R2 t3 knud

Middelalderen Haris og Alex

By haris
  • Jan 1, 900

    Harald Blåtand (Dansk)

    Harald Blåtand (Dansk)
    i 900-tallet var Harald Blåtand med til at starte den process der førte Danmark til et kongerige, og at kristendommen erstattede hedenskaben.
  • Jan 27, 1050

    kongen (Historie)

    kongen (Historie)
    Kongen havde den reele magt. Kongen havde hele magten sammen med den kartolske kirke.
  • Jan 27, 1100

    Kirken (Historie)

    Kirken (Historie)
    I løbet af højmiddelalderen kom kirken for alvor til at spille en rolle i alle danskeres liv. Kirken havde indirekte magt - skabte forbindelse til gud
  • Jan 1, 1200

    Landbruget (Historie)

    Landbrugt blev effektiviseret. man gik fra animalsk ptudooktion til vegetabilsk produktion. der kom bedre udbytte, men kræver dog mere arbejdskraft.
  • Jan 1, 1300

    Trylleviser (Dansk)

    Trylleviser (Dansk)
    Trylleviserne hedder sådan fordi der oftest indgår overnaturlige ting, som Forvandlinger til dyr, eller trolde osv.
  • Jan 1, 1300

    Ridderviser (Dansk)

    Ridderviser (Dansk)
    I ridderviserne, møder vi realistiske konflikter i adelige miljøer.
  • Jan 1, 1400

    Elverskud

    Tilstedeværelsen af elvere fastlsår at det er en tryllevise. der er noget overnaturligt. Tema: det handler også lidt om jalouxi og om at gå imod skæbnen. Der er 2 vers i hver strofe (på nær et par untagelser) Der er enderim og der er et omkvæd mellem hver strofe.
  • Jan 1, 1500

    Ebbe skammelsøn (Dansk)

    Ebbe skammelsøn (Dansk)
    (Ukendt årstal) I anden strofe står der at han arbejder for kongen: det kan være et tagn på at det er en riddervise. Den er også realistisk, der sker ikke noget overnaturligt. Ebbe føler sig stolt, overlegen og selvglad. Ebbes bror Peder er jaloux og han lyver over for Ebbes kommende kone. Han vil gerne have Ebbes kæreste. Der er 4 vers i hver strofe, og der er brugt enderim der er også et omkvæd mellem hver strofe. Tema: Jalousi og bedrageri og griskhed.
  • Feb 11, 1500

    Folkeviser (Dansk)

    Folkeviser (Dansk)
    Folkeviserne var ikke skrevet ned, men blev sunget of fortalt. I slutningen af middelalderen (efter 1500) begyndte forfattere at skrive folkeviserne ned. Derfor kendes folkevisernes oprindelige ophavsmand ikke. Den ældste folkevisesamling er hjretebogen.
  • Ked af verden, og kær ad himlen - Thomas Kingo

    Ked af verden, og kær ad himlen - Thomas Kingo
    (Ukendt årstal) Der er enderim og de er sat op som AABB. og der er også nogle gentagelser i slutningen af stroferne. Han snakker om at "forlade Danmark"
  • Barokken 1650-1720

    Barokken 1650-1720
    Barokken startede i ca 1650 og sluttede da Holdberg begynder at skrive klassicistisk stil 1720. Barokken havde dualisme dvs. at man skal leve et godt liv på jorden for, at komme i himlen op i himlen og viser gud at man er et godt menneske. Barokken er et forsäg på at vise kirkens overvældende magt. Barokkens musik, malerier og litteratur var meget præget af overklasse i samfundet
  • Menneskerettigheder

    Istedet for at kongen kun tænkte på sig selv på resten af DK's befolkings bekostning, begyndte man at overveje om man også skulle tænke på samfundet og borgerene noget mere. give dem nogen rettigherder og støtte. F.eks Landbrugsreformerne.
  • Ludvig Holberg - Om maskerader

    1748-1754
    Han fokuserer på de forskellige sociale klasser der er i samfundet, og om det er godt at det er opdelt sådan.
    Holberg mener som så mange andre forfattare fra Oplysningstiden at fornuften er gudsgiven, men at mennesket har friheden til at bruge den. Teksten er stadig skrevet med et fint sprog, fordi der er stadig heraki, og ingen ytringsfrihed Han argumenterer både for og imod at maskerade er en god ting. Han syntes at det er godt fordi at alle er lige, og ingen er "Bedre" end andre.
  • Ludvig Holberg - Om maskareder 2

    -Bedre end andre.
    Han mener at maskerne giver en frihid, til at opføre sig som man selv vil, og ikke som samfundets klasseordning siger at man skal. Men han er også skeptisk over det fordi det kan lægge op til sexuelle handlinger og affærer. vi skal passe på at det ikke bliver "Tvungen hor"
  • Oplysningstiden 1720-1800

    i 1700 boede ca. 85% af danmarks befolkning på landet. Der er stadig enevældige konger. Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme. Dvs. at man tænkte mere med den sunde fornuft, og man begyndte at filosofere over ting. Man begyndte at diskutere debattere mere. Det kan man også se i den litteratur der blev skrevet i oplysingstiden.
  • Oplyst enevælde

    sidste del af 1700 begyndte borgere,godsejere og kongensente at statsmagtens første opgave var at tænkte på indbyggerne, fremfor at styrke sig selv. Forfatterene fik mere ytringsfrihed, og censuren blev forminsket. med optimisme og tro på fremtiden hævdede de, at retssikkerhed og lighed mellem stænderne ville frembringe flittige, fædrelandskærlige og lykkelige borgere.
  • Rationalismen

    Den filofiske Rationalisme er at man begynder at tænke med fornuften, og begynder at argumentere for sine holdninger, og udsagn. Man mente at gud havde givet mennesket sund fornuft, men at menneskerne har frihed til at bruge den.
  • Slesvig Holsten til Tyskland

    Slesvig holsten ville gerne være en del af Tyskland men den danske konge sagde nej, så derfor gjorde de oprør og tyskerne giver støtte til Preusen som ville hjælpe.
  • Stænderforsamlingerne

    Kongen blev sat af i Paris, hvilket resulterede i en masse uro i resten af europa. dog ikke i Danmark hvor Frederik VI stadig sad som konge, men han valgte dog at indføre 4 stænderforsamlinger hvor en meget begrænset gruppe havde stemmeret. De havde ikke reel magt, men de kunne muligvishave indflydelse på kongens tanker og beslutninger
  • Bønderne og kongen

    Bønderne henvænder sig til kongen, og ønsker forandringer. Men kongen nægter og siger at bønder ikke længere må forsamle sig uden tilladelse. Så der bliver skabt en alliance mellem national-liberale og bønderne.
  • Grundlov

    Den danske grundlov blev indført 5 juni 1849 af Frederik d. 7 og den grundlagde nogle rettigheder til borgerne i Danmark. Grundloven ændrede styreformen fra enevælde til konstitutionelt monarki. Det gav borgerne mere indflydelse i den danske styreform og en højere status i det danske samfund.
  • H.C. Andersen "Danmark, mit fædreland"

    Digtet har enderim og det er ABAB rim.
    Den handler om hans kærlighed til sit fædreland, og det er et typisk karakteertræk for romantikken. f.eks strofe 3 hvor han skriver om Danmarks historie og kommer væk fra nutiden og hen mod en storslået datid. I stroferne fortæller forfatteren sin kærlighed om Danmark, og hvor meget den danske kultur og det danske sprog betyder for os dansker.