KLM tidslinje

Antikken (klassisk)

800 BCE

Bystaten består af en by samt tilhørende landområde. Krigen er fælles og har til formål at styrke ammenholdet. Guderne beskyttede borgerne. Magt er ikke guddommeligt eje.

Platon

Period: 427 BCE to 347 BCE

Platons syn på staten var filosofferne som havde indsigt, vogterne der havde til opgave at beskytte indre samt ydre fare mod samt mådehold. De næringsdrivende som skulle fremskatte livsfornødenheder. Platons syn på dannelse var "Gymnisk dannelse" --> "Musisk dannelse" hvilket gav en sund sjæl samt legeme.

Aristoteles

Period: 384 BCE to 322 BCE

Aristoteles's syn på demokratiet var at det var dårligt da de fattige kom til magten. Det moderate monarki blev en mellemting mellem oligarki samt demokrati, han mente at magten skulle ligge hos middelklassen således styret ikke faldt ud til egeninteresser. Mennesket er et politisk væsen hvilket kaldes "Zoon politikon".

Aristoteles: Dydsetik

Period: 384 BCE to 322 BCE

Etik omhandler det gode. hvordan man opnår et godt liv. Aristoteles mente at mennesket er et sjæleligt legeme med besiddelse af fornuft. Det gode menneskelig praktisere fornuften. Fornuften inddeles efter 1. Fronesis samt det praktiske fornuft 2. Visdom. Den teoretiske fornuft er når det uforanderlige erkendes. Eudaimonia: Formålet er lykke. Handling er grundlag for læring. Fornuften er den rigtige handling: "Den gyldne middelvej". Dyderne: visdom, mod, mådehold, retfærdighed, fromhed

Antikken (klassisk slutning)

330 BCE

Polis: Forsamlingen, hvor der vælges, trækkes lod afstemmes som folk, råd og udvalg. Man havde det direkte styre hvilket fandt sted i "Agora". Idealerne var Frihed, lighed samt respekt for loven, ytringsfrihed, retsbeskyttelse, politisk frihed.

Septiginta

300 BCE

Den tidelige kristendom. Græsk oversættelse af Tanakh. som indeholder de tidlige kristne deuterokanoniske skrifter.

Det gamle testamente

Period: 200 BCE to 300

Det hebraiske gamle testamente i begyndelsen af hellenistiske-romerske periode. Det Gamle Testamente
https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-indhold/det-gamle-testamente
(Set d. 18/4-2022)

Kristi fødsel År 0

1 CE

Jeg var nød til at skrive 1, da den ellers ikke vil godtage det.

Paulus

Period: 10 to 67

Apostel, og var rigtigt jøde. Dog lader han sig kristne efter Jesus taler til ham ved Damaskus (Apost. gren. kap. 9,2). Han missionerede blandt hedningene og fortegog fire missionsrejser. Jan har desuden lagt navne til 13 breve i det nye testamente.

Urkirken

Period: 33 to 100

Det Nye Testamente

Period: 100 to 100

Skrevet på græsk, indeholder beskrivelse af Jesus af Nazaret samt troen på ham som Guds søn. Inddeles i de fire hovedgrupper: Evangelier, Apostlenes Gerninger, Breve og Johannes’ Åbenbaring. Det Nye Testamente:
https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-indhold/det-nye-testamente
(Set d. 18/4-2022)

Oldkirken

Period: 100 to 400

Konstantin den Store

313

Tillader krd. af Romerriget

Augustin

Period: 354 to 430

Spørgsmålet om det onde findes, og om hvordan Augustin selv blev kristen udgives som biografi. Citait: "Mennesket har i sin frihed syndet ved at tro at det uden Gud kan gøre det gode." Augustin:
https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/aurelius-augustin-354-430
(Set d. 18/4-2022)

Kristendommen bliver en statsreligion i Romerriget

394

Pavekirken

Period: 400 to 1400

Middelalderen, praktisere den katolske tro.

Muhammed

Period: 570 to 632

Blev født i Mekka og voksede op ved sin fars bror Abu Talib i Kuraish stammen. Her giftede han sig med den rige enke Khadija hvor efter han mediterede i en hule i bjerget Hira. Han kaldes til profet i 610 og får den første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Derefter modtages han i Mekka (senere Medina) gennem Gabriel. Koranen beretter desuden om disse åbenbaringer.

