Langelinie

  • Period: 100 to Jan 1, 800

    Oldtiden

  • Period: Jan 1, 800 to Jan 1, 1050

    Vikingetiden

    Viking betyder søkriger.
  • Jan 1, 900

    Harald Blåtand

    Harald Blåtand
    Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle. Han var konge i Danmark i slutningen af 900-tallet. Under Harald Blåtand kom kristendommen til Danmark. Indskriptionerne på Jellingestenene fortæller blandt andet om kristendommens indtog i Danmark.
  • Jan 1, 935

    Danmarks fødselsattest fra jellingestenen

    Danmarks fødselsattest fra jellingestenen
  • Jan 1, 1050

    Kirkens magt & organisering

    Kirkeskatten blev indført. Kongen gav kirken magt, og kirken støttede kongen. Kangen var valgt af gud.
  • Jan 1, 1050

    Skandinaviernes militære overlegenhed slutter

  • Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

    Højmiddalderen

    Det var en periode med vækst og blomstring.
    I 1050, begyndte man at se indad på landet, og udvikle samfundet. det var slut med det skandinavernes militære overlegenhed i forhold til det øvrige Vesteuropa.
    Der var også stor vækst i befolkningen.
  • Jan 1, 1137

    Borgerkrig

  • Jan 1, 1200

    Folkevisens første blomstringstid

  • Jan 1, 1282

    Den første håndfæstning

  • Jan 1, 1300

    Ebbe Skammelsøn

    Ebbe
    Loyaliteten overfor kongen er vigtigere end familien. At hugge hånden af moderen kan ses symbolsk, som at han slår hånden af slægtet. Han har ikke brug for dem, da han tjener kongen. Morale: adlen er finere og dem går dem ille, der ikke holder sin troskab. Jalousi på dem som har mere, vil føre til døden.
    - Symbol: Ringen og brochen: giver afkald på ægteskab
    - Handler om ære.
  • Jan 1, 1300

    Ebbe Skammelsøn

    Tryllevise - folkevise
    Det kan godt være han dør, men han gjorde det rette. Han bliver belønnet med en lige så stor gensidig kærlighed. Så gør det rigtige på trods af, at du måske må lade livet. Man skal ikke sætte sig op mod de højere magter.
    Vi har sympati med Oluf, da fortælleren har ham i fokus. Han vælger endvidere de rigtige valg, ud fra datidens morale om troskab.
  • Jan 1, 1332

    Statsbankerot

  • Jan 1, 1340

    Valdemar Atterdag på tronen

    Valdemar Atterdag på tronen
    Den første konge i 8 år
  • Period: Jan 1, 1340 to Jan 1, 1536

    Senmiddelalderen

    Senmiddelalderen afgrænses af den store pest-epidemi og reformationen.I denne periode erobrede danskerne både Sverige og Norge. Landbruget blev omlagt til større familielandbrug
  • Jan 1, 1387

    Margrethe 1. & Kalmarunionen

    Margrethe 1. & Kalmarunionen
    Herskede over Danmark, Norge, Sverige, Island, Grønland, Færøerne og dele af Finalnd,
  • Jan 1, 1450

    Ældste folkevisesamling

    Hjertebogen
  • Feb 5, 1500

    De ældste overleverede viser

  • Jan 1, 1520

    Christian 2 erobrede Sverige

    Efter erobringen fandt Det Stockholmske Blodbad sted, hvorunder kongen henrettede 82 medlemmer af det svenske rigsråd. Det udløste svensk opstand, og fra 1523 opløstes Kalmarunionen
  • Jan 1, 1520

    Det Stockholmske BLodbad

  • Jan 1, 1534

    Grevens fejde

    Grevens Fejde var en dansk borgerkrig, opkaldt efter Grev Christoffer af Oldenborg, der ville erobre Danmark i Kong Christian 2.'s. navn. Grevens Fejde foregik under reformationen.
  • Jan 1, 1536

    Reformation (Martin Luther)

