Lange Linjer

By MarieDK
  • Jan 1, 900

    Hi: Danmark bliver til et kongerige (900-tallet)

    Kristendommen erstatter den hedenske tro. Dette skaber grundlaget, for at et middelalderligt feudalsamfund erstatter det oldnordiske slægtssamfund i 1000-tallet.
  • Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

    Hi: Højmiddelalderen

    Højmiddelalderen betegnes som den periode, hvor Europa i højere grad var knyttet til den katolske kirke. Højmiddelalderen er et begreb brugt om perioden fra 1050-1340 i de europæiske lande. Der skete en befolkningstilvækst, da man i større grad kunne producere nok mad til mange (man gik fra animalsk landbrug til vegetabilsk landbrug, desuden blev landbruget optimeret med indførelse af værktøj (plov) og sædskifte). Kirken og kongen spillede en stor rolle i den almindelige danskers liv.
  • Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

    Hi: Højmiddelalderen 2

    Før Højmiddelalderen var Vikingetiden, hvor vikinger fra de skandinaviske lande havde taget ud på togter. Efter indførslen af kristendommen begyndte man at tænke indad i stedet for på ekspansion af riget.
    Kirkens magt i Middelalderen var stor, da de var forbindelsen til Gud. Hvis der var nogle, der gjorde kirken uret, kunne kirken lyse dem i band (afskære dem kirken og dermed Gud). Ved slutningen af perioden ejede de gejstlige organisationer 40% af jorden.
  • Jan 1, 1100

    Hi: Naturalieøkonomi og feudalisme

    Naturalieøkonomi: Fungerede som foretrukket betalingssystem. Man byttede sig til varer i stedet for at have en fast møntfod.
    Feudalisme: i Middelalderen havde man en feudalistisk styreform, som betød, at 'overmagten' var kongen (selvom kirken også havde en stor del af magten) - altså var samfundet kongestyret. Det vigtigste begreb/vending indenfor feudalisme er 'spredning af pligter og rettigheder', hvor kongen uddeligerede pligter og rettigheder til sine herremænd og adelen.
  • Jan 1, 1200

    DA: Folkeviser kommer til (1200-tallet)

    De første folkeviser blomstrede op. Folkeviser er fortællende viser, som havde sit udspring i de franske ballader. De bestod oftest af to-firelinjede strofer. I starten var folkeviserne knyttet til kædedans.
  • Jan 1, 1300

    DA: Ebbe Skammelsøn - ukendt forfatter nr.1

    Præcis oprindelsesår eller -fortæller kendes ikke.
    Den handler om en rig mand, der hedder Ebbe Skammelsøn og hans søskende. Den ene bror, Peder, bilder Ebbes forlovede, Adelus, ind, at Ebbe er død, og derfor var det kotumen for Adelus at gifte sig med Peder. Da Ebbe for besked om dette, bliver han sur og rider hjem for at få hævn/rettighed skal ske hyldest. Han når at få fat på Adelus og fortæller hende hans intentioner, så hun kan vælge rigtigt (han giver hende et moralsk valg).
  • Jan 1, 1300

    DA: Ebbe Skammelsøn - ukendt forfatter nr.2

    Hun vælger ikke at gå med ham. Det ender med, at han slagter dem begge, da de jo er gået bag om ryggen på ham. Han er dog i moralsk balance, da han netop giver hende et valg - som hun så vælger ikke at tage.
    Det er en folkevise, fordi den følger samme opbygning: firelinjede strofer med enderim. Det er en riddervise, da den handler om ære, en slægtsfejde og kærlighed. Desuden er der et vist hierarki i visen, da Ebbe arbejder hos kongen.
  • Period: Jan 1, 1340 to Jan 1, 1536

