• Jan 1, 1050

    folkeviser (Middelalderen) Dansk

    folkeviser (Middelalderen) Dansk
  • Jan 1, 1050

    Harald Blåtand (Dansk)

    Harald Blåtand  (Dansk)
  • Jan 1, 1050

    feudalsamfundet

    feudalsamfundet
    Selve ordet feudalisme kendes først fra 1800-tallet, hvor det blev anvendt i klart nedsættende mening om det franske samfund før den store revolution, som startede i 1789, men ord som ’feudum’ og ’feudale’ kendes allerede fra middelalderen.
    Feudalsamfund i middeladeren:
    -slægtsbånd svækket
    -rettigheder og pligter bliver fordelt
  • Jan 27, 1050

    udvikling af magt fra vikingetiden og middelalderen

    udvikling af magt fra vikingetiden og middelalderen
    Fra vikingetiden til middelalderen fik kristendommen (den katolske kirke; troen) magten (indirekte) -> forestillingsverden -> forbindelse til Gud (nåde, frelse, syndsforladelse, det evige liv) -> kirken havde en religiøs domstol -> syndsforladelse fx via aflad , kirken sammenarbejdede med kongen (rivalisering)
  • Jan 27, 1050

    middelalderen er opdelt i to

    middelalderen er opdelt i to
    Højmiddelalderen -> pest -> senmiddelalder
    Landbrug -> effektivisering (befolkningstilvækst)
    Animalsk produktion -> vegetabilsk produktion (bedre udbytte af jorden kræver dog meget arbejdskraft)
  • Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1536

    middelalderen

  • Jan 1, 1100

    Elverskud (Dansk)

    Elverskud (Dansk)
    Visen handler om hr. Oluf som ridder gennem skoven til sin forlovet.på vejen møden han elver der vil danse med ham. Han afslog og bliver forbandet. D ahan kommer hjem dør han i sorg. Hans udkårne tror ikke på det og ender med at kysse liget
    Dette er en tryllevise fordi der er overnaturlige elemnter.
    Moralen er at man skal tage i agt
  • Jan 1, 1300

    Ebbe skammelsøn (Dansk)

    Ebbe skammelsøn (Dansk)
    Visen handler om Ebbe, der er forlovet med Adelus, imens han er på arbejde siger broderen Peter, at Ebbe er død og forlover sig med Adelud. Ebbe bliver vred og tager tilbage og dræber Adelus og peter, sårer sin far og hugger hånden af moren.
    Morale: Han straffer familien, det vil sige at han tager kongens magt.

    Det er en riddervise, fordi der udspiller sig en konfliktmellem nogle i adelden. Det handler om virkelighed.

    Det er en stærk morale om at man skal følge kirkens 10 bud.
  • Jan 1, 1347

    pestepidemi (dansk)

     pestepidemi (dansk)
    Den første og største
  • Jan 1, 1536

    reformationen

    reformationen
    Reformationen
    -overgang fra den katolske kirke til den protestantiske kirke
    -kirken mister sin jord -> underlægges kongen
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Adelsvælde

  • Jan 27, 1536

    Reformationen (1) (dansk)

    Reformationen (1) (dansk)
    Reformationen i Danmark er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke. Reformationen i Europa skete dog ikke fra den ene dag til den anden da selve overgangen skete over flere årtier via strømningerne fra det Tysk-romerske rige hvor Martin Luther for alvor startede det hele i 1517. I Danmark krævede reformationen også en årelang borgerkrig før den nye sejrende konge kunne overtage magten.
  • Jan 27, 1536

    refomationen (2) (dansk)

    refomationen (2) (dansk)
    Reformationen i Danmark
    -kritik af den katolske kirke, fx aflad
    -> protestantiske kirke
  • Period: to

    Barokken

  • Adelsvælde

    Adelsvælde
    Adelsvælde:
    -politisk + økonomisk magt
    -militær; rytteri flåden
    -eneret til Rigsrådet (rige adelige biskopper -> 1536), bestemmer sammen med kongen dansk politik, bestemmer fx kongevalget +administration

    -eneret -> lensmænd
    -principiel skattefrihed
    -lokalmagt
    -1540: 1700(lille del af befolkningen)
  • Period: to