Koranen

Period: 609 to 632

Koranen er åbenbares i burdstykker til Muhammed via ærkeenglen Gabriel. Den bygger på Guds åbenbarende ord. Den er desuden inddelt i 114 suraer. Sproget er arabisk og skal anvendes som oplæsning hvilket forstås via ordet "Koranen". Denne kan ikke oversættes. Beskrivelse af Koranen:
https://www.religion.dk/islam/hvordan-blev-koranen-til
(Set d. 18/4-2022)

Muhammed i Medina

622

Muhammed udvandre til Yatrib og senere Medina. 622 e. v. t. er regnet som år 0 i islamisk tidstegning. Han får en stor magt i Medina hvor byen fungere som Umma (Gudsstat). Her er han profet og henter svar samt råd fra Gud.

Muhammed indtager Mekka

632

I Mekka udråber Muhammed byen som helligt område. Desuden Kaba'en som et helligt sted. Muhammed dør i 632

Muhammed dør

632

Muhammed dør i 632 i det hellige område Mekka.

Sunitter

668

Ca. 90% af muslimer er Sunnitter, hvilket vil sige ortodokse muslimer. Praksisere Koranen, Hadith, Sharia og acceptere de fire retledende kalifater. Sunitterne har primært flertal i Saudi-Arabien, Egypten, Tyrkiet samt Pakistan

Shiitter

668

Anderkender ikke de første tre kalifater. For dem er den første imam Ali, da han var i slægt med Muhammed. De har derfor deres egen traditionssamling om Ali. Det er en statsreligion i Iran samt Irak, Aserbjadjan og Bhrain.

Danmark bliver kristent

Period: 700 to 900

Willbrord (658-739), Ansgar (801-865)
Dokumentar: 1000 års tro: Danernes store religionsskifte: https://www.dr.dk/drtv/episode/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541

Haditherne

Period: 886 to 915

Beskrivelse af traditioner der er bundet samt omhandler Muhammeds liv og handliger. Denne er mundtligt overleveret.

Harald Blåtand

Period: 911 to 986

Harald Blåtand gjorde Danerne kristne, hvilket står skrevet på Jellingestene som blandt andet i dag kan ses i danske pas. Harald Blåtand:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/
(Set d. 18/4-2022)
Dokumentar: 1000 års tro: Danernes store religionsskifte: https://www.dr.dk/drtv/episode/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541

Jellingestenen

965

Introduceres af Harald Blåtand
Dokumentar: 1000 års tro: Danernes store religionsskifte: https://www.dr.dk/drtv/episode/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541

Renæssancen

Period: 1400 to 1600

Renæssance/Genfødsel. Tidsperioden er kendetegnet ved man ønsker at søge tilbage til kilderne. Her opstår tankerne om den demokratiske styreform, hvilket afprøves i italienske bystater af aristokrater. Her opstår tanken om mennesket som individ, Fyrsten udfaser præstegerningen som autoritet.
Video kilde: Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_145570

Martin Luther

Period: 1483 to 1546

Skelnede mellem "De gejstlige" og "Det verdslige" Gud reagere via den værtslige verden. Han regere ved det gejstlige, det hvor man lytter til guds ord. Det indre, fromhed, høre guds ord. Verdslige, det ydre, som høre samfundet og staten til. Luther mener regimenterne skal være skarpt adskilt. Var ikke demokrat. Luther ser mennesket som både retfærdig og synder. Formålet med toregimentelæren er at holde synden nede. Derfor er det nødt til at høre Guds ord og læse i biblen.

Reformationen i Tyskland

1517

Protestantismen
Video kilde: Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_145570
Kilden beskriver også reformationen i Tyskland.

Reformationen i Danmark

1536

I Danmark var man katholske inden reformationen. Kirken var meget rig, men ved overgangen til reformationen skulle kirken overdragle alt de ejede til staten ex landområder. Kongen bliver cæsaropapisme det giver mere magt til kongen og det værtslige. Der er tale om en sekularisering på det institutionelle plan. Protestantisme følger spørgsmålet om velfærdsstaten er affødt heraf.
Kilde:Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_145570

John Locke

Period: 1632 to 1704

Tanker om styreform, rettigheder mennesket har som individ. Forstod ikke hvorfor man ikke måtte eje sin egen bolig. Hvert menneskes ret at ytre sig. Rettigheds- og individ mand. Man kalder ham liberalismens fader. Gik ind for det repræsentative demokrati. Gik ind for en “samfundspagt”- som han selv har skrevet. Taler om en to-deling af magten (den lovgivende magt og den dømmende). Hvis man er utilfreds med et styre skal man kunne omstyrte det gennem demokratiet.