    Hi: Senmiddelalderen

    Det store skel mellem senmiddelalderen og højmiddelalderen var pest-epidemien, der hærgede Europa. Afgifterne fra bønderne faldt, og man gik i højere grad sammen i familielandbrug. Kalmarunionen blev til i 1397. Senmiddelalderen endte med Reformationen, som betød et brud med den katolske kirke, da Martin Luther ikke mente, at kirken var forbindelsen til Gud, samt at man ikke skulle betale aflad for syndsforladelse. Reformationen gjorde også, at både kirken og dens jord blev lagt under staten.
  • Jan 1, 1350

    DA: Elverskud - ukendt forfatter og tid

    Hr. Oluf rider af sted for at komme hen til sin fæstemø - han dør dog på vejen, og man ser herefter hvor sårede alle er. Da bruden finder ud af det, er hun knust og nægter at ægte sig med Olufs bror.
    Hr. Oluf går på sin vis mod det overnaturlige, da han afslår elverpigen i starten af visen, og måske derfor bliver han straffet.
    Begge parter i historien afstår en anden, fordi de er ekstremt trofaste over for hinanden og elsker hinanden.
  • Jan 1, 1350

    DA: Elverskud - ukendt forfatter og tid, nr. 2

    Det er en tryllevise, da der indgår overnaturlige elementer. Man kan også se, at det er en tryllevise, da der er tolinjede strofer med enderim.
  • Jan 1, 1439

    Hi: Rigsrådet krævede indflydelse!

    Rigsrådet var en forsamling af stormænd (og biskopper frem til Reformationen), som skulle sørge for administrative og lovgivende beføjelser.
    Kongen måtte ikke selv bestemme noget: Han skulle rådføre sig med Rigsrådet - der var en håndfæstning.
    Da Rigsrådet for alvor blev en repræsentant for de rigeste gejstlige og adelige godsejere, krævede de mere indflydelse på, hvordan samfundet skulle indrettes og riget styres.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Hi: Adelsvælden

    Adelsvælden betegnes som den periode efter reformationen til indførslen af enevælden. Adelen og kongen havde magten - Adelen havde Magten, da de blandt andet var med i Rigsrådet (og havde eneret til at være med i denne).
    Det var svært at blive adelig, da man ikke kunne gifte sig til det - man skulle adles af kongen for at kunne blive det, hvis man ikke var fra fødsel.
    Samfundet var karakteriseret af et standssamfund, som var opdelt i et hierarki - man var inddelt i stænder.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Hi: Adelsvælde 2

    Man kalder det adelsvælde, da adelen havde meget at skulle have sagt.
    De havde nemlig eneret til at sidde i Rigsrådet, og kongen skulle altid rådføre sig med Rigsrådet, når han skulle træffe beslutninger.
  • DA: Skillingstryk (1600-tallet)

    Skillingstryk kom til. Det er nedskrevne folkeviser, som er præget af enkle og faste former. Skillingstryk er meget lig med folkeviserne i deres ordlyd, og der optræder også lyriske omkvæd.
  • Period: to

    DA: Thomas Kingo og typisk for Barokken (1536-1784)

    Han skrev hyldestdigte til kongehuset, erotiske hyrdedigte og en stor mængde salmer.
    Typisk for Barokkens skrivestil (og dermed Kingos):
    Fast rytme og rim
    Brug af antiteser (modsætningspar)
    Billedsprog med vanitasmotiver (menneskets forfængelighed, ting i forfald)
    Man kan desuden se tegn på æstetik, teologi og magt, samt klare træk af dualisme og stilistiske virkemidler.
  • Period: to

    Hi: Enevælden

    Enevælden afgrænses af to statskup - enevældens indførsel og Frederik 6.s overtagelse af tronen. Kongen fik absolut magt. Enevælden kom til, da den tidligere styreform ikke var optimal. Efter krig med Sverige var Danmark næsten gået bankerot - økonomisk pres. Der blev diskuteres på en stænderforsamling, og man besluttede sig for at lave et militærkup for at vælte adelen (København kom i undtagelsestilstand). Det lykkedes at vælte adelen, og nu skulle der laves en forfatning.
  • Period: to