    Ældre enevælde

  • Barokkens start (dansk)

    Barokkens start (dansk)
    Indførelse i 1660 og blev
    da også anvendt til at understøtte den
    enevældige konges magt.
  • hyrdedigtning (dansk)

    hyrdedigtning (dansk)
    kontrast til lejlighedsdigtningen skildrer natur, følelser og erotik
  • Period: to

    Enevælde (styreform)

  • Anders bording drikkevise (dansk)

    Anders bording drikkevise (dansk)
    Bording skrev også lejlighedsdigte og sange til kongehusets fester, kroninger, bryllupper
    og begravelser. Ellers er han en sand mester i en anden genre, nemlig drikkevisen, som også
    afspejler barokkens letsind. Selv holdt han ikke igen og forlystede sig på de slotte og herregårde,
    der bød ham indenfor. Hans drikkevise fra 1663 kender vi melodien til. Noderne kan bl.a.
    findes i Erik Søderholms Dansk barok 1630-1700 fra 1974.
  • Digteren Thomas Kingo (dansk)

    Digteren Thomas Kingo (dansk)
    Digterpræsten Thomas
    Kingo (1634-1703), priser netop
    Gud og kongemagt og viser den
    orden, de opretholder i tilværelsen.
    Denne orden genspejles i digtenes
    form. De er præget af en høj stil med f.eks. symmetri og avanceret metrik
  • slutning af enevælde

    slutning af enevælde
    -kongeloven
    -> kongen bestemmer ALT -> kun Gud er over ham
  • Ked af verden og kær ad himelen (dansk)

    Ked af verden og kær ad himelen (dansk)
    Thomas kingo
    Kingo vil fortælle, hvor slemt det står til på Jorden, hvor tomt
    og besværligt livet er.
    Budskabet i Kingos salme er, at efter det besværlige og overfladiske liv på Jorden vil himlens evige
    lykke komme til én.
    Den sidste strofe viser efter det dårlige ting fra jorden og derefter det gode, så skal vi stadig huske hvor beværlig livet på jorden er.
  • Barokken genrer (Dansk)

    Barokken genrer (Dansk)
    I barokkens litteratur møder man fire dominerende genrer: lejlighedsdigtning, salmer,
    drikkeviser og kærlighedsdigte. De fleste af tidens forfattere mestrede alle genrer, for barokdigteren
    var først og fremmest en håndværker, der kunne levere varen, når kongen eller
    kirken stillede en opgave.
  • Første avis (dansk)

    Første avis (dansk)
    En af de leveringsdygtige håndværkere var Anders Bording, der alene skrev Danmarks
    første avis, Den danske Mercurius, og det endda på vers.
    og
    havde som sit formål at fortælle om kongehusets gøren og laden. Avisen havde naturligvis
    den samme holdning som kongen og som hovedformål at stille regenten i et gunstigt lys.
  • Barok litteratur

    Barok litteratur
    barok udskiller sig fra middelalderen.
    -ny form for litteratur, som ikke er folkelig
    -med forbillede i den -primært latinske- klasiske digtning
    (kunstdigtning)
    Digtningen er koblet til to centrale institutioner: kirken og enevælden
  • Jean-Jacques Rousseau (dansk)

    Jean-Jacques Rousseau (dansk)
    Den franske filosof Jean- Jacques Rousseau mente, at mennesket i civilisationens skygge havde fjernet sig fra sin oprindelse og ønskede det „tilbage til naturen“.
  • kongeloven

    kongeloven
    kongeloven blev offentliggjordt i sin helhed.
    Riget skal forblive kristent.
    kan ikke ophæve kongeloven
    Kongen må gøre hvad han vil -> fx ændre love. kongen kan ikke blive stillet til ansvar.
    arvefølge (mænd>kvinder)
    Gud var den eneste der var over kongen. (kongen har en stor position)
  • Period: to

    oplysningstiden

  • oplysningstiden 1 (dansk)

    oplysningstiden 1 (dansk)
    Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme (menneskelige fornuft).
    Centrale nøgleord i perioden var borgerlige
    frihedsrettigheder, fornuft og oplysning, og tidens tænkere fremførte en bibelkritik, der førte til en begyndende sekularisering (sprog, religion og filosofi)
    Den litteratur, der blev til i den nye borgerlige offentlighed, viser det voksende borgerskabs idealer og ønske om at ytre sig.
  • Deistisk, pietisme oplysningstiden (dansk)

