Lange linjer

  • Jan 27, 1050

    Dansk Ebbe Skammelsøn 1

    Ukendt forfatter og årstal
    Riddervise skildring af realistisk fortællinger.
    Familie på mor far og fem børn: tre sønner 2 døtre.
    Sønnerne gik det ikke så godt med.
    Ebbe Skammelsøn han drog ud og var tjener i kongens gård.
    Peder, broderen, lokker hans kæreste.
    Peder siger Ebbe er død.
    Adelus og Peder forloves
    Ebbe drømmer om at de brænder inde = skal giftes
    Fik orlov - tog hjem
    Får at vide hvad der sker af søstrene.
    Giver dem guld
    Den ene siger bliv - den anden gå
    Mor siger bliv - far siger gå
  • Jan 27, 1050

    Dansk Ebbe Skammlsøn 2

    Han skænker vin og græder
    Om aftenen følger han fter hende og siger:
    Du var min.
    Hun siger: nu er jeg Peders. Men jeg r altid din mors.
    Ebbe vil dræbe Peder
    Han vil miste Adelus hvis han dræber Peder
    Ebbe dræber Adelus og Peder
    Skærer hånden af moderen og faren blivr såret
    Han træder på krigsstigen fordi hans familie var ham uret.
  • Jan 27, 1050

    Dansk Elverskud 1

    Ukendt forfatter og årstal
    Elverskud= pilskud fra elverskyd. Den ramte bliver ellevild = forblændet
    Tryllevise: hun dræber ham og giver ham guld
    Rider af elverhøj
    Han straffes for at gå imod det overnaturlige.
  • Jan 27, 1050

    Dansk -Folkeviser - Genren

    Folkeviser er fortællinger om middelalderen, som kaldes ballader.
    ballader er danseviser, der fortælles af en forsanger. Dansen er en kædedans, hvor deltagerne synger med på omkvæd. stroferne fortæller en episk historie, mens omkvæderne har et lyrisk tema.
    Viserne fortæller om de konflikter der var i middelalderlivet. I middelalderen blev viserne fortalt fra mund til mund.
  • Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1536

    Middelalderen 1

    Middelalderen blev indelt i to:
    Højmiddelaldere fra 1050 til 1340 og senmiddelalderen fra 1340 til 1536 (reformationen).
    Forskellen på de to dele af middelalderen var pesten/Den Sorte Død (1347-52)
    Højmiddelalderen var præget af væks og blomstring.
    Befolkningsvækst fordi de gik fra animalsk til vegetabilsk produktion. Det resulterede i bedre udbytte af jorden. Dog krævede det meget arbjdskræft.
    Kristendommen var kommet og den katolske kirke havde fået meget magt.
  • Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1340

    Højmiddelalderen 1

    Præget af væks og blomstring.
    Befolkningsvækst fordi de gik fra animalsk til vegetabilsk produktion. Det resulterede i bedre udbytte af jorden.
  • Jan 28, 1050

    Dansk De vigtigst genrer er trylle- og ridderviser 2

    de vigtigste genrer er trylle- og ridderviser. Trylleviser, det er når der indgår noget magisk = overnaturligt, som for eksempel elverskud, trold, helt og forvandling.
    I riddervisserne møder vi realistiske hændelser og konflikter i adelige miljøer, som for eksempel Ebbe Skammelsøn
  • Period: Jan 28, 1050 to Jan 28, 1536

    Middelalderen 2

    Kirken var vigtig da den havde forbindelsen mellem Gud og mennesket. Kirken kunne udvise folk, så man mistede forbindelsen til Gud.
    I middelalderen var der rivalisering mellem kongen og kirken.
    Samfundet var et feudalsamfund (der var to af slagsen). Slægtsbåndet blev svækket og rettigheder og pligter blev spredt.
    I slutningen f middelalderen blev den katolske kirke kritiseret af Martin Luther og reformationen ændrede kirken fra den katolske til den protestantiske.
  • Period: Jan 28, 1340 to Jan 28, 1536

    Senmiddelalderen

  • Jan 28, 1536

    Historie Reformationen

    Reformationen var overgangen fra den katolske kirke til den protestantiske kirke.
    Dermed mistede kirken sin jord, som blev underlagt kongen.
  • Period: Jan 28, 1536 to