    Hi: Enevælden 2

    Forfatningsudvalget gav op, da de kun kunne blive enige om få ting.
    I 1661 kom der besked rundt i kongeriget, om at der var blevet indført et arverige (at kongen arver tronen), men også at det kun var kongen, der havde magten.
  • Hi: Kongeloven

    Enevældens grundlov.
    "Kongen kan undtage, hvem han ville, hvad han ville."
    I princippet kunne kongen altså gøre, hvad han vil. Dette udnyttede han dog sjældent, da hans omdømme jo helst ikke skulle skades heller.
    Kun Gud var over ham.
  • DA: Ked af verdenen, og kær af himmelen - Thomas Kingo 1

    Digtet er delt op i to dele: Den ene del, der slutter på gentagelserne 'forfængelighed', handler om livet på jorden. Den anden del, der slutter på på gentagelserne 'i Abrahams skød', handler om livet efter døden.
    Digtet er opbygget af 15 strofer af 7 verselinjer (inklusiv en gentagelse af 6. verselinje). Desuden er der enderim, som er arrangeret i parrim.
    Der er antiteser (modsætninger) ved sammenligning mellem livet i Himmelen og på jorden.
    Livet på jorden er for digteren en plage.
  • DA: Ked af verdenen, og kær af himmelen - Thomas Kingo 2

    Rigdommen på jorden er materilistisk og forfængeligt. Man er meget overfladisk og sætter pris på 'de jordlige goder', som man alligevel ikke vil kan få med senere hen.

    Livet i himmelen er forunderligt, forevigt og fortryllende.
    Digtet indeholder klare tegn på dualisme, hvor den første del er 'det dårlige', og den næste del indeholder 'det gode'.
    Han finder sig selv på Abrahams skød, da man i Himmelen også bliver båret til ham af engle, selv hvis man er fattig. Han blev født fattig.
  • DA: Ked af verdenen, og kær af himmelen - Thomas Kingo 3

    Ved at Kingo kommer til Abrahams skød, fortæller det os, at han er død og blevet båret op i Himmelen.
    Digtet slutter med, at han priser Himmelen og fortæller om den lykke, han har fundet. Han slutter af med at sige, at lysten til at ville have mere altid er tilstede: Menneskenes grådighed og forfængelighed.
    I Barokken satte man fokus på teologi (læren om tro), og det var typisk at skrive med en fast opbygning og rim. Desuden var der fokus på menneskets forfængelighed.
  • DA: Ked af verdenen, og kær af himmelen - Thomas Kingo 4

    Han skriver om den reelle tilstedeværelse i forhold til, hvordan tilstedeværelsen skulle være ifølge Biblen - den ideelle verden (Hele digtet kunne på sin vis være noget, der kunne stå i Biblen. Han snakker på en måde om de ti bud i digtet). I Barokken var kristendommen desuden også meget vigtig, og dette kan man også se i form af digtet, som afspejler fokusset på den kristne tro.
  • Period: to

    DA: Hans Adolf Brorson

    Han skrev salmer, som indeholdte træk fra en ny, inderlig, ydmyg og følelsesfulde fromhed.
    Hans samler var også påvirket af elegance, lethed, opstemthed og asymmetri. Han tog afstand fra synd og sætter pris på et ydmygt og personligt gudsforhold som vejen til omdannelse
  • DA: Pietisme

    Salmer og utopidigte
    Handling: Religiøse begivenheder, livet som forberedelse, jordisk lykke efter omvendelse,
    Pietisme skulle påvirke til omvendelse og opfordrede til, at man var flittig og arbejdsom
    Brorson var en pietistisk forfatter (Han var præst, som skrev salmer)
  • DA: Oplysning

