langelinjer

  • Barokkens træk (part 1)

    Høj stil
    - Symmetri
    - Avanceret metrik (læren om rytmiske virkemidler og rim i vers)
    - Antiteser (To modsatrettede udsagn afbalanceres mod hinanden Fx ”Godt og ondt” og ”Liv og død”)
    - Vanitassymboler (fremstillinger som henviste til livets forgængelighed og skrøbelighed
    - Det jordiske liv = forgængelighed (uden indhold eller formål, og som man derfor ikke kan sætte lid til eller regne med går i opfyldelse)
    - Dualisme (todelt verdensbillede; Himlen og jorden).
  • Barokkens træk (part 2)

  • Barokken - Titaleformer

    I Barokken hilste man, og tiltalte hinanden på følgende måde:
    - Kongen: Stormægtigte, allernådigste arve-konge og herre.
    - Greven: Deres høj-grevelige excellence, højvelbårne, nådigste herre.
    - Commerce-råden: Velældre og velbyrdige, højtårede herre.
    Denne opdeling var fx også gældende for den rækkefølge, som man gik igennem døre..
  • Enevælden - samfundshierarki (de fire stænder)

    Enevælden - samfundshierarki (de fire stænder)
    De fire stænder:
    - Gud uddeler opgaven til kongen, præsterne, adelsmændene (kæmperen) og bønderne. Øverst i hierarkiet var kongen og hans nærmeste slægt samt grever og baroner. Herefter kom de adlede embedsmænd, medlemmer af den gamle arveadel, gejstlige og borgere. Nederst var håndværkere og bønder. Tjenestefolk, fattige og hjemløse var helt uden for stand og havde ingen særlige rettigheder.
    Man kunne se forskel på de forskellige folk var synlig i påklædningen.
  • Enevælden - fra 1660-1849

    Kongen var den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Kongen kunne ændre alle love undtagen Kongeloven. Kongen udskriver told og skat.
  • Enevælden

    -Lav social mobilitet. Det traditionelle samfund = man tog over sin faders erhverv.
    - Man følger religionen, som den er blevet fremlagt og fremstillet i den lutherske trosbekendelse år 1530. Kirken bliver styret af kongen og ikke en pave eller lignende
    - Den lovgivende magt. Kongen er alene den højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen god vilje
    - Største herredømme og det største vælde = alle trygge og beskyttet for alle udenlandske fjenders angreb.
  • "Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - (Komposition)

    Ydre komposition:
    Et digt med 15 strofer
    Salmen er opbygget symmetrisk, hvor alle strofer ligner hinanden. Der er enderim = karakteriserer den avancede metrik.
    Indre komposition:
    Mellem vers 8-9 sker der et bryd, hvor han går fra at snakke om forgængeligheden til at snakke om religionen. Første 9 vers handler om det jordiske liv og alt det perfekte og forgængeligheden. Resten handler om himmelen og livet efter. Her går det fra at være kedeligt og trist til noget interessant og lykkeligt.
  • "Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - tema og hovedmodsætninger

    I teksten bliver både det jordiske liv og himmelske liv beskrevet, og derfor kan man sige at jorden og himlen er hinandens modsætninger. Temaet i teksten er, at forgængeligheden i jordiske liv, hvor alt skal være perfekt og pinligt korrekt. Himlen og livet efter døden er det ideelle liv, som alle stræber efter.
  • "Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - synsvinklen på det jordiske liv

  • "Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - "Abrahams skød"

    Abrahams skød er tegnet på, at man har levet et godt liv på jorden og skal i himlen. Så hvis man ender i Abrahams skød kommer man i himlen.
    Man mener, at hvis man har fået alt det gode, mens man levede, så skal man pines, når man dør.
    Fortælleren mener, at han skal ende i Abrahams skød.
  • "Ked af verden og kær ad himmelen" af Thomas Kingo - Afslutningen af digtet

    I afslutningen af digtet viser fortælleren sin kærlighed og lidenskab til det guddommelige. Der bliver bl.a. nævnt Helligånden, Jesus, englene og Gud. Han pointerer, at Gud er al lysten for ham og at lysten er sød og evig.
  • Læselog til arbejdsark om oplysningstiden

    Rationel = fornuft, logik og materiel virkelighed.
    Teologi = videnskab der beskæftiger sig med kristendommen.
    Naturfilosofi = beskæftiger sig med naturens væsen
    Eksperiment = videnskabeligt forsøg
    Empirisk = erfaringer og iagttagelser
    antikke forfatteres autoritative skrifter = Antikke forfattere (græsk-romerske oldtid og dens kultur) med officielle og troværdige tekster og skrifter.
    Encyklopædi = en oversigt over den samlede viden
    folkesprog = sprog der tales af den brede befolkning.
  • Oplysningsfilosofien: Den rationelle erkendelse.

