-
John Locke fødes.
Den engelske filosof troede på, at mennesket levede i en naturtilstand, før egentlige samfund blev dannet.
Når et samfund blev dannet skulle der være en kontrakt mellem individerne i samfundet - en samfundspagt.
Locke formulerede samfundspagten på baggrund af en række grundlæggende rettigheder: Liv, helbred, ejendom og frihed.
Han mente, at det enkelte menneske måtte opgive lidt af sin egen magt for, at alle kunne sikre deres rettigheder. Dette skete gennem samfundspagten. -
Folket overdrog magten til en magthaver, men han skulle regere til folkets fordel og altid kæmpe for og respektere folkets rettigheder. Dette kaldte Locke for folkesuverænitet, fordi folket gennem pagten havde den højeste magt, som de kunne give til en enkelt person og tage magten tilbage, hvis den regerende brød folkets rettigheder. John Locke lagde stærkt afstand til enevælden. Af disse grunde kendes John Locke som en forfader til liberalismen.
-
I fjerde og sidste bog skriver John Locke med inspiration fra Decartes om sit ideal, den fuldstændig sikre viden. Denne kan dog aldrig opnås udelukkende af erfaring, han konkluderer derfor at vores erfaringserkendelse kun sandsynligvis er sand.
-
John Locke udgiver sit filosofiske hovedværk: "An Essay Concerning Human Understanding". Den handler om menneskets erkendelse, oprindelse, sikkerhed og grænser, og er skrevet på baggrund af 30 års erkendelsesteoretiske overvejelser.
Værket er delt op i 4 bøger. I første og anden bog kritiserer Locke påstanden om at mennesket har medfødte idéer og viden. Hans personlige tanker kommer til udtryk, han mener at alle vore idéer og viden (bevidsthedsindholdet) stammer fra erfaringer.
Se næste "event" -
I den tredje bog gør Locke sig overvejelser om sproget.
Han filosoferer om genstandenes nominal essens. Hvilket kort sagt drejer sig om, at nominalister vil mene at alle navne på ting er skabt af os, og derfor ikke længere er "objektive", genstandene har ikke en realitet i sig selv. Ikke en vi so mennesker kender i hvert fald.
Nominalisterne er kendt for at være skeptiske og står i kontrast til realisterne, de tror f.eks. ikke på Gud, idet Gudsbegrebet også er et begreb vi selv har opfundet. -
Banebrydende fransk forfatter og politisk filosof.
Inspireret af den engelske filosof John Locke
Kritiker af enevælden og mente i stedet, at magten skulle deles i tre instanser for at opnå det bedste styre. Den lovgivende (folkevalgt parlament), den udøvende(kongen) og den dømmende(domstolene).
Tanken om magtens tredeling har dannet grundlag for moderne forfatninger. (I DK den lovgivende (folketinget, udøvende (regeringen) og dømmende(domstolen). -
Montesquieu blev født i La Brède i nærheden af Bordeaux. Familien tilhørte en gammel adelsslægt.
-
François-Marie Arouet eller bedre kendt under pseudonymet Voltaire. Født i 21.november 1694 - 30. maj 1778. Fransk forfatter, dramatiker of samfundskritiker, han var en af oplysningstidens store filosoffer og var forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Han var inspireret af John Lockes natursyn og det engelske samfunds struktur, og disse tanker bragte han med sig til Frankrig.
-
Han mente at monarkiet var vejen frem, hvor man blev rådgivet af filosoffer, da kongen kun havde interesse i at anskaffe sig prestige, ved at øge velstand og magt overfor resten af verden. Han mente at alle skulle have retten til at sige sin mening.
-
-
Efter at være blevet uddannet på Oratorian Collège de Juilly , blev Montesquieu advokat ved Parlamentet i Bordeaux. Herefter tog han til Paris for at fortsætte hans jura studier.
-
Rousseau påstod, at mennesket har det bedst i sin naturtilstand, og at civilisationen og samfundet har ødelagt det.
-
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 - 2. juli 1778) var en fransk filosof fra oplysningstiden. Han blev født i Geneve, Schweiz og flygtede tidligt hjemmefra og ernærede sig en tid som gravør, musiker og komponist.
Rousseau fik fem børn med Thérèse Levasseur, som alle kom på børnehjem.
Rousseau påstod, at mennesket har det bedst i sin naturtilstand, og at civilisationen og samfundet har ødelagt det. -
Han arvede embedet som retspræsident efter sin onkel, og fik titlen Baron de La Brède et de Montesquieu, samtidig med at han også blev optaget i Akademiet i Bordeaux.
-
I 1717 brugte han tid i Bastillen på et skrift som var stærkt kritisk over for enevælde
-
-
Han opnåede sin første litterære succes med Lettres Persanes (Persiske breve). Romanen hander om to fiktive persere er på en dannelsesrejse til Frankrig og sender breve hjem og til hinanden beretter om, hvad de oplever i det forunderlige Paris.
Montesquieu selv levede i perioder i det fine franske hofliv, og i andre perioder drog han ud på opdagelsesrejser. -
I perioden 1726-29 var Voltaire var i eksil i England, hvor han bl.a. studerede det konstitutionelle monarki og den religiøse tolerance, og fik ydermere kendskab til videnskabsmanden Isaac Newtons og filosoffen John Lockes tanker.
-
-
-
-
Montesquieus hovedværk: ”Om lovens ånd”, omhandlende magtens tredeling.
-
De l'esprit des lois (Om lovenes ånd), udgives.
-
-
'Émile ou De léducation' og 'Du contrat social'. Disse blev samme år forbudt og brændt af myndighederne i Paris og Genéve. Grunden lå i en fejltolkning af Rousseaus værker, der blev set som provokation.
-
Han flyttede nu til Luxembourg, hvor han skrev Den sociale kontrakt (1762) med den kendte udtalelse: "Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker".
-
dictionnaire Philosophique (udkom i flere udgaver) – kendes bl.a. udtrykket: ”Le mieux est l’ennemi du bien” – det bedste er det godes fjende
-
Hans tanker om retsstaten magtens tredeling blev inspirationskilde for opbygningen i de demokratiske stater, første gang anvendt i den amerikanske forfatning.
-
Montesquieu tanker om statsmagten har været retningsgivende for politisk tænkning i demokratiske retsstater, og dens idéer kunne først ses genspejlet i den amerikanske forfatning fra 1783.