Montesquieu

Period: 1689 to 1755

"Lovens ånd 1748" Tredeling af magten. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Oplysningstiden

Period: 1700 to 1800

Tænkere som John Locke, Montesquieu samt Rousseau er med til at omsætte demokrati i praksis. Dette ses blandt andet i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettighed (Frankrig). Sammenfattes de tre vægter de friheden over dem alle. Det er statens opgave at beskytte friheden Lock, men at menneskets frihed er i fællesskabet mente Rousseau.
Video kilde: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571

Rousseau

Period: 1712 to 1778

Direkte demokrati. Man ser små bystater. Går ind for at almenviljen skal herske hvilket havde til formål at fremme lykke samt frihed. Skriver “Samfundspagten” i 1762, går ind for et direkte demokrati. Med små bystater, almenviljen skulle herske og målet var lykke samt frihed. Folket hos Rousseau var + klub-35 blandt de voksne mænd.

Kant: Pligtetik

Period: 1724 to 1804

Tanken samt motivation ift. handling er det styrende. Den positive vilje er det bedste i verden, moralen er fornuft, fornuft er apriori rettet det kategoriske imperativ. Dvs. man skal handle via viljens som er gældende juridiske love. Kategoriske imperativ:
Handl, at din viljes grundsætning til enhver tid skal gælde som princip for almen lovgivning, det gælder altid. Handl så menneskeheden i egen person ikke er behandlet som middel, men altid som tillige mål.

Immanuel Kant

Period: Apr 22, 1724 to Feb 12, 1804

Filosofiske teorier ift. den personlige myndighed. Baggrunden for at træffe selvstædige beslutninger, en process relateret udgangen af myndigheden. Dvs. problemstilling om det pædagogiske paradoks har eleven frihed for ydre påvirkning? Desuden anvendes Kant i Rettighedstankegangen, i oplysningstiden når der samtales om folkeskolens dannelse af eleverne til verdensborgeren.

Lovens Ånd

1748

Montesquieu: Hovedværk, der havde til formål at reflektere over love, væsen samt opståen i stats- og samfundsdannelse. I værket introduceres retsprincipper om magtens tredeling hvilket også kan findes i Danmarks grundlov i dag. Beskrivelse af "Lovens Ånd"
https://gad.dk/Om%20lovenes%20ånd
(Set d. 18/4-2022)

Jeremy Bentham: Handlingsutilitarisme

Period: 1748 to 1832

Dvs. han mente at handlinger besidder en konsekvens - hvor mennesket skal overveje det afgørende aspekt i handlingen. Handlinger er med til at fremme lykke samt det onde hvilket fremmer smertens ulykke. Formålet er lykke for størst antal mennesker. Skelner fra Mill da han praktisere øjeblikkelig lykke samt lyst, hvor Mill tænker langsigtet.

Samfundspagten

1762

Rousseau: "Den sociale kontrakt" aftale mellem samfundets medlemmer. Medlemmerne skulle underkaste sig det fælles regel- samt normsæt. Rettet lykke samt frihed. Forklaring af "social kontrakt":
https://da.wikipedia.org/wiki/Social_kontrakt
(set d. 18/4.2022)

Den Amerikanske Uafhængighedserklæring

1776

Nikolai Frederik Sverin Grundtvig

Period: Sep 8, 1783 to Sep 2, 1872

Livsoplysning i folkeskolen er at mennesket skulle vækkes til menneskelivet. Mente at åndsfrihed i ånden i folkeånden hvilket er den livskraft der gør at mennesket er bundet til helheden. Dvs. det vigtigste i livet er samhørigheden i familien, slægten, folket og historien. Skolens formål er livsoplysning, og bør være uden eksamener og karakterer. Det skyldes at skolen skal have mennesket i helheden for øje. De centrale fag er historie og dansk. Hverdagen er et forpligtende fællesskab.

Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder, Frankrig

1789

Frankrig, erklæringen om demokratiets tilblivelse.

John Stuart Mill: Regelutilitarismen

Period: May 20, 1806 to Aug 6, 1873

Mill var konsekvensetiker. Dvs. han mente at handlinger besidder en konsekvens - hvor mennesket skal overveje det afgørende aspekt i handlingen. Handlinger er med til at fremme lykke samt det onde hvilket fremmer smertens ulykke. Formålet er lykke for størst antal mennesker. Skelener fra Bentham ved forskel på lykke samt tilfredshed. Mener man bør overveje konsekvensen på sigt.

Søren Kierkegaard

Period: May 5, 1813 to Nov 11, 1855

Stod bag tankerne om den filosofiske almene dannelse af eleverne i folkeskolen samt livsmuligheder.