    Reformation (Martin Luther)
    Den tyske munk Martin Luther gjorde op med den katolske kirkes helgener, afladsbreve mm. Sammen med ligesindede protesterede de mod katolikkerne. Deraf kommer betegnelsen protestanter. Da den katolske kirke både styrede religion og politik, var det også en kamp om hvem der skulle bestemme i landet. Store kampe i Danmark ender med at protestanten Christian III bliver konge og starter reformationen i Danmark.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Adelsvælden (Renæssancen)

    Afgrænses af reformationen og enevældens indførelse. Adelen havde stor politisk og økonomisk magt i denne periode, og kaldes den adelsvælden. Det danske monarki var delt i to: Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig-Holstein. Renæssancen nåede til Danmark fra Italien i denne pariode, og bibelen blev oversat til dansk, som følge af reformationens udbredelse til Danmark und Christian III. I starten af 1600-tallet brød trediveårskrigene ud i Tyskland, og her gik CHristian III i krig mod kejseren.
  • Jan 1, 1546

    Tycho Brahe (Godsejer, Astronom, Alkymist)

    Født i Skåne, der dengang hørte til Danmark. Studerede stjerner og skrev ned. Troede han opdagede en ny stjerne - stella nova -, der i virkeligheden var en stjerne der imploderede,et supernova. På den tid havde man en geocentrisk opfattelse af solsystemet - jorden er i centrum. Tycho Brahe opdagede at det ikke var sandt.
  • Feb 4, 1563

    Den Nordiske Syvårskrig

    Foregår i 1563-70 mellem Sverige og Danmark (Danmark/ norge) under Kong Frederik 2. Efter krigen kommer der økonomisk vækst, da øresundstolden bliver tredoblet.
  • afslutningen på Kalmarkrigen (1611-13)

    Fredsslutningen i Knærød (Knäred) i Halland 1613. Afsluttet efter at den danske konge Christian 4.'s angreb på byen Kalmar.Årsagen til krigen var, at Sverige forsøgte at bryde det danske monopol på handelen med Rusland samt uenigheder om den nordnorske Finnmarks tilhørsforhold.
  • HI Søslaget ved Kolberger Heide

    HI Søslaget ved Kolberger Heide
    Søslaget var mellem den danske og svenske flåde. Under slaget mistede Christian 4. sit ene øje. Det ledte til at admiralen Peter Galt blev dømt til døden. Søslaget handlede om indtagelse og erobring af Femern og Kielerfjorden.
  • Ked af verden og kær af himmelen (Holberg)

    Det er et symmetrisk digt med en fast rytme og samme stavelser. Der er benyttet 7 gange ”forfængelighed”, derefter 7 gange ”i abrahams skød”. Tallet 7 er endvidere et bibelsk symbol for de 7 dage gud lavede verden på.
    Det jordiske er ikke vigtigt og vil forgå, for det vigtige er i himmelen. brug af antiteser
    typisk for barrokken
  • Ked af verden og kær af himmelen c (Holberg)

  • Period: to

    Den Ældre Enevælde

    Afrgænses af enevældens indføring og Frederik VI's overtagelse af magten. Kongemagtens indflydelse steg til hidtil ukendte højder. Kongemagten ønskede et ensartet samfund med samme regler og bestemmelser. Kongen gav kontrollen af områder til godsejerne. De administrerede skatter o.lign. Kirken støttede enevælden, bl.a. ved at proklamere at kongen var valgt af gud, og hans beslutninger kunne derfor ikke diskuteres.
    Det var i denne periode, at det moderne Danmark tog sin begyndelse.
  • HI Det ublodige statskup

  • Barokken

    Typisk for barokken er at intet er underforstået eller skujlt. Teksterne omhandler samfundetsforhold.Digtene var præget af høj stil, symetri og avanceret metrik
  • Ked af verden og kær af himmelen b

    træt af: verden, det værdslige, at man kan kommer tættere og tættere på døden, rigdom og guld er ikke det sande, kongelighed er ikke det vigtige for det er ikke fuldkommen pg misundelsen, hvad er der tilbage når solen, der er et symbol for gud, har set dig som du er. Den kødelige lyst fører til skærsilden.
    I beskrivelsen af verden er der brugt ordet ”kun”, for at understrege, at det ikke er bedre end det er.
    Komposition: symetrisk rim og rytme, Det jordiske er ikke vigtigt og vil forgå.
  • Enevælden bekræftet ved kongeloven