    Essays, helteeposet, rejseroman
    Miljøer og personer, der tilhørte borgernes privatverden, enhver reaktion var forventelig, faste rollebærere, det handler om at lære sig selv at kende
    Oplysning skulle oplyse om det fornuftige, nyttige og naturlige, den gyldne middelvej
    Holberg var oplyst forfatter. Han kunne godt lide kongen, men det skulle være en oplyst eller rationel konge.
  • Period: to

    DA+Hi:Oplysningstiden

    Oplysningstiden var præget af videnskab og rationalisme.
    Man tænkte på fritidsrettigheder, fornuft og oplysning.
    Den litterære periode var kendetegnet med, at den skulle underholde, vække morskab og genkendelse.
    Fokusset i Oplysningstiden var på jeg-et. Derfor fik Centrallyrikken sit gennembrud.
    Man skelner mellem to 'genrer': Pietisme og Oplysning
  • DA: Holbergs epistel - Om maskerader 3

    Hans foragt er dog størst hos de natteforsamlinger, hvor man drikker sig fulde og bagtaler hinanden.
    Man kan desuden se, at genren er oplysning, fordi Holberg mener, at man finder sig selv, når man får lov til at putte en maske på.
  • DA: Holbergs epistel - Om maskerader 2

    Han siger også direkte, at han aldrig rigtig har brudt sig om dem.
    Han skriver i genren oplysning, undergenre rationalisme: Han har beviser for sine påstande. Desuden bruger han sin fornuft og gode påstande i epistlen (essay-lignende)
    Han lægger altså ikke vægt på den religiøse mening om maskerader.
    Han nævner en forskel mellem maskerader i Norden og Syden: I Syden er kvinderne spærret inde, mens de i Norden er fri til at gøre, som de vil.
  • DA: Holbergs epistel - Om maskerader

    En epistel: Et brevformet essay.
    Epistlen handler om maskaradeballenes postive og negative sider.
    Holberg forholder sig objektiv til emnet, da han formår at se problemet/emnet fra begge sider.
    Til at starte med roser han, at man én aften ikke kan kende forskel på tjenere og herremænd, men senere siger han, at dette ville kunne blive misbrugt - han bliver skeptisk. Han mener, at det kan opfordre til utroskab eller elskovs intriger. Han siger på linje 52-54, at han ikke kan anbefale dem.
  • Period: to

    Hi: Reformperioden

    Forud for den oplyste enevælde var folk blevet rigere. Struensee fik desuden indført trykke- og ytringsfrihed, da borgernes mening også skulle høres. Den oplyste enevælde startede, da Christian 7. overlod tronen til sin søn.
    I den oplyste enevælde blev der indført en række landboreformer, hvoraf den vigtigste var 'Udskiftningen'. Udskiftningen: Jorden skulle uddeles anderledes, så landbruget blev effektiviseret. Udover landboreformerne kom der også andre reformer til, som skulle hjælpe de svage
  • Period: to

    Hi: Den yngre/oplyste enevælde

    Et andet navn for den yngre enevælde var den oplyste enevælde.
    Man kaldte den netop for den oplyste enevælde, fordi denne periode bar store præg af den tankegang, folket havde i perioden. Man begyndte at sætte fokus på fornuft, bevisførelse og videnskab samt frihed og menneskerettigheder. De øverste i samfundet var påvirket af oplysningstidens tanker. Det var tilladt at sige mere, og man kan se en vis oplysning ved, at man begyndte at indføre mange reformer.
  • Hi: Stavnsbåndet ophævet

    Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, hvilket var en afspejlning af, at bønderne blev og var blevet mere frie.
    Stavnsbåndet var ellers en kontrakt mellem godsejere og fæstebønder, som arbejdede på godsejernes gårde.
    Fæstebønderne kunne senere i perioden købe fæstegården og på den måde blive selvejere. Dette skabte en helt ny stand af selvejende bønder.
  • Hi: Den franske revolution