    Historie Adelsvælde

    Efter reformationen kom adelsvælden.
    Adelen havde politisk og økonomisk magt.
    Man skulle være født ind i adelen
    De havde eneret til Rigsrådet
    Rigsrådet bestod af biskopper (frem til 1536) og rige adelige
    Rigsrådet bestemte fx. kongevalget og sammen med kongen den danske politik
    Adelen havde principiel skattefrihed og lokal magt
    I 1540 var 1.700 adelige, dvs. en meget lill dl af befolkningen
  • Period: to

    Dansk Oplysningstiden

    Oplysningstiden var ikke kun om den sunde fornuft, men også om pietisme om at gøre mere end at tro på gud. Gøre mere end at gå i kirke.
  • Period: to

    Dansk Barokken 1

    Barokken starter i Danmark i 1622 til 1700 tallet. barokken skiller sig fra middelalderen, da digterne vil skabe etn ny form litteratur. Digterne omhandler om kristendom og troen på gud og kirken. Det er samfundsforhold der også bliver fortalt gennem digterne. der er to skriftkultur den ene var på latin og den anden var på dansk, latin var det man mest brugte, men efterhånden blev det fravalgt og i stedet valgte man at skrive på dansk.
  • Period: to

    Dansk Barokken 2

    Vi arbejder med tre elementer i baroktekster 1. æktetiske den klassiske digtning, 2. teologi- den protestantiske kirke, 3 magt og enevælde.
  • Dansk Thomas Kingo

    1634-1703.
    Kingos salmer er typisk for barokken kendetegnet ved fast rytme og enderim, hyppig brug af antiteser (modsætningspar) og et udviklet billedsprog med mange vanitasmotiver (billeder på menneskets forgængelighed).
  • Period: to

    Dansk Barokken

    Nogenlunde samtideigt med enevælden.
    Præget af dualismen.
    Dualismen= todelt verdensbillede : himlen og jorden, det fysiske og de metafysiske.
  • Period: to

    Historie Ældre enevælde

    Kongen har al magten.
    Det var sønnerne af kongen som kunne arve kongemagten, dermed blev adelens magt reduceret.
    Baggrunden for enevælde:
    Styreformen passede ikke til samfundets kompleksitet
    Krigen mod Svrige, hvor DK næsten gik bankarot, pga. udgifterne til lejehære.
    I 1660 blev gejsten, borgerne og kongen enige om at kongmagten skal arvefølges
    De planlægger et militærkup, som fører DK i undtagelsestilstand
  • Konge-loven

    Kongen bestemmer alt.
    Det er kun gud der er over ham.
    efter statsomvæltningen fik kongen selv lov til sætte regler om kongens magt og det blev til Kongeloven, som dannet i 1665 til grundloven i 1849.
    kongen skulle være kristen og han skulle også holde folket til den tro. kongen har den højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen gode og vilje. kongan skal have våben og væbningsmnagt til at føre krig.
    kongen skal også have den højeste magt over hele gejstligheden.
  • Konge-loven 2 1665

    alle regeringens breve og forretninger skal i ingen andens navn end i kongen underskrives
  • Dansk Ked af verden, og kær af himlen

    Den handler om livet på jorden og længslen efter livet efter døden i himlen, med Jesus. Det kendetegner dualismen og barokken.
  • Oplysningstiden 1700 tallet

    Den litteratur, der blev til i den nye borgerlige offentlighed, viser det voksende borgerskabs idealer og ønske om at ytre sig. I oplysningens tiden tror man stadigvæk på gud, men Gud har bare trukket sig tilbage og overladte det til mennesket, for at skabe ro og civilisatoriske forhold i verden ved hjælp af fornuften
  • Period: to

    Dansk oplysningstiden

    Vi har stadig hierakiet, men vi begynder at rationalisere os og gøre det kloge.
    Holberg kritiserer kongen for at være irrationel.
  • Dansk Holberg epistel nr. 347 om Maskerader

    1748-1754
    Holberg beskriver et maskebal mellem høje og lave/tjener og herre.
    Vi er alle skabt lige.
    Han mener at maskebalene er med til at tjener og herre kan klæde sig ud og dermed gemme sig bag maskerne så der ikke er forskel på de to.
    På den anden side er han også kritiskover for maskebal, da de kan medføre elskovs erklæringer. Men han synes ikke at det r et problem i Norden, men man skal være forsigtig og passe på at det ikke bliver så farligt som i Italiien og Spanien.
  • Nationale romantikken 1800 -1870

