Dkhistorie

Dansk og Historie

  • 100

    Kristi fødsel år 0/ Romersk Jernalder.

    Kristi fødsel år 0/ Romersk Jernalder.
    Romersk jernalder med importerede varer og ophobning af rigdom. det nævnes intet sted i biblen, at Jesus netop er født den 25 decemper. det var ikke før i 300-tallet at den kristne kirke begyndte at fejre Jesus fødsel. At valget faldt netop den 25 decemper kan skyldes at den dato lå nær den årlige vintersolhvervfest der blev fejret i Romerriget
  • Period: Jan 1, 700 to Jan 1, 1066

    vikingetiden

    Perioden var kendetegnet af talrige plyndringstogter efterfulgt af bosættelser i varierende omfang. Vikingerne fra det senere danske område hærgede især de britiske og frankiske kyster, mens de senere nordmænd sejlede til Skotland, Orkney, Færøerne, Island og Grønland.
  • Jan 1, 958

    Gorm den Gamle

    Gorm den Gamle
    Gorm den Gamle begraves i Jelling 958 e.Kr
    Gorm den Gamle var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet.
    man ved ikke med sikkerhed om Gorm har været konge Han over hele Danmark, men i hvert fald tyder det på, at han rådede over Jylland og Sønderjylland.
  • Jan 1, 960

    Svend Tveskæg

    Svend Tveskæg
    Født: 960 e.Kr., Danmark
    Død: 3. februar 1014, Gainsborough, Storbritannien
    Svend Tveskæg reagerede Danmark 986/87 til 1014 og England 1013 til 1014.
    Svend Tveskæg, Danmarks store vikingekonge, ledte et oprør mod sin far, Harald Blåtand, der blev dræbt under oprøret. Svend tveskæg blev taget til fange og kunne kun løskøbes for store mængder af guld
  • Jan 1, 987

    Harald Blåtand

    Harald Blåtand
    Harald Blåtand, Døde den 1. november 987 e.Kr., Jomsborg, var en søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod og konge i Danmark tidligst fra 958 til senest 987. Hans fødeår kendes ikke. Harald Blåtand døde i Jomsborg
  • Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

    højmiddelalderen

    Højmiddelalderen var præget af både teknologiske, åndelige, intellektuelle og samfundsmæssige fornyelser: De europæiske nationalstater opstod, genopdagelsen af Aristoteles’ værker iværksatte en ny filosofisk renæssance, og arkitekturen fik en nye stilart, gotikken.
  • Jan 1, 1065

    hårde kampe mellem den norske konge Harald Hårderåde og Svend Estridsen

    Tiden frem til 1065 var præget af hårde kampe mellem den norske konge Harald Hårderåde og Svend Estridsen om magten i Danmark.
    i 1060 arbejde Kong Sven sammen med den daske kirkes overhoved, ærkebiskopen af Hamborg-Breman,på en reform af den danske kirke,og resultatet blev, at den danske kirke fremover fik otte fastafgrænsede bispedømmer
  • Jan 7, 1131

    Drabet på Knud

    drabet på Knud Lavard, som var jarl af Sønderjylland. medførte en lang periode med borgerkrig.
    Knud Lavard blev født den 12. marts 1096, i Roskilde
    og Døde den 7. januar 1131, i Ringsted
  • Jul 18, 1137

    Erik Emunes

    Erik Emune var konge af Danmark fra 1134 til 1137 og søn af Erik Ejegood. blev Fødti 1090.
    Erik Emune blev efter en kort og blodig reageringstid gennemboret af et spyd under et møde på et ting. hans efterfølger Erik Lam, havde en nogenlunde roligere regeringstid.
  • Aug 9, 1157

    Blodgildet i Roskilde

    Blodgildet i Roskilde
    Blodgildet i Roskilde, var ment som en forsoningsfest mellem de tre bejlere til kongemagten i Danmark: Svend 3. Grathe (Skånes konge), Knud 5. (Sjællands konge) og Valdemar 1. den Store (Jyllands konge). Gildet blev holdt i Knuds kongsgård i Roskilde.
    Under festen blev kong Knud dræbt af Svens følgesvende, Svend blev selv drabt i slaget på Grathe Hede,
    Valdemar undslab såret til Jylland, hvor han fremstod som borgerkrigens sejrherre.
  • Jan 1, 1158

