1848-1864 tidslinje

  • Nationalfølelse

    Napoleonskrigene vakte nationalfølelsen i Europa. I Tyskland opstod en nationalromantisk bevægelse, der ønskede at Tyskland skulle forenes i ét rige. I de første årtier af 1800-tallet vakte de samme følelser og bevægelser i Danmark. I Slesvig-Holsten begyndte nationalfølelsen også at blomstre. Den enevældige konge var imod et selvstændig Holsten. Samtidig ønskede kongen også at Slesvig skulle tilknyttes Danmark.
  • Nationalfølelse vækkes

    I 1840'erne optrappede nationalfølelsen. I Slesvig talte størstedelen af befolkningen Tysk, derfor var administrationssproget i mange forsamlinger. Nu insisterede danske repræsentanter at der skulle tales dansk i stænderforsamlinger.
  • D. 23 april 1848

    Dansk-tysk borgerkrigen startede i 1848. Tyskerne/oprørerne i Slesvig-Holsten fik støtte fra tysk frivillige og fra det preussiske militær. Slaget ved Slesvig d. 23 april 1848 tabte danskerne, og den danske hær rykkedes til fyn. Imens rykkede de tyske tropper op igennem Jylland.
  • Borgerkrigen internationaliseres og våbenhvile/forhandlinger

    Danmark bliver støttet af af den svenske konge. Der bliver sendt 4-5000 svenske og norske soldater til Fyn. Samtidig bliver Preussen presset af den russiske zar om at forlade Jylland. Resultatet bliver en 7 månederes våbenhvile og forhandlinger. Deling af Slesvig var en hurtig og god måde at afslutte konflikten på. Et engelsk forslag, støttet af den nationalliberale regering, blev afvist af Frederik 7. Herefter skulle regeringen gå af.
  • Slutningen på krigen - besejring af tyskerne

    Kongen udpeger en ny regering. Krigen starter igen i februar 1849 efter våbenhvile. Danmark vandt en vigtig sejr d. 6 juli 1849. Efter det kommer der våbenhvile igen afløst af en fredsaftale i juli 1850. Preussen havde stadig pres fra den russiske zar, og derfor blev det tyske militærs støtte aftaget. Nu manglede Slesvig-Holsten oprørerne deres vigtigste allierede. Derfor vandt danskerne det afsluttende slag på Isted Hede. I januar 1851 opgav oprørerne og Danmark vandt 3-års krigen.
  • Sejrsfølelse

    Da Danmark vandt 3-års krigen blev soldaterne modtaget som helte. Dette gav danskerne en helt urealistisk forstilling om den danske hærs styrke. Ved London konferencen i 1851-1852 blev der krævet en status-quo-løsning og det pressede Danmark til at betragte Holsten, Lauenborg og Slesvig som selvstændige stater.
  • 1864

    Slesvig-Holsten oprørerne fik støtte fra tyske frivillige samt det preussiske militær. Dette gav den en stor fordel.