns tale på Falster ved et landbomøde blev han idømt tre måneders fængsel, da man mente, at han med sin tale have skab "had og misnøje" imod enevælden og Danmarks forfatning. Dette var dog kun med til at forøge hans popularitet blandt befolkningen, og da han blev løsladt fra fængslet blev han hyldet som frihedshelt. -
Bondecirkulæret
Christian 8. udstedte denne dag et bondecirkulær, hvori der blev fastlagt regler for bondeforsamlinger. På daværende tidspunkt var der uro blandt bondebefolkningen, og derfor var dette cirkulær et forsøg på at neddæmpe uroen. Det viste sig dog at have den modsatte effekt, idet at det endte med at styrke bøndernes mistillid til kongen. I stedet slog Bondebevægelsen og den liberale bevægelse sig sammen. -
Casinomødet
Orla Lehmann afholdte sin meget populære tale på Casinoteatret i København. Formålet var at vinde støtte til en skriftlig henvendelse til kongen, hvori han krævede en fri forfatning til Danmark. Talen blev modtaget med stor jubel af befolkningen. -
Den grundlovgivende forsamling
Danmarks første valg til en lovgivende rigsforsamling fandt sted torsdag den 5. oktober 1848. Her valgte man 114 medlemmer til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som fik til opgave at udforme og vedtage Danmarks Grundlov, der blev underskrevet den 5. juni. 1849. Alle myndige mænd over 30 havde stemmeret ved disse valg. -
Grundloven underskrives
I Danmark fik vi konstitutionelt monarki med Grundlovens indførelse i 1849 - dette er stadig den gældende styreform. Udarbejdelsen af Grundloven foregik ved, at Martsministeriet skrev et udkast til en grundlov. Udkastet blev herefter forelagt Den Grundlovgivende Forsamling, som ud fra udkastet skulle nå frem til den endelige grundlov. Forsamlingen vedtog den endelige grundlov den 4. juni 1849, og dagen efter underskrev Frederik 7. grundloven.