• Period: Jan 27, 950 to Jan 27, 1050

    Vikingetidens slutning

    Harald Blåtand sætter den store Jellingesten ca. 965, men det tager knapt 100 år, før den danske kristendom er organiseret nok til at kunne sammenlignes med andre landes.
  • Period: Jan 27, 1050 to Jan 27, 1340

    Højmiddelalder

    Højmiddelalderen var den tid, hvor kirken var på sit højeste, og den og kongedømmet kæmpede om magten. Man var overgået fra animalsk til vegetabilsk produktion, hvilket øgede udbyttet af jordarealerne, men krævede mere arbejdskraft. Denne kom af en befolkningstilvækst, der også skabtes som resultat af denne overgang. Derudover begyndte man at bruge agerplov.
  • Jan 27, 1055

    Elverskud Fristelsestema

    Elverpigen lokker Oluf med den hurtigste hest og det smukkeste og bedste sværd og brynje. Men Oluf bliver ved, at han skal besøge sin fæstemø. Elverpigen giver han en lussing og han dør, men falder ikke i synd. Hans mø gifter sig ikke igen, men dør af sorg.
  • Jan 27, 1075

    Elverskud og Ebbe Skammelsøn

    Elverskud passer sammen med den gamle opfattelse om troskab mod familien. I Ebbe Skammelsøn gør Ebbe oprør mod den uretfærdighed, hans familie har budt ham.
  • Jan 27, 1100

    Ebbe Skammelsøn Resumé 1

    Ebbe tjener hos kongen. Hans bror, Peder, siger til hans fæstemø, Adelus, at han er død. Ebbe får et syn om, at hans mø skal giftes med hans bror. Han rider hjem, og opdager det er sandt. De gaver, han ville have givet til sin mø, giver han til sine søstre. Af hans to søstre vil den ene have, at han bliver til brylluppet, og den anden, at han rejser væk igen. Han skal til at rejse væk, da hans mor stopper ham; Hun vil gerne have, at han bliver. Han er tjener til brylluppet.
  • Jan 27, 1101

    Ebbe Skammelsøn Resumé 2

    Ebbe fører Adelus til sit kammer, da hun skal i seng. Han minder hende om, at hun var tiltænkt ham, men hun siger, at nu er hende og Peder sammen, og hun vil kun være som en mor for ham. Han siger, at han vil dræbe Peder, men til det siger hun, at så vil han også miste hende, og så må han sørge over hende. Så slår han hende ihjel selv. Derefter går han ind til Peder og siger, at hans brud venter på ham i sengen. Peder tilbyder, at Ebbe kan gå i seng med hende.
  • Jan 27, 1102

    Ebbe Skammelsøn Resumé 3

    Ebbe slår Peder ihjel og hugger hånden af sin mor. Hans far kommer i stor sorg. Derfor er Ebbe den vilde mand, han er den dag "i dag".
  • Jan 27, 1103

    Ebbe Skammelsøn Analyse

    Ebbe tager hjem, fordi han får et syn om, at Peder og Adelus brænder inde i hans hus. Dette ville tale for, at visen er en tryllevise, hvis drømmen var fokuset. Dengang var man desuden langt mere overbevist om synenes eksistens.
    Den splittede familie i det adelige miljø ville tale for en skæmtevise, hvis disse ikke normalt var langt mere humoristiske og satiriske.
    Det er en riddervise da den fortæller en historie fra det adelige miljø med indledning, optakt og klimaks.
  • Jan 27, 1104

    Ebbe Skammelsøn Skyldstema 1

    Ebbe slår Adelus ihjel, ikke fordi hun lader sig gifte i den tro, at han er død, men fordi hun efterfølgende ikke vil tage ham tilbage, hun har "givet sin tro" til Peder.
    Ebbe dræber Peder, fordi Peder lyver om hans død for at kunne gifte sig med hans mø. På trods af Ebbes hjemkomst indrømmer Peder ikke sin synd. Og muligvis er Ebbe også forarget over, at Peder tilbyder ham sin hustru. At Peder gør dette kan skyldes A: at han er fuld og B: at han ikke kan genkende Ebbe.
  • Jan 27, 1105