    I nationalromantikken har man fokus på fælles historie, sprog og kultur.I forlængelse af Napoleonskrigene og flere nationale katastrofer opstod en nati- onalromantisk litteratur, der kredsede om danskhed baseret på historie, geografi, sprog og arven fra den nordiske oldtid. Den havde paralleller i andre europæiske lande. Det ses blandt andet i Adam Oehlenschlägers i digt Fædrelandssang (Der er et yndigt land) (1819) teKst og digtet Guldhornene (1803) teKst.
  • Period: to

    Dansk Nationalromantikken

    Romantikken varede fra 1800-1870.
    Vi fokuserer på nationalromantikken.
    Kunstnerne formidlede virkligheden og hvordan vi kunne se Gud i irkeligheden. De forkuserede på alle de gode ting i landet og de indadvendte ting.
    Romantikken handler ikke om romantik men om forherligning af følelser og den danske historie.
    Romantikken handlede om at få følelsen af Gud som forfatterne formidlede gennem teksten.
    Nationalromantikken handlede om Gud, Fædrelandet og historien.
  • Period: to

    Dansk Nationalromantikken 2

    I nationalromantikken har man fokus på fælles historie, sprog og kultur. Kunsterne begyndte at gå ind i de dybe følelser, og hvor kan vi finde gud henne i vores verden. Romantikken handler om at man forherliger naturen, gud, Danmark, musikken og sproget. man synes at kunsteren er geniet da han kan formidle.
  • Period: to

    National Romantikken kort ramme historisk

  • Dansk nationalsang Oehlenschläger

    Digtet er på 12 strofer med seks vers.
    Efter Napoleonskrigene skrev forfatterne om fortiden og alt det gode og smukke ved Danmark. De beskrev Danmark meget idyllisk. Han hylder landskabet, historien, folket, modersmålet, flaget, kunstenhovedstaden og kongehuset.
  • Dansk Danmark, mit fædreland HCAndersen

    Digtet er på fem strofer med otte vers. Hver strofe ender med "Dig elsker jeg! Danmark mit fædreland"
    Digtet beskriver de gode ting Danmark havde fx: magten over hele Norden, smuk natur og værdifulde ting som guldhornene.
    Gud var den der gav alle de gode ting til Danmark og jorden, som forfatterne viderefortæller i form af digte og sange.
    Den dag i dag, er nationalromantikken stadig til stede i Danmark i form af vores nationalsang.
    Nationalsymbolerne bliver også beskrevet.
  • Period: to

    Historie Det moderne gennembrud

    Tiden var præget af industralisering og urbanisering. Der kom flere fabrikker i byerne og mindre landbrugsarbejde. Flere mennesker flyttede fra land til by og byerne blev større og der blev flere boligkvarterer.
    Arbejdsforholdene var dårlige om børn arbejdede.
    Der blev sat spørgsmålstegn ved de eksisterende normer og forestillinger inden for kultur, politik og monarkiet.
    Der var politisk kamp mellem Højre og Venstre - velhavende og veluddannede borgere og bønderne.
  • Period: to

    Historie Det moderne gennembrud 2

    Mange kritiserede måden landet blev styret på og kæmpede for deres idealer og frihed. Den store modstand fra befolkningen var ikke nok til at vælte styret på en gang, så det blev en lang kamp for folket.
    Men ved systemskiftet i 1901 kom Venstre frem og folkets stemmer respekteret.
  • Period: to

    Dansk Det moderne gennembrud

    Tiden var præget af Industralisring og urbanisring.
    Folk arbejdede på fabrikker i byerne og arbejdrforholdene var dårlige. Samtididgt med at bønderne ikke blev hørt.
    Derfor debatterede en masse om samfundsproblemer. Målet var en naturalistisk litteratur og skulle undersøge hvordan arv og miljø betinger menneskelivet.
    Forfatterne betonede naturvisenskabelige tankegange og afviste religiøse tilstedeværelsesforståelser.
  • Period: to

    Dansk Det modern gennembrud 2

    Menneskelivet skildrede de realistisk og de væsentligste forklaringer på menneskers liv og skæbne.
    Mange forfattere fortalte om de vilkår borgerskabets kvinder levede under og generelt om forholdene for samfundets svageste.
    Forfatterne talte for kvindernes rettigheder og seksuelle frigørelser.