-
Period: to
Den borgerlige revolution
-
Period: to
1789
Ved stænderforsamlingen 4. maj var magtforholdet mellem stænderne og kongemagten uafklaret. Tredjestanden, bønderne, erklærede sig for nationalforsamling og indbød repræsentanter fra de to andre stænder at slutte sig til dem. Dvs. tredjestand repræsenterede hele nationen. Suveræniteten lå ikke længere hos kongen, men hos nationalforsamlingen. Åbent oprør udbrød. Dette var starten på bøndernes revolution; autoriteter og opretholdelse af orden ude i provinserne brød sammen. -
Stænderforsamling i Versailles
Pga. den folkelige uro, statsbankerot og ikke mindst det politiske pres var kongen tvunget til at indkalde stænderne, hvilket resulterede i at den kongelige autoritet var udfordret. -
Boldhuseden
Boldhuseden er at af den tidlige revolutions store øjeblikke. Tredjestand ville holde møde, men dørene dertil var aflåst, de troede det var en bevidst kongelig magtdemonstration. repræsentanterne aflagde derefter en ed, hvori det højtideligt erklæredes, at man ikke ville skilles, før F. havde fået en forfatning. En uge senere beordrede kongen første- og anden stand at slå sig sammen med tredjestand i den nye nationalforsamling. -
Indbrud i det gamle Bastille-fængsel
Indbrudet blv begået af en stor folkemængde som ville have våben og ikke mindst store mængder krudt. -
Period: to
August 1789, nationalforsamlingens bedrifter
Nationalforsamlingen ophævede alle privilegier og det feudale samf. blev tilintetgjort pga. nogle gennemførte love. Styret skulle omlægge den administrative struktur i Frankrig, skabe nye institutioner til afløsning af de gamle og ikke mindst skabe en ny politisk kultur. De tidligere undersåtter skulle omformes til samfundsborgere, og landet skulle have en forfatning. (Menneskerettighedserklæringen) -
Menneskerettighedserklæringen
Menneskerettighedserklæringen udstedes på grundlag for en ny forfatning -
Period: to
Påkrævning af brød fra kongen
Tusindvis af parisiske kvinder påkrævede brød fra kongen. Brød var den vigtigste form for mad dengang. -
Period: to
Begivenhederne i 1790
-
Period: to
Begivenheder i året 1791
En ny forfatning blev klar og et konstitutionelt monarki blev indført. dvs. Kongen var bundet af en forfatning og samarbejde med Nationalforsamlingen, men var dog stadig landets leder.
Det revolutionære styre indførte ny kirkeforordning, dsv. kirken blev lagt ind under staten. Aflægning af ed.
Flugtforsøg af Frankrig Konge og Dronning. -
Period: to
Begivenhederne i 1992
Krig mellem Frankrig og en række europæiske lande.
Efter kongens suspendering kort efter sans-culotternes stormen, gældte den gamle forfatning ikke mere. Der blev udskrevet valg til en ny nationalforsamling, der fik navnet Nationalkonventet.
En retssag mod kongen begyndte. -
Stormen
Sans-culotterne stormede Tuilerierne hvilket medførte at Kongefamilien blev fængslet -
Nationalkonventet
D. 22. september trådte Konventet sammen og Frankrig blev udråbt som en republik, hvorefter der blev arbejdet på en ny republikansk forfatning. -
Period: to
Konventet/rædselsregime
Ny republikansk forfatning trådte ikke igennem pga. at regeringen var for revolutionær, undtagelsestilstand. Nationalkonventet var stadig samlet, men magten lå nu reelt hos Velfærdsudvalget, advokaten Maximilien Robespiere, som anførte retningslinjerne. Sans-culotterne pressede på forneden. Fra juni 1794 mistede den anklagede retten til at forsvare sig selv. Regeringen ville sikre enden på kontrarevolutionær opførsel => afkristningskampagne. Borgerkrig.
d. 27. juli 1794 Robespiere væltet. -
Ludvig d. 16. guillotineret
Efter retssag blev - den af Gud indsatte konge - guillotineret. -
Period: to
Foråret 1793
Dele af den vestlige og det sydlige Frankrig var i åbent oprør mod republikken.
I nogle områder var man utilfredse med regeringens behårde centralistiske linje + meninger om: parisiske sans-culotter = stor magt, og at de holdt nationens repræsentanter for gidsler.
I andre områder var oprøret næret af protester mod tvangsindskrivninger til hæren, mod henrettelsen af kongen og mod forfølgelsen af præsterne. Republikkens styrkers = nedkæmpe oprøret + indlede regulær ødelæggelseskrig mod oprører. -
Rædselsherredømmet ovre
Robespiere og hans mænd blev væltet ved et kup -
Period: to
Direktoriet
Det nye styre Direktoriet tog over efter ny forfatningi 1795. Direktoriet prøvede at holde yderfløje i skak gennem valgsvindel, korruption og manipulation.
Styret blev meget upopulært og blev i 1799 væltet ved et statskup med general Napoleon Bonaparte som én af hovedmændene. -
Period: to
Napoleon Bonaparte på magten
Starks efter kuppet udmanøvrede NB sine medsammensvorne og satte sig solidt på magten. Militærdiktatur blev indført, som på den ene side hvilede på mange af revolutionens grundlæggende principper, men på den anden side indskrænkede den personlige frihed og favoriserede de allerrigeste.
Samfundet skulle bygges på orden og hierarki. Skabelse af stabilitet på bekostning af 1789-idealer. Revolutionen var slut og samfundsborgerne = undersåtter.