    Ebbe Skammelsøn Skyldstema 2

    Ebbe hugger hånden af sin mor, fordi hun har siddet og set al uretfærdigheden ske, uden at have prøvet at stoppe det
  • Jan 27, 1106

    Ebbe Skammelsøn Jalousitema

    Peder er jaloux på Ebbe, fordi Ebbe tjener kongen
  • Jan 27, 1107

    Ebbe Skammelsøn Perspektivering

    Stalten (Stolten) Adelus nævnes også i omkvædet til skæmtevisen "Der stode tre skalke og tænkte et råd"
  • Jan 27, 1300

    1½ millioner danskere

    Befolkningstallet øges til 1½ mil. omkring 1300
  • Period: Jan 27, 1340 to Jan 27, 1536

    Senmiddelalderen

    Kongemagten styrkes igen efter at være blevet trængt mere og mere af kirken. Dette resulterer i Kalmarunionens tilblivelse i slutningen af 1300-tallet. I 1536 indtræder Reformationen i Danmark, der bliver protestantisk og får folkekirke.
  • Period: Jan 27, 1347 to Jan 27, 1352

    Den Sorte Død

    Ankom i Danmark i 1350. Dræbte mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning.
    Det resulterende fald i befolkningsantallet var til gengæld gavnligt for de overlevende, der lå under lavere afgifter og hvoraf mange gik over til mellemstore familiebrug.
  • Jan 28, 1536

    Reformationen

    Martin Luthers reformation af kirken resulterer i en overgang fra katolsk til protestantisk folkekirke, og i at kirken mister sin politiske magt, og al dens jord underlægges kongen.
  • Period: Jan 28, 1536 to

    Adelsvælden

    Adelen nyder stor politisk og økonomisk magt. De udgør få promille af befolkningen; i løbet af 100 år faldt antallet fra et par tusinde til ca. 1.700 i 1540. Som lensmænd kan de opkræve skatter af deres fæstebønder. De har desuden eneret til pladser i Rigsrådet, der giver stor politisk magt, bl.a. til kongevalg og indvalg som adelige. De bestemte faktisk også hvad kongen måtte i første omgang. Ellers kunne man kun være adelig, hvis man var fuldblodsadelig. De skulle være "ryttere" på latin.
  • Jan 28, 1550

    Hjertebogen

    Ældste digtsamling, ca. midten af 1500-tallet. En hjerteformet bog udført af en adelig kvinde.
  • Period: Jan 28, 1563 to Jan 28, 1570

    Den Nordiske Syvårskrig

    Erik d. 14 af Sverige afløste Gustav Vasa af Sverige. Erik var ikke interesseret i fred, så i 1563 udbrød krig. Frederik d. 2. af Danmark søgte at overtage Sverige. Der var ingen klar vinder.
  • A.S. Vedel

    100 folkeviser
  • Period: to

    Skillingsviser

    En original folkelig genre, der udbredte sig sammen med bogtrykkerkunsten i 1600-tallet. Disse blev brugt til at udbrede nyheder og småsensationer såsom mord og brand, og kunne også være genoptryk af gamle viser, eller "piratkopier" af danutidige værker. Trykkene blev solgt billigt, og var ud over religiøse tekster det eneste litteratur, den jævne befolkning kom i kontakt med. De solgte tusindvis af eksemplarer pr. tryk indtil efter 1. verdenskrig, hvor sensationspresse og grammofon vandt frem.
  • Period: to

    Barokken

    Kunstnerisk tidsperiode. Langt det meste kunst er bestillingsarbjde og har fokus på kristendommen; fremhæver dens idealer. Desuden er der taget et skridt væk fra selve mennesket, geniet fra romantikken, for at fokusere på vedkommendes handlinger, i alt fald i malerier og skulpturer.
  • Folio

