Dansk og historie tidslinje

  • Jan 1, 1050

    Folkeviser

  • Jan 1, 1050

    Middelalderens kendetegn 1

    Middelalderens kendetegn 1
    1050-1536 Højmiddelalder - pest - senmiddelalder
    Kendetegn:
    - Kristendom
    - Katolske kirker havde meget magt (indirekte magt pga. folkets forbindelse til gud og havde egen religiøs domstol)
    - Landbrug blev effektiviseret (vegetabilsk produktion giver bedre udbytte af jorden, kræver dog mere arbejde)
    - Befolkningstilvækst
    - Konge og kirke hænger sammen
    - Rivalisering imellem konge og kirke
    - Kirken sørger for nåde, frelse, syndsforladelse og det evige liv
  • Jan 1, 1050

    Middelalderens kendetegn 2

    Middelalderens kendetegn 2
    Reformationen
    - Kritik af den katolske kirke f.eks. Afladshandling
    - Kirken bliver protestantisk
  • Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1536

    Middeladeren

    .
  • Jan 1, 1150

    Analyse af Elverskud

    Analyse af Elverskud
    Visen handler om hr. Oluf som ridder igennem skoven til sin forlovede. På vegen møder han elver der vil danse med ham. Han afslår og bliver forbandet. Da han kommer hjem dør han i sorg, men hans udkårne tror ikke på det og ender med at kysse liget.
    Detter er en tryllevise fordi der er overnaturlige elementer i.
    Moralen er at man skal tage sig i agt for det overnaturlige.
  • Jan 1, 1305

    Ebbe Skammelsøn

    Ebbe Skammelsøn
    Visen handler om Ebbe der er forlovet med Adelus. Imens han er på arbejde, siger broderen, Peder, at Ebbe er død og forlover sig med Adelus.Ebbe bliver vred og tager tilbage og dræber Adelus og Peder, sårer sin far og hugger hånden af sin mor.
    Det er en riddervise fordi der udspiller sig en dramatisk konflikt imellem nogle i adelen.
    Der er en stærk morale om at man skal følge kirkens 10 bud, samtidig arbjeder Ebbe, ham som vi har sympati med, hos kongen. Det giver ham en højere status.
  • Jan 1, 1347

    Den første store pestepidemi i Europa

    Den første store pestepidemi i Europa
  • Jan 1, 1350

    Pesten rammer Danmark

    Pesten rammer Danmark
  • Jul 1, 1397

    Kalmarunionen

    Kalmarunionen
  • Jan 1, 1450

    De første nedskrevne folkeviser

  • Period: Jan 1, 1540 to

    Adelen, en lille del af befolkningen

  • Anders Bording 1619-1677

    Anders Bording 1619-1677
  • Thomas Kingo 1634-1703

    Thomas Kingo 1634-1703
  • Barokken 1650-1720

    Barokken 1650-1720
  • Period: to

    Barokken

    .
  • Period: to

    Enevælde

  • Kongeloven

    Kongeloven
    Et citat fra loven: "Kongen skal derfor også alene have højeste magt og myndighe
  • Period: to

    Befolkningsvækst KBH

    I 1700 boede 85 % af Danmarks befolkning på landet, de fleste var stavnsbønder under godser.
    Fra 1670-1770 voksede Københavns befolkningstal fra 41.000-93.000. København bliver et kulturcentrum fordi folk begynder at læse. Men oplysningstiden kommer dog lidt sent til Danmark, da man ikke må kritisere samfundsformen.
  • Analyse af "Ked af verden og kær af Himmelen" af Thomas Kingo

    Digtet er bygget op med 15 strofer med 7 verselinjer i hver. Der er en fast der går i gennem hele digtet, hvilket er meget typisk for barokken.
    Digtet skildrer det korte, syndige, materialistiske og forfængelige liv på jord og det evige og syndsforladte liv i himlen hvor begæret og lysten bliver til lysten til gud.
    Når man ligger i Abrahams skød får man trøst og tryghed fordi man har levet et dårligt liv. Man har været pint i det jordiske liv og får det godt i det himmelske.
  • Analyse af "Ked ad verden og kær af Himmelen" af Thomas Kingo 2