Første folkeskolelov

1814

Røddinge Højskole

Period: 1844 to 1994

Den første højskole i Grundtvigs ånd.

Danmark får en folkekirke

1849

Grunder Grundloven får Danmark en folkekirke.

Grundloven

1849

Grundloven indskrænker monarkiet og demokratiet fremmes. Fra 1953 indføres et-kammer parlament. Parlementarismen ses ved systemskiftet i 1901, men indskrives først i 1953. Det betyder at folket alene bestemmer hvem der er i Folketinget. Kongehuset har ikke religionsfrihed eller stemmeret. Tredeling af magten: Udøvende (regeringen) lovgivende (folketinget) dømmende (domstolen). Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

Alf Ross

Period: Jun 10, 1899 to Aug 17, 1979

Dansk jurist og retsfilosof. Til virkelighed i valget, folkestyre, hvor folket udøver kontrol. Folketingsmedlemmerne stilles til ansvar for “stemme”. Man skal som borgere afgive sin stemme, hvor politikerne skal tage beslutningerne. Vi skal som borgere vælge dem som er klogere til at træffe beslutningerne. Direkte demokrati + diktatur = demokrati.

Alf Ross/ Hal Koch ligheder/forskelle

1904

Ross: Folket behøver ledere, love og regler gælder, legalistisk tilgang, ser demokrati som mindretallet, ledere der skal løse problemerne. Koch: samtale til rette, bygger på tillid, hensynet til mindretallet, hvis man slås om alt får man ikke taget hensyn til mindretallet. Ser det som en livsstil. Ligheder: Demokrati er godt mennesket sammen kan opnå gode resultater. Ytringsfrihed skal være til for at tilkendegive meninger. Kræver at folk er opdraget og uddannet til demokrati.

Hal Koch

Period: Jun 5, 1904 to Oct 8, 1963

Dansk teolog og kirkehistoriker. Samtale/deltagelses demokrati.
Mennesker finde rimelig løsning hvor alle bliver hørt, hensigten at tage ved lære og være lyttende for at kunne skabe sammenhæng i samfundet. Man prøver sine synspunkter mod hinanden.Demokratiet falder til jorden hvis det er et flertallet/ debatten ikke er dynamisk.Man kan slås sig til retten. Man kan tale sig frem til samtalen, dialogen og dens gensidige demonstration og væsen.

Løgstrup

Period: 1905 to 1981

Retter sig mod mødet med det andet individ hvilket er grundlaget i etikken. Dvs. interdependens etik. Han mener de spontane livsstyringer er barmhjertighed, tillid, medlidenhed og åbenhed. Han tilbringer etikken at livsstyringer ikke kommer af sig selv og man bør bruge vilje samt magt ift. andres bedste - dvs. "Den gyldne regel".

Kvinderne får stemmeret

1915

Retten til valgbarhed sant stemmeret. I 1915 sker Grundlovsændringen og kvinderne får stemmeret til folke- og landstingsvalg.
Video kilde: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
Kilden beskriver hvordan kvinderne fik stemmeret. Desuden det politiske udspil ift. valgbarhed osv.

Wolfgang Klafki

Period: Sep 1, 1927 to Aug 24, 2016

Arbejde med at fremme handlekompetencen samt den kategoriske dannelse. Problemstillingen ift. medbestemmelse om alle elever er ligestillet i folkeskolen.

MacIntyre & Taylor: Moderne dydsetik

Period: 1929 to 2022

Retter sig ikke mod universel etik og metafysiske principper. Formålet er at praktisere det gode liv samt være et godt menneske. De mente at mennesket har tilegnet bestemt moral samt opdragelse gennem den årlange kulturelle påvirkning. Etik omhandler fællesskabets værdier som man videreformidler. Dyderne er fællesskabsorienteret via MacIntyres Retfærdighed, ærlighed samt mod.

Jürgen Habermas

Period: Jun 18, 1929 to 2022

Tysk filosof samt sociolog indenfor den kristne teori. Praktisere nærhedsetik og diskursetik: Tvangen til argumentet beste fornuft. Fornuften er dynamisk eje, hvor han kritisere forståelighed, sandhed samt troværdighed.