    Den franske revolution skabte en anderledes tankegang i hele Europa. Flere steder begyndte borgerne at gøre opgør mod kongen.
    Under den franske revolution faldt enevælden. De havde dog stadig en konge.
  • Period: to

    DA: B.S. Ingeman

    Han var en nationalromantisk forfatter, som skrev mange historiske romaner - blandt andet om fortidige kongers heltegerninger.
  • Period: to

    Hi: Nationalisme og demokratisering

    Tankegangen var præget af nationalisme - man var stolt af sit fædreland.
    Nationalisme var et fokus på fælles historie, kultur og sprog.
    Fx i Slesvig: Både tysk og dansk, Den tyske del vil knyttes til Det Tyske Forbund.
  • Hi: Københavns bombardement

    Danmark var tvunget til at vælge side i Napoleonskrigene, og England er bange for, at Danmark går over til den franske side. Dengang havde Danmark en stor flåde, som kunne betyde Napoleons sejr mod England. England valgte derfor at bombe København og tage den danske flåde. Danmarks konge valgte at gå i alliance med Napoleon. Da Napoleon taber slaget ved Waterloo, ser det skidt ud for Danmark.
  • Period: to

    DA: Nationalromantikken

    Man fokuserer på fædrelandskærlighed, mod og pligtfølelse. Desuden dyrkede man modersmålet, landskabet, folket og historien. Man lagde desuden vægt på traditioner.
    Det var også i denne her periode, hvor mange nationalsange kom til, der hyldede danskheden. Skrivestilen var meget dramatisk, og mange tekster var ligefrem opfattet som spændingslitteratur.
    Man kaldte også denne periode for Guldalderen, fordi vores kultur blomstrede.
  • DA: Adam Oehlenschläger - Fædrelandssang

    Den minder om "Danmark, mit fædreland", da den er skrevet med samme fokus på Danmarks storhed. Han hylder blandt andet landskabet, den gamle kongeslægt, nationen, den gamle nordiske tro og sproget.
    Der er ABACDC rim i stroferne - ordenen i strukturen kan relateres til menneskesynet og samfundssynet, hvor man også ser disse to som i orden og arrangeret efter faste/bestemte rammer.
  • DA: Adam Oehlenschläger - Fædrelandssang 2

    Strofe 9 er værd at lægge mærke til, fordi han fortæller om, at det nok skal gå godt for Danmark fremover. Desuden sammenligner han direkte Brage (gud for veltalenhed og digtekunst) og Mimer (vogter af visdommens brønd) med de positive strømninger i samfundet på den tid: Videnskab og Kunst.
    Han sætter også i første strofe Freja (kærlighedsgudinde og den smukkeste) i forbindelse med Danmark. Dette kan være et tegn på digterens kærlighed til Danmark.
  • DA: Adam Oehlenschläger - Fædrelandssang 3

    I første strofe fremgår en besjæling, da Danmark bliver tillagt menneskelige træk: "Det staar med med brede Bøge". Dette er dog kun, hvis man går ud fra, at Danmark er et konkret begreb - hvilket jeg vil sige, at det er i dette tilfælde, fordi vi taler om det geografiske Danmark.
    Desuden kommer der senere (strofe fire) en personifikation, hvor sproget (abstrakt begreb) bliver tillagt menneskelige værdier som '...stærkt og blødt'
  • Hi: Nationalismetanker starter

    Uwe Jens Lornsen udstedte et skrift om, at Slesvig-Holsten skulle være samlet under tysk fane med en demokratisk forfatning. Der skulle kun være løs tilknytning til Danmark.
    Lornsen blev fængslet, mens hans tanker ledte alligevel til den politiske bevægelse, som voksede sig stærk i 1840'erne: Slesvig-holstenisme.
  • Hi: Julirevolutionen i Frankrig