    Analyse af "Ked ad verden og kær af Himmelen" af Thomas Kingo 2
    Dvs. at fortælleren mener at man skal gøre sig fortjent til at komme i Abrahams skød, altså komme i himlen. Man skal modstå fristelser og blive belønnet med en plads i himmelen.
    Dette digt er et godt eksempel på dualisme. I de første 8 strofer befinder vi os på den syndige jord, de næste 7 i den fantastiske himmel. Mennesket lever i skyggen af den "virkelige verden". Digtet underbygger i den grad den barokalelivsopfattelse, livet begynder først i himmelen når man har levet uden synder på jorden
  • Ludvig Holberg

    Ludvig Holberg
  • Rationalitet

    Rationalitet
    Rationalisme handler om fornuftstro og fornuftdyrkelse. Der skal være bevis for alting og religionen kan ikke tilfredsstile den voksende efterspørgsel efter viden og man tyger derefter mere og mere til videnskaben, ting som kan bevises.
  • Deismen

    Deismen
    Gud skabte verden, men overlod det til menneskene at styre den. Dvs. ingen dømmende eller straffende Gud.
  • Period: to

    Oplysningstiden

  • Pietismen kommer til Danmark

    Pietismen kommer til Danmark
    Pietismen "siger" at man ikke kun skal gå i kirke for at være et godt menneske, man skulle omvende sig og leve uden synd. Pietismen ser teaterlivet som noget der mangler gudfrygtighed og det bliver derfor forbudt fra 1728-1746 da Christian d. 6. dør og Fredrik d. 5. bliver konge.
    Væriderne er tro, fromhed og beskedenhed.
  • Christian d. 6.

    Christian d. 6.
  • Ludvig Holberg "Maskeraden"

    Ludvig Holberg "Maskeraden"
    Ludvig Holberg kritiserer forbudet imod maskerader. Han mener at vi alle hverdagen er iført ufrivillige masker som indeler os i sociale klasser. Til maskebal er vi alle ens fordi man ikke kan se hvor folk kommer fra.
    Nogen mener at maskerader giver mulighed for elkovsintriger og derfor skal forbydes. Holberg synes til gengaæld at du små barer skal forbydes fordi man der bare drikker sig fuld og bagtaler (og hore).
    Han bruger rationalisme og fornuft til at argumentere for maskerader.
  • Landbrugsreformer

    Fra 1760-1800 kom en masse landbrugsreformer som skulle effektivisere landbruget pga. den øgede efterspørgsmål fra Europa pga. stigning i befolkningstallet.
    Reformen resulterede i at godsejerne mistede nogle af deres adminstrattive poster og var nu "storbønner".
  • Period: to

    Trykkefrihed

    Fra 1771-1799 var der en udstrakt grad af trykkefrihed. Men efter nogle år mente regeringen at folk var blevet for frække og friheden blev indskrænket igen.
  • Struense blev henrettet

    Struense blev henrettet
    Struense, den tyske læge som var den skizofrene Christian d. 7.'s rådgiver, blev henrettet. Han havde overtaget næsten al adminstrationen for den syge konge og havde samtidig en afærre med den ulykkelige dronning. Han blev henrettet og skåret i stykker og dronningen blev landsforvist.
    Han fik indført trykkefrihed, indskrænkede bøndernes hoveri osv. Det var egentlig gode ting, men han var arogant overfor det gamle magtapparat som til sidst fik kongen til at henrette ham.
  • Frederik d. 6. fik fyret ministrene

    Frederik d. 6. fik fyret ministrene
    Efter Struense var blevet henrettet var der en meget konservativ regering som undertrykkede enevælden.
    Den 16'årige Frederik fik i 1784 sin far Christian d. 7. til at underskrive en kontrakt om at alle ministrene blev fyret og nogle nye blev udnævnt. Alle beslutninger fremover skulle også have kronprinsens underskift.
  • Stavnsbåndet ophæves

    Stavnsbåndet ophæves og bønderne kan frit forlade sin landsby og rejse derhen hvor han lyster.
  • Fransk revolution

    Fransk revolution
    Enevælden blev afskaffet og der kom demokrati i Frankrig.
  • Nationalromantik

    I denne gren af romantikken dyrkede man i stor grad naturen, middelalderen og fædrelandsfølelse. Man dyrkede det gode og guddommelige i sin nationalitet.
  • Period: to