  • Forsynstanke, fremskridtstanken, samfundsordenen og verdensordenen

    Forsynstanken:
    Samfundsordenen og verdensorden styret af Gud Fremskridtstanken:
    Verdensorden styret af naturlove og samfundsorden styret af mennesket, som studerede den menneskelige natur og de eksisterende samfund. Verdensordenen:
    Naturlove som videnskabsmænd klarlægger. Samfundsordenen:
    (Fysik, biologi og astronomi opstår)
    Styret af mennesket, der studere den menneskelige natur og de eksisterende samfund. En orden baseret på offentlige diskussioner.
  • Barokhaven1720-25, Frederiksborg slot, 3400 Hillerød. Anlagt af Frederik den IVs arkitekt og havekunstner Johan Cornelius Krieger.

    Barokhaven1720-25, Frederiksborg slot, 3400 Hillerød. Anlagt af Frederik den IVs arkitekt og havekunstner Johan Cornelius Krieger.
  • Oplysningstiden - træk (Rationalisme)

  • Oplysningstiden - træk (Deismen)

    Her er det videnskaben skal gennemskue skaberværket gennem eksperimenter.
  • Fremskridtstanke og sekulariseret samfundsteori

  • Romantikken - generelt

    Romantikken - generelt
    Romantikken havde 3 sider: Naturromantikken, nationalromantikken og Biedermeier-kulturen (familien).
  • Nationalromantikken - træk

  • Hvad muliggjorde, at man kunne indføre en fri forfatning?

  • Enevældens fald

    Enevældens fald i 1848
  • Slesvigske krige

    Efter de blodige slesvigske krige i 1848-50. I 1864 var den dansk-tyske helstat ikke længere eksisterende, og Danmark blev til en lille ubetydelig småstat. Inden tabet til Preusserne bestod Danmark af selve kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Disse hertugdømmer mister Danmark under krigen, og dermed Danmark ikke den samme stormagt længere Inden slesvigske krigene mistede Danmark også Norge i 1814.
  • Junigrundloven

    Junigrundloven etableres i 1849 lige efter enevældens fald og folkestyrets etablering.
  • De nationaliberlae om det nye politiske system og deres syn på deres egen rolle

  • Det parlamentariske system, som oprettedes i 1849

    Parlamentariske system = landets styre under en fri forfatning
    - Kongen = spiller en egentlig rolle i statens styrelse.
    - Regering var ansvarlige overfor kongen. Kongens ministre.
    - Kvinder og tyende (tjenestefolk) havde ingen stemmeret.
    - Alder (+30 år) og indtægtsbegrænsninger (egen husstand) på mændenes deltagelse til valg.
    - Tokammersystemet: Et landsting = delvise valg af kongen og en folketing bestående folket, men hvor de dannede og rige havde en nødbremse, hvis det gik galt.
  • GRUNDLOVEN 1849

    -To kamre i Rigsdagen= Folketing og Landsting (tokammersystem)
    -Stemmeberettigelse: mænd +30 år og egen husstand.
    -konstitutionelt monarki med en Montesquieu-inspireret deling = magten delt i tre: Udøvende (kongen),Lovgivende (kongen og den folkevalgte Folketing),Dømmende (domstolene)
    -frihedsrettighederne: forbud mod vilkårlig fængsling, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed samt trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed. Borgeres ret til fri undervisning og offentlig understøttelse.
  • H.C Andersen: Danmark, mit fædreland - sproget

  • H.C Andersen: Danmark, mit fædreland - miljø

  • H.C Andersen: I Danmark er jeg født - komposition

    første strofe: Personlige forhold til Danmark.
    Anden strofe: Dannebrog er Guds gave. Ønsker sejrer til danskerne.
    Tredje strofe: Danmarks betydning i Norden. Selvom DK's lille størrelse, er kærligheden for landet stadig stort. Nordiske mytologi. 2 guldkorn = kærlighed og styrke
    fjerde strofe: Nævner svanen = nationaldyret i DK. Beskrivelser af den danske natur..
  • Udviklingen i Danmark efter 1864