    Af Karen Brahe, adelskvinde. Nedskrevet 1626-58.
  • Period: to

    Ældre enevælde

    Danmark "går bankerot" som følge af de katastrofale Svenskerkrige, man skal bruge penge til lejehære. Adelen forsøger at skubbe betalingen over på borgerne, men mister magten ved et statskup af Frederik d. 3 og hans militær sammen med kirke og borgere, hvor København blir lukket og sat i undtagelsestilstand under stændeforsamlingen, hvilket giver ret til at anholde adelen. Frederik d. 3 bliver arvekonge af Danmark, og enevældig. Arvefølgen bliver indført, hvilket indskrænker adelens magt.
  • Period: to

    Enevælden som styreform

    Fra kongelovens indførsel frem til dens langsomme død i midten af 1800-tallet var Gud den eneste hvis magt var større end kongen i hans eget land. Kongeloven, ud over at påtvinge protestantisk kristendom, gav kongen ret til at indføre enhver lov og fratage enhver han ville fra dens vold. Han stod ikke til ansvar for nogen for sine handlinger, i teorien.
  • Drikkevise (Anders Bording) Analyse

    Visen bruger fletrim: a (8)
    b (7)
    a (8)
    b (7)
    Visen bruger jamber hele vejen igennem. Ved linjeskift genstartes der med en tryksvag stavelse. Den faste komposition er igen et tegn på dens værende skrevet i barokken.
  • Drikkevise (Anders Bording) Opbygning og Budskab

    Visen fremhæver i første tredjedel banaliteten i at sørge over "spildt mælk" I sjette strofe kommer fokus på, at livet er kort og kan ende når som helst, med reference til græsk mytologi.
    Derefter er der beskrivelser af forksellige festlige udskejelser med mål at glemme eller drukne sorgen.
  • Drikkevise (Anders Bording) Perspektivering

    Denne vise, der er skrevet til fester, har passende nok en hyggelig stemning, og da den desuden er skrevet i barokken, vil man ikke regne med, at der liggere nogle dybere, alvorlige lag i den. I modsætning til Thomas Kingos opfordring til askese er denne vise desuden en opfordring at feste, have det sjovt, synge og danse. Den er trods alt også skrevet til fester hos adelen, og adelen gik nok, som mange andre højtstående i historien, ikke op i, om de var hyklere eller ej.
  • Kongeloven

    Forfatningen, der officielt indfører enevælden. Med presset fra anholdelserne under undtagelsestilstanden lykkedes det at få de adelige til at tale godt for den.
    Kongeloven understregede det enevældige aspekt med, at kongen ikke stod til ansvar for sine undersåtter, og skulle anses for den højeste på jorden af dem. At kongen var protestantisk kristen (efter den Augsburgske Konfession 1530) og at Gud var den eneste over ham for de danske borgere. Og at mænd havde arveret før kvinder.
  • Ked af verden og og kær ad himmelen Forfængelighed

    Alle de ting på jorden, der tillægges værdi, har ingen. Alderdommen kommer hastigt, Alle følelserne er forgæves, Guldets værdi stiger og falder hele tiden, ære taber man så let, "yndest og gunst" er overfladiske, venner er ikke til at stole på, og kødelige lyster er kort og utilstrækkeligt forløste. Ingen af dem er jo glæder, der varer ved, det eneste af værdi er det sjælelige liv.
    Det jordlige liv er altså forfængeligt. Alt hvad man skal fokusere på er at leve et liv dedikeret til Gud.
  • Ked af verden og kær ad himlen Dualisme

    Dualismen ligger lige i titlen: Det er sammenligningen mellem livet på jorden og i himlen, og ikke mindst lovprisningen af sidstnævnte over for påpegningen af førstnævntes forfængelighed.
    Hvor alt forfalder på jorden, er guldet det smukke lys, og lyset hans ven Jesus, og han vil være en af de mest ærefulde og smukke engle fordi han har holdt sine bud, og han vil føle en evig glæde ved at synge der.
    GUD er den evige glæde, og dermed alt det jordlige besvær værd.
  • Ked af verden og kær ad himlen Perspektivering

