Historie

  • Period: Jan 1, 800 to Dec 31, 1050

    Middelalderen part 1.

    Vikingetiden strækker sig fra år 800 – 1050. Man kaldte det først for vikingetiden i 1800-tallet. Det som kendetegner vikingetiden er togterne som vikingerne tog ud på. Danmark plyndrede Paris i år 846. De erobrede også Normandiet lidt efter 900tallet, og England i 1013 og 1016. Asatro -> Kristne Høvdinge -> Kongerige
    Runer -> Latinske bogstaver
  • Period: Jan 1, 800 to Dec 31, 1050

    Middelalderen part 2.

    Vi har meget af vores viden om vikingetiden fra de mange arkæologiske fund (Genstande fra fortiden som er fra vikingetiden) Og ude fra dem var der blevet lavet de islandske sagaer. Rigsdannelsen var en lang og dramatisk proces. Udviklingen foregår fra et uafhængigt ”stammesamfund” Med en konge fra hver stamme, som forandrede sig til et egentligt kongerige med en konge over dem alle. Kristendommen spillede ikke en særlig stor rolle, i hvert fald ikke i Danmark vedrørende rigsdalen.
  • Period: Jan 1, 1050 to Dec 31, 1340

    Højmiddelalderen

    Det som kendetegner højmiddelalderen er at kirken og kongen bliver magtfaktoren i det nye klassesamfund. Teknologien ændrede sig blandt andet i landbruget hvor man gik fra animalsk produktion til vegetabilsk produktion.
  • Period: Jan 1, 1157 to Dec 31, 1241

    Valdemarstiden

    Valdemar den Store (1157-1182) reagerede i Danmark i denne periode. Det andet korstog startede
    Det andet korstog blev sat i gang for vinde et område tilbage i mellemøsten, som var blevet taget fra dnaskerne tidligere.
  • Period: Jan 1, 1340 to Feb 23, 1536

    Senmiddelalderen

    Den sorte død, også kaldet Pesten overtager Europa, Indien og Kina. Den var der fra 1347 – 52. Bønderne bliver rigere i denne periode og folk bliver mindre religiøse. Rigrådets betydning for magtfordelingen i Danmark i denne periode var meget stor, hvis de ikke synes om en konge, ville han miste sin magt. Hvilken rolle spiller rigsrådet og hvilken betydning har det for magtfordelingen i Danmark?
    - De bestemmer hvem der skal være konge.
    - De har en kæmpe magt
  • Period: Jan 1, 1400 to Dec 31, 1550

    Renæssancen

    Renæssancekulturen var med til at ændre normerne i Danmark blandt adelerne, kongen og kirken. Ifølge historikeren Jacob Burckhardt blev den moderne vestlige måde at tænke på født. Han mente at man gik fra at tænke kollektivt, traditinsbundet og religiøst, til at tænke individuelt, og kritisk. Det var Italien som startede renæssancekulturen, som så senere bredte sig til Danmark. Det ses ogs på den måde vores kirker er opbygget på.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Reformationen 'Adelsvælden' part 1

    Den tyske munk Martin Luther var manden som satte reformationen i gang.Under reformationen mistede kirken magten, hvor de tidligere havde været en dominerende magt. Det var en periode, hvor adelen havde stor politisk og økonomisk magt, og fordi der ikke var andre væsentlige politiske magtgrupper end adel og konge.
    Adelen mistede sin magt da enevælden blev indført.
    Centralt i periodens historie står også de mange krige med især Sverige, som gik ind i en ny fase efter reformationen.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Reformationen 'Adelsvælden' part 2

    Kirken mistede magten og skulle overdele den til kongen i denne periode.
    Det som kendetegner perioden er at Adelen og kongen havde magten. Kongen tog beslutningerne omkring udenrigspolitikken
    Man har forskellige rettigheder i samfundet efter hvilket stand man er i. De fire stænder er (Fra højst til lavest)=Konge, Adel, Gejst(Kirkens folk) Borgere, bønder.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Reformationen 'Adelsvælden' part 3

    Den største del af befolkningen var bønder og fæstebønder. De lejede alle den jord de levede og arbejdede på, og de skulle så betale en mængde korn og også betale ved at udføre arbejde på godsejerens jord. De skulle også betale skat til kongen og aflevere 10% af høsten til kirken. De adelige ejede sammen med kirken og kongen 90% af den danske jord.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Reformationen 'Adelsvældet' part 4

    Kongen havde flere rettigheder end stænderne. Men kongen var afhængige af specielt adlens størtte for at forblive konge.
    Hvordan blev man adelig? Er der tale om stor social mobilitet?
    Den sociale mobilitet var næsten ikke eksisterende. Nogle få bønder kan via. Uddannelse komme længere op. Man skulle blive valgt ind af rigsrådet for at blive adel. Fordelene ved at blive adel var den sociale høje sociale status, øget magt og de skulle ikke betale skat. Periode slutter af med enevældens indførelse
  • Snaphanen Svend Gønge

    Snaphanen Svend Gønge
    Svend Gønge bedre kendt som Gøngehøvdingen var leder af snaphanerne i Danmark-Sverige krigende i 1600-tallet. Han var en dansk friskyttekaptajn.
    IfSvenskeren Alf Åborg mener dette om myten om snaphanerne:
    - De var oprørere på grund af høje skatter
    - Påbud
    - De skulle tale kirkesprog
    Danskeren Knud Fabricius mener dette om myten om snaphanerne:
    - Loyalitet overfor kongen
    - Patriotisme
  • Enevælden indføres

  • Enevælden afskaffes

  • Period: to

    1.Verdenskrig.

    I 1914 udbrød 1.Verdenskrig. På den ene side var Storbritannien, Frankrig og Rusland, og på den anden side Tyskland og Østrig-ungarn. I hele denne krig forholdte Danmark sig neutrale.