  • Frederik IV (1699-1730)

    Frederik IV (1699-1730)
    Pietismen kom til Danmark under Frderik IV. Forbød teatret i 1728. Kom tilbage i 1746.
  • Oplysningen

    Essays, epistler, epigrammer, fabler, breve
    - Mangwe nye genre og skrivestile opstår
    Enevælde, standssamfund, patriakalsk samfund
    - Konge, Adel, Mænd bestemmer
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Oplysningstidens tanker var præget af videnskab og rationalisme. Nøgleord var borgerlige frihedsrettigheder, fornuft og oplysning. Tidens tænkere fremførte bibelkritik. Den borgerlige offentlighed udviklede sig.
    Deisme:
    - Tro på en gud, der har skabt verden, men ikke griber ind i tingenes gang.
    Pietisme:
    - En protestantisk vækkelsesretning, som opstod i 1670'erne, og som lagde vægt på et fromt liv.
    Rokokoens stiltræk:
    - Elegance, lethed, opstemthed og asymmetri
    Subjektivitet og rationalitet!
  • Christian VI (1730-1746)

    Christian VI (1730-1746)
    Alvorlig og from mand. Pietist. Dansede og drak aldrig. Ønskede at befolkningen skulle leve på samme måde.
  • Frederik V (1746-1766)

    Frederik V (1746-1766)
    Livsnyder. Elskede vin og kvinder. Genetablerede teatret.
  • Christian VII

    Skizofren. Lægen Struensee overtog magten, og styrede landet gennem Christian VII.
  • Da: Epistel nr 347 del b

    linje 30. "Det er en philosophiske Leeg" - giver oplysning til folket! Dette er centralt i oplysningstiden.
    linje. 51 frihed til borgerne, de gamle skrifter er nogle gange over ligegyldige ting.
    linje 66: "thi man kand æde sig en Feber paa Halsen endogsaa af en Melgrød". Metafor for at alting kan blive for meget, men i de rigtige mængder er det sundt.
    linje 54: han bruger det ikke selv. - Godt argument for at han er troværdig.
  • Da: Epistel nr 347 del c (Holberg)

    linje 54: han bruger det ikke selv. - Godt argument for at han er troværdig.
    linje 57: disse ting er dårligere end mascarader. - han anerkender dog at det er tidsfordriv.
    Linje 77: Det er gået over gevind i andre lande men ikke i norden. Derfor burde det ikke forbydes, da det kun er galt vis det misbruges ligesom alt andet, der er meget være.
  • Epistel nr 347 del a (Holberg)

    Holberg: lavet som protest mod forbydningen af mascarader.
    Han bruger flere argumenter for denne begivenhed gennem rationalitet. ingen rangorden i maskarader. linje 15. Dette er en lettelse for klasser.
    "... eller ved dem der daae paa Stylter for at synes høyere end de ere, hvilke finde sig lettede ved at blive andre udi Høyden". Det er folk som ser sig ned på legen, der også glæder sig ved det den aften.
  • REFORMPERIODEN CA. 1750-1800

    1803-forordningen passede på de fattige
    1814-forordningen bestemte ny almindelig skolegang
    Administrative kommissioner med præsten, enkelte godsejere og gårdmænd skulle nedsættes og skaffe pengene, hvis der ikke kom mok ind frivilligt.
    toldforordning i 1797 ophævede forskellige restriktioner, herunder nedsættelse af importtolden.
    Landbrugreformerne varede i 40 år. Bønderne blev arvefæstere og takserede gåreden ved fæsteskifte 1788. jorden bliver samlet.
  • Period: to