    I Barokken havde der lige været reformation. Derfor havde kirkelig kunst meget natur af propaganda for religionen. Denne salme er netop en fremlæggelse af de kirkelige idealer om et liv i askese dedikeret til gud.
    I barokken var der også en lovprisning af den forøgede kongemagt til stede. Denne er næppe til stede i denne salme, da den ikke er umiddelbar og der ikke bevidst var noget implicit i baaroktidens digtning. Der er tilgengæld ingen tvivl om, hvilken religion Kingo tilhører.
  • Ked af verden og Kær ad Himlen Analyse

    Kingo benytter et udbygget fletrim: a
    a 5
    a 11
    b 11
    b 11
    c 11
    c 5
    c 5 (samme som ovenstående)
    Han benytter desuden regelmæssige daktyler, der giver salmen en hjertebankens-lyd eller en følelse af at skulle spilles som trioler. Ved hvert linjeskift genstarter en daktyl med en trykstærk stavelse.
    Disse meget stramme regler har muligvis faktisk gjort det nemmere at lave salmerne som det bestillingsarbejde, de var, når man havde et begrænset omfang at udføre det inden for.
  • Peter Syv

    200 folkeviser
  • Period: to

    Oplysningstiden

    I oplysningstiden kommer videnskab og rationalisme på mode: Man kæmper sin sag med bevisførelse og baserer sine holdninget på fornuft. Videnskaben er ikke længere truet af kirken, og det er da også dengang at ateismen kommer frem. Man begynder at spørge om HVORDAN tingene hænger sammen fremfor HVORFOR.
    Det er også på denne tid at alle de store Humanister og filosoffer dukker op, og reformer, der fremmer personlig frihed og menneskerettigheder, vedtages rundt omkring i verden.
  • Period: to

    Dansk Rokoko

    Rokokoen var som reaktion på Barokken omvendt fokuseret på lethjertede, asymmetriske motiver. De var også inspirerede af naturen. Barokken hang meget sammen med den kristne religion, og var meget dramatisk i sit udtryk. Rokokoen, kan man sige, havde således træk fra romantikken.
  • Holbergs Epistler

    Holbergs epistler blev udgivet i fem bind fra 1748-1754. Fra dansk Wikipedia "En epistel er en skrivelse, der i antikken blev sendt ud til en eller flere personer. Epistler kan sammenlignes med nutidens breve."
  • Epistel nr. 347 "Om maskerader" Analyse

    Da det er en epistel, taler Holberg direkte til læseren, som han kalder "Min herre" (Linje 51-52). Holberg bruger mange fremmedord i teksten af romansk afstamning, blot med danske bøjninger. Dette fortæller om afsenderen Holberg, at han skriver til andre højtuddannede om måske samtidig gør grin med deres sprogbrug.
  • Epistel nr. 347 "Om maskerader" Budskab 1

    Holberg, i overensstemmelse med sin overbevisning, ser spørgsmålet om maskerader fra flere sider. Anonymiteten giver større mulighed for at udfolde sig, hvilket både er en god og dårlig ting. Stændernes forskelle opløses på en måde, for folk er ikke bange for at snakke med dem udenfor deres stand, eller i risiko for at blive straffet for det, når de er anonyme. Det minder om, hvordan vi alle er skabt lige af "GUD", og man kan sige, at stænderne måske er den virkelige maskerade. Det er "sindrigt"
  • Epistel nr. 347 "Om maskerader" Budskab 2

    På den anden side skal Maskerader holdes med måde, advarer Holberg. Kritikere siger at anonymiteten opfordrer til "ublufærdige" udfoldelser, at man risikerer at komme ud for mænd, der går i dametøj og kvinder, der går i mandetøj. Men de fester, der er fuldt ud tilladte, hvor folk har drukket sig fulde og svinet hinanden til i fuld offentlighed er mindst lige så slemme Løsningen er altså ikke at gøre maskerader ulovlige, men at holde dem med måde. For alt er usundt, hvis man udøver det for meget.
  • Epistel nr. 347 "Om maskerader" Budskab 3

    Holberg siger desuden afsluttende, at vi er mere afholdne i Norden end nede i Italien, og at maskerader derfor er i større risiko for at køre af sporet dér end her, og han synes det er mærkeligt, at de ser dem som uskyldige og vi ser dem som farlige. Fornuften i den udtalelse kan diskuteres.
  • Epistel nr. 347 "Om maskerader" Perspektivering