    Romantikken

    I denne tidsperiode var der en masse ting der gik galt for Danmark. Bl.a. var vores økonomi dårlig og vi havde været ret uheldige i krigssammenhæng og havde mistet noget land. Samtidig havde vi lige været igennem oplysningstiden hvor værdier som rationalitet og fornuft reagerede. Vi havde brug for at fokusere på noget andet end virkeligheden og kunstnere begyndte derfor bl.a. at fokusere på følelser, panteisme og de gamle nordiske guder. De fokuserede på noget der var "uvirkeligt".
  • Slaget ved Rheden

    Slaget ved Rheden
    Englænderne var irreterede over at Danmarks meget offensive neutralitetspolitik fordi handelskibene tit sejlede i konvoj. I 1800 flød bærget over da Danmark indgik i neutralitetsforbund med Sverige og Rusland gik England til angreb på København og vi blev tvunget til at forlade forbundet og tillade visitation af handelskibe.
  • Danmark mister Norge

    I 1814 ved Wienerkongressen mister vi Norge fordi vi havde støttet Napoleon helt til hans hær frøs ihjel i Rusland uden at gøre oprør. Som et lille plaster på såret fik vi tildelt Launburg i stedet.
  • Period: to

    Krise i Danmark

  • Analyse af "Der er et yndigt land" Öehlenschläger

    Digtet er bygget op af 12 strofer som hver er seks verselinjer lange.
  • Tanker om Slesvig Holsten

    Uwe Jens Lomsen kommer fra slesvig-holsten og ser det gerne "frit af Danmark". Han vil gerne have en demokratisk fatning. Han fængsles derfor.
  • Utilfredshed med enevælde

    Utilfredshed med enevælde
  • Stænderforsamlinger mødes

  • Bønderne gør også oprør

  • Slut med enevælde

    Frederik d. 7. afgiver magten til regeringen.
  • Slesvig Holsten

    Slesvig Holsten
  • Grundloven

    Grundloven
    Danmark bliver et demokrati.
  • Analyse af "Danmark mit fædreland"

    Analyse af "Danmark mit fædreland"
    Sangen er bygget op af fire strofe med 8 verselinjer. Sangen skildrer nationalfølelsen, Danmarks natur og Danmarks nederlag som alligevel ikke betyder noget.
    Der er meget fædrelandskrælighed som er meget karakteristisk for romantikken. Både Danmarks "gode" og "dårlige" sider fremhæves, f.eks. vores natur og da vi tabte til England. Man kan også fornemme en romantisering af Danmarks landskab, da det ofte ikke er ligeså smukt som han beskriver det.
  • "Danmarks gamle folkeviser" udkom

    "Danmarks gamle folkeviser" udkom
    I 1800 tallet startede en massiv indsamling af folkeviser pga. den stigende interesse fra Romantikken fordi det var "folkets" viser.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud

    Samfundet var påvirket af industrialisering og urbanisering og der opstod derfor en ny samfundsklasse: arbejderklassen. Danmark havde også lige fået demokrati og det inspirerede folk til at debatere. Endelig blev der skrevet om emner som kristendommens negative effekt, ligestilling imellem kønnene og samfundets lavere klasser. Målet var naturalistisk litteratur.
  • Socialdemokratiet, det 3. parti

    Socialdemokratiet, det 3. parti
    Det nye arbejderparti, Socialdemokratiet, fik to repræsentanter i folketinget. Dog var det mest Højre, de nationaliberale og konservative som var samfundets højeste, og Venstre, bønderne, der kæmpede om den politiske magt.
  • Politiken blev grundlagt

    Politiken blev grundlagt
    Edvard Brandes og Viggo Hørup grundlagde Politiken fordi de ville have et talerør for Venstre så de kunne debatere om samfundsproblemer og især den manglende politiske modstand over for den fastlåste og gammeldags samfundsorden.
  • Et flertal bliver nødvendigt

    I 1901 bliver det besluttet at en regering skal dannes efter flertal i regeringen. Dette skete efter at der i 1872 faktisk var flertal for Venstre, men de blev ikke valgt til regeringen, da kongen ikke havde tillid til bønderne og synes at Højre skulle styre landet. Dvs. at kongen altid havde sidste ord og kunne på en måde styre Danmark indtil 1901.