    Deistisk, pietisme oplysningstiden (dansk)
    deistisk: betegner hævdelsen af en eller flere guders eksistens.
    pietisme: oprindelig nedsættende betegnelse for en europæisk fromhedsbevægelse inden for 1600- og 1700-t.s lutherske kristendom; bevægelsen søgte at reformere lutherdommen i kølvandet på den rettroende tidsalder (ortodoksi)
  • religion i oplysningstiden

    religion i oplysningstiden
    Oplysningstiden tillagde både Gud og mennesket en anden rolle end tidligere perioder. Dens gudsopfattelse var deistisk*, og man opfattede Gud som verdens skaber, der dog havde trukket sig tilbage og overladt det til mennesket at skabe ro
    og civilisatoriske forhold i verden ved hjælp af fornuften. En anden gudsopfattelse ses i pietismens* stilfærdige, religiøse digtning.
  • Ludvig Holberg (dansk)

    Ludvig Holberg (dansk)
    Ludvig Holberg i var professor og komedieforfatter. Han var filosof, historiker og forfatter i oplysningstiden. Mest kendt er han for sine dramaer, Hans berømte Erasmus Montanus (1723) beskriver en konflikt mellem et landsby- og universitetsmiljø. Den opstår, da en ung mand, Erasmus, vender hjem til landsbyen fra sine
    studier i byen. Erasmus skal giftes med Lisbet, men hovedpersonens akademiske arrogance gør ægteskabet
    umuligt.
  • Den litterære institution

    Den litterære institution
    For første gang i
    dansk litteraturhistorie er litteraturen ikke
    brugslitteratur skrevet med et bestemt formål,
    men den er derimod til for sin egen skyld,
    og hermed skabes „den litterære institution“.
  • oplysningstid: fornuft + bevisførelse

    oplysningstid: fornuft + bevisførelse
    videnskab
    frihed
    menneskerettigheder
    Ateismen starter
    oplyst enevælde
    -de øverste i samfundet er påvirket af oplysningstidens tanker
    -tilladt at sige mere -> reformer (landboreformer)
    tankemønstre ændrer sig i en bestemt periode.
    -tilladt at sige mere, reformer (fx landbrugsreformer)
  • Mascarade i oplysningstiden 2

    Mascarade i oplysningstiden 2
  • Mascarade i oplysningstiden 1

    Mascarade i oplysningstiden 1
    Mascarade er jo en maske bal. folk tager masker på som nedsættes af regeringen, fordi de så troede at i Mascaraden vil alle være ens, hvis de har masker på. Uden for Mascaraden har de alle sammen deres ansigter men samtidig har de masker på fordi de ikke er ens.

    I starten skriver han godt om Mascaraden, at Gud har skabt os lige. Så skriver han at det er dårligt at have masker på i virkeligeheden.
    Mascaraden i Danmark var ikke det samme i Italien. Noramlt i kvinderne låst inde og så går de ud.
  • Frederik V døde

    Frederik V døde
    Frederik den 5 døde i 1766 og blev kun 42 år gammel.
  • oplysningstiden i KBH

    oplysningstiden i KBH
    Men fra omkring 1670-1770 vokser Københavns indbyggertal fra 41.000 til 93.000.
    København bliver et kulturcentrum. – og folk kan begynde at købe litteratur selv.
    Men litteraturen må stadig ikke kritisere den herskende samfundsorden, og oplysningstankerne kommer derfor meget sent til Danmark.
    Der er stadig enevældige konger:
  • første ret blev udført

    første ret blev udført
    1771-1799var der en udstrakt grad af trykkefrihed, men da regeringen fandt, at visse personers skrivefrækhed gik lovlig vidt, blev friheden igen indskrænket. Man måtte ikke kritisere monarken og hele det enevældige system.
  • oprør i oplysningstiden

    oprør i oplysningstiden
    I slutningen af 1700 tallet begyndte en voksende gruppe af borgere og progressive godsejere og dermed mange af kongens rådgivere at tænke nye tanker, som de havde hentet fra Europa. De mente at statsmagtens første opgave ikke var at styrke sig selv, men at tænke på indbyggernes ve og vel.
  • Enevælde