    Holberg skriver i oplysningstiden, hvor rationalisme er på mode; Han taler for og imod begge synspunkter, at Maskerader er og ikke er uskyldige. Selvom han er oplyst, giver han sig stadig for at være en gudsfrygtig mand; Han perspektiverer som sagt til skabelsesberetningen og ser ned på, at karnevaller skal udvikle sig til orgier. Han er ikke så religiøs, at han er pietist; Han er deist, og har meningen, at gud har trukket sig tilbage og overladt verdens godhed til mennesker.
  • Period: to

    Oplyst enevælde

    Oplysningen spredte sig også til Danmark, hvor den fik tag i en stigende gruppe borgere, godsejere og enda kongelige rådgivere. Disse var især vigtige, da de havde direkte linje til kongen med deres idéer. Dette sås især med Struensee, Chr. d. 7's kongelige livlæge, der uofficielt men åbenlyst fra 1770-1772 udstedte "en byge" af reformlove. Efter hans henrettelse blev mange af reformerne ophævet, men i 1784 overtog Kronprins Frederik, senere d. 6, magten ved et statskup og genindførte de fleste.
  • Fædrelandssangen - Perspektivering til Nationalromantikken

    I modsætning til H.C. Andersens sang er de nationalromantiske temaer her langt mere samlede: Første strofe opfylder den romantiske beskrivelse af det danske landskab med kun en svag hentydning til den gamle tro i sidste vers.
    Opgravningen i datidens storhed sker i andet vers, hvor de gamle danske krigeres bedrifter beskrives kort.
    Tredje vers beskriver det danske folk som værende smukt og ædelt ENDNU, kvinder som mænd. Det fremhæver altså, at vi stadigvæk er et ædelt folk.
    a
  • Fædrelandssangen - De fjernede vers

    I den originale, tolvstrofede version sammenlignes Danmark med det kolde Rusland, nabolandene og mellemøsten, hvilket giver sangen en mere nationalistisk end nationalromantisk præg. Vi, påstår den i strofe 8, er ikke ramt af sygdom, tristhed eller "Østens raseri" Sidste vers i den strofe ville ikke flyve i dag, højest på et DF forsamlingsmøde.
  • Schleswig-holsteinismen

    Fra 1830'erne blev hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburgs borgere opmærksomme på, hvordan de blev styret af tyske embedsmænd mens de lærte dansk i skolerne. Kombineret med 1800-tallets opfIamming af social bevidsthed i Europa voksede schleswig-holsteinismen op til modstand fra kongen, danske liberalister og politisk bevidste bønder i Sønderjylland, der ønskede, at man slap forbindelsen til Holsten og i stedet knyttede Slesvig direkte til Kongeriget.
  • Uwe Jens Lornsen fængsles

    I 1830 udstedte Lornsen, der var embedsmand i Holsten, et skrift der foreslog at Slesvig-Holsten blev gjort til tysk forbundsstat med demokratisk forfatning og løs tilknytning til Kongeriget Danmark. Frederik d. 6. fik ham fængslet i et år og fyret fra sit embede, men hans tanker satte ikke desto mindre gang i schleswig-holsteinismen og i, at ideen om en fri forfatning der skulle afløse enevælden kommer på mode blandt de intellektuelle i 1840'erne.
  • De Fire Stænderforsamliger mødes

    I kølvandet på julirevolutionen 1830 og den økonomiske krise efter Napoleonskrigene oprettede Frederik d. 6 rådgivende stænderforsamlinger for henholdsvis øerne, Jylland, hertugdømmet Slesvig og hertugdømmet Holsten (I dag Holstein) Stænderforsamlingerne havde funktion som en slags rådgivere til kongen, der tog pulsen på de forskellige område. Det var kun mænd med en større grundejendom, der kunne blive valgt ind, men ikke desto mindre fik en stor del af befolkningen en vis indflydelse på kongen
  • Bønderne går mod Christian d. 8.