    Den Yngre Enevælde

    Husmands- og daglejergruppen fik kun en lille andel i opgangstiderne. Mange vandrede ind til byerne.
    I midten af 1800-tallet var der opstået en velfunderet gårdmandsstand, der var begyndt at producere for det internationale marked. Enevælden dannede en effektiv centralregering og en velfungerende lokaladministration.
    Norge tabt 1814
    1845 og 1850 Indien og ved Guldkysten blev solgt.
    Et anstrengt forhold til tyskland pg pres på handel.
    Antallet af indbygger blev fordoblet.
    DK har højkonjunktur.
  • stavnsbåndet bliver ophævet

  • Liberalisme

    Adam SMith er liberalismens fader. Begyndte i forbindelse med den franske revolution. Liberalisme er karakteriseret ved fravær af kontrol, modsat socialismens kontrollerede samfund. Enhver er sin egen lykkes smed. En af mærkesagerne i liberalismen i Danmark var trykkefrihed
  • Nationalisme

    Kom efter en periode, hvor Danmark mistede Norge, gik statsbankerot og tabte krige. Danskerne mistede meget og det gik i det hele taget skidt. Derfor blev vi nødt til at kigge indad, og se det gode i det vi havde tilbage. Vi fandt noget nyt, som nationalsange o.lign, at samles om
  • Romantikken (1800-1870)

    Man fokuserede på det gode. Det gik rigtigt dårligt for Danmark, så vi blev nødt til at have noget godt at samles om. Sange og malerier forgudede den danske natur, og fokusset i kunst og musik lå i at finde de gode og særlige til ved Danmark. Den tidlige romantik var altså idealistisk og formidlede en række forestillinger om ånd, nation og poesi.
  • H.C. Andersen - i danmark er jeg født

    sproget "fra min moders stemme" symbolisere hvad der har været fælles for alle generationer og det mest kærlige vi har.
    oldtidens kæmpegrave symbolisere de store gamle høvdinge.
    guds ånd i naturen i al dens pragt. Bøgetræer er typisk danske.
    Gud gav dem sejr da dannebrog faldt ned fra himmelen.
    "en gang du herre var i hele norden" referere til Danmarks besættelse af Norge og en del af Sverige, hvor Danmark var et storrige.
  • H.C. Andersen - i danmark er jeg født b

    "end høres danskernes sang og mejselslag". Her referer man til vikingernes udspredning efter den store vikingetid.
    guldhornene bruges som symbol for Danmarks storhedstid. "Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder" her ses der en bøn om, at gud vil give os en lige så pragtfuld fremtid som vores fortid. Svaner er vores nationaldyr og derved fremhæves nationalismen.
    verslinjen "i Danmark er jeg født, der har jeg hjemme" slår fast hvad befolkningen har tilfældes - gør dem til en enhed
  • H.C. Andersen - i danmark er jeg født c

    DK bliver personificeret gennem pronomet "du".
  • Der er et yndigt land (Adam Oehlenschläger)

    Karakteristisk for fædrelandssang:
    - Den danske natur (Bakke, dal, brede bøge)
    - Historien (Dengang Danmark var stort og magtfuldt)
    - Frihed, lighed, Tro
    - Det smukke danske sprog Selvom andre lande har smukkere natur, mere magt, bedre økonomi, vil vi helst være hvor vi er, fordi Danmark er noget særligt.
    Sangen fortæller os, at Danmark er helt fantastisk, og selvom andre lande kan virke bedre, så er det nu engang bedst at være dansker
  • Period: to

    Det Unge Demokrati

  • forfatningsreskript

    Frederik 7 udsendte et forfatningsreskript, der bebudede en beskeden demokratisering af stænderforsamlingerne og deres beføjelser. En slesvig-holstensk bevægels til den liberale tyske enhedsbevæg
    Ophævelse af censuren bidrog til hæftige offentlige debatter om yderligere reformkrav.
    kongerigets nationalliberale sammen med foreningen Bondevennernes Selskab rejte krav om en forfatning d. 10-11 marts baseret på almindelig valgret, sociale reformer og en sikring af Slesvigs forbindelse med Danmark.
  • Treårskrigen (1848-1851)