    Enevælde
    Ældre enevælde.
    -kongen har magten -> ingen begrænsninger
    -overfølge i kongemagten
    (-> reduceret magt til adelen) Baggrund
    -svenskerkrige -> DK -> "bankerot" <- udgifter til lejehære
    -> skatter -> hvem skal betale? Adelen eller borgere, bønder
    -> gejstlige + borgere + konge -> København -> foreslår arvefølge i kongemagten
    -> planlægger militærkup -> København i undtagelsestilstand, Danmark får Norge
  • USA's demokratiske forfatning

    USA's demokratiske forfatning
    USA vedtog i 1788 en demokratisk forfatning. Men i Danmark var enevælden så fast forankret, at kritikerne var enten landsforvist eller fik lange fængselsstraffe.
  • franske revolution

    franske revolution
    1789 startede den franske revolution og enevælden blev afskaffet og der blev indført demokrati, og USA rev sig løs fra England
  • Romantik

    Romantik
    hvor man forherligere
  • Period: to

    nationalisme og demokrati

  • Der er et yndigt land

    Der er et yndigt land
    forfattern hedder "Adam Oehlenschläger"
    Der er 12 strofer 6 vers på hver strofe
    symmetrisk
    det er en sang
    Han skriver om landets natur og nordiske Guder og især om Gud er i naturen. fx skriver han alfader.
    Han skriver om Danmarks kriger og digtet hylder også de nye tider, hvor han skriver om de smukke kvinder.
    Han er meget stolt af landet og vil aldrig bytte det til et andet.
    Han er stolt af især KBH. Han bruger nationalitet, da han skriver om flaget og sproget.
    Han er stolt af landet.
  • nationalisme og demokrati

    nationalisme og demokrati
    Uwe Jens Lorensen (slesvig holsten) giver et forslag om en demokrati forfatning.
  • nationalismen og demokrati

    nationalismen og demokrati
    frederik VI opretter 4 stænderforsamlinger mødes og råder kongen
  • nationalisme og demkrati

    nationalisme og demkrati
    liberale byboere havde et havde om demokati, og bønderne var glade for kongen.
    bønderne henvender sig til kongen og de ønsker bedste forandringer, men kongen nægter og bønderne får ikke mere tilladelse til forsamlinger. Der kommer en alliance mellem national-liberale og bønder.
  • slutning af enevælden

    slutning af enevælden
    Danmark får demokrati
  • nationalistme og demokrati

    nationalistme og demokrati
    Frederik VII overgiver magten til regeringen. Danmark forlader enevælden.
    -b.la skal nu regering forholde sig til spørgsmålet om S-H
  • nationalisme og demokrati

    nationalisme og demokrati
    Grundloven
  • Danmark mit fædreland 1

    Danmark mit fædreland 1
    Nationalromantikken
    4 strofer
    8 vers per strofe
    det er er en digt
    hver strofe slutter med "dig elsker jeg, Danmark mit fædreland"
    gentagelser: "Du danske friske strand" (fokusere meget pånaturen"

    der er rim og rytme i digtet.
    rim: abab
    rytme: 11, 10, 11, 10 stavelser
    digtet er skrevt af HC Andersen. Han elsker sit land og han skriver om de bedste ting ved Danmark, som er naturen.
    Der står også noget negativt. "nu du kaldes svag et lille land.."
  • Danmark mit fædreland

    Danmark mit fædreland
    forfatteren udtrykker Romantikken ved at fortælle hvad han elsker ved DAnmark og nationalitet ved at skrive om sin modersprog "danske sprog".
    forfatteren skriver også om fortid, hvor han skriver om oltids kæmpegrave, hvor han hylder Danmarks kæmper, og plovjernet guldhorn finder.
    Forfatteren taler også om Gud, hvor han skriver at Danrmark ikke kunne vinde uden Guds hjælp.