Langelinje Dansk og Historie

  • Period: Jan 29, 1050 to Jan 29, 1536

    Middelalderen

  • Jan 27, 1070

    Historie: Den Katolske Kirke

    Den Katolske kirke blev i middelalderen meget magtfuld og begyndte at blande sig i flere ting. Man har længe diskuteret om paven eller kongen havde magten (rivalisering). Paven havde indirekte magt hvor Kongen havde direkte magt. Det magtmiddel, som den kirkelige domstolsvirksomhed byggede på, var kirkens mulighed for at lyse folk i band, at afskære dem fra enhver forbindelse med kirken, hvormed man også mente, at de var afskåret fra forbindelse med Gud
  • Jan 27, 1150

    Historie: Landbrug

    Der skete en effektisering med landbruget man gik fra animalisk produktion til vegetabilsk produktion.
    Der kom en bedre udnyttelse af jorden, men til gengæld krævede det en del mere arbejdskraft.
  • Jan 27, 1200

    Dansk: Ebbe Skammelsøn

    Riddervise, da den handler om en konflikt. Hr. Skammel har to sønner, som ikke kommer alt for godt ud af det med hinanden. Ebbe arbejder for kongen, men mens hane er på arbejde forfører Peder (hans bror) hans forlovede Adelus. Ebbe får det fortalt af en svend i kongens gård, han tager straks hjem og efter bryllups festen slår han både Peder og Adelus ihjel, han sårer sin far og skærer en hånd af sin mor som straf for at de lod det ske."Ebbe Skammelsøn så mangensti vild" Han er på krigsstien
  • Jan 27, 1250

    Dansk: Elverskud

    Trylleviser(overnatuligt): Handler om en mand der er er på vej hjem, hvor han så møder en Elverpige. Hun ville have ham, men han ville bare hjem til sin trolovede. Efterfølgende forbander hun ham. Da han så kommer hjem, beder han sin famile om at hente sin forlovede, hvor han derefter dør. Den forlovede dør så af sorg.
    "Går imod det overnaturlige, og bliver straffet"
    -Trofast overfor familie
  • Jan 27, 1320

    Historie: Feudal samfundet

    Feudal samfundet er uddeling af magtpivilegier (Skatteindtægter, Juridisk magt) tilgengæld for pligtiger
  • Jan 27, 1349

    Historie: Den sorte død -Pest

    I 1349 blev Danmark ramt af den sorte død, hvilket urydede en stor del af befolkningen.
    Det var en fordel for de bøndere der ikke var ramt, som kunne tage deres døde naborers jord.
  • Jan 27, 1400

    Dansk: Trylle- og ridderviser

    Trylleviserne betegnes sådan, fordi der indgår noget overnaturligt i handlingsforløbet, fx elverpiger, runekast eller dæmoniske skikkelser som en trold eller gam, og i nogle viser forvandles helten endog til et dyr. I ridderviserne møder vi realistisk skildrede konflikter i adelige miljøer.
  • Jan 28, 1450

    Historie: Rigsrådet

    Rigsrådet var en forsamling af stormænd gejstlige, rige adelige og biskopper op indtil 1536.
    Rigsrådet bestemte den danske politik sammen med kongen. Rigsrådet skulle både bestemme for kongevalget og stå for administration.
  • Jan 28, 1536

    Historie: Reformationen

    Reformationen er en omvæltning af kirken. Det var en overgang fra den katolske kirke til den protestantiske. Kirken mistede sin jord og underlægges kongen.
    Kirken havde for meget magt, og den tyske munk Martin Luther protesterede over hvordan kirken misbrugte sn magt.
  • Period: Jan 29, 1536 to

    Adelsvælden

  • Jan 28, 1540

    Historie: Adelsvælde 1

    Adelen havde stor politisk og økonomisk magt. Adelen var en lukket kreds, for at blive adelig skulle man enten fødes som adelig af to adelige forældre ellers kunne kongen kun adle personer med rigsrådets tilladelse.
    Adelen havde eneret på at sidde i rigsrådet og på de magtfulde og indtægtsgivende poster som lensmænd rundt om i riget. 1700 adelige af Danmarks befolkning (lille del af befolkningen).
  • Jan 28, 1540

    Historie: Adelsvælde 2

    Oveni havde de privilegiet til skattefrihed, men hvis kongen var i økonomisk nød have han tilladelse til at bede om penge fra adelen.

