Kvindelig valgret 1849-1915

  • Grundloven blev indført

    Demokratiet blev indført med grundloven, og DK fik sit første folkevalgte parlament.
  • Lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder

    Debatten om kvindernes adgang til folketinget satte for alvor sit præg, da venstrepolitikeren Frederik Bajer fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder.
    Forslaget blev fremført igen og igen af Venstre og Socialdemokratiet, men resultate var det samme hver gang: Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men afvist af det Højredominerede Landsting.
  • Landsforbundet for Kvinders Valgret blev dannet

    I 1907 dannedes paraplyorganisationen Landsforbundet for Kvinders Valgret, der kom til at omfatte 160 lokalafelinger og omkring de 12.000 medlemmer.
  • Gennembrud

    I 1908 skete der et gennembrud. I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinderne stemmeret og derefter blev de valgbare til det kommunale råd.
  • Kvinderne stod for første gang på stemmesedlerne

    Ved et kommunalvalg den 12. marts 1909 stod kvinderne for første gang opført på stemmesedlerne og var til stede ved valgurnerne. Reslutatet udgjorde, at 127 kvinder blev valgt, mens stemmeprocenten blandt kvinderne var 50%. osv osv
  • Danske kvinder fik stemmeret

    Over 12.000 kvinder markerede, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund.
  • Demonstrationsoptog

    Før de danske kvinder fik stemmeret, var der gået flere årtiers kamp, som mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og kulminerede med dette store demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads.
  • Grundloven blev ændret

    Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinderne ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg.
  • Kvinder blev folketingskandidater

    Ved det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder.
  • Første kvindelige ministre

    Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering.
  • Vækst i antallet af folkevalgte kvinder

    Først ved valgene i 1970'erne kom væksten i antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget for alvor. I dag er knap 40 % af folketingspolitikerne kvinder.