-
Period: to
Historie
-
Treårskrigen
Danmark var imod slesvig-holstenere, og krigen var nærmest en borgerkrig. Der var forskel på hvor meget kongen bestemte, i Danmark kunne kongen bestemme lige hvad han ville uden at spørge nogen. I Slesvig og Holsten var til gengæld kun hertug. Flertallet i Danmark ville indføre demokrati (altså en grundlov). Frederik 7. Gik alligevel med til at frigøre en fri forfatning, men måtte kun gælde for Danmark og Slesvig. I 1848 var krigen mellem Danmark og Slesvig den eneste vej ud. Danskernes og Slesv -
Period: to
Historie
-
Københavns Bombardament JU
England ville have Danmarks kæmpe flåde, og begyndte i 1807 at bombardere Danmark. Til sidst opgav Danmark, og England fik flåden. England tvangte Danmark til at give sin flåde væk til dem, ellers ville England kræve krig, men det nægtede Frederik 6. Danmark tabte Køge til England, da danskerne ikke kunne få hjælp udefra. Men Frederik 6. nægtede alle 3 gange at opgive flåden, og så begyndte det. Alle bomberne blev til ild i København, og hele 300 bygninger blev ædt af ilden. Efter 3 hele nætter, -
Statsbankerotten
I 1801 kunne England ikke vente på Danmark mere, derfor tvang de den danske konge give sin flåde væk til dem. Danmark var i alvorlige problemer i lang tid pga. Slaget med England havde ført til en økonomisk krise. I 1813 oprettede staten en ny bank kaldet Rigsbanken. Men krisen var ikke ovre, vi tabte både Norge og Sverige i 1814. Men oprettelsen af Nationalbanken gjorde det nemmere for Danmark og ikke mindst økonomien. -
Tabet af norge JU
450 års rigsfællesskab røg i vasken, da Danmark tabte Norge i 1814. Frankrig og Napoleon tabte til Rusland i 1812. Et godt valg for svenskerne, da de var på Ruslands side i 1812, de vandt nemlig over Frankrig. Danmark tabte Karl Gustavskrigene og mistede Skånelandene fra 1657-1660. Danmark afstod Norge til Sverige, til gengæld fik danskerne nogle få Landområder i Nordtyskland. -
Grundloven JU
Grundloven blev underskrevet af Frederik 7. i 1849. Samme år blev enevælden afskaffet. I 1848 gik 158 medlemmer for at skrive grundloven, forsamlingen bestod af Konservativ, nationalliberale og bondevenner. Alle mænd over 30 år med eget bolig, havde valgret til både Folketinget og Landsting. I folketinget var det sådan at, alle over 25 år kunne vælges. Landstinget derimod, var det kun mænd over 40 år. Grundloven er siden da, blevet forsynet tre gange. -
Slaget på fælleden 1 del JU
Den 5. maj 1872 samlede en større flok af de Københavnske arbejdere. Politiet havde ydeligere anholdt 3 ledere af Internationale. Internationale var den forening der havde skabt demonstratioen. Men slåskampen opstod da poltiet prøvede at stoppe arbejderne. Louis Pio var leder af foreningen Internationale. Han studerede og var ikke arbejder. Det var ikke hans største interesse at forbedre arbejdernes vilkår. Det som udløste demonstrationen var murestrejkingen. -
Slaget på fælleden Del 2 JU
Der blev angivet tre krav: 1) Myndighederne måtte ikke blande sig i konflikter på arbejdspladserne. 2) Arbejderne ville have udnævnt en arbejdsminister. 3) At der skulle oprettes arbejdsret. D. 5 maj (demonstrationen) prøvet politiet alt for at opløse demonstratioenen. De prøvede bla. med hjælp af gadehusarerne. De våben dre blev brugt var mest stave og sabler. Fordi politiet var under pres, forbød de Internationale møder i fremtiden. Der var 'brud' grundlovens ret til ydringsfrihed.