    I krigstid var adelen forpligtet til at stille rytteri, som nu blev reorganiseret som den såkaldte rostjeneste, der talte 1.200 ryttere – dele af adelen selv og nogle af deres mest betroede folk.
  • Skillingsvise

    På markedet blev det populært med nedskrevne viser, de fungerede som nyhedsbringerer, og omhandlede ofte begivender som var alment interessant, så som brande, mor osv.
  • Historie: 1Før ældre enevælde

    Danmark tabte krigen til arvefjenen Sverige, hvor de danske rige mistede alle provinser øst for Øresund, bortset fra Bornholm. Danmark var tæt på at være bankerot, da der var store udgifter til lejehærene, som førte krigen fra dansk side. Situationen krævede penge, hvilket vil sige ny skatteudskrivninger. Problemet opstod da mn skulle finde ud af hvem der skulle betale for landets underskud. Adelen, med sine skattefrihedsprivilegier, forsøgte at skubbe yrden over på borgerne.
  • Historie: 2Før ældre enevælde

    Efter hemmelige forhandlinger mellem kongemagten, borgerne og gejstligheden blev Frederik 3. tilbudt Danmark-Norge som et arverige i stedet for hidtil som et valgrige. Herefter benyttede kongen sin magt over militæret og satte København i undtagelsestilstand og spærrede byens porte. Det hjalp på adelens og rigsrådets forhandlingsvilje. Frederik 3. blev valgt til at blive arvekonge.
  • Dansk: Barokken 1.

    Barokken blev i Danmark en stilart nogenlunde samtidig med enevældens inførelse i 1660.

    Barok litteratur udskiller sig fra middelalderens normale litteratur, i det digterne bevidst ville skabe en ny form for litteratur, som ikke er folkelig, men mere som den klassiske digtning.
    Barokdigtnings vigtigste virkemiddlerer antiteser og vanitassymboler, der har det til fælles, at de minder læseren om, at det jordiske liv blot er en forgængelig tilstand, der efter..
  • Dansk: Barokken 2

    ...døden udfrier mennesket til et evigt liv i himlen.
    I broktekster er intet underforstået eller skjult. Den brokke litteratur er altid forbundet med lejligheder eller under bestilling. Forfatteren træder væk fra sin digtning, han skriver til situationen og ikke for at skabe individualitet -hverken digterens eller værkets.
  • Historie: Ældre enevælde

    Kongen havde magten og behøvede ikke tilladelse fra Rigsrådet eller andre, men herskede uden grænser. Man arvede kongemagten ved forgængerens død og herskede med absolut magt.
    Hvilket reducerede magten til adelelen, da de nu ikke havde rettighederne til at vælge den efterfølgende konge.
  • Frederik 3. og enevælden

    Frederik d. 3.s statskup markerer overgangen til enevælde. Baggrund for enevælde:
    - Bankerot efter svenskekrige (1658-1660)
    - Regning skulle betales, og adlen ville ikke.
    - Borgerne + gejstlige og konge gik sammen om at udråbe frederk. 3 til arvekonge.
    - 1660 udråbes Frederik til arvekonge
  • Historie: Kongeloven

    I 1665 fik kongen gennemført en lov som gav ham en lang række rettigheder.:
    1.Kun gud er over kongen, troen er protestantisk
    2. Kongen er over alle love, og ejer Danmark og Norge.
    3. Kongen kan efter eget behag lave love og ophæve dem som han lyster bare ikke selve Kongeloven.
    4. Kongen kan indsætte embedsmænd som han vil.
    5. Ene ret til at føre krig, ret til told,
    6. Kongen har magt over kirken
  • Frederik 4.

