-
-
-
Op mod slutningen af 1700-tallet viste den enevældige stat tydelige svaghedstegn. I 1780'erne skærpedes de sociale spændinger efter flere år med fejl i høsten. Samtidig havde Frankrig været i krig med England både i 1755-1763 og i 1778-1783, hvilket trak staten ned i voldsom gæld, med en indtægt på 503 mill og udgifter på 629 mill
-
-
Højdepunktet af uroligheder i Paris. Folkemasser trængte ind i et militært arsenal, forsynede sig med våben og stormede Bastillen, der blev brugt som fængsel, og derfor repræsenterede kongens undertrykkelse af folket
-
-
I løbet af sommeren og efteråret, var der mange love som blev indført i Frankrig
-
Det sultende kvinder fra Paris, vandrede knap 30 km til Versailles, for at skaffe brød til Paris.
Kongen og dronningen havde i stor grad modarbejdet hele "republik"-idéen, og kong Ludvig 16. nægtede at underskrive menneskerettighedserklæringen. Og i september var han begyndt at samle tropper ved Versailles. -
Dette betød at "aktive borgere" i samfundet, ville kunne være med til at vælge. Altså at de havde valgret. De aktive borgere var dog kun, mandlige borgere over 25, og som betalte et vis beløb i skat. Og kun meget støre skatteydere kunne vælges
-
Ludvig 16. var blevet nødt til at underskrive en masse dekreter, da slottet Versailles var omringet, men imellemtiden planlagde han at flygte. Flugtplanen blev sat i værk i juni, men Ludvig 16. blev taget til fange og arresteret.
-
-
De tog kongen til fange. dermed var kongedømmet afskaffet.
En måned senere blev kongen officielt afsat. -
Han bliver dømt for landsforrædderi og bliver ikke tiltalt som konge i retten, men som "borger" Han bliver henrettet d. 21. januar 1793
-
