-
stænderforsamling mødtes i Versaillesl
300 medlemmer repræsenterede 1. stand, 300 2. stand og 600 3. stand. Af de sidste var kun 7-8% bønder,mens 25% jurister. Også enkelte gejstlige repræsenterede 3. stand. -
Natonalforsamlingen måtte tage stilling til de voldsomme begivenheder
På et stormfuldt møde den 4. aug. 1789 sprang nogle progressive adelige på talerstolen, og med den optimistiske begejstring som prægede tiden, frasagde de sig personligt alle privilegier. Mødet endte med at nationalforsamlingen påhævede alle standsprivilegier. -
forsamlingen vedtog menneskerettighedserklæringen.
-
rygter om kongelige kupplaner.
Kvinder demonstrerede ved at gå 20 km over kenevælden, fordi kongen havde hugget hovedet af kommandanten og mishandlet ham. -
Period: to
den franske revolution
-
Period: to
national forsamlingen arbejdede i årene 1789-91
mens national forsamlingen arbejdede i årene 1789-91, blev den til stadighed påvirket af reaktioner fra den franske befolkning, især af indbyggerne fra Paris og bønderne fra provinserne -
nationalisering af kirken
her besluttede nationalforsamlingen at nationalisere al kirkens ejendom. tilgengæld skulle de gejstlige lønnes af staten. Men for at sikre deres loyalitet, blev det forlangt, at de skulle aflægge ed på forfatningen, ellers ville de blive afskediget. -
kvindersrettigheder
Der blev udformet en erklæring om kvindernes erttigheder af Olympe de Gouge. -
forfatningen trådt i kraft.
forfatningen trådte i kraft efter megen modstand. -
kongefamilien flygtningetur.
kongefamilien de flygtede til Belgien, men genkendt ved grænsen og ført tilbage til paris. -
Franskmændene erklærer krig
Franskmændene erklærer krig mod, Østrig, Preussen og året efter Holland, England og Spanien. -
kongens død.
man fik mistanke om kongen stod i ledtog med fremmede magter, han blev fængslet og dømt til døden(halshugning). -
ned af bakke for frankrig.
Det blev et kritisk år for det revolutionære Frankrig. Oprør plussede op overalt, og fjenden invaderede landet. -
frugtbærende politik.
I sommeren 1794 bar den skrappe politik frugt, både indre og ydre fjender veg, og under de roligeere forhold indtrådte der en reaktion mod terroregimet. -
succesruge officere var Napoleon Bonaparte.
En af de succesrige officere var Napoleon Bonaparte, der vandt så stor prestige, at han i 1799 kunne tage magten ved statskup