    Frederik 4. var enevældig konge og byggede skuepladsen.
  • Dansk: Thomas Kingo-Ked af verden, og kær ad himlen

    Digtet har enderim i hver verslinje. Det følger en komposition der hedder a-a-b-b. Strofen starter med en kort verslinje og sådan ser de sidste to verslinjer i strofen også ud. Derimod er de 4 verslinjer imellem lidt længere. Og hver strofe ender med en 2 gentagelser. Der er 15 strofer i alt i digtet.
  • Period: to

    Dansk: Oplysningstiden

    Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme. Centrale nøgleord i perioden var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning, og tidens tænkere fremførte en bibelkritik, der førte til en begyndende sekularisering (bevægelse væk fra kirken)
  • Dansk: Frederik 5.

    Frederik 5. var konge fra 1746 til 1766. Han var en livsnyder, elskede vin og kvinder, var folkekær og genåbnede teateret.
  • Maskerader

    -Taler om gode sider, og maskeballet skulle alle lige, kunne vise hvem man er.

    -Men at hverdagen er den virkelig maskerade
    -Skeptisk over for det:
    -Maskeballet skaber elskovs intriger i Spanien, ikke i norden
    -“tvungen hor”
    -bagtaler hinanden
    -Holberg kan lide maskerader, men tager ikke til det
    -Argumenterer for at det skal være lovligt.
  • Historie: Landbore reformerne 1

  • Historie: Landbore reformerne 2

  • Historie: Trykkefrihed

    Fra 1771-1779 blev der givet trykke frihed til folke, men da man fandt at der var nogen der brugte sin trykke frihed for meget blev den indskrænket igen.
  • Dansk: Den danske skueplads

    I 1722 bliver ”den danske skueplads” oprettet. Her bliver Holberg spurgt, om han vil skrive stykker til. Han skriver på under 2 år 15 stykker, som kan opføres her. Desværre bliver teaterlivet anset for manglende gudfrygtighed, og da pietismen kommer til Danmark bliver alt teaterliv forbudt i 1728. Det kommer først tilbage igen i 1746, hvor Christian den 6. dør, og Frederik den 5. bliver konge.
  • Dansk: Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg (1684-1754) var komedieforfatter. Han blev opfordret til at skrive stykker for "Den danske skueplads". Han skrev på under 2 år 15 stykker. Ludvig Holberg havde ikke noget i mod enevælden, men han ville tilgengæld gerne have en rationel konge.
  • Historie: Det oplyste enevælde

  • Sammensværgelse mod Christian 7.

    I 1784 sluttede en række unge og fremskridtsvenlige adelige, under ledelse af A.P. Bernstorff og Christian Ditlev, sammen med Den sindsyge konges søn Frederik VI(1808-1839), og overtog magten(alt skulle have kronprinsens underskrift ud over kongens.)
    - Kronprinsen regerede for Christian VIII, frem til kongens død, og Frederik VI blev konge.
  • Dansk: National romantikkens springbræt

    Englandskrigene
    1801 fratvinges vi fra vores indbringende neutralitetsforbund, som hjalp handelen.
    - Københavns bombadement (1807), og vi mister flåden
    - I kiel freden (1814) mister vi Norge
    - 1813 gik vi bankerot.
  • Period: to

    Enevælde til Demokrati

  • Dansk: Avis for eneboer

    En grupper digtere går sammen og skaber en avis, der skal samle folket om det nationalromantiske.
  • Dansk:Nationalromantikken

    1807-1830.
    I kølvandet på napoleons krigene, tabet af slesvig holsten og Norge, begynder nationalromantikken.
    Formålet med nationalromantikken er at se væk fra den tilstand som Danmark er i, og se tilbage på hvor Danmark var store (vikinge tiden etc.), og nationalromantiske sange omhandler ofte Danmarks gamle krigshelte og smukke natur. Nationalromantikken bygger på:
    fædrelandskærlighed, mod og pligtfølelse. N.F.S Grundtvig: Dyrkelse af modersmål, landskabet, folket, og vores helte historier
  • Dansk: Guldalderen