    Abselon biskob i Roskilde

    Abselon biskob i Roskilde
    efter blodgildet i Roskilde, gjorde Valdemar sin vigtigste støtte fra Hvideslægten, Absalon, til biskop i Roskilde, hvilket senere hen skulle blive indledningen til et tæt samarbejde mellem konge og kirke om samfundets videre udvikling.
  • Jan 1, 1169

    Rügen

    Rügen
    Valdemar indtager Rügen og ligger øen under Roskilde bispestol.
  • Jun 28, 1170

    Valdemar Sejr

    Valdemar Sejr
    Valdemar Sejr var konge af Danmark fra 1202 til sin død, den 28. marts 1241, i Vordingborg, Han var søn af Valdemar den Store. Valdemar Sejr blev Juledag 1202 kronet i Lund Domkirke af ærkebisp Anders Sunesen.
  • Jan 1, 1214

    Nord og Øst for Elben

    Nord og Øst for Elben
    i 1214 overdrog den tyske kejser, Frederik 2., Valdemar Sejr officielt alt tyskbehersket land nord og øst for Elben,bl.a. den ganske betydningsfulde by Lybæk. .
  • Jan 1, 1250

    Kirker i Danmark

    Kirker i Danmark
    omkring 1250-tallet, var der bygget omkring 3.00 sognekirker.
    det var sådan at der til hvert sogn hørte en kirke, og efterhånden som der blev bygget flere kirker, opstod der flere sogne.
    efter 1100-tallet blev alle sognekirker bygget eller ombygget i sten.
  • Jan 1, 1282

    Håndfæstning

    Aftale melllem Adelen og kongen.
    Håndfæstning betyder egentlig ”løfte”, og ordet bruges i den historiske litteratur om de skriftlige løfter, de fleste konger i perioden 1320-1648 måtte afgive som betingelse for at blive valgt.
  • Period: Jan 1, 1340 to Jan 1, 1536

    senmiddelalder

  • Period: Jan 1, 1347 to Jan 1, 1352

    pest-epidemi, den sorte død

    mellem en tredje del og halvdelen af Europas befolkning,døde af pesten i denne periode.
  • Jan 1, 1439

    rigsrådets etablering

    rigsrådets etablering
    I 1439 indtrådte et vendepunkt, da rigsrådet for alvor etablerede sig som repræsentant for de rigeste gejstlige og adelige godsejere og krævede en stærkt forøget indflydelse på, hvorledes riget skulle styres.
  • Jan 1, 1450

    de første nedskrevne visesumper

    man har fundet visestumper helt tilbage fra 1450
  • Nov 10, 1483

    Martin Luther

    Martin Luther
    Martin Luther, (10. november 1483 i Eisleben, Tyskland – 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog. I 30-årsalderen udviklede han egne teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud. Han tog afstand fra kirkens aflad. Det gav stødet til reformationen og de evangelisk-lutherske kirker. Reformationen begyndte 31. oktober 1517, med hans teser mod afladspraksis.
  • Jan 1, 1529

    Katekismus

    Katekismus
    Martin Luther udgav den lille katekismus i 1529, som hele Danmark fik undervisning i når man skulle bestå konfirmationensprøven
  • Jan 1, 1536

    refomationen

    I forbindelse med Reformationen i 1536 lykkes det ydermere at lægge både kirken og dens gods ind under det, vi herefter kan kalde for staten.
  • Period: Jan 1, 1536 to

    Dansk Renæssance

    Også kaldet adelsvælde. Adelsvælden startede i 1536, den danske renæssance startede i 1550.
  • Apr 12, 1577

    Christian 4.

    Christian 4.
    Christian 4. (12/4 1577 - 28/2 1648) konge af Danmark og Norge fra 1596 til hans død i 1648. Han var søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg, gift i 1597 med Anna Cathrine af Brandenburg og i 1615 med Kirsten Munk.
  • Frederik 3.