    En modernisering af tilværelsen. Industrialisering og urbanisering. Befolkningstilvækst, især i byerne, og levevilkårene bliver bedre for de fleste. Byerhvervene voksede. Landbruget bliver også specialiseret, hvilket betyder, at man får ny teknologi, og landmændene specialiserer sig. Landmændene forsøger at specialisere sig. Indretter sig verdenssamfundet, så de kunne producere produkter, som kunne eksporteres til udlandet. Udbygningen af infrastrukturen (jernbaner, veje m.m)
  • Det moderne gennembrud - træk

    Det moderne gennembrud - træk
  • Det moderne gennembrud - forfattere

  • Samfundsmæssige forandringer - Film om Århus

    -Fra ca. 1870'erne forandrer Århus sig til en fabriksby.
    - I byen slår tobak, olie/foderkager og væveri sig ned. Tyskerne producerer på dette tidspunkt stål, kemi og sværindustri (noget der tungt).
    - Byens udseende bliver industrialiseret. Der er flere bygningerne, der har til formål at være fabrikker. Mindre landbrug. Store vinduer på bygningerne, så man fik så meget dagslys som muligt (dvs. arkitekturer tilpasset produktionen). Flere beboelsesejendomme da der kommer flere mennesker i byen.
  • En naturforskers stamtavle af Christian Hostrup - analyse

    Hans fader var en abekat. Han bedstefar var en øgle. Hans oldefar er andemad, dvs. plankton, da andemad er plankton. Hans tipoldefar var en dynd, som er organisk materiale bestående af vand. Også går han helt tilbage i tiden, hvor han nævner, at hans far faktisk var ingenting før Big Bang. Darwins evolutionsteori bliver beskrevet i digtet. Han følger teorien fra at være en abe til at være ingenting.
    En satirisk version = overgangsperiode, hvor man ikke for alvor er begyndt at tro evolutionen.
  • Racens forbedring af August Strindberg - resume

    Manden gifter sig med en rig dame og de får et barn. Konen kan ikke amme. De prøver med en flaske fra en perfekt ko. Sønnen bliver syg. Baronen synes, at det er urent, hvis det er en bønnekone. De vælger at få en gift dame der kan amme sønnen, det er nemlig renere. Pigen har selv en søn, der bliver indlagt og dør. Hun stopper med at amme.
    Sønnen har fået de dårlige gener fra konen..
  • Racens forbedring af August Strindberg - overordnet set

  • Henrik Pontoppidan - Anne Mette - 1887 (del 1)

    -Der er et brud i teksten, da der er et flashback.
    -3.persons fortæller. Der kommer engang imellem en fortællerkomentarer, hvor han sætter sit eget præg på teksten og lufter sine egne kommentarer.
    -"Niels Nilens Brud". At konen bliver kaldt efter mandens navn. Det kan vel være noget med kønsrollerne og kønnenes status i samfundet.
    Kønsrollerne kommer i spil igen. Konen er hjemme og passe børnene og faderen er ude og hygge.
  • Henrik Pontoppidan - Ane Mette - 1887

    Den gamle mand kommenterer på den unge piges død, hvor han svarer, at sådan er livet bare. Enten kan man tage hans svar, som konstatering på, at sådan er livet bare. Eller man kan se det som om, at man ikke vægter de fattiges liv lige så højt som de riges.
    Det kan være tekstens hovedbudskab, at de fattige bliver undertrykt, og deres liv ikke vægtes så højt som de riges Realisme. At bliver forklaret direkte. Døden, druk, problemer, kønsdiskrimination, ulighed og ensomhed. Intet bliver skjult.
  • Henrik Pontoppidan - Anne Mette - 1887 (del 2)

    Samfundshierarki. Man fjerner konen og datteren for at gøre plads til den rige familie. Her nedprioriteres den fattige familie fremfor rigdom og høj status i samfundet. At bliver så sørgelig beskrevet, at det virker, som en kontrast til den gode og lykkelige rigdom, som de rige mennesker besidder.
  • Hvornår mener man demokrati blev indført mere reelt?