    I den græske myhtologi betegnes guldalderen som den tid hvor guderne gik på jord.
    I Dansk kontekst er guldalderen i 1800-tallet hvor digter kunsten og videnskaben blomstrer.
    Det er i krise år, hvor livet for mange er kummerligt. Mange ser tilbage mod vikingetidens MÆND, Det kommer på mode at vise Danmark da det var bedst og det smukke landskab frem at potratere tidens ulykke
  • Dansk: Biedermejer

    Biedermejer fokuserer på den stærke familie, og fokuserer på hvordan familien er stærk og kan klare sig.
  • (national)romantisk kunst

    Kunsten i romantikken ville forherlige et billede. Det skabte et romatisk billede af den danske natur, og ofte blev naturens storslåethed, og mennesket som lille, vist som et billede af mennesket i forhold til Gud.
    Derfor er der også ofte meget luft i billedet, viser guds rige.
  • Dansk: Nøgle ord (Nationalromantikken)

  • Dansk: Nationalsange

    Et andet træk i nationalromantikken er udformningen af nationalsange, sange som skal forene nationen om det smukke fæderland og vende blikket fra alt det dårlige. Oenschlager: "Der er et yndigt land"
  • Hertugdømmerne skal have en forfatning

    Uwe Jens Kornvig, mener at hertugdømmerne skal have en demokratisk forfatning- Han fængsles for sin ytring
  • Stænderforsamlinger

  • Der er et yndigt land 2

    Han vil ikke bytte DK for noget
    Han hylder også lige kongen og kongeslægten
    Danmark vil bestå
    Nævner også kristendommen og hentyder til hvor Dannebrog kommer fra.
  • Oenschlager: Der er et yndigt land.

    Oenschlager hyldede landet i 12 strofer. Som de andre fæderlandsange skal den samle folke, og se bort fra ulykken og se ind på det smukke land, og fortidens helte. Han omtaler de høje bøge, de bølgende dale, og den smukke strand. Han vil fortæller dermed hvor smukt Danmark er.
    Han skriver om fortidens harniskklædte kæmper, som dengang kunne kæmpe mod fjenden.
    Han fortæller om krigshelte, tordenskjold.
    Danmark vil ikke holdes lænket af fortiden.
    Vi har stor videnskab og kunst.
  • Georg Brandes (1842-1927)

    Georg Brandes opfordrede at sætte problemer under debat i litteraturen. fx. kristendommens negative effekt på individets selvudfoldelse, det ulige forhold mellem kønnene og kritisable sociale forhold, som skulle behandles i litteraturen. Han skitserede et program for en realistisk litteratur, der skulle sætte individet fri og debattere samfundsproblemer.
    Målet var en naturalistisk litteratur, der med inspiration fra naturvidenskaben skulle undersøge, hvordan arv og miljø betinger menneskeliv
  • Bøderne mister tillid til Kongen

    Kongen afviser og forbyder bønderne at samles i store grupper. Bønderne mister tilliden til kongen, og går i alliance med de national liberale - nu er både borgere og bønder mod enevælde.
  • Afgivelse af eneret

  • Grundlov

    Den danske grundlav dannes og enevælden afskaffes. Valg alderen var 25 år og man skulle have eget hus.
    Rigsdag består af 2 ting:
    1. Folketinget
    For at blive valgt skulle man være 30år og have en husstand.
    2. Landstinget
    For blive valgt ind skulle man være 40 år og være rig.
  • Den nye frihed

    Det moderne gennembrud dækker over en tid med modsætninger og nybrud politisk set.
    - En centralt ønske om liberalisering af magten og afskaffelse af enevælde, dette var dog umuligt med grundloven.
    - Der var stadig for mange modsætninger i befolkningen der derfor ikke kunne forenes mod det udemokratiske monarki.
    - Befolkningens frihedskamp foregik på et hverdags niveau
    - Demokratiet udviklede sig langsomt og i seje træk -
  • Grundtvigs indsamling af folkeviser

    Grundtvig indsamlede folkeviser.
  • Christian 9.