    Frederik 3.
    Frederik 3. (18/3 1609 - 9/2 1670) var konge af Danmark og Norge fra 1648 til hans død i 1670. Han var søn af Christian 4. og Anna Cathrine, og blev gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg i 1643.
  • Period: to

    Da: Barokken

    Den varede fra 1622, til Holberg begyndte at skrive i klassicistisk stil i starten af 1700-tallet. Der er dog andre 'stædige sjæle' som skriver baroklitteratur helt frem til slutningen af 1700-tallet.
  • Da: Locke

    Da: Locke
    John Locke (29. august 1632 – 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi). Han har haft vidtrækkende betydning for den politiske filosofi. Han og David Hume og George Berkeley udgør den gruppe filosoffer, der kaldes de britiske empirister.Lockes erkendelsesteori udfoldes hovedsagligt i værket An Essay Concerning Human Understanding og er centreret omkring hans afvisning af muligheden for medfødte ideer .
  • Enevælden

  • Period: to

    Enevælden

  • Kongeloven

    Kongeloven
    Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde, og den er i europæisk sammenhæng den eneste nedskrevne grundlov for et enevældigt styre. Den blev underskrevet af Frederik 3. den 14. november 1665. Bortset fra bestemmelserne om arvefølgen, regentens kirkelige tilhørsforhold og rigets udelelighed indeholdt kongeloven ingen reel indskrænkning af den enevældige magt.
  • Kongeloven

    Kongeloven
    Kongeloven var forfatningsloven, for den danske enevælde. Den blev underskrevet af Frederik 3 den 14. november 1665, men blev først læst op ved Christian 5.s salvning i 1670 og endelig publiceret i 1709. Kongeloven fastslog kongens magt, og hvis eneste begrænsning var, at han ikke måtte ændre Kongeloven, dele riget og skulle tilhøre den lutherske kirke.
  • Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg
    blev født den 3. december 1684, Bergen, Norge og døde 28. januar 1754, København.
    Holberg var en oplysningsmand og en epokegørende norsk-dansk forfatter.
    Holberg skrev således både lærde videnskabelige værker om historie, geografi og filosofi, foruden nu klassiske skønlitterære værker indenfor genrerne komedier, romaner og poesi
  • Period: to

    Oplysningstiden

    I oplysningstiden opstod for første gang en diskuterende offentlighed i saloner, klubber, aviser og tidsskrifter, hvor det var rationelle argumenter og ikke åbenbarede sandheder, der talte, og hvor også samfundets indretning kom til debat.
  • Da: Voltaire

    Da: Voltaire
    François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (21. november 1694 – 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Han blev medlem af Det Franske Akademi i 1746. Han var deist. Deist er betegnelsen for troen på Gud, men at denne ikke griber aktivt ind i verdens gang.
  • Da: Rousseau

    Da: Rousseau
    Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en fransk filosof fra oplysningstiden. Han blev født i Geneve, Schweiz og flygtede tidligt hjemmefra og ernærede sig en tid som gravør, musiker og komponist. Jean-Jacques Rousseau tilhørte den gruppe filosoffer, hvis ideer inspirerede den franske revolution.
  • Erasmus Monatnus

    Erasmus Monatnus
    Erasmus Monatnus er en komedie, der handler om en bonde dreng Erasmus berg, der tager på universitet og bliver belæst. han vænder tilbage til sin fødeegn. Da han vender tilbage optræder han arrogant og bedrevidende overfor alle, og hans kloskab koster ham næsten hans forlovede.
  • Immanuel Kant

    Immanuel Kant
    Immanuel Kant (22. april 1724 – 12. februar 1804) var en tysk filosof. Kant er berømt for det "kategoriske imperativ", der er et forsøg på at opstille en almengyldig etisk regel på baggrund af fornuften. Og hans opdeling af verden i "tingen for os" og "tingen i sig selv".
  • side 1. Ludvig Holbergs Mascarade.