    En række demonstrationer og optøjer blev udført i Paris, da borgerne ønskede mere indflydelse gennem en mere demokratisk tilværelse. Julirevolutionen endte med, at kongen blev tvunget til at gå af. Den skabte en inspirerende tankegang i flere Europæiske lande.
  • Hi: Første møde i Stænderforsamlingerne

    Kongen havde af frygt for, at Danmark vil følge Frankrigs eksempel og afskaffe ham, dannet fire Stænderforsamlinger rundt omkring i Danmark. I 1835 havde de deres første møde. Stænderforsamlingerne virkede udelukkende rådgivende og havde derfor ingen magt over kongen.
    Bønderne var glade for kongen, og derfor frygter kongen ikke et stort kup. De liberale byboere ønskede demokrati.
  • Hi: Bønderne ønsker bedre vilkår/forandringer

    Bønderne henvender sig til kongen, fordi de ønsker forandringer. Kongen nægter, selvom de stiller op med 10.000 underskrifter. Bønderne gik herefter sammen i 'Bondevennernes Selskab' og der blev indgået en alliance mellem nationalliberalisterne og bønderne.
    Borgerne og bønderne fandt sammen i modstand mod enevælden.
  • Hi: Kong Christian 8.s død

    Da Christian 8. døde, forberedte hans arvetager, den folkelig Frederik 7., sig på at afgive den enevældige magt. En revolution var udbrudt i Frankrig på det tidspunkt, som fremskyndede processen. Slesvig-Holsten vil optages i det Tyske Forbund, og kongen gav regeringen ret til at træffe en beslutning - dermed havde han afgivet sin enevældige magt.
    Der udbryder borgerkrig i Danmark, som først bliver afviklet i 1850/'51.
  • Hi: Det danske riges Grundlov

    Danmark får en forfatning, da Grundloven bliver skabt og underskrevet.
    Rigsstaten bliver skabt. Rigsstaten var et tokammersystem med organerne Folketinget og Landstinget.
    Landstinget skulle holde øje med Folketinget.
    For at kunne stemme skulle man være en mand over 30 år, der ejede en vis mængde jorder.
    For at kunne blive stemt ind til Landstinget skulle man være en mand over 40 år med en vis indtægt.
  • DA: H.C. Andersen - Danmark, mit fædreland

    Sangen er en hyldest til det danske landskab, sprog, kristendommen og kultur - dette er i hvert fald tydelige tegn på nationalromantikken. Desuden hylder han Danmarks store fortid, som der også var tendens til at gøre, eftersom vi i Danmark selv var ved at gå bankerot, og det så ærligt talt ikke så godt ud - vi var i krise i disse år.
    Sangen er opbygget efter en specifik rimstruktur: ABABCDDC.
    Første og sidste strofe ligner hinanden; der er visse gentagelser og omformuleringer.
  • Period: to

    DA+Hi: Det moderne gennembrud

    Det moderne gennembrud var en tid præget af urbaniseringen og industrialiseringen. Perioden var blandt andet påvirket og kendetegnet ved litteraturkritiker Georg Brandes, som formåede at sætte nogle samfundsproblemer under debat: Troens negative effekt på individets selvudfoldelse, de ulige kønsforhold og kritisable sociale forhold.
    Tidens forfattere afviste en hver form for religiøs tilværsforståelse og fokuserede i stedet på en naturvidenskabelig tilgang til verdenen/livet.
  • Period: to

    DA+Hi: Det moderne gennembrud 2

    Forfatternes fokus i denne periode var på naturalismen: De opfattede arv, miljø og driften for de væsentligste forklaringer på menneskets liv og skæbne (før havde der måske været fokus på troens påvirkning). Det var også i det moderne gennembrud, at en række kvindelige forfattere kom til, hvilket allerede var revolutionerende, da det var mændene, man så indenfor kunst og litteratur før.
    Skrivestilen i denne periode var impressionistisk: 'Show it, don't tell it'.