Holocaust herunder Auschwitz

Period: 1933 to 1945

Beskrivelse af Holocaust
https://faktalink.dk/titelliste/holo
(Set d. 18/4-2022) Dokumentar fortællinger fra Auschwitz samt Holocaust: https://www.dr.dk/drtv/serie/skaebnefortaellinger-fra-auschwitz_176031

Ny formålsparagraf

1937

Anden Verdenskrig

Period: 1939 to 1945

Beskrivelse af Anden Verdenskrig:
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/anden-verdenskrig/
(Set d. 18/4-2022)

Svens Brinkmann

1946

Professor i almenpsykologi og kvalitative metoder.
7-trinsguide:
Hold op med at mærke efter i dig selv
Fokuser på det negative i dit liv
Tag nej-hatten på
Undertryk dine følelser
Fyr din coach
Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog eller en biografi
Dvæl ved fortiden
Livets hastighed omstillingspararte. Vi forholder os til konstante forandringer. "Fødder-princippet" Samfundsrelateret skal vi hele tiden kunne mere, være konkurrencedygtige - hvor er indholdet i det store billede?

UNICEF

Dec 11, 1946

Unicef oprettes af de Forenede Nationer efter 2. Verdenskrig. Organisationen oprettes efter mange børn sultede og led efter fem års krig. UNICEF havde ansvaret for at hjælpe disse. Siden har organisationen arbejdet med nødhjælp, katastrofehjælp samt udviklingshjælp i verden. Link til UNICEF hjemmeside
https://www.unicef.dk/
(Set d.18/4-2022)

Ove Kaj Pedersen

Feb 6, 1948

Politolog og professor. Analytiker om konkurrencestaten.

Et-kammer parlement

1953

Fra 1953 indføres et-kammer parlament. Parlementarismen ses ved systemskiftet i 1901, men indskrives først i 1953. Det betyder at folket alene bestemmer hvem der er i Folketinget. Dvs. regeringen eller ministre ikke må have flertal mod sig.

HIZB UT-TAHRIR - et politisk parti

Period: 1953 to 1904

Internationalt islamisk og politisk parti der ønsker at forene alle muslimske nationer i en islamisk stat.
Mener at religion og politik høre sammen, arbejder for et kalifat, den værtslige og åndelige er den samme. Sharia, gøres ud fra Suraen. Ønsker at forene det muslimske folk. Særligt stort i england, svært at sige antallet af tilhængere, menes at være lavt. Imod demokrati, Kommet med forskellige udtalelser, hvorfor mange ønsker at sløjfe bevægelsen.

K. Helveg Petersen

Period: 1961 to 1993

1961, 1975, 1993: K. Helveg Petersen, internationelse eller ande kulturer fremmes demokratisk. I 1993 får folkeskolen til opgave at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur samt fremme forståelsen af menuets samspil med naturen

Sherin Khankhan

Period: Oct 13, 1974 to 2022

Polymik, gik ind for sharia lovgivningen, alt skal tolkes i den nutididige kontekst. Det er sekulært, beskrivelse af foreningen, bør holdes adskilt. Sharia: at gøre islam, hvor man kommer hen til frelsen. Iman, forfatter og debbatør.

Den moderne formulering

1975

"Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling..."

Børns Vilkår

Jan 1, 1987

Børns Vilkår stiftes. En social humanitær interesseorganisation der arbejder for at fremme børns og unges vikar, opvækst samt udviklingsmuligheder i Danmark. Beskrivelse af Børns Vilkår
https://bornsvilkar.dk
(Set d. 18/4-2022)

Berlinsmuren falder

1989

Dokumentar om Berlinsmurens fald: https://www.dr.dk/drtv/program/vilde-flugtforsoeg-over-berlinmuren_147621

Peter Kemp

2003

Dannelsen til verdnesborgeren. Tekst med oplysning om skolens rolle i dannelsen til verdensborgeren. Samt refleksioner over folkeskolens betydning i et globaliseret samfund:
"Idealet for dannelse og uddannelse skal ikke blot gælde i hjemmet og staten, men være det der et bedst for verden og menneskeheden, og således kan det kun bestå i at gøre barnet og eleven til verdensborger".

Folkeskolensformålsparagraf

Nov 30, 2006

Dannelsesopgaven ift. Verensborgerskab: Mangfoldighed af kulturelbaggrund, majoriseret/minoritet, internationale berøringsflader. Martha Nussbaum: opdragelse til at eleven kan sætte sig i andres sted. Klafki: international problembevidsthed. Skolen har til formål at danne eleverne til medansvar for global udvikling miljø, politisk, kulturelt, økonomisk.

FN's Verdensmål

Period: Aug 2, 2015 to Sep 25, 2015

De 17 Verdensmål skal være opfyldt i skolen inden 2030. Dvs. fx hele verden i skole.