-
Slaget på Reden
Grundet danmarks store flåde og neutralitet under englandskrigene, var England bange for at Frankrig skulle erobre den danske flåde og derved få et stort overtag. Dette medførte slaget på Reden, hvor englænderne tog den danske flåde -
Københavns bombardement
Efter slaget på Reden var Danmark nødt til at bryde sin neutralitet og gå mod England med Frankrig. Dette medførte det københavnske bombardement, en krig mod England der var umulig at vinde og blev tabt få dage efter med mange mennesketab. -
Period: to
1. Slesvigske krig
Danmark ønskede de to hertugdømmer Slesvig og Holsten med under den dansker grundlov, hvilket medførte en (borger)krig (Slesvig og Holsten mod Danmark). Danmark vandt overlegent og Slesvig og Holsten kom begge under den danske grundlov. -
Period: to
Danmarks Rige Grundlov
Junigrundloven blev d. 5 juni 1849 underskrevet af daværende Kong Frederik d. 7, hvilket gjorde det danske kongerige "demokratisk". Dette medførte selvfølgelig også afslutningen på enevælden -
2. Slesvigske krig
Preussen og Østrig var ikke enige i at Slesvig og Holsten skulle under den danske grundlov. Dette medførte at disse hære (ledt af Bismarck), besatte de to hertugdømmer og gik i krig mod Danmark. Danmark var ikke forberedt og havde heller ikke nogen chance mod disse militærmagter og tabte disse områder (Wienerfreden) -
Period: to
Forfatningskampen
Er betegnelsen for venstres uenighed med Højre. Danmark havde været demokratisk i nogle årtier, men det var stadig kongen der udvalgte regeringen. Dette medførte at venstre nedstemte Højres forfatningsforslag, da venstre ønskede en mere fri forfatning. Denne "kamp" sluttede i 1901, hvor venstre dannede regering, grundet deres majoritet i folketinget. -
Industrialiseringen
I 1870'erne påbegyndte industrialiseringen i Danmark. Folk flyttede til byerne og begyndte at arbejde på fabrikker -
Septemberforliget
Septemberforliget er resultatet af forhandlinger mellem arbejdsgiverne og fagforeninger og dannede den struktur mellem disse som vi også kender den i dag -
Kvinders stemmeret
Kvinder og tjenestefolk uden egen hustand fik efter langvarig kamp stemmeret i 1915.