  • Mellemkrigstiden

  • Genforeningen

    Genforeningen
    Hvilke landområder hørte til den danske stat i 1914?
    - De danske vestindiske øer, Island, Grønland og Færøerne var en del af Danmark. I 1917 blev de vestindiske øer solgt til USA, og i 1918 blev Island selvstændige. Hvilke ændringer skete der i den danske stats territorium under 1. Verdenskrig?
    - Det danske mindretal i Slesvig forlangte overfor de sejrende magter, at den dansk-tyske grænse ved Kongeåen skulle kontrolleres ved hjælp af regler eller love efter en folkeafstemning.
  • Genforeningen:

    Hvad var Versaillestraktaten?
    - En fredstraktat efter 1. verdenskrig mellem Tyskland og de sejrende stormagter (Storbritannien, Belgien og deres allierede) Hvordan løstes grænsespørgsmålet i Slesvig-Holsten?
    - Grænsespørgsmålet i Slesvig-Holsten løses igennem en folkeafstemning i 1920 Afstemningen foregik i to faser, hvor danskerne ved første afstemning havde et flertal på 75 %, men i anden afstemning havde 25 % af stemmerne. Det endte så alligevel med, at danskerne fik Nordslesvig.
  • Genforeningen

    Hvorfor var Grønland ved at blive norsk?
    - Norge anerkendte ikke Danmarks suverænitet gjaldt over hele Grønland, men sagen blev afgjort ved den internationale domstol i Haag i 1933, og det gav Danmark medhold.
  • Påskekrisen

    Hvor skal vi trække grænsen ned? Skal flensborg være dansk?
    Konservative, Venstre, (+ christian den 10)= Ja
    Radikal venstre, Social demokraterne = Nej Christian den 10, hører at regeringen er i mindretal. Brud på princippet med om parlamentarismen fra (1901). Protest. Trusler om indførelse af en dansk republik.
    Kongens regering afsættes og Flensborg forbliver tysk. (Kongen blander sig ikke i politiske spørgsmål)
  • Analyse af "Stridsmænd for det vi elsker"

    Digtet er skrevet af den danske forfatter Rudolf Broby-Johnasen. Digtet er fra digtsamlingen "blod" i 1922 Versene er ikke samme længde, hvilket skaber kaos og uorden
  • Analyse af "stridsmænd for det vi elsker" - resume

    Resume:
    Ulækker mandekroppe tilstede i et mørkt sted. Madonna er beklædt i en kjole som er tværsoverrevet i las. Hun er bedende. Mændene glor, koparret (mange sygdomme) kommer, de andre mænd trækker lod om hvem der skal voldtage hende.
    Seks soldater der voltager og dræber en ung pige bag en låst dør.
    Kvindekroppen er lig kolbe, hænder, bajonet, kvaser, knækker, flænser.
  • Analyse af "stridsmænd for det vi elsker" - sproget

    Selvopfunde ord skridres ofte i teksten. Dette skaber personlighed, beskriver forholdene i verden samt giver en stemning- Lav stil med mange selvopfundet ord. Beskrivelser i teksten er meget aggressive og i med, at hele teksten er skrevet med blokbogstaver, giver det fornemmelse af, at det som foregår er voldsomt. Det er i kronologisk komposition, hvor alt foregår i bestemt rækkefølge.
  • Forsvarstale for "Blod", R. Broby-Johansen (part 1)

    Vi lever i en tid, hvor man er gået fra at tænke logisk på alt til at tænke mere med følelser. Inden denne tid så ønskede man altid finde mening ved alt. Man ønskede at finde en logisk mening ved alt.
    Derfor får man en ny form for kunst, hvor det ikke handler om at forstå kunsten med logik, men med følelser. Prøv at kigge kunstens arbejde med farve, form og begreb i stedet for at finde en rationel mening ved billedet.
  • Forsvarstale for "Blod", R. Broby-Johansen

    -Han nævner, at ekspressionistisk kunstværk er ikke en skildring eller et afbillede af et eller andet. Kunstværket er dermed en organisme, som han beskriver det. Det er en organisme som ikke ligner noget, men er noget. Det er ikke konkret, men abstrakt.
    -Derefter nævner han, at en ny organisme ikke kan være for sig selv, men er bunden sammen enkelte dele, som er en lov. Loven er kompositionen, siger han. Når man kigger på kunsten, så skal man kigge på opbygningen af kunsten.