    Bønderne havde ikke umiddelbart noget imod kongen, og støttede hans sag om at beholde Slesvig-Holsten.
    I 1845 samlede sjællandske bønder 10.000 underskrifter på et "andragende", et ønske til kongen om at ændre værnepligt og beskatning af jord til at være mindre imod bønderne, samt igen at indføre støtte til selveje af jord. Kongen indførte istedet et forbud imod uautoriserede møder mellem bønderne. Bønderne oprettede året efter "Bondevennernes Selskab" og et samarbejde med de nationalliberale.
  • Danmarks Riges Grundlov underskrives

    Alle mænd over 30 år med egen husstand havde valgret til Rigsdag og Landsting, men man blev ikke valgt til noget hvis man ikke ejede en vis mængde jord, især landstinget, der blev udfyldt ved indirekte valg.
  • Krig i Slesvig og Jylland

    Københavnerne var imod, at man afstod Slesvig-Holsten, og krævede den gamle regering afskediget, hvilket kongen gjorde. Den nye regering, der indeholdt ledende nationalliberalister fik fuldmagt til at svare schleswig-holsteinisterne, og dermed havde kongen afgivet sin enevældige magt.
    Slesvig-Holsten fik et nej, man planlagde igen at indlemme Slesvig i Danmark.
  • Danmark, mit fædreland - Nationalsymboler

    Hver strofe indeholder en reference til et nationalsymbol; "oldtids kæmpegrave", evt. æbler og humle i første, Dannebrog, evt kløver og bøg i anden, Guldhornene og evt. i tredje og svanen, vores nationalfugl, i fjerde.
    I alle stroferne indgår desuden "den danske, friske strand", som man kan sige er en slags nationalsymbol, da den bringer mange tyske turister op på besøg hver sommer.
  • Danmark, mit fædreland - Indflydelse i norden

    I tredje strofe fokuseres der på, hvordan Danmark har været et stort og stærkt land, der herskede over England, og hvordan vi måske er svage, men vi er ikke væk, for vi har bredt os ud over hele jorden i form af sang og "mejselslag", betydende at vi også er flyttet rundt, bl.a. til USA
  • Danmark, mit fædreland - Analyse

    Hver strofe er opbygget ens: a (11)
    b (10)
    a (11)
    b (10)
    c (6)
    d (7)
    d (11)
    c (10)
    Sangen er altså ikke fuldkommen symmetrisk opbygget, og kombinerer krydsrim i første halvdel med klamrerim i anden del. c-rimet er det samme i hver strofe (friske strand med fædreland), og ikke lige så vellykket som resten.
    Digtet har en meget lys og let melodi, der passer sammen med dens distraherende funktion.
  • Danmark, mit fædreland - Moderlandskærlighed

    I første og sidste vers fortæller Andersen om, hvordan han forbinder den danske sang med sin mor, der i så fald må have sunget for ham. Sidste frie rim ender på, at Danmark er hns "hjertes hjem hernede"
    Kærlighed er ikke fokus i romantikken eller nationalromantikken. Det handler om den danske følelse, ikke den mellem to mennesker
  • Danmark, mit fædreland - Den danske natur, Besjæling

    Ikke ulig Romantikken bruger H.C. god tid på at beskrive den danske natur i mange af stroferne: Fuldmånen over kløverengen, Sommeren over blomstersengen og den førnævnte danske strand.
    Landet Danmark besjæles i 3. strofe, hvor Andersen referer til det som "du", og hvordan det var "herre over hele Norden" og "bød over England". På denne måde taler han samtidig til hver enkelt dansker, der hører sangen.
  • Danmark, mit fædreland - Perspektivering til Nationalromantikken

    Nationalromantikken havde til formål at fremhæve stunddoms storhed, både med et fokus på, at man har været magtfuld (Andet vers siger "Engang du herre var i hele norden" og "Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer!") og at man har en rig historie (Tredje vers siger "Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!")
  • Danmarks gamle folkeviser, første bind

    Svend Grundtvig indsamler 539 folkeviser gennem 1800-tallet, første bind udgives i 1853. Sidste forlæg udgives i 1976.