    Endte uafgjort mellem tyskere og danskere.
  • slesvigs sender krav til kongen

    de slesvigske og holstenske stænderforsamlinger sender en debutation til københavn fra hertugdømmerne for at kræve, at den danske konge skulle rejse en fælles slesvig-holstensk forfatning og godkende Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund.
  • Martsministeriumet

    Martsministeriumet
    I 1848 den 23. marts bliver "Martsministeriumet" dannet, under ledelse af lensgrave A. W. Moltke og nationalliberalistiske ministre som Orla Lehmann, D. G. Monrad, A. F Hvidt. Martsministreriet var med til at asvise kravet om slesvigholstenernes løsrivelse af Slesvig. Hertugdømmerne dannede den 23. marts en provisorisk regering, med deltagelse af hurtugdømmernes statsholder prins Frederik af Nør. Den 24, Marts stod han bag et kup for at overtage fæstningen Rendsborg.
  • Junigrundloven

    Enevældens fald og folkestyret etablering.
  • Grundloven

    De nationalliberale ledere skrev et udkast til den forfatning vi kender som grundloven. Parterne kunne i lang tind ikke blive enig om regler for stemmeret. Blev vedtaget d. 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik VII den 5. juni samme år. 15% af befolkning fik stemmeret (yderst demokratisk dengang). Magtens tredeling (dømmende, lovgivende, udøvende) og det konstitutionelle monarki var andre vigtige punkter. Blev senest revideret i 1953 i forbindelse med Margrethe II's overtagelse af tronen.
  • industrialliseringen fra midten af 1800 tallet

    En industriel revolution med udvikling af maskinfabrikker. Der kom stærk urbanisering fra land til by.
  • Slaget ved Dybbøl

    Danskerne fik tæsk.
  • grundlovsrevisionen

    som følge af en generationslang kamp mellem et demokratisk Folketing og det privilegerede Landsting
  • Period: to

    DA: Det moderne gennembrud

    Samfundet sættes til debat. Fokus: fattigdom, kvinderettigheder,bondefamiliens liv kommer frem,. kritik af adlen. mange fattige flytter til dk, for en bedre livsstil, men de finder ingen. kunsterne kritisere klasseforskelle
  • Forfatningskampen (1870-1901)

    Striden opstod, fordi Venstre havde flertal i folketinget, og Højre (Konservative) havde flertal i landstinget. Venstre kunne, ved at stemme nej til nye forslag, tvinge regeringen til at gå af, da regeringen mistede retten til at opkræve skatter, når finansloven ikke blev vedtaget på grund af Venstre. Det skete første gang i 1873, og resulterede i folketingsvalg med Estrup som sejrherre.
  • Provisorietiden1877-1894

    Med provisoriefinansloven indledes der en magtkamp mellem Estrup-regeringen og Folketinget. Fra Fra 1885 til 1894 regerede Estrup på provisoriske finanslove, da han hjemsendte Rigsdagen før finanslovsforhandlingernes afslutning = diktatur. 1885 finder et skudattentat mod Estrup sted. befolkningen har rustet til en revolution og Estrup opretter militært gendarmeri til straf for oprørerne.
    parlamentarismen gav dog politisk bevidsthed og mobilisering blandt vælgerne.
  • Period: to

    Fra Systemskifte Til Besættelse

  • Systemskiftet

    I 1894 endte forfatningskampen med et forlig. Mange var utilfredse med politikken, og det endte med et systemskifte, hvor flere partier kom til. De nye partier var De Moderate og Socialdemokraterne. De nye partier var i fremgang, mens Højre kun fik 8 mandater i det følgende folketingsvalg. Ved det næste valg blev den første venstreregering indsat. Det særlige ved systemskiftet var reglen om, at en regering ikke måtte have flertial imod sig. Dette er specielt for det danske demokrati.
  • Period: to

    Besættelsestiden

    Besat af tyskland
  • Period: to

    Kold Krig & Velfærdsstat

  • Period: to

    EF & Krisetider

  • Period: to

    Efter Den Kolde Krig