-
Jan 1, 1050
folkeviser (Middelalderen) Dansk
- Folkeviser kaldes for ballader
- En slags dansevise
- Fremføres af sanger mens der dannes kædedans
- Stroferne er episke
- Omkvæderne har et lyrisk tema
- Mund til mund via musikere
- Bliver senere nedskrevet
- Fra middelalderen
- trylleviser har overnaturlige elementer
- Riddere har realistiske konflikter i adelige miljøer
-
Jan 1, 1050
Harald Blåtand (Dansk)
- var konge
- Var med til at starte middelalderen.
- Danmark blev en kongerige i 900tallet
-
Jan 1, 1050
feudalsamfundet
Selve ordet feudalisme kendes først fra 1800-tallet, hvor det blev anvendt i klart nedsættende mening om det franske samfund før den store revolution, som startede i 1789, men ord som ’feudum’ og ’feudale’ kendes allerede fra middelalderen.
Feudalsamfund i middeladeren:
-slægtsbånd svækket
-rettigheder og pligter bliver fordelt -
Jan 27, 1050
middelalderen er opdelt i to
Højmiddelalderen -> pest -> senmiddelalder
Landbrug -> effektivisering (befolkningstilvækst)
Animalsk produktion -> vegetabilsk produktion (bedre udbytte af jorden kræver dog meget arbejdskraft) -
Jan 27, 1050
udvikling af magt fra vikingetiden og middelalderen
Fra vikingetiden til middelalderen fik kristendommen (den katolske kirke; troen) magten (indirekte) -> forestillingsverden -> forbindelse til Gud (nåde, frelse, syndsforladelse, det evige liv) -> kirken havde en religiøs domstol -> syndsforladelse fx via aflad , kirken sammenarbejdede med kongen (rivalisering) -
Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1536
middelalderen
-
Jan 1, 1100
Elverskud (Dansk)
Visen handler om hr. Oluf som ridder gennem skoven til sin forlovet.på vejen møden han elver der vil danse med ham. Han afslog og bliver forbandet. D ahan kommer hjem dør han i sorg. Hans udkårne tror ikke på det og ender med at kysse liget
Dette er en tryllevise fordi der er overnaturlige elemnter.
Moralen er at man skal tage i agt -
Jan 1, 1300
Ebbe skammelsøn (Dansk)
Visen handler om Ebbe, der er forlovet med Adelus, imens han er på arbejde siger broderen Peter, at Ebbe er død og forlover sig med Adelud. Ebbe bliver vred og tager tilbage og dræber Adelus og peter, sårer sin far og hugger hånden af moren.
Morale: Han straffer familien, det vil sige at han tager kongens magt.
Det er en riddervise, fordi der udspiller sig en konfliktmellem nogle i adelden. Det handler om virkelighed.
Det er en stærk morale om at man skal følge kirkens 10 bud. -
Jan 1, 1347
pestepidemi (dansk)
Den første og største -
Jan 1, 1536
reformationen
Reformationen
-overgang fra den katolske kirke til den protestantiske kirke
-kirken mister sin jord -> underlægges kongen -
Period: Jan 1, 1536 to
Adelsvælde
-
Jan 27, 1536
Reformationen (1) (dansk)
Reformationen i Danmark er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke. Reformationen i Europa skete dog ikke fra den ene dag til den anden da selve overgangen skete over flere årtier via strømningerne fra det Tysk-romerske rige hvor Martin Luther for alvor startede det hele i 1517. I Danmark krævede reformationen også en årelang borgerkrig før den nye sejrende konge kunne overtage magten. -
Jan 27, 1536
refomationen (2) (dansk)
Reformationen i Danmark
-kritik af den katolske kirke, fx aflad
-> protestantiske kirke -
Period: to
Barokken
-
Adelsvælde
Adelsvælde:
-politisk + økonomisk magt
-militær; rytteri flåden
-eneret til Rigsrådet (rige adelige biskopper -> 1536), bestemmer sammen med kongen dansk politik, bestemmer fx kongevalget +administration
-eneret -> lensmænd
-principiel skattefrihed
-lokalmagt
-1540: 1700(lille del af befolkningen) -
Period: to
Ældre enevælde
-
Barokkens start (dansk)
Indførelse i 1660 og blev
da også anvendt til at understøtte den
enevældige konges magt. -
hyrdedigtning (dansk)
kontrast til lejlighedsdigtningen skildrer natur, følelser og erotik -
Period: to
Enevælde (styreform)
-
Anders bording drikkevise (dansk)
Bording skrev også lejlighedsdigte og sange til kongehusets fester, kroninger, bryllupper
og begravelser. Ellers er han en sand mester i en anden genre, nemlig drikkevisen, som også
afspejler barokkens letsind. Selv holdt han ikke igen og forlystede sig på de slotte og herregårde,
der bød ham indenfor. Hans drikkevise fra 1663 kender vi melodien til. Noderne kan bl.a.
findes i Erik Søderholms Dansk barok 1630-1700 fra 1974. -
Digteren Thomas Kingo (dansk)
Digterpræsten Thomas
Kingo (1634-1703), priser netop
Gud og kongemagt og viser den
orden, de opretholder i tilværelsen.
Denne orden genspejles i digtenes
form. De er præget af en høj stil med f.eks. symmetri og avanceret metrik -
slutning af enevælde
-kongeloven
-> kongen bestemmer ALT -> kun Gud er over ham -
Ked af verden og kær ad himelen (dansk)
Thomas kingo
Kingo vil fortælle, hvor slemt det står til på Jorden, hvor tomt
og besværligt livet er.
Budskabet i Kingos salme er, at efter det besværlige og overfladiske liv på Jorden vil himlens evige
lykke komme til én.
Den sidste strofe viser efter det dårlige ting fra jorden og derefter det gode, så skal vi stadig huske hvor beværlig livet på jorden er. -
Barokken genrer (Dansk)
I barokkens litteratur møder man fire dominerende genrer: lejlighedsdigtning, salmer,
drikkeviser og kærlighedsdigte. De fleste af tidens forfattere mestrede alle genrer, for barokdigteren
var først og fremmest en håndværker, der kunne levere varen, når kongen eller
kirken stillede en opgave. -
Første avis (dansk)
En af de leveringsdygtige håndværkere var Anders Bording, der alene skrev Danmarks
første avis, Den danske Mercurius, og det endda på vers.
og
havde som sit formål at fortælle om kongehusets gøren og laden. Avisen havde naturligvis
den samme holdning som kongen og som hovedformål at stille regenten i et gunstigt lys. -
Barok litteratur
barok udskiller sig fra middelalderen.
-ny form for litteratur, som ikke er folkelig
-med forbillede i den -primært latinske- klasiske digtning
(kunstdigtning)
Digtningen er koblet til to centrale institutioner: kirken og enevælden -
Jean-Jacques Rousseau (dansk)
Den franske filosof Jean- Jacques Rousseau mente, at mennesket i civilisationens skygge havde fjernet sig fra sin oprindelse og ønskede det „tilbage til naturen“. -
kongeloven
kongeloven blev offentliggjordt i sin helhed.
Riget skal forblive kristent.
kan ikke ophæve kongeloven
Kongen må gøre hvad han vil -> fx ændre love. kongen kan ikke blive stillet til ansvar.
arvefølge (mænd>kvinder)
Gud var den eneste der var over kongen. (kongen har en stor position) -
Period: to
oplysningstiden
-
Deistisk, pietisme oplysningstiden (dansk)
deistisk: betegner hævdelsen af en eller flere guders eksistens.
pietisme: oprindelig nedsættende betegnelse for en europæisk fromhedsbevægelse inden for 1600- og 1700-t.s lutherske kristendom; bevægelsen søgte at reformere lutherdommen i kølvandet på den rettroende tidsalder (ortodoksi) -
religion i oplysningstiden
Oplysningstiden tillagde både Gud og mennesket en anden rolle end tidligere perioder. Dens gudsopfattelse var deistisk*, og man opfattede Gud som verdens skaber, der dog havde trukket sig tilbage og overladt det til mennesket at skabe ro
og civilisatoriske forhold i verden ved hjælp af fornuften. En anden gudsopfattelse ses i pietismens* stilfærdige, religiøse digtning. -
oplysningstiden 1 (dansk)
Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme (menneskelige fornuft).
Centrale nøgleord i perioden var borgerlige
frihedsrettigheder, fornuft og oplysning, og tidens tænkere fremførte en bibelkritik, der førte til en begyndende sekularisering (sprog, religion og filosofi)
Den litteratur, der blev til i den nye borgerlige offentlighed, viser det voksende borgerskabs idealer og ønske om at ytre sig. -
Ludvig Holberg (dansk)
Ludvig Holberg i var professor og komedieforfatter. Han var filosof, historiker og forfatter i oplysningstiden. Mest kendt er han for sine dramaer, Hans berømte Erasmus Montanus (1723) beskriver en konflikt mellem et landsby- og universitetsmiljø. Den opstår, da en ung mand, Erasmus, vender hjem til landsbyen fra sine
studier i byen. Erasmus skal giftes med Lisbet, men hovedpersonens akademiske arrogance gør ægteskabet
umuligt. -
Den litterære institution
For første gang i
dansk litteraturhistorie er litteraturen ikke
brugslitteratur skrevet med et bestemt formål,
men den er derimod til for sin egen skyld,
og hermed skabes „den litterære institution“. -
oplysningstid: fornuft + bevisførelse
videnskab
frihed
menneskerettigheder
Ateismen starter
oplyst enevælde
-de øverste i samfundet er påvirket af oplysningstidens tanker
-tilladt at sige mere -> reformer (landboreformer)
tankemønstre ændrer sig i en bestemt periode.
-tilladt at sige mere, reformer (fx landbrugsreformer) -
Mascarade i oplysningstiden 2
- han skriver med rationelle tanker, når han skriver om at det er værre at bagtale og drikke sig fuld. Det er bedre at finde sin anden partner i en Mascarade.
-
Mascarade i oplysningstiden 1
Mascarade er jo en maske bal. folk tager masker på som nedsættes af regeringen, fordi de så troede at i Mascaraden vil alle være ens, hvis de har masker på. Uden for Mascaraden har de alle sammen deres ansigter men samtidig har de masker på fordi de ikke er ens.
I starten skriver han godt om Mascaraden, at Gud har skabt os lige. Så skriver han at det er dårligt at have masker på i virkeligeheden.
Mascaraden i Danmark var ikke det samme i Italien. Noramlt i kvinderne låst inde og så går de ud. -
Frederik V døde
Frederik den 5 døde i 1766 og blev kun 42 år gammel. -
oplysningstiden i KBH
Men fra omkring 1670-1770 vokser Københavns indbyggertal fra 41.000 til 93.000.
København bliver et kulturcentrum. – og folk kan begynde at købe litteratur selv.
Men litteraturen må stadig ikke kritisere den herskende samfundsorden, og oplysningstankerne kommer derfor meget sent til Danmark.
Der er stadig enevældige konger: -
første ret blev udført
1771-1799var der en udstrakt grad af trykkefrihed, men da regeringen fandt, at visse personers skrivefrækhed gik lovlig vidt, blev friheden igen indskrænket. Man måtte ikke kritisere monarken og hele det enevældige system. -
oprør i oplysningstiden
I slutningen af 1700 tallet begyndte en voksende gruppe af borgere og progressive godsejere og dermed mange af kongens rådgivere at tænke nye tanker, som de havde hentet fra Europa. De mente at statsmagtens første opgave ikke var at styrke sig selv, men at tænke på indbyggernes ve og vel. -
Enevælde
Ældre enevælde.
-kongen har magten -> ingen begrænsninger
-overfølge i kongemagten
(-> reduceret magt til adelen) Baggrund
-svenskerkrige -> DK -> "bankerot" <- udgifter til lejehære
-> skatter -> hvem skal betale? Adelen eller borgere, bønder
-> gejstlige + borgere + konge -> København -> foreslår arvefølge i kongemagten
-> planlægger militærkup -> København i undtagelsestilstand, Danmark får Norge -
USA's demokratiske forfatning
USA vedtog i 1788 en demokratisk forfatning. Men i Danmark var enevælden så fast forankret, at kritikerne var enten landsforvist eller fik lange fængselsstraffe. -
franske revolution
1789 startede den franske revolution og enevælden blev afskaffet og der blev indført demokrati, og USA rev sig løs fra England -
Romantik
hvor man forherligere -
Period: to
nationalisme og demokrati
-
Der er et yndigt land
forfattern hedder "Adam Oehlenschläger"
Der er 12 strofer 6 vers på hver strofe
symmetrisk
det er en sang
Han skriver om landets natur og nordiske Guder og især om Gud er i naturen. fx skriver han alfader.
Han skriver om Danmarks kriger og digtet hylder også de nye tider, hvor han skriver om de smukke kvinder.
Han er meget stolt af landet og vil aldrig bytte det til et andet.
Han er stolt af især KBH. Han bruger nationalitet, da han skriver om flaget og sproget.
Han er stolt af landet. -
nationalisme og demokrati
Uwe Jens Lorensen (slesvig holsten) giver et forslag om en demokrati forfatning. -
nationalismen og demokrati
frederik VI opretter 4 stænderforsamlinger mødes og råder kongen -
nationalisme og demkrati
liberale byboere havde et havde om demokati, og bønderne var glade for kongen.
bønderne henvender sig til kongen og de ønsker bedste forandringer, men kongen nægter og bønderne får ikke mere tilladelse til forsamlinger. Der kommer en alliance mellem national-liberale og bønder. -
slutning af enevælden
Danmark får demokrati -
nationalistme og demokrati
Frederik VII overgiver magten til regeringen. Danmark forlader enevælden.
-b.la skal nu regering forholde sig til spørgsmålet om S-H -
nationalisme og demokrati
Grundloven -
Danmark mit fædreland
forfatteren udtrykker Romantikken ved at fortælle hvad han elsker ved DAnmark og nationalitet ved at skrive om sin modersprog "danske sprog".
forfatteren skriver også om fortid, hvor han skriver om oltids kæmpegrave, hvor han hylder Danmarks kæmper, og plovjernet guldhorn finder.
Forfatteren taler også om Gud, hvor han skriver at Danrmark ikke kunne vinde uden Guds hjælp. -
Danmark mit fædreland 1
Nationalromantikken
4 strofer
8 vers per strofe
det er er en digt
hver strofe slutter med "dig elsker jeg, Danmark mit fædreland"
gentagelser: "Du danske friske strand" (fokusere meget pånaturen"
der er rim og rytme i digtet.
rim: abab
rytme: 11, 10, 11, 10 stavelser
digtet er skrevt af HC Andersen. Han elsker sit land og han skriver om de bedste ting ved Danmark, som er naturen.
Der står også noget negativt. "nu du kaldes svag et lille land.."