    side 1. Ludvig Holbergs Mascarade.
    Ludvig Holberg: Epistel nr. 347 (Maskebal) Holbergs epistler udkom i fem bind 1748-54.
    Mascarade, er blevet skrevet som et essay, det henvender sig altså ikke til en bestemt person, men snare til alle dem der vil læse det.
    I ”Brevet” udtrykker Holberg sine foldninger vedrørende Mascarader også kaldet maskebal.
    Det forholder sig sådan at man netop har forbudt Mascarader da, der er nogle mennesker der mener at det ikke er anstændigt at holde mascarader, da folk opføre sig utilregneligt.
  • side 2. Ludvig Holbergs Mascarade.

    side 2. Ludvig Holbergs Mascarade.
    Holberg mener ikke at man burde forbyde Mascarader, da Mascarader er med til at fjerne den maske man normalt går rundt med.
    Til mascarade er alle på lige fod med alle, alle har masker på og kan opføre sig præcis som man vil. Man fritages fra den rolle man normalt har som f.eks. tjenere, adelsmand eller hustrue.

    Inden mascaraden mindes man om den gang man blev skabt af gud, som ligeværdige mennesker. Inden man blev et ”civiliseret” samfund.
  • side 3. Ludvig Holbergs Mascarade.

    side 3. Ludvig Holbergs Mascarade.
    Når man har sin maske på til mascarade tager man sin egen maske af, den som man har når man er med sine venner, kollegerne eller familie. Holberg mener, at det kun er i syden som Spanien og Italien, man burde forbyde Mascarader, da de ikke opføre sig anstændigt, men her i norden er det ikke noget problem. Han gør opmærksom på, at han ikke selv går til Maskerader, hvilket jo er et godt augment for hvorfor det ikke burde forbydes, da han ikke selv, mister troværdighed...
  • side 4. Ludvig Holbergs Mascarade.

    side 4. Ludvig Holbergs Mascarade.
    Holberg kommer også med andre augmenter, som f.eks. at der er mange andre farligere ting man så også skulle forbyde, som spille huse og vin huse, hvor man bagtaler folk og kommer på gale veje. Holberg mener også at Mascarader på visse måder er blevet misbrugt.
    Han skriver (med lidt mere nu dansk sprog)at: man skal gøre alt med måde.
  • Christian 7

    Christian 7
    Christian 7. (29/1 1749 - 13/3 1808) konge af Danmark fra 1766 til hans død i 1808, søn af Frederik 5. og Louise af England, gift med Caroline Mathilde af England. Christian 7. valgsprog: Kærlighed til fædrelandet er min ære.
    På grund af hans sindssygdom foretoges alle regeringsbeslutninger af dem, der stod ham nærmest. Disse kongelige rådgivere var forskellige alt efter, hvem der vandt magtkampene omkring tronen, fra 1784 og frem var det dog hans søn Frederik 6 som var den fungerende konge.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Jordskælvet i Lissabon dræbte omkring 60.000 mennesker. Nyheden om jordskælvet spredte sig hurtigt rundt i Europa i aviser og på flyveblade. Det var en skelsættende begivenhed, der rystede folk ud over hele Europa og satte sig spor i deres tro og tænkning. Jordskælvet satte oplysningstidens tanker i gang, samtidig med at den traditionelle gudstro, blev kastet bort.

    stik ord: frihed, menneskelig fornuft, fremtidsøjentjenerende, fremtidsskabende, brug af din egen forstand, menneske rettighede
  • H.C. Ørsted

    Opfinderen af elektromagnetisme
  • H.C. Andersen

    Dansk digter forfatter. Har Fx. skrevet "Den grimme ælling" Og "Det døende barn"
  • Period: to

    Treårskrigen

    Treårskrigen, eller 1. Slesvigske krig, fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk-tysk krig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.
  • Grundloven

    Grundloven
    Med indførelsen af grundloven i 1849, skiftede styreformen i Danmark efter 188 år med enevælde til konstitutionelt monarki. det var Frederik 7. der underskrev Danmarks første grundlov, og derved satte Frederik 3.s Kongeloven ud af kraft.
  • Danmarks Riges Grundlov

