Clip 1484082417020

Landboreformer i slutningen af 1700-tallet

  • landbruget:

    landbruget havde været igennem en hård afsætnings krise i 1730'erne, der havde medført forarmelse. og forværringen.
  • forværring af bondestandens vilkår

    med indførelse af stavnsbåndet. som om det ikke var nok.
  • stavnsbåndet

    Stavnsbåndet var den mest spektakulære af byrderne på bondestanden. Det blev indført i 1733 og bandt bondekarlene til det gods, hvor de var født, i et stigende antal år op gennem det 18. århundrede. Oprindeligt fra det 14. – 36. år,
  • kvægpest

    efter forværringen, fulgte en periode med kvægpest i 1740'erne.
  • skriftlig debat:

    Regeringen opfordrede i 1755 til fri skriftlig debat om disse forhold og stillede endog gennem lancering af tidsskriftet Danmarks og Norges Økonomiske Magasin publiceringsmuligheder til rådighed. En ganske frisindet beslutning i et enevældigt samfund med censur.
  • Period: to

    frihed og ejendomret;

    Frihed og ejendomsret til bønderne blev satsningen, som skulle sikre effektivitetforøgelse i det danske landbrug, gennem de næste 50 års landbrugsreformer. Tempoet i reformarbejdet var svingende perioden igennem. Det var væsentligt for de skiftende beslutningstagere, at der blev taget hensyn til både godsejere og bønder, således at det ikke kom til protester eller oprør fra nogen af siderne.
  • oplysningnstidens ideer og frihed og lighed

    men fra 1764 fra det 4. – 40. år. Et sådant stavnsbånd stred mod oplysningstidens ideer om frihed og lighed, da ingen andre stænder var bundet til nogen stavn.
  • kreditkassen oprettet:

    Pengene til selvejekøbene kom fra offentlige midler (Kreditkassen oprettet 1786 og Enkekassens pensionsmidler) og fra lokale lån fra familie, naboer og præster. Men den vigtigste finansieringskilde var godsejerne, der lod pengene stå mod pant i de nye gårde. Kunne de nye selvejere ikke klare renter og afdrag, havde de nu muligheden for at udstykke dele af deres ejendomme.
  • symbol på landboreformerne

    1788 har siden været fejret som symbol på landboreformerne og bondestandens frigørelse, selvom andre love måske har været lige så vigtige. Efter ophævelsen af stavnsbåndet mente mange liberale reformatorer, at nu var alle tidligere restriktioner på fæstebestemmelserne unødvendige, da karlene frit kunne flytte til andre godser, hvis de ikke kunne opnå tilfredsstillende betingelser på deres hjemgods.
  • stavnsbåndet ophævet

    Stavnsbåndet blev ophævet ved forordningen af 20. juni 1788
  • indgået aftale i hele reformperioden:

    Der blev indgået aftaler i hele reformperioden, men det endelige krav om afløsningsaftaler kom først i 1810.