-
Loven byder skolepligt i 7 år. Kristendomskundskab er på dette tidspunkt et konfessionellt og etisk dannelsesfag. Dannelsen skal føre eleverne frem til at blive retskaffne mennesker og gode borgere.
Ligeledes kvalificerer faget eleverne til at blive konfirmerede, hvilket er et krav for at afslutte skolegangen. Præsterne har tilsyn med skolens fag. Ikke kun religionsfaget. kristendomskundsab. -
-
-
-
-
-
-
-
Den først "læseplan", at komme fra en central gruppe. Gav retningslinier for undervisning i fagene religion, regning, dansk og historie.
-
-
Ny skolelov udarbejded af radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, hvor før første gang, kristendom kun bliver nævnt i forbindelse med kristendomsfaget. Nu lægger man fokus på at udvikle barnets evner og personlige egenskaber.
Det er muligt at blive fritaget fra faget.
Præster har ikke længere tilsynspligt.
Idé om at religion skal være et kundskabsfag og ikke et forkyndende fag. -
-
-
"Den gule betænkning"
-
-
-
-
-
En ny skolelov presenteres, hvor eleven kommer endnu mere i fokus end tidligere. Kristendom --> Kristendomskundskab. Faget er nu kundskabsmeddelende og eleverne skal lære, at forholde sig kritisk til bibelstoffet, og i det hele arbejde med en kritisk tilgang. Man taler også om elevernes demokratiske dannelse.
-
-
-
Kristendomskundskab bliver til et livsfilosofisk kultur- og dannelsesfag. Fokus på det at stille spørgsmål, og ikke nødvendigvis finde svar. Personlig udvikling og den enkelte individ i fokus.
"Den religiøse dimension" dukker op som bergrep og er en tolkning på P. Tillich begreb. -
Livsfilosofisk kultur - og dannelsesfag. Skolen skal GIVE og ikke fremme elevernes forståelse for religion.
Faget bliver til et prøvefag. -