    Danmarks Riges Grundlov
    Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov fra 1953, der betragtes som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning.
    Den første Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvor styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki. Grundloven er siden 1849 ændret i 1866, 1915, 1920, og 1953.
  • "Danmarks gamle folkeviser"

    første bind af samlingen "danmarks gamle fokleviser" udkom i 1853, sidste bind udkom først i 1976
  • side 1 Ebbe Skammelsøn

    ingen ved hvornår Ebbe Skammelsøn er fra, men I 1800-tallet indsamlede Svend Grundtvig 539 folkeviser, der blev udgivet i 1853 under titlen "Danmarks gamle folkeviser", ”Ebbe Skammelsøn” er en gammel riddervise.
    Visen består af 32 strofer af 4 vers og et omkvæd. Slutningen på næsten vær andet vers rimer.
    Temaer i folkevisen er: familieopgør, ægteskabsproblemer, og stolthed.
  • side 3 Ebbe Skammelsøn

    Peder forføre Adelus og inden længe skal de giftes. Ebber for en varselsdrøm om Peder og Adelus der brander inde i hans stenstue. Han for en mistanke om Brylluppet og beder straks kongen om orlov og drager hjem. Da han kommer hjem han bliver modtaget af sine søskende der bekrafter, brylluppet, den ene søster beder ham om at blive mens den anden beder ham om at gå.
  • side 4 Ebbe Skammelsøn

    Han giver den ene søster et guldsmykke og den anden en guldring, det var nogle gaver han ville have givet sin fæstemø. Der efter begynder et blodigt familieopgør. Ebbe dræber både sin bror Peder og Adelus. Hugger hånden af sin moder, og såre sin far.
    Ebbe, der nu har slået hånden af familien, må leve resten af sine dage som fredløs.
  • side 5 Ebbe Skammelsøn

    Ebbe er visens helt/antihelt og hovedperson.
    Han er tydeligvis en person som lytter og lader sig styre af sinefølelser. Førhen var ens slægt og familie det vigtigste for ens ejet omdømme, uden en slægt og arv, var man intet, men dette tænker Ebbe ikke videre over, og bliver derfor fredløs pga. sine handlinger.
  • side 6 Ebbe Skammelsøn

    Ebbe Skammelsøn giver afkald på sin egen lykke da han giver sine 2 søstre guldringen hvilket symbolisere ægteskab, og guldsmykket hvilket kan symbolisere broderen.
    Ebbe hugger også hånden af hans moder, hvilket symbolsk betyder at han slår han hånden af hende og resten af familien
  • Elverskud

    man ved ikke hvornår Elverskud er skrevet da det er en folkevise.
    Elverskud består 25 strofer med 2 vers i hver, og et omkvæd i hver stroffe.
    I folkeviser udtrykker omkvædet moralen i visen.
    Elverskud er en tryllevise fordi der er Elver, forbandelser, og prøvelser.
    Digtet handler om utroskab, og er en slags ’skræmme historie’ formentlig til unge mænd, for at holde dem fra utroskab. Temaer: ulykkelig kærlighed, ”forbandelse” død” ”utroskab”
  • side 2 Ebbe Skammelsøn

    Den Handler om et familieopgør, mellem to sønner Ebbe og Peder, som sammen med deres 3 andre sønner er børn af Skammel er en rig bonde. Ebbe tjener hos kongen, og mens han er væk, fortæller Peder at Ebbe er død, til Ebbes Trolovede Adelus.
  • Socialdemokratiet

    Socialdemokratiet
    Socialdemokratiet blev til i efteråret 1871. Grundlæggerne af foreningen var Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den fremvoksende arbejderklasse på et demokratisk, socialistisk grundlag.
  • Period: to

    Provisorietiden

    Med den provisoriske finanslov fra 1877 indledtes en uforsonlig politisk magtkamp mellem Estrup-regeringen og Folketinget. I 1877 afviste justitsministeren enhver klage om forfatningsbrud, da kongens grundlovsgivne ret til at udpege sine ministre ikke kunne anfægtes af et folketingsflertal. Det var også regeringens ret at kunne udstede provisoriske love, når Rigsdagen ikke var samlet.