    Christian IX var meget konservativ og støttede konservative kræfter. Han forstod ikke de nye tanker og kravet om folkestyre.
    -Da kongen havde en grundlovsret til at vælge regeringen kunne han gå uden om folketinget og danne en regering til sin lyst.
    -På grund af de liberale dele af samfundet var utilfredse med at kongen kunne indsætte en regering uden om folkets vilje kom der heftig debat og kritik.
  • Forfattere under det moderne gennembrud

    Forfattere som Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnsons, J. P. Jacobsen, Edvard Brandes, Holger Drachmann, Amalie Skram, Henrik Pontoppidan og Herman Bang skabte en kritisk realistisk litteratur om de moderne temaer.
  • Kunstnere under det moderne gennembud

    Kunstnere som P.S. Krøyer, L.A. Ring, Frants Henningsen, Erik Henningsen, Michael Ancher og Anna Ancher valgte samtidige og problemdebatterede motiver for deres kunst.
  • Kritikkere

    Der var stor kritik af de system som tillod kongen at styre igennem en regering.
    -At en stor del af befolkningen blev holdt uden for magten, medførte en hård kritik af både regeringen og kongen.
    -Led kritik i den større debat.
    -Opblusning af tanker om afskaffelse af monarkiet og indførelsen af republikken som styreform.
    -Kritikerne ønskede, at kulturen og samfundet skulle moderniseres, og frigørelse fra eksisterende moralske bindinger og begrænsninger blev essentiel i den
  • Period: to

    Det moderne gennembrud

    -Modspil til romantikken
    -Landbrugskapitalisme til industrikapitalisme
    -Industrialisering og urbanisering
    -Ny samfundsklasse: arbejderklassen
    -Det moderne gennembrud var præget af en faldende nationalitets følelse og en stigende trang til at sige hvad man mente.
    -malerier: Vise hvor dårligt mennesker havde det.
  • Regering imod flertallet

    Det var normalt at konngen udnævnte en Konseilpræsident som så valgte sine ministrer.
    -Kongen valgte "altid" en præsident fra højre, da han ikke ønskede at bønderne fik for meget magt.
    -Fra 1872 var der flest bønder i folketinget og der var stadig en undertals højre regering.
  • J.B.S. Estrup 1

    (1825-1913)
    -I 1875 udnævnte Christian 9. godseheren J.B.S. Estrup som konseilspræsident.
    -Hård, kompromisløs og nød Christian 10’s fulde tillid.
    -Med sit valg af Estrup vidste kongen, at landet ville blive ledet, som han ønskede det. Han kunne således holde sig i bag- grunden og trygt overlade de politiske beslutninger til Estrup.
    -Han arbejde hårdt for Højres interesse og ville ikke gå på kompromis med venstre fløjen.
  • J.B.S. Estrup 2

  • Georg Brandes

    -Georg Brandes, var en af tidens store kritikere af kulturen
    - Han mente den ikke var tidssvarende og skulle følge bedre med samfundsudviklingen.
    -Han kritiserede ægteskabet og kvinders undertrykkelse
    -Georg brandes var ikke politisk engageret men gennem hans bror fik hans tanker politisk vægt.
    -Han mente at demokratiet ikke var noget værd så længe folkets flertal ikke betød noget.
  • Grundlæggelsen af Politikken

    -Edward Brandes og Viggo Hørup grundlagde Politikken som skulle være en venstre orienteret avis og talerør til den breddere befolkning.
  • Stor opbakning til monarkiet

    Selvom der var politiske problemer var der stadig stor opbakning til kongehuset, og kongeparrets familieliv.
    Til deres guldbrrllup i 92 var der talestærkt fremmøde og stor jubel.
  • Parlementarisme

    I 1901 blev parlementarisme inført, en regering kunne ikke sidde imod flertallet, det umulige gjorde at kongen kunne bestemme igennem en mindretals regering.
    - De friheds idealer som Brandes havde kæmpet for vandt folkelig opbakning
    - Folkets stemme blev respekteret.
    - Magthaveren kunne ikke overtrumfe folke